LKU-4
Justeret score

DBf's Lovkommission - Udtalelse nr. 4 - 6. udgave  - september 2017

Indhold


1. Formål

Dette er en vejledning i fortolkning af § 12C, der handler om justeret score. Hovedformålene er:


2. Generelt

En justeret score kan kun tildeles efter en udtrykkelig bemyndigelse i lovene, hvor det står nævnt, at der i tilfælde af netop den slags uregelmæssighed skal tildeles justeret score. Appelafgørelser, der ender med justeret score, skal altid henvise til den paragraf, der giver bemyndigelsen til at justere scoren.


3. Kunstig score

Somme tider er det ikke muligt at opnå et resultat på spillet, eller det er vanskeligt at forudse, hvad resultat der ville være opnået på spillet, hvis der ikke havde være nogen uregelmæssighed. § 12C2 foreskriver i disse situationer en kunstig score, som udtrykkes som middel plus, middel, eller middel minus. Disse begreber oversættes stort set til 60 %, 50 % og 40 %, eller ved imp-regnskab til +3 imp, 0 imp og -3 imp.

3.1 Når der ikke kan opnås et resultat på spillet

Kunstig score anvendes først og fremmest, når det ikke er muligt at opnå et resultat på spillet, fx:

3.2 I mangel af bedre muligheder

Kunstig score bruges også i stedet for korrigeret score hvis der foreligger talrige muligheder, eller mulighederne er vanskelige at fastslå.

Her skal kunstig score betragtes som en sidste udvej, og turneringslederen bør søge at finde frem til en korrigeret score, hvis det overhovedet er muligt. Appelsag 16-MAK-9 viser et eksempel hvor man tyede til en kunstig score fremfor en korrigeret score.

3.3 Situationer, hvor kunstig score ikke må anvendes

Kunstig score benyttes ikke, hvor der faktisk foreligger et resultat af spillet, og den kunstige score ville stille den ikke-fejlende side dårligere end det opnåede resultat. I de situationer bør turneringslederen bruge korrigeret score i stedet. Hvis der er tale om en holdkamp, og der foreligger et resultat fra det andet bord i kampen, som efter turneringslederens skøn ville være fordelagtigt for den ikke-fejlende side (§ 86B1), skal turneringslederen undgå at fjerne denne fordel ved at tildele en kunstig score, og i stedet tildele en korrigeret score. I denne situation bruges korrigeret score, også selv om det ikke er muligt at opnå et resultat på spillet ved det bord i kampen hvor scoren justeres. Den nærmere procedure er fastlagt i § X86A. Appelsag 12-AU-10 viser et eksempel.


4. Korrigeret score

Når der faktisk opnås et resultat på spillet, men det aktuelle resultat er udtryk for, at nogen er blevet skadet af modstandernes lovbrud, foreskriver § 12C1a en korrigeret score. Den tildeles typisk i spilpoint, men det kan også komme på tale at tildele imp eller parpoint direkte (især ved vægtet score).

Korrigeret score findes i flere afskygninger:

4.1 Balanceret eller ubalanceret

En balanceret score er en korrigeret score, hvor den fejlende side og den ikke-fejlende side får samme score med modsat fortegn. Hvis der indgår en fejlende side og en ikke-fejlende side i forbindelse med justeringen, skal der som hovedregel bruges en balanceret score (§ X12A2). Undtagelserne fremgår af næste afsnit.

En ubalanceret score er en korrigeret score, hvor de to sider ikke får samme resultat med modsat fortegn. Ubalancerede scorer optræder i følgede situationer:

4.2 Vægtet score

En vægtet score (§ 12C1c, § X12A2) bestemmes ud fra en antagelse om, at den uregelmæssighed, der udløser justeringen, ikke havde fundet sted. Man skønner over, hvilke resultater der ville være sandsynlige, og den endelige score dannes som et vægtet gennemsnit af disse sandsynlige resultater.

Lovkommissionen har udgivet LKU-3, som er en detaljeret vejledning i hvordan vægtet score beregnes. Her kan man også se hvordan en rundspørge kan bruges som støtte ved fastlæggelse af vægtene.

Hvis der er en fejlende side og en ikke-fejlende side, tildeles den vægtede score som en balanceret score (§ X12A2).

Eksempler på appelsager hvor der er brugt vægtet score: 07-AU-5, 08-AU-507-MAK-11, 10-MAK-2, 10-MAK-4.

Læg mærke til disse situationer, hvor man ikke kan bruge vægtet score:

4.3 Traditionel justeret score

Begrebet traditionel justeret score er udgået i forbindelse med 2017-udgaven af bridgelovene.

4.4 Ensidig korrigeret score

Somme tider har den ikke-fejlende side efter lovbruddet har skadet sig selv på en af disse måder:

I disse situationer skal den ikke-fejlende side miste kompensationen ved den justerede score for den del af skaden der er selvforskyldt (§ 12C1e). I sådanne situationer lader turneringslederen den fejlende side beholde sin ufordelagtige justerede score, mens den ikke-fejlende side får en score som er dårligere end den fejlende sides score med modsat fortegn. Denne variant af en justeret score kaldes en ensidig korrigeret score.

Beregningsmetoden er beskrevet i § X78A4 og § X78D4.

Lovkommissionen vil udgive LKU-16, som giver eksempler på hvornår ensidig korrigeret score skal bruges. Beregningsmetoden er beskrevet i § X78A4 og § X78D4.

Eksempel på en appelsag, hvor der er brugt ensidig korrigeret score: 09-MAK-8.

Eksempel på appelsager, hvor ensidig korrigeret score var på tale: 08-AU-1, 08-AU-3.


5. Turneringsarrangørens beføjelser

Reglerne om hvordan man justerer score, gælder i alle turneringer i DBf's regi: forbundsturneringer, kredsturneringer, distriksturneringer og klubturneringer.


5. udgave er en opdatering i anledning af 2014-udgaven af DBf's Turneringsbestemmelser, som samtidig indarbejder seks års erfaringer med 2007-udgaven af Love for turneringsbridge.

6. udgave er en opdatering som afspejler udgivelsen af Love for turneringsbridge 2017.