§ X6. Blanding og kortgivning
 
A. EDB-givning
 
Når der benyttes EDB-givne kort, skal kortgivningen foretages med et af forbundet godkendt program.
 
B. Flytning af mapper og duplikeringsfejl i holdturnering [2009]
 
  1. Cirkulationen for duplikerede kort i holdturnering bør indebære, at begge borde i en kamp spiller samme fysiske mappe.
 
  2. I tilfælde af duplikeringsfejl, når de to borde alligevel spiller med hver sit sæt kort, gives kortene om, hvis det er praktisk muligt (men se § 86C (omgivning af ét spil ikke tilladt i en kamp, hvis det endelige resultat af kampen uden dette spil kunne være kendt af en deltager)). I modsat fald udgår spillene af kampen, og kampresultatet opgøres efter KP-skalaen for det reducerede antal spil (jf. § 202B1).
 
 
 
§ X8. Rundeskift [2009]
 
A. En turnerings faser
 
En fase er en afgrænset del af en turnering, på basis af hvilken det afgøres, hvilke deltagere der kvalificerer sig videre i turneringen (eller evt. til hvilke dele af turneringen); den sidste fase af turneringen fastlægger slutstillingen. Mange turneringer består kun af én fase. I en cupturnering udgør hver omgang i turneringen normalt en fase.
 
 
 
§ X12. Turneringslederens beføjelse til at skønne
 
A. Brug af vægtet score
 
  1. Når turneringslederen (eller en appelkomite) beslutter at tildele korrigeret score (§ 12C1), skønner den dømmende i hvert enkelt tilfælde, om der skal bruges § 12C1c (vægtet score) eller § 12C1e (traditionel justeret score) – eller evt. en kombination af disse.
 
  2. I turneringer, der udskrives af klubber, har turneringslederen og den lokale appelkomite dog kun adgang til at bruge § 12C1c (vægtet score), hvis klubben på forhånd har truffet bestemmelse om det.
 
B. Korrektion af middel plus og middel minus [2009]
 
Når det skal afgøres, om en kunstig score i henhold til § 12C2c skal beregnes som mere end 60% eller mindre end 40% (eller tilsvarende i imp), defineres en sektion på følgende måde:
 
  1. I holdturnering: Hver kamp udgør en sektion.
 
  2. I parturnering: Hver spilledag i den igangværende fase af turneringen (jf. § X8A) udgør en sektion, medmindre andet fremgår af propositionerne for turneringen.
 
 
 
§ X16. Beføjede og ubeføjede oplysninger [2009]
 
A. Uvedkommende oplysninger udefra
 
Hvis § 16C (uvedkommende oplysninger udefra) anvendes, og de ubeføjede oplysninger modtages, før den første melding er afgivet,*) og det på nogen måde er tænkeligt, at oplysningerne kan influere på spillet, bør turneringslederen berigtige uregelmæssigheden ved at vælge mellem de relevante muligheder i § 16C2 i følgende orden (og se desuden § 214 angående straf for sådanne uregelmæssigheder):
 
  1. Mappen drejes 90 eller 180 grader (eller to makkere bytter plads) jf. § 16C2a, hvis ingen spiller derefter har fået oplysninger om andre hænder end den, spilleren nu skal spille.
 
    a. I en parturnering er dette oftest en mulighed.
 
    b. I en holdkamp må mappen kun drejes 90 grader, hvis ingen spiller ved det andet bord har set noget kort fra den pågældende mappe. Mappen drejes i så fald 90 grader ved begge borde.
 
  2. Kortene gives om jf. § 16C2b, medmindre turneringens propositioner forbyder dette.
 
    a. I en parturnering er omgivning normalt kun en mulighed, hvis meldeforløbet ikke er påbegyndt ved noget bord for den pågældende mappe, og der ikke spilles med duplikerede kort.
 
    b. I en holdkamp må kortene kun gives om, hvis ingen spiller ved det andet bord har set noget kort fra mappen. Se dog § 86C (omgivning af ét spil ikke tilladt i en kamp, hvis det endelige resultat af kampen uden dette spil kunne være kendt af en deltager).
 
  3. Spillet forsøges gennemført jf. § 16C2c, hvis turneringslederen skønner, at der vil være en rimelig sandsynlighed for, at oplysningerne ikke vil influere på spillet. Turneringslederen skønner efter spillet, om de uvedkommende oplysninger alligevel har influeret på resultatet, og der derfor skal gives justeret score (§ 12C).
 
  4. Hvis betingelserne ikke er til stede for nogen af de øvrige muligheder, tildeler turneringslederen kunstig score (§ 12C2) jf. § 16C2d.
 

 
*) Hvis oplysningerne modtages, efter at den første melding er afgivet, og før spillet er forbi, gælder § 16C3.
 
 
 
§ X40. Makkeraftaler [2010]
 
A. Ulovlige makkeraftaler
 
  1. Hvis et par anvender en makkeraftale, der ikke er tilladt i turneringen (herunder højkunstige systemer eller åbent forsvar-aftaler, der ikke er oplyst på forhånd ifølge bestemmelserne for turneringen), lader turneringslederen spillet fortsætte.
 
  2. Hvis turneringslederen efter spillets afslutning mener, at et par er skadet af, at modstanderne har anvendt en makkeraftale, der ikke er tilladt i turneringen, fastsættes scoren som den af de følgende scorer, der er mest fordelagtig for den ikke-fejlende side:
 
    a. Den ved bordet opnåede score.
 
    b. Kunstig score (§ 12C1d).
 
    c. Vægtet score (§ 12C1c) eller korrigeret score (§ 12C1e), dog kun hvis turneringslederen mener, at den ikke-fejlende side sandsynligvis ville have opnået en bedre score end den opnåede score eller en kunstig score, hvis uregelmæssigheden ikke havde fundet sted.
 
 
 
§ X78. Udregningsmetoder og propositioner [2010]
 
Metoden beskrevet i § X78A, § X78B og § X78C skal anvendes, når dette er muligt; se dog § X78D.
 
A. Udregning af særlige scorer
 
  1. Resultatet af en sammenligning, hvor en vægtet score (§ 12C1c) indgår, beregnes (i imp eller parpoint afhængigt af udregningsmetoden) som en vægtet sum af de resultater, der fremkommer ved sammenligning med de scorer, der indgår i den vægtede score. I parturnering medfører dette normalt, at frekvenserne i frekvenstavlen skal angives som decimaltal, og de fleste af deltagernes scorer vil normalt være decimalbrøker.
 
  2. Hvis der er tildelt en ubalanceret score ved hjælp af § 12C1e (traditionel justeret score), sammenlignes N/S-scorerne og Ø/V-scorerne uafhængigt af hinanden. I holdturnering fører dette normalt til ubalancerede imp. I parturnering dannes separate frekvenstavler for N/S og Ø/V. (Se § X78A4, hvis den ubalancerede score er opstået som følge af, at den ikke-fejlende side er frataget en del af kompensationen jf. § 12C1b.)
 
  3. Hvis der er tildelt en kunstig score (§ 12C1d eller § 12C2), sammenlignes i en parturnering de øvrige resultater på samme led ikke med den kunstige score. I stedet beregnes point på sædvanlig vis for gruppen af borde, hvor der ikke er tildelt kunstig score, hvorefter disse point omregnes til det samlede antal borde ved hjælp af principperne i § X78B.
 
  4. Hvis der er tildelt en justeret score, men en ikke-fejlende side fratages kompensation i henhold til § 12C1b, påvirker denne korrektion kun scoren for den pågældende deltager og ingen andre.
 
    a. Først beregnes det hypotetiske resultat M (i imp eller parpoint) for den score, der ville være fremkommet uden den vildt satsende handling eller den alvorlige fejl. En sådan score kan evt. være en vægtet score eller en kunstig score.
 
    b. Dernæst beregnes det hypotetiske resultat F (i imp eller parpoint) for den score, der faktisk blev opnået ved bordet.
 
    c. Den justerede score (i imp eller parpoint) betegnes J.
 
    d. Hvis M >= J, sættes den ikke-fejlende sides resultat til F (hele skaden er selvforskyldt). Scoren for øvrige deltagere på samme led skal beregnes ved sammenligning med den justerede score og ikke med den ikke-fejlende sides korrigerede score.
 
    e. Hvis M < J, sættes den ikke-fejlende sides resultat til J - M + F.
 
    f. For enhver anden deltager beregnes sammenligningen mod den ikke-fejlende sides score i forhold til den justerede score J.
 
  5. Hvis et par i en parturnering pga. turneringsformen er oversidder i et eller flere spil, noteres parret for en score svarende til den opnåede gennemsnitsscore i den pågældende sektion (se § X12B).*)
 
B. Omregning af parpoint til et større antal borde
 
Hvis de opnåede parpoint på et spil i en parturnering skal omregnes til et større antal borde, fx hvis der er tildelt kunstig score (§ 12C2), ved opgørelse i flere grupper som følge af spil med forkert kortfordeling (§ 87), eller hvis alle spil i turneringen ikke skal spilles lige mange gange, anvendes følgende principper:
 
  1. Hvis gruppen kun indeholder ét resultat, opnår det pågældende par 60% på spillet.
 
  2. Hvis gruppen indeholder to resultater, opnår det bedst scorende par 65% på spillet, mens det dårligst scorende par opnår 55% (hvis de to resultater er identiske, opnår begge par 60%).
 
  3. Hvis gruppen indeholder tre resultater, tildeles parrene hhv. 70%, 60% og 50% (ved identiske resultater deler de pågældende par pointene svarende til de angivne procenter).
 
  4. Hvis gruppen indeholder mindst fire resultater, benyttes Neubergs formel:**) Hvert par tildeles scoren A / G * (P + 1) - 1, hvor P er det antal parpoint, som det pågældende par har opnået inden for gruppen, G er antallet af resultater i gruppen, og A er det samlede antal borde, som scoren skal omregnes til.
 
C. Afrunding
 
Resultaterne afrundes enkeltvis for hvert spil, inden de summeres. Hvis intet andet fremgår, afrundes til nærmeste hele enhed, som anvendes i regnskabet for den pågældende udregningsmetode, idet halve enheder afrundes væk fra middel.
 
  1. Ved parpointberegning anvendes 0,1 parpoint som enhed.
 
  2. Ved imp-beregning anvendes 1 imp som enhed i holdkampe med KP-opgørelse (herunder multiholdberegning) samt i butlerberegning. I øvrige tilfælde anvendes 0,1 imp som enhed.
 
D. Manuel udregning af særlige scorer
 
Turneringsarrangøren kan bestemme, at følgende forenklede metode skal anvendes, hvis der ikke er adgang til regnskabsprogrammel, som håndterer reglerne beskrevet i § X78A, § X78B og § X78C.
 
  1. Resultatet af en sammenligning, hvor en vægtet score (§ 12C1c) indgår, beregnes (i imp eller parpoint afhængigt af udregningsmetoden) på følgende måde:
 
    a. For en deltager, der har fået tildelt den vægtede score, beregnes resultatet som en vægtet sum af de resultater, der fremkommer ved sammenligning med de scorer, der indgår i den vægtede score.
 
    b. For øvrige deltagere beregnes resultatet som middel.***)
 
  2. Resultatet af en sammenligning, hvor en ubalanceret score jf. § 12C1e (traditionel justeret score) indgår, beregnes (i imp eller parpoint afhængigt af udregningsmetoden) på følgende måde:
 
    a. For en deltager, der har fået tildelt den ene side af den ubalancerede score, beregnes resultatet på sædvanlig vis med denne score.
 
    b. For øvrige deltagere beregnes resultatet som middel.***)
 
  3. Resultatet af en sammenligning med en kunstig score (§ 12C2) beregnes som middel.***)
 
  4. Når en ikke-fejlende side fratages kompensation jf. § 12C1b, benyttes § X78A4 til udregningen for den pågældende deltager, mens modstanderens resultat beregnes på sædvanlig vis. For øvrige deltagere beregnes resultatet af sammenligningen som middel.***)
 
  5. Hvis et par i en parturnering pga. turneringsformen er oversidder i et eller flere spil, tildeles parret middel plus.
 
  6. Bestemmelserne i § X78B (Neubergs formel m.v.) benyttes ikke i forbindelse med den forenklede udregningsmetode. Men hvis en gruppe af resultater indeholder højst 15% af det samlede antal borde, skal hvert par i en sådan gruppe have tillagt 10% af en top til deres opnåede parpoint.
 
  7. Antallet af opnåede point afrundes til et heltal, medmindre en anden bestemmelse er fastlagt for den anvendte udregningsform.
 
    a. For en ikke-fejlende side afrundes scoren i positiv retning.
 
    b. For en fejlende side afrundes scoren i negativ retning.
 
    c. Normalt foretages afrundingen for hvert enkelt spil. Hvis en enkelt uregelmæssighed eller en oversidderrunde resulterer i tildeling af kunstig score til det samme par for mere end ét spil, foretages en eventuel afrunding dog samlet for alle spillene.
 

 
*) Dette forekommer oftest, når turneringen består af et ulige antal par. Man bør provisorisk indregne 60%, som korrigeres til den korrekte score, når sektionen er afsluttet. Hvis en oversidderrunde skyldes udeblivelse, benyttes § 216.
 
**) De omregnede parpoint fremkommer ved at betragte en frekvenstavle, hvor samtlige frekvenser er ganget med A / G. Ved omregning af point efter andre udregningsformer anvendes en tilsvarende betragtning.
 
***) Ved opgørelse i parpoint betyder dette populært sagt, at toppen sænkes med 1 og bunden hæves med 1.
 
 
 
§ X79. Rettelse af fejl i scoren
 
A. Almindelig frist
 
Fristen for rettelse af fejl i scoren (§ 79C1) fastsættes på følgende måde:
 
  1. Hvis en del af den igangværende fase af turneringen (jf. § X8A) afvikles næste dag, udløber fristen ved spilletids start næste dag. [2010]
 
  2. I øvrige tilfælde udløber fristen, 30 minutter efter at resultatet af den sidste sektion af den igangværende fase af turneringen (jf. § X8A) på spilledagen er offentliggjort.
 
  3. I forbindelse med afslutningen af en turnering (eller en fase af turneringen jf. § X8A) kan turneringslederen af hensyn til præmieoverrækkelse (eller forberedelse af næste fase) afkorte fristen. Fristen bør dog altid være mindst 5 minutter.
 
  4. Når ændringer til et resultat offentliggøres, fastsætter turneringslederen eller turneringsarrangøren en særskilt frist for rettelse af fejl i dette resultat i overensstemmelse med ovenstående principper. [2010]
 
    a. Den således fastsatte frist gælder kun for fejl, der ikke allerede fremgik af det oprindeligt offentliggjorte resultat.
 
    b. Fristen for rettelse af fejl i det oprindelige resultat påvirkes ikke af, at ændringer til resultatet offentliggøres.
 
B. Ændring af resultat efter fristens udløb
 
Når fristen defineret i § X79A er udløbet, kan et resultat kun ændres i følgende tilfælde:
 
  1. Hvis der før udløbet af appelfristen (jf. § X92A) er taget initiativ til en turneringsleders og/eller en appelkomites behandling af en uregelmæssighed, og denne behandling (eller efterfølgende appelbehandlinger af samme sag) fører til ændringen, indføres den pågældende ændring.
 
  2. Hvis turneringsarrangøren bliver opmærksom på en fejl i udregning eller indføring af scoren senest 1 uge efter offentliggørelse af kampens resultat i holdturnering hhv. sektionens resultat i parturnering, og turneringslederen og turneringsarrangøren begge finder det hævet over rimelig tvivl, at der er sket en sådan fejl (jf. § 79C2), rettes den pågældende fejl.
 
  3. Hvis turneringsarrangøren bliver opmærksom på anvendelsen af en ulovlig spiller eller substitut (jf. § 241 og § 242) efter udløbet af appelfristen for turneringens sidste kamp eller sektion (jf. § X92A3), men inden for en særlig forlænget frist, som turneringsarrangøren har fastlagt for berigtigelse af sådanne forhold, gælder følgende: [2009]
 
    a. Scoren for den fejlende side rettes til udeblivelsesscoren jf. § 241D (brug af ulovlige spillere).
 
    b. Hvis deltageren jf. § 216E1 herefter betragtes som udgået, diskvalificeres deltageren.
 
    c. Scoren for den ikke-fejlende side rettes ikke – heller ikke, hvis den fejlende side diskvalificeres.
 
C. Påvirkning af senere faser i turneringen
 
Hvis en scoreændring har indflydelse på afviklingen af en senere fase i turneringen (jf. § X8A), og denne senere fase allerede er påbegyndt, eller det ikke er praktisk muligt at tage hensyn til det ændrede resultat i afviklingen af den senere fase, gælder følgende:
 
  1. Den senere fase afvikles på grundlag af det resultat, der gjaldt inden rettelsen.
 
  2. Såfremt scoreændringen skyldes brug af en ulovlig spiller, og scoreændringen medfører, at den pågældende deltager mister sin ret til deltagelse i den senere fase, diskvalificeres deltageren fra den senere fase (og evt. efterfølgende allerede påbegyndte faser), og turneringsarrangøren kan indsætte en reserve, hvis dette skønnes rimeligt. [2009]
 
D. Fornyet fordeling af præmier ved scoreændring [2009]
 
Turneringsarrangøren kan i propositionerne for turneringen bestemme, hvorvidt uddelte præmier påvirkes af en scoreændring, der er indført efter uddeling af præmier.
 
 
 
§ X80. Den regulerende myndighed og turneringsarrangøren
 
A. Regelgrundlag
 
  1. Ud over lovene gælder DBf's særlige turneringsbestemmelser med de ændringer og tilføjelser, turneringsarrangøren på forhånd har bekendtgjort, jf. § 80B2f.
 
  2. I klubturneringer har turneringsarrangørens sædvanlige praksis – fastlagt ved præcedensgivende fortilfælde – virkning som gyldige ændringer eller tilføjelser til turneringsbestemmelserne.
 
  3. DBf's lovkommission udgiver officielle udtalelser om lovfortolkning. Disse er tilgængelige på internettet på adressen http://www.bridge.dk/lov/ak/udg/udg.htm.
 
 
 
§ X90. Straffe for fejl i fremgangsmåden
 
Når turneringslederen udøver sin myndighed ved at idømme straffe for fejl i fremgangsmåden iht. § 90, gælder følgende:
 
A. Automatiske straffe
 
Hvis der er fastlagt en straf i turneringens propositioner eller turneringsbestemmelser, idømmer turneringslederen som regel den foreskrevne straf.
 
B. Straffe for særlige uregelmæssigheder
 
  1. Turneringslederen kan idømme en straf for fejl i fremgangsmåden i forbindelse med en uregelmæssighed, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:
 
    a. Spilleren udviste ikke den påpasselighed, der forventes af en spiller af den pågældende styrke, og
 
    b. Spilleren burde kunne indse, at uregelmæssigheden var tilbøjelig til at skade modstanderne, og
 
    c. Uregelmæssigheden var ikke åbenlyst uforsætlig.
 
  2. Når betingelserne i § X90B1 er opfyldt, og turneringslederen overvejer at idømme straf, bør vurderingen ikke afhænge af, hvorvidt der som følge af uregelmæssigheden tildeles justeret score (§ 12C) eller sker en anden berigtigelse, der i sig selv er til fordel for den ikke-fejlende side.
 
  3. Når § X90B benyttes til at idømme straf for fejl i fremgangsmåden, er straffen normalt 1-5 gange standardfradraget (§ 211B) afhængigt af uregelmæssighedens karakter.
 
  4. Eksempler, hvor der kan idømmes straf efter § X90B:
 
    a. Valg af en melding eller et ud- eller tilspil i forbindelse med ubeføjede oplysninger, når en spiller af den pågældende styrke burde kunne indse, at den valgte handling var ulovlig pga. § 16B (ubeføjede oplysninger), og der efter turneringslederens skøn ikke er tvivl om, at handlingen er ulovlig.
 
    b. Væsentligt mangelfuld udfyldelse af systemkort.
 
    c. Uregelmæssigheder, hvor turneringslederen anvender § 23 (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side).
 
  5. Eksempler, hvor der normalt ikke idømmes straf efter § X90B:
 
    a. Utilstrækkeligt bud (§ 27).
 
    b. Melding uden for tur (§ 29).
 
    c. Kulørsvigt (§ 62 og § 64).
 
C. Advarsler og strafpoint
 
  1. Når turneringslederen har tildelt en deltager en advarsel for en bestemt forseelse, straffes deltageren med et standardfradrag (§ 211B), hvis deltageren gør sig skyldig i samme type forseelse inden for en periode, som er bestemt på følgende måde:
 
    a. I en holdturnering: Samme kamp, hvis intet andet er bestemt.
 
    b. I en parturnering: Samme fase af turneringen (jf. § X8A).
 
  2. Se § 211 vedrørende generelle retningslinjer for strafpoint.
 
 
 
§ X91. Straf eller bortvisning
 
Jf. DBf's vedtægter, § 14, stk. 5.1, skal DBf's Hovedbestyrelse underrettes, når turneringslederen har benyttet § 91 (straf eller bortvisning) til at idømme straf.
 
 
 
§ X92. Retten til appel
 
A. Appelfrist [2009]
 
  1. Fristen for tilkaldelse af turneringsleder (§ 92B) udløber 30 minutter efter afslutningen af den halvleg/sektion, som tilkaldet vedrører, men: [2010]
 
    a. Hvis næste halvleg/sektion i den igangværende fase af turneringen (jf. § X8A) påbegyndes samme dag eller næste dag, og den planlagte pause er mere end 30 minutter, udvides fristen dog til starttidspunktet for næste halvleg/sektion.
 
    b. Hvis flere halvlege/sektioner afvikles med mindre end 30 minutters planlagt pause imellem hver, gælder appelfristen for den sidste af disse som appelfrist for alle de pågældende halvlege/sektioner.
 
  2. Fristen for appel af en turneringsleders afgørelse (§ 92B) udløber samtidig med fristen for tilkaldelse af turneringsleder i den sektion, hvor spillerne modtog afgørelsen. Såfremt spillerne modtager afgørelsen uden for spilletid, fastsættes fristen efter ovenstående principper svarende til, at sektionen sluttede på det tidspunkt, hvor spillerne modtog afgørelsen. [2010]
 
  3. I forbindelse med afslutningen af en turnering (eller en fase af turneringen jf. § X8A) kan turneringslederen af hensyn til præmieoverrækkelse (eller forberedelse af næste fase) afkorte fristen. Fristen bør dog altid være mindst 5 minutter.
 
  4. I tilfælde, der drejer sig om ulovlige spillere (§ 241D), gælder den appelfrist, der er defineret ovenfor for turneringens sidste kamp eller sektion, som appelfrist for hele turneringen. (Se § X79B3, hvis der appelleres senere end denne frist).
 
B. Depositum
 
  1. Enhver appel på distriktsniveau og højere skal vedlægges et depositum på kr. 200, som fortabes, hvis appellen findes urimelig, jf. § 92A og § 93C1 (appellen anses for unødig trætte).
 
  2. For deltagere, der alene består af juniorspillere, er beløbet dog kr. 100.
 
  3. For at en appelinstans kan beslutte, at depositum skal fortabes, skal følgende betingelser være opfyldt: [2010]
 
    a. Den besluttende komite skal enstemmigt have afvist*) appellen.
 
    b. Selve beslutningen om, at depositum skal fortabes, skal også være enstemmig.
 
    c. Hvis appellen drejer sig om et bridgemæssigt skøn, skal den besluttende komite angive som grund, at det burde være klart for en spiller i en turnering på det pågældende niveau, at komiteen ikke ville skønne anderledes end den foregående instans.
 
    d. Hvis appellen drejer sig om fastlæggelse af kendsgerninger, skal den besluttende komite angive som grund, at det burde være klart for en spiller i en turnering på det pågældende niveau, at komiteen ikke ville kunne fastlægge kendsgerningerne anderledes end den foregående instans.
 
    e. Hvis appellen drejer sig om fortolkning eller brug af bridgelovene eller turneringsbestemmelserne, skal den besluttende komite angive som grund, at den foregående instans omhyggeligt har forklaret spillerne baggrunden for sin fortolkning og brug af bridgelovene, og at en spiller i en turnering på det pågældende niveau ikke burde have grund til at tvivle på, at fortolkningen er korrekt.
 
    f. Hvis appellen behandles af DBf's Appelkomite som fjerde eller senere instans, er det dog tilstrækkelig grund til at inddrage depositum, at de to seneste instanser på overbevisende måde har truffet samme afgørelse.
 
  4. Ved appel til en højere instans kræves fornyet depositum.
 
  5. En højere instans kan omstøde en beslutning om fortabelse af depositum uden i øvrigt at omstøde selve appelafgørelsen.
 
C. Annullering af appel [2010]
 
Hvis det efter indgivelsen af en appel bliver klart, at udfaldet af appellen ikke kan få indflydelse på præmier eller kvalifikationsspørgsmål for nogen deltager, kan deltageren annullere appellen under følgende forudsætninger:
 
  1. Ved mundtlig appelbehandling kan appellen annulleres, såfremt appelkomiteens møde (§ 253C) ikke er påbegyndt.
 
  2. Ved skriftlig appelbehandling kan appellen annulleres, såfremt appelkomiteen ikke har meddelt sin afgørelse til turneringslederen.
 

 
*) Hvis komiteen beslutter at forringe resultatet for en deltager, der har appelleret, anses appellen ikke for afvist, og depositum skal derfor returneres.
 
 
 
§ X93. Fremgangsmåden ved appel
 
A. Sidste instans
 
  1. Afgørelser truffet af chefturneringsledere, appelkomiteer, turneringsarrangører og lovfortolkende komiteer kan appelleres videre efter de bestemmelser, der fremgår af §§ 251-256. DBf's Appelkomite fungerer som sidste appelinstans.
 
  2. DBf's Appelkomite afgør sager, der indbringes for den regulerende myndighed i henhold til § 93C2.
 
  3. Afgørelser truffet af DBf's Appelkomite er endelige og kan hverken omstødes eller appelleres videre.
 
B. Dispensation
 
I særlige situationer kan man – med DBf's Appelkomites forudgående godkendelse – tilrettelægge turneringer uden mulighed for videre appel til DBf's Appelkomite, således at de afgørelser, der træffes af en mundtlig appelkomite, er endelige (se § 93C3a).
 
 
 
§ 201. Udregningsmetoder
 
A. Anvendt udregningsmetode
 
Medmindre turneringsarrangøren har fastlagt andre bestemmelser i turneringens propositioner, benyttes følgende udregningsmetode:
 
  1. Holdturnering: imp-opgørelse (§ 78B). Medmindre der er tale om enkeltkampe (cupkampe), benyttes KP-opgørelse (§ 202) til opgørelse af resultatet for hver enkelt kamp.
 
  2. Parturnering: Parpointberegning (§ 78A).
 
 
 
§ 202. Kamppoint (KP)
 
A. KP-skalaer
 
Ved beregning af KP omsættes den samlede imp-difference for kampen til KP efter nedenstående tabel.
 
KP Antal spil i kampen
8 10 12 14 16 20
15-15 0-1 0-1 0-1 0-2 0-2 0-2
16-14 2-5 2-6 2-6 3-7 3-7 3-8
17-13 6-8 7-9 7-9 8-10 8-11 9-12
18-12 9-11 10-12 10-12 11-14 12-15 13-16
19-11 12-14 13-15 13-16 15-18 16-19 17-21
20-10 15-17 16-18 17-20 19-22 20-23 22-26
21-9 18-20 19-21 21-24 23-26 24-27 27-31
22-8 21-23 22-25 25-28 27-30 28-31 32-36
23-7 24-26 26-29 29-32 31-34 32-36 37-41
24-6 27-29 30-33 33-36 35-38 37-41 42-47
25-5 30-33 34-37 37-40 39-43 42-46 48-53
25-4 34-37 38-41 41-45 44-48 47-52 54-59
25-3 38-41 42-45 46-50 49-54 53-58 60-65
25-2 42-45 46-50 51-55 55-60 59-64 66-72
25-1 46-50 51-55 56-61 61-66 65-71 73-79
25-0 51+ 56+ 62+ 67+ 72+ 80+

 

KP Antal spil i kampen
24 28 32 36 40 48
15-15 0-3 0-3 0-3 0-3 0-3 0-4
16-14 4-9 4-10 4-10 4-11 4-11 5-12
17-13 10-14 11-15 11-16 12-17 12-18 13-20
18-12 15-19 16-20 17-22 18-23 19-25 21-28
19-11 20-24 21-25 23-28 24-29 26-32 29-36
20-10 25-29 26-31 29-34 30-36 33-39 37-44
21-9 30-34 32-37 35-40 37-43 40-46 45-52
22-8 35-39 38-43 41-46 44-50 47-53 53-60
23-7 40-45 44-49 47-52 51-57 54-60 61-68
24-6 46-51 50-55 53-58 58-64 61-68 69-76
25-5 52-57 56-61 59-65 65-71 69-76 77-84
25-4 58-64 62-68 66-73 72-79 77-84 85-93
25-3 65-71 69-76 74-82 80-88 85-93 94-102
25-2 72-79 77-85 83-91 89-97 94-102 103-112
25-1 80-87 86-94 92-100 98-106 103-112 113-123
25-0 88+ 95+ 101+ 107+ 113+ 124+
 
B. Andre spilantal
 
  1. Når et eller flere spil annulleres uden tildeling af score, opgøres kampresultatet efter skalaen for det reducerede antal spil. [2009]
 
  2. Dersom KP-skalaen for antallet af spil i kampen ikke findes, benyttes skalaen for nærmeste højere spilantal.
 
C. Annullerede kampe
 
Et hold, som møder et andet hold, der udebliver, eller som er udgået eller mangler i turneringen, vinder denne kamp.
 
  1. Det tabende hold tildeles 0 KP.
 
  2. Det vindende hold tildeles det højeste resultat af de nedenstående muligheder:*)
 
    a. 18 KP, eller
 
    b. gennemsnittet af de øvrige holds KP-scorer mod det udeblevne hold, eller
 
    c. gennemsnittet af holdets egen KP-score i samtlige øvrige kampe, eller
 
    d. hvis en eller flere runder af kampen er afviklet inden udeblivelsen: det antal KP, det vindende hold ville have fået på basis af de afviklede spil ved anvendelse af KP-skalaen for det antal spil, der faktisk er afviklet.
 
  3. Såfremt det tildelte antal KP jf. § 202C2 ikke er heltalligt, rundes op til nærmeste hele tal.
 
  4. Imp-scoren for kampen fastsættes til 0 for det tabende hold, og det maksimale antal imp for opnåelse af de tildelte KP for det vindende hold.
 

 
*) Dette resultat kan først udregnes, når turneringen er færdigspillet; af hensyn til den løbende stilling anbefales det at tildele 18 KP indledningsvis og justere til sidst.
 
 
 
§ 203. Imps across the Field
 
Ved beregning af »imps across the field« tildeles hver deltager ved sammenligning med scorer opnået af andre deltagere, der har spillet det samme spil, et positivt eller negativt antal imp i henhold til § 78B (imp-skalaen).
 
A. Kunstig score
 
Når et par tildeles kunstig score (§ 12C2), beregnes scoren som +2 imp for middel plus, henholdsvis -2 imp for middel minus, for hver sammenligning, der skal foretages for parret.
 
B. Omregning til et større antal borde [2010]
 
Hvis § X78A anvendes til udregning af særlige scorer, og de opnåede point i en gruppe skal omregnes til et større antal borde (jf. § X78B (Neubergs formel)), beregnes scoren for hvert par i gruppen som A / G * P, hvor P er det antal imp, som det pågældende par har opnået inden for gruppen, G er antallet af resultater i gruppen, og A er det samlede antal borde, som scoren skal omregnes til.
 
 
 
§ 204. Butlerberegning
 
Ved en butlerberegning udregnes en datumscore for hvert spil, hvorefter der tildeles imp til hvert par ved sammenligning med datumscoren.
 
A. Beregning af datumscoren
 
  1. Den højeste og den laveste score borttages,*) hvorefter datumscoren beregnes som gennemsnittet af de resterende scorer.
 
  2. Hvis metoden i § X78A benyttes til udregning af særlige scorer, har sådanne særlige scorer har følgende betydning for datumscoren: [2010]
 
    a. Frekvenstavler dannes som angivet i § X78A for vægtede scorer (§ 12C1c) og ubalancerede scorer (§ 12C1e).
 
    b. Ved omregning til et større antal borde (jf. § X78B (Neubergs formel)) ganges frekvenserne i frekvenstavlen for en gruppe med A / G, hvor G er antallet af resultater i gruppen, og A er det samlede antal borde, som scoren skal omregnes til.
 
    c. Efter disse operationer borttages den højeste og den laveste score som sædvanligt,*) før datumscoren beregnes som gennemsnittet af de resterende scorer.**)
 
  3. Hvis metoden i § X78D benyttes til udregning af særlige scorer, beregnes datumscoren på følgende måde:
 
    a. Først borttages først kunstige scorer (§ 12C2), vægtede scorer (§ 12C1c) og ubalancerede scorer (§ 12C1e).
 
    b. Hvis der er to scorer tilbage, beregnes datumscoren som gennemsnittet af disse to scorer. [2010]
 
    c. Hvis der er mere end to scorer tilbage, borttages den højeste og den laveste af disse scorer,*) hvorefter datumscoren beregnes som gennemsnittet af de resterende scorer.
 
B. Tildeling af imp
 
Hvert par tildeles et antal imp efter følgende princip:
 
  1. Forskellen mellem parrets opnåede spilpoint og datumscoren beregnes.
 
  2. Den beregnede forskel afrundes til nærmeste hele tal deleligt med 10 (ved afrunding af en forskel, der er delelig med 5, foretages afrundingen væk fra 0).
 
  3. Den afrundede forskel omsættes til imp efter den sædvanlige imp-tabel (§ 78B).
 
C. Kunstig score
 
Når et par tildeles kunstig score (§ 12C2), beregnes scoren som +2 imp for middel plus, henholdsvis -2 imp for middel minus.
 

 
*) Turneringsarrangøren kan i propositionerne fastlægge, at der i stedet borttages fx de to bedste og dårligste scorer.
 
**) Hvis den højeste score har en frekvens på under 1, betyder dette, at denne score borttages helt, mens en brøkdel af den næstbedste score også borttages, således at der samlet er fjernet 1,0 forekomst fra frekvenstavlen (og tilsvarende for den laveste score).
 
 
 
§ 205. Multiholdberegning
 
Ved multiholdberegning tildeles hvert par den gennemsnitlige KP-score opnået mod modstandere, der har spillet de samme spil i runden.
 
A. Multiholdberegning i holdturnering
 
Multiholdberegning er et vejledende udtryk for hvert pars præstation i holdturnering, som beregnes på følgende måde:
 
  1. I hver runde (halvleg) opgøres det enkelte pars resultater mod hvert af de øvrige borde som en imaginær holdkamp efter KP-skalaen for antallet af spil i runden; dog gøres ikke op mod det bord, der indgår i den faktiske holdkamp.
 
  2. Parrets multiholdscore for runden beregnes herefter som KP-gennemsnittet for de imaginære holdkampe.
 
  3. Strafpoint (jf. § 90) tildelt for uregelmæssigheder, der fører til annullering af spil, medregnes ikke.
 
B. Resultat opnået ved det andet bord
 
Hvis der i en holdkamp er tildelt en justeret score jf. § 86D (resultat opnået ved det andet bord), gælder følgende vedrørende sammenligninger med andre deltageres resultater:
 
  1. Hvis metoden i § X78A anvendes: [2010]
 
    a. Sammenligninger med det bord, hvor et resultat blev opnået, foretages med udgangspunkt i det opnåede resultat.
 
    b. Sammenligninger med det bord, hvor den justerede score blev tildelt, foretages, som om der var tildelt kunstig score, undtagen i sammenligningen mod den faktiske modstander.
 
  2. Hvis metoden i § X78D anvendes, beregnes alle sammenligninger med andre deltageres resultater som middel.
 
C. Multiholdberegning som parturneringsform
 
Multiholdberegning kan anvendes som en egentlig parturneringsform ved at anvende bestemmelserne i denne paragraf med følgende ændringer:
 
  1. For hvert par gøres op mod samtlige øvrige borde i turneringen.
 
  2. Kunstige scorer og strafpoint for uregelmæssigheder, der fører til annullering af spil, medregnes på sædvanlig måde. Hvis mange spil udgår på grund af samme uregelmæssighed, vil spillene typisk udgå helt af alle de sammenligninger, der er tale om, og der udregnes strafpoint og erstatningspoint direkte i kamppoint.
 
 
 
§ 206. Board-a-Match
 
I holdkampe efter board-a-match-princippet giver hvert enkelt spil 2-0, 1-1 eller 0-2, alt efter hvilket hold der har opnået flest spilpoint.
 
A. Kunstig score
 
Ved tildeling af kunstig score (§ 12C2) er den tildelte score 1,2 point for middel plus, henholdsvis 0,8 point for middel minus. Disse scorer benyttes uden afrunding.
 
 
 
§ 207. Overførsel af score [2009]
 
I turneringer, der er opdelt i flere faser (jf. § X8A), kan turneringsarrangøren i turneringens propositioner bestemme, at en del af scoren fra én fase af turneringen overføres til senere faser.*)
 
A. Holdkampe med imp-opgørelse efter en alle-mod-alle-fase
 
Når en indledende fase af en holdturnering er afviklet som en alle-mod-alle-turnering i én stor gruppe, kan der benyttes overførsel af score til kampe i efterfølgende faser, fx cupkampe.
 
  1. Som udgangspunkt beregnes en overført imp-score på basis af resultatet af det indbyrdes opgør i den indledende fase (se dog § 207A2). De overførte imp anvendes uden afrunding.
 
    a. Halvdelen af imp-differencen overføres, hvis vinderholdet i det indbyrdes opgør opnåede en højere slutplacering end taberholdet.
 
    b. En tredjedel af imp-differencen overføres, hvis vinderholdet i det indbyrdes opgør opnåede en lavere slutplacering end taberholdet.
 
  2. Der kan ikke overføres en imp-score større end en grænse, der afhænger af antallet af spil i den kamp, der skal spilles:
 
    a. 8 imp for kampe berammet til højst 32 spil.
 
    b. 12 imp for kampe berammet til 33-64 spil.
 
    c. 16 imp for kampe berammet til 65-96 spil.
 
    d. 20 imp for kampe berammet til 97-128 spil.
 
    e. 24 imp for kampe berammet til mere end 128 spil.
 

 
*) Dette princip kan fx benyttes for at belønne en god præstation i en kvalifikationsfase, eller for at reducere deltagernes incitament til under visse omstændigheder at spille bevidst på at opnå et dårligt resultat.
 
 
 
§ 211. Retningslinjer for strafpoint
 
Denne paragraf indeholder generelle retningslinjer for straffe for fejl i fremgangsmåden jf. § 90, som udmåles i form af strafpoint.
 
A. Udmåling af strafpoint
 
  1. Når der tildeles en straf i form af strafpoint, skal straffen altid udmåles i den pointenhed, som stillingen i turneringen opgøres efter. For en holdturnering med KP-opgørelse skal strafpoint således udmåles som en KP-straf og ikke en imp-straf.
 
  2. Strafpointene påvirker kun scoren for den deltager, der straffes, mens modstandernes score er uændret.
 
  3. Se desuden § X78 angående afrunding.
 
B. Standardfradrag
 
Strafpointenes størrelse defineres normalt med udgangspunkt i begrebet »standardfradrag«. Et standardfradrag har følgende størrelse:
 
  1. Holdturnering:
 
    a. KP-opgørelse efter skala med mindst 14 spil: ½ KP (afrundes ikke).
 
    b. KP-opgørelse efter skala med højst 12 spil: 1 KP.
 
    c. Board-a-match (§ 206): 0,2 point (afrundes ikke).
 
    d. Enkeltkamp (cupkamp): 1½ imp, som fradrages i den fejlendes imp-score i kampen (afrundes ikke; § 86B (gennemsnitsberegning ved ubalancerede scorer i cupturneringer) benyttes ikke).
 
  2. Parturnering:
 
    a. Almindelig parpointopgørelse: 10% af forskellen mellem en top og en bund i et spil.
 
    b. Imps across the Field (§ 203): 2 imp for hvert andet bord, hvor spillet skulle spilles.
 
    c. Butlerberegning (§ 204): 2 imp.
 
  3. For opgørelsesformer, der ikke er nævnt ovenfor, bør der i turneringens propositioner fastsættes et standardfradrag, som svarer til forskellen mellem middel og middel minus i et spil.*)
 

 
*) Se dog § 205 angående multiholdberegning i holdturnering.
 
 
 
§ 212. For sen ankomst
 
A. Holdkamp
 
Kampe med officielt starttidspunkt skal påbegyndes på dette tidspunkt, medmindre turneringslederen bestemmer andet.
 
  1. Et hold anses for at være for sent ankommet, hvis dets spillere ikke har taget plads og er klar til at spille på det officielle starttidspunkt for en runde (halvleg). En forsinkelse på mindst 30 minutter betragtes som udeblivelse.
 
  2. En forsinkelse på under 5 minutter straffes ikke (runden forlænges ikke).
 
  3. En forsinkelse på mindst 5, men under 30 minutter behandles på følgende måde:
 
    a. Det forsinkede hold straffes med følgende KP-fradrag:*)
 
  i. 1 KP ved en forsinkelse på mindst 5, men under 10 minutter.
 
  ii. 2 KP ved en forsinkelse på mindst 10, men under 15 minutter.
 
  iii. 3 KP ved en forsinkelse på mindst 15, men under 20 minutter.
 
  iv. 4 KP ved en forsinkelse på mindst 20, men under 25 minutter.
 
  v. 5 KP ved en forsinkelse på mindst 25, men under 30 minutter.
 
    b. Spilletiden for runden forlænges for de implicerede hold i kampen.
 
  i. Hvis runden er på højst 15 spil, forlænges spilletiden svarende til forsinkelsen.
 
  ii. Hvis runden er på mindst 16 spil, forlænges spilletiden svarende til forsinkelsen minus 5 minutter.
 
  4. Udeblivelse, herunder en forsinkelse på mindst 30 minutter, behandles på følgende måde:
 
    a. Kampens resultat opgøres ved brug af § 202C (KP-resultat af annulleret kamp).
 
    b. I tilfælde, hvor begge hold er ansvarlige for, at kampen ikke bliver spillet, straffes de begge efter § 212A4a. Hvis kampen alligevel spilles efter turneringslederens accept eller direktiv, står det opnåede resultat ved magt (§ 212A4a benyttes ikke), men turneringsarrangøren kan idømme en anden straf efter § 90 (fejl i fremgangsmåden).
 
  5. Ved force majeure gælder følgende:
 
    a. Tilfældet skal meddeles turneringslederen eller turneringsarrangøren hurtigst muligt.
 
    b. Holdet kan indsætte en force majeure-substitut efter de bestemmelser, der er fastlagt herom i turneringens propositioner.
 
    c. En evt. straf jf. § 212A3 eller § 212A4 kan blive reduceret eller helt bortfalde.
 
B. Parturnering
 
  1. Hvis et par ikke har taget plads ved bordet senest 5 minutter efter sektionens officielle starttidspunkt, kan turneringslederen indsætte reserver (se § 243).
 
  2. Hvis det således erstattede par kommer senere end starttidspunktet for sektionens 2. runde, bestemmer turneringslederen, om
 
    a. Det erstattede par genindtræder i turneringen, eller
 
    b. Reserverne spiller resten af sektionen, eller
 
    c. Reserverne spiller resten af turneringen.
 
  3. Hvis et par ikke har taget plads ved starten af en runde, herunder første runde i en sektion, kan turneringslederen efter eget skøn tildele advarsel eller strafpoint. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge nærmere bestemmelser for sådanne straffe.
 
  4. Hvis parrets forsinkede ankomst skyldes force majeure (§ 244), tillader turneringslederen normalt, at parret genindtræder fra og med næste runde i turneringen, og straffen jf. § 212B3 kan blive reduceret eller helt bortfalde.
 

 
*) Hvis der ikke benyttes KP-opgørelse, omregnes hvert KP til to gange standardfradraget (§ 211B). I holdkampe med højst 12 spil benyttes de angivne KP-fradrag.
 
 
 
§ 213. Tidsoverskridelse
 
A. Holdkamp
 
Ved turneringsformer, hvor kampene spilles i mere eller mindre ubrudt rækkefølge, skal afslutningstidspunktet for kampen eller runden (halvlegen) være fastlagt.
 
  1. Hvis afslutningstidspunktet ændres, skal turneringslederen før runden meddele det nye afslutningstidspunkt, men undladelse heraf fritager ikke de pågældende hold for straf ved tidsoverskridelse.
 
  2. Turneringslederen bør advare hold, der er i fare for at blive straffet for langsomt spil, men undladelse heraf fritager ikke de pågældende hold for straf ved tidsoverskridelse.
 
  3. En tidsoverskridelse på under 5 minutter straffes ikke.
 
  4. Ved en tidsoverskridelse på mindst 5 minutter gælder følgende:
 
    a. De implicerede hold straffes med følgende KP-fradrag:*)
 
  i. 1 KP ved en tidsoverskridelse på mindst 5, men under 10 minutter.
 
  ii. 2 KP ved en tidsoverskridelse på mindst 10, men under 15 minutter.
 
  iii. 3 KP ved en tidsoverskridelse på mindst 15, men under 20 minutter.
 
  iv. 5 KP ved en tidsoverskridelse på mindst 20, men under 25 minutter.
 
  v. 8 KP ved en tidsoverskridelse på mindst 25, men under 30 minutter.
 
  vi. Mindst 8 KP ved en tidsoverskridelse på mindst 30 minutter. Straffen fastsættes efter turneringslederens skøn.
 
    b. Hvis turneringslederen bedømmer, at tidsoverskridelsen kun – eller næsten kun – skyldes det ene hold, kan turneringslederen reducere eller annullere straffen til det andet hold.
 
    c. Hvis turneringslederen bedømmer, at tidsoverskridelsen helt eller delvis skyldes forhold, som spillerne ikke havde indflydelse på, kan turneringslederen reducere eller annullere straffen tilsvarende.
 
    d. I tilfælde af tidsoverskridelse ved begge borde tildeles for hvert af holdene den største af de to straffe jf. ovenstående bestemmelser.
 
  5. Ud over den automatiske straf nævnt i § 213A4 kan turneringslederen tildele straf for langsomt spil (§ 90B2) efter følgende regler:
 
    a. Der kan kun ske fradrag af KP, hvis turneringslederen tidligere i samme kamp har tildelt en advarsel for langsomt spil.
 
    b. Straffen kan efter turneringslederens skøn tildeles det ene eller begge hold og behøver ikke være ens for begge hold.
 
    c. Straffen består i mindst ét standardfradrag (se § 211B).
 
  6. Til hjælp ved vurdering af forsinkelser kan turneringslederen udpege en observatør, som skal tage tid på hvert spil samt vurdere, omtrent hvor meget af denne tid hver side har brugt.
 
    a. Turneringslederen kan indsætte observatøren på eget initiativ eller på anmodning fra en spiller (en spiller kan dog ikke kræve, at der indsættes en observatør).
 
    b. Observatøren indsættes sjældent fra en rundes start, men bliver normalt ved bordet til rundens afslutning fra det tidspunkt, hvor observationerne påbegyndes.
 
    c. For hvert spil noterer observatøren:
 
  i. Antallet af minutter, der blev forbrugt til spillet.
 
  ii. Om tidsforbruget var ca. ligeligt fordelt mellem de to sider, eller om en af siderne var hovedansvarlig for tidsforbruget (en pause på op til 1 minut for spilfører ved det første tilspil fra bordet medregnes dog ikke).
 
  iii. Evt. særlige hændelser, som havde indflydelse på tidsforbruget, inkl. hændelser mellem spillene.
 
    d. Der tages ikke tid på hver enkelt melding eller spil af et kort. Observatøren foretager en overordnet vurdering på hvert spil.
 
    e. Spillerne må ikke på nogen måde forsøge at påvirke observatøren i dennes vurderinger eller få adgang til observatørens notater inden rundens afslutning.
 
B. Parturnering
 
  1. Ved overskridelse af spilletiden for en runde tildeler turneringslederen straf efter følgende principper:
 
    a. Første tidsoverskridelse straffes med en advarsel (se § X90C).
 
    b. Hver efterfølgende tidsoverskridelse straffes med et standardfradrag (§ 211B).
 
    c. Hvis den første tidsoverskridelse er på mindst 3 minutter, straffes den efter § 213B1b uden forudgående advarsel.
 
  2. Hvis turneringslederen bedømmer, at tidsoverskridelsen kun – eller næsten kun – skyldes det ene par, kan turneringslederen reducere eller annullere straffen til det andet par. Dette gælder især, når det ene par ikke var klar til at spille ved rundens start.
 
  3. Hvis turneringslederen bedømmer, at tidsoverskridelsen helt eller delvis skyldes forhold, som spillerne ikke havde indflydelse på, kan turneringslederen reducere eller annullere straffen tilsvarende. Et par regnes ikke for ansvarlig for den del af en tidsoverskridelse, der skyldes parrets egen tidsoverskridelse i den foregående runde.
 
  4. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge bestemmelser, der tillader turneringslederen at annullere et spil, hvis afvikling af spillet medfører risiko for at forstyrre den generelle afvikling af turneringen, fordi spillerne risikerer at overskride tidsfristen for runden betragteligt. Sådanne bestemmelser bør foreskrive en frist, inden hvilken et spil skal påbegyndes, og bestemmelserne skal foreskrive den kunstige score (jf. § 12C2), der skal tildeles på således annullerede spil.**)
 

 
*) Hvis der ikke benyttes KP-opgørelse, omregnes hvert KP til to gange standardfradraget (§ 211B). I holdkampe med højst 12 spil benyttes de angivne KP-fradrag.
 
**) Hvis tidsoverskridelsen kun skyldes det ene par, bør bestemmelserne foreskrive tildeling af middel plus til det uskyldige par og middel minus til det skyldige par. Hvis begge par er skyld i tidsoverskridelsen, bør bestemmelserne enten foreskrive tildeling af middel minus til begge par eller middel til begge par. Der bør ikke gives strafpoint på spil, der annulleres efter denne bestemmelse.
 
 
 
§ 214. Forkert kortfordeling o.l. [2009]
 
A. Uregelmæssigheder, der er dækket af denne paragraf
 
Denne paragraf omhandler tilfælde, hvor turneringslederen anvender § 13 (forkert antal kort), § 14 (manglende kort), § 15 (spil af forkert spil), § 16C (uvedkommende oplysninger udefra) eller § 17D (kort fra forkert mappe). Dette gælder bl.a. følgende tilfælde:
 
  1. En eller flere hænder i mappen bestod af et forkert antal kort (§ 13 eller § 14).
 
  2. Spillerne spiller et spil, de ikke skulle spille i den pågældende runde (§ 15).
 
  3. En spiller ser et eller flere kort fra en anden hånd end den, spilleren skal spille (§ 16C), fx hvis:
 
    a. Mappen indeholder forkert kortfordeling.
 
    b. Mappen indeholder kort med billedsiden opad.
 
    c. Mappen er drejet 90 grader.*)
 
    d. Spilleren tager en forkert hånd fra mappen.
 
  4. En spiller hører meldinger, resultater eller bemærkninger om spillet (§ 16C).
 
  5. En spiller tager kort fra en forkert mappe og afgiver en melding ud fra disse kort i stedet for den hånd, spilleren skal spille i det igangværende spil (§ 17D).
 
B. Fejlende sider og straffe
 
For hver fejlende side – både ved det bord, hvor uregelmæssigheden skulle berigtiges, og ved tidligere borde – fastsættes en straf efter bestemmelserne i denne paragraf. En spiller er i denne forbindelse fejlende, hvis spilleren ved overtrædelse af den korrekte fremgangsmåde er skyld i, at turneringslederen skal anvende en af de i § 214A nævnte paragraffer ved spillerens eget bord eller ved et senere bord.
 
C. Ingen straf
 
Den fejlende side straffes ikke, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
 
  1. Uregelmæssigheden berigtiges med justeret score (§ 12C) for den fejlende side.
 
  2. Uregelmæssigheden berigtiges ved at dreje mappen 180 grader eller ved at lade to makkere bytte plads.
 
D. Advarsel
 
  1. En fejlende side straffes med advarsel (§ X90C), hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:
 
    a. Uregelmæssigheden berigtiges ikke med omgivning (§ 16C2b) eller justeret score (§ 12C) ved noget bord, der er berørt af uregelmæssigheden, eller
 
    b. Uregelmæssigheden består udelukkende i, at den fejlende side er skyld i, at mappen indeholder en eller flere hænder med forkert antal kort (således at problemet kan løses ved, at spillerne ved det næste bord tæller deres kort).
 
  2. Hvis der er tale om forkert vendte mapper i flere spil i samme runde, og tilfældet er dækket af § 214D1, straffes en fejlende side kun med én advarsel for de pågældende spil.
 
E. Strafpoint
 
  1. I tilfælde, der ikke er dækket af § 214C eller § 214D, straffes en fejlende side med et standardfradrag (§ 211B).
 
  2. Selvom spillerne i et par eller på et hold i samme spil begår flere uregelmæssigheder, der er dækket af denne paragraf, kan parret eller holdet højst straffes med ét standardfradrag på spillet.
 
F. Eksempler
 
Den følgende liste viser nogle eksempler på anvendelse af § 214.
 
  1. En spiller har flere end 13 kort og ser sine kort:
 
    a. Turneringslederen berigtiger uregelmæssigheden ved hjælp af § 13.
 
    b. Spilleren tildeles en advarsel, medmindre turneringslederen tildeler justeret score som følge af uregelmæssigheden (§ 214C1 og § 214D1a).
 
    c. Hvis en spiller ved et tidligere bord var ansvarlig for, at hånden indeholdt flere end 13 kort, tildeles denne spiller en advarsel, uanset om fejlen medførte tildeling af justeret score (§ 214D1b).
 
  2. En spiller har færre end 13 kort og ser sine kort:
 
    a. Turneringslederen berigtiger uregelmæssigheden ved hjælp af § 14.
 
    b. Spilleren tildeles en advarsel (§ 214D1a).
 
    c. Hvis en spiller ved et tidligere bord var ansvarlig for, at hånden indeholdt færre end 13 kort, tildeles denne spiller en advarsel (§ 214D1b).
 
  3. Spillerne spiller et spil, der ikke skal spilles i den igangværende runde:
 
    a. Turneringslederen berigtiger uregelmæssigheden ved hjælp af § 15.
 
    b. En spiller regnes som fejlende, hvis spilleren har udtaget en hånd fra mappen og set et eller flere kort (turneringslederen kan efter omstændighederne vælge også at betragte en spiller som fejlende, hvis spilleren har lagt den forkerte mappe frem uden selv at udtage en hånd).
 
    c. Hvis spillet afsluttes, og ingen af spillerne tidligere har spillet spillet, står scoren normalt ved magt, men hver fejlende side straffes med et standardfradrag, hvis fejlen medfører, at andre par ikke kan spille spillet (§ 214E1). Hvis spillerne spiller flere spil fra den forkerte runde, straffes med et standardfradrag pr. gennemført spil. Spillerne gennemfører om muligt de rigtige spil og tildeles i modsat fald en kunstig score på de rigtige spil jf. turneringens propositioner.**)
 
  4. Mappen indeholder kort med billedsiden opad:
 
    a. Turneringslederen benytter § X16A for at forsøge at gennemføre spillet. Kan det ikke lade sig gøre at gennemføre spillet, tildeles begge sider kunstig score i form af middel plus (dog middel minus til den fejlende side, hvis fejlen skyldes en spiller ved det andet bord i en holdkamp).
 
    b. Hvis en spiller ved et tidligere bord var ansvarlig for uregelmæssigheden, straffes denne spiller med et standardfradrag, hvis fejlen medførte omgivning eller tildeling af justeret score (§ 214D1b), medmindre der var tale om en spiller ved det andet bord i en holdkamp (§ 214C). Hvis fejlen ikke medførte tildeling af justeret score, straffes spilleren med en advarsel, også hvis der var tale om en spiller ved det andet bord i en holdkamp (§ 214D1a).
 
  5. En spiller tager en forkert hånd fra mappen (fx fordi mappen ligger forkert) og ser derved billedsiden af et eller flere kort, der tilhører en modstanders hånd:
 
    a. Hvis der er tale om en holdkamp, og en eller flere spillere ved det andet bord har set et eller flere kort fra den pågældende mappe, gælder følgende: Hvis det kan lade sig gøre at gennemføre spillet (§ X16A3) uden efterfølgende tildeling af justeret score, tildeles hver fejlende side en advarsel (§ 214D1a); ellers tildeler turneringslederen middel minus til hver fejlende side og middel plus til en evt. ikke-fejlende side (jf. § X16A4) og overvejer desuden, om § 86D (resultat foreligger ved det andet bord) skal benyttes, men der tildeles ingen straf (§ 214C1). Se § 215, hvis holdene sad forkert ved halvlegens begyndelse.
 
    b. I øvrige tilfælde drejes mappen 90 grader, og spillet afvikles uden yderligere berigtigelse (§ X16A1). Hver fejlende side tildeles en advarsel (§ 214D1a) – hvis flere spil i samme runde er vendt 90 grader, tildeles kun én advarsel til hver fejlende side (§ 214D2).
 
    c. Hvis fejlen skyldes, at mappen lå forkert på bordet, regnes en spiller som fejlende, hvis spilleren har lagt mappen forkert og/eller spilleren har udtaget en forkert hånd fra mappen.
 

 
*) Hvis spillerne har sat sig forkert eller vendt mapperne forkert fra rundens begyndelse, og der er tale om en holdkamp, benyttes § 215 i stedet for denne paragraf.
 
**) I dette tilfælde anbefales det, at den kunstige score er middel, idet parrene samtidig straffes med et standardfradrag for hvert af de fejlagtigt afviklede spil.
 
 
 
§ 215. Holdmakkerne sidder på samme led
 
Bestemmelserne i denne paragraf anvendes, når holdmakkerne sidder på samme led ved begge borde fra starten af en runde (halvleg), således at resultaterne ikke kan sammenlignes. Hvis spil senere i runden er vendt forkert, anvendes § 214 (forkert kortfordeling o.l.).
 
A. Ingen spil spillet ved begge borde
 
Hvis ingen spil er spillet ved begge borde med holdmakkerne på samme led, gælder følgende:
 
  1. De berørte spil vendes efter behov ved det andet bord, så de alle bliver spillet med hvert hold én gang N-S og én gang Ø-V.
 
  2. Begge hold tildeles en advarsel; gentagelsestilfælde i samme turnering straffes med standardfradrag (§ 211B).
 
B. Mindst ét, men færre end halvdelen af rundens spil spillet ved begge borde
 
Hvis mindst ét, men færre end halvdelen af rundens spil er spillet ved begge borde, gælder følgende:*)
 
  1. De berørte spil gives om, og spilletiden for runden forlænges tilsvarende. Hvis turneringslederen afgør, at det af hensyn til turneringens praktiske afvikling ikke er muligt at forlænge spilletiden tilstrækkeligt, bestemmer turneringslederen, hvor mange spil der som minimum skal gives om og spilles inden for den afsatte tid.
 
  2. Kampens resultat omsættes til KP efter skalaen for det faktisk spillede antal spil (se også § 202B (andre spilantal)).
 
  3. Hvert hold straffes med et standardfradrag (se § 211B) for hvert spil, der er spillet ved begge borde med holdmakkerne på samme led, dog højst 2 KP for en runde (uanset størrelsen af standardfradraget).
 
C. Mindst halvdelen af rundens spil spillet ved begge borde
 
Hvis mindst halvdelen af rundens spil er spillet ved begge borde med holdmakkerne på samme led, annulleres runden. Desuden gælder følgende:
 
  1. Turneringslederen og turneringsarrangøren kan bestemme, at runden skal spilles om.
 
  2. Hvis runden ikke spilles om, gælder følgende:
 
    a. Hvis kampen består af to runder (halvlege), og fejlen skete i 1. halvleg, kan turneringslederen bestemme, at der skal skiftes halvvejs i 2. halvleg.
 
    b. Kampen opgøres efter KP-skalaen for det faktisk afviklede antal spil (se § 202B).
 
  3. Hvert hold straffes med fradrag af 2 KP (standardfradragsbegrebet i § 211B benyttes ikke). Såfremt kampen kun består af én runde, som blev annulleret, og runden ikke spilles om, tildeles hvert hold 13 KP for kampen (der fradrages ikke yderligere 2 KP fra denne score).
 

 
*) Eksempel: I en 20-spils halvleg er spil 1-9 spillet ved begge borde med forkert placering, og turneringslederen beslutter, at runden kan forlænges med 21 min., uden at turneringens afvikling generes væsentligt. Der lægges 21 min. til rundetiden, spil 10-20 spilles normalt (om nødvendigt drejet for at sikre, at hvert hold spiller dem én gang som N-S og én som Ø-V), og spillerne får at vide, at de med den forlængede tid desuden skal nå at spille spil 1-3 om. Hvis spillet går hurtigt, må de gerne fortsætte med omspil af spil 4-9. Overskridelse af den forlængede spilletid straffes som normal tidsoverskridelse. Begge hold idømmes desuden 2 KP straf (da 9x½ KP er mere end 2 KP), og 36-spils KP-skalaen bruges (med spil 1-3 er der i alt spillet 34 spil i kampen; når spillerne omspil af 6 eller flere spil, bruges 40-spils KP-skalaen).
 
 
 
§ 216. Spil, der ikke påbegyndes
 
Bestemmelserne i denne paragraf fastsætter scoren for spil, der annulleres uden at være påbegyndt, når tilfældet ikke dækkes af § 212 (for sen ankomst), § 213 (tidsoverskridelse), § 214 (forkert kortfordeling o.l.) eller § 215 (holdmakkerne sidder på samme led).
 
A. Oversidderrunder [2010]
 
Hvis et par pga. turneringsformen er oversidder, udregnes scoren i overensstemmelse med § X78 (særlige scorer).
 
B. Udeblivelse
 
Hvis et spil ikke påbegyndes, fordi et par er udeblevet, og der ikke er tale om force majeure (§ 244), gælder følgende:
 
  1. Til det par, der er mødt op, gives middel plus (se § X78 angående afrunding).
 
  2. Til det par, der er udeblevet, gives middel minus (se § X78 angående afrunding).
 
  3. For det udeblevne par kan yderligere fradrag af point jf. § 90 (fejl i fremgangsmåden) komme på tale.
 
C. Udeblivelse pga. force majeure
 
Hvis et spil ikke påbegyndes, fordi et par er udeblevet pga. force majeure (§ 244), gælder følgende:
 
  1. Til det par, der er mødt op, gives middel plus (se § X78 angående afrunding).
 
  2. Til det par, der er udeblevet pga. force majeure, gives middel.
 
  3. Fradrag af point jf. § 90 (fejl i fremgangsmåden) kommer normalt ikke på tale.
 
D. Reserver
 
Hvis et par er indsat som reserve i en turnering og derfor ikke har spillet de første spil, gælder følgende for de spil, der således ikke er afviklet:
 
  1. Til det par, som reserveparret skulle have spillet mod, gives middel plus (se § X78 angående afrunding).
 
  2. Reserveparret tildeles middel.
 
E. Deltageren udgår
 
  1. En deltager (jf. definitionen i lovene) skal betragtes som udgået af turneringen i følgende tilfælde:
 
    a. For en tilmeldt deltager, hvis deltageren ikke har spillet mindst halvdelen af kampene (holdturnering), hhv. halvdelen af spillene (parturnering).
 
    b. For en indsat reserve, hvis reserven ikke har spillet mere end halvdelen af kampene (holdturnering), hhv. halvdelen af spillene (parturnering).
 
  2. Når en deltager er udgået jf. § 216E1, skal samtlige deltagerens resultater annulleres. Modstandernes resultater fastsættes på følgende måde:
 
    a. I holdturnering: Modstandernes resultater i de pågældende kampe fastsættes i overensstemmelse med § 202C (KP-score for annulleret kamp).
 
    b. I parturnering: Modstandernes resultater i de pågældende spil beregnes som ved oversidderrunder (§ 216A).
 
  3. Bestemmelserne i § 216E1 og § 216E2 gælder også i tilfælde af force majeure (§ 244).
 
 
 
§ 221. Pointlighed i turneringer med KP-opgørelse
 
A. Alle-mod-alle
 
Hvis turneringsformen er alle-mod-alle i ét eller flere gennemløb, placeres lige stillede hold efter følgende kriterier:
 
  1. Flest KP i samtlige indbyrdes kampe.
 
  2. Bedst kvotient mellem vundne og tabte imp i samtlige indbyrdes kampe.
 
  3. Bedst kvotient mellem vundne og tabte imp i samtlige kampe.
 
  4. Hvis anvendelsen af et af de ovenstående kriterier fører til, at en mindre gruppe af hold fortsat står lige, anvendes § 221A forfra på en sådan gruppe af hold.
 
  5. Turneringens propositioner kan fastlægge yderligere kriterier eller dekretere omkampe ved fortsat lighed.
 
B. Andre turneringsformer [2010]
 
Hvis alle hold i turneringen ikke har mødt hinanden lige mange gange (fx i en Monrad-turnering), placeres lige stillede hold efter følgende kriterier:
 
  1. Det samlede antal KP opnået af holdets modstandere.
 
  2. Bedst kvotient mellem vundne og tabte imp i samtlige kampe.
 
  3. Turneringens propositioner kan fastlægge yderligere kriterier eller dekretere omkampe ved fortsat lighed.
 
 
 
§ 222. Afgørelse af uafgjort enkeltkamp med imp-opgørelse
 
Bestemmelserne i denne paragraf anvendes, når en enkeltkamp (fx i en cupturnering) ender uafgjort i imp.
 
A. Overført score
 
Hvis § 207A har været anvendt for at bestemme en overført score, gælder følgende:
 
  1. Det hold, der scorede flest imp i kampen (uden overførsel), vinder kampen.
 
  2. Hvis den overførte score er 0 imp, afgøres kampen ved omspil (§ 222C).
 
B. Ingen overført score
 
Hvis § 207A ikke har været anvendt, beregnes det totale antal spilpoint (§ 78C) for hvert af holdene.
 
  1. Det hold, der scorede flest spilpoint, vinder kampen.
 
  2. Hvis holdene står lige i spilpoint, afgøres kampen ved omspil (§ 222C).
 
C. Omspil
 
Når en kamp skal afgøres ved omspil, benyttes følgende fremgangsmåde:
 
  1. Hver omspilsrunde består af 4 spil. Resultatet af omspilsrunden indregnes i kampens samlede resultat. Ved fortsat imp-lighed anvendes § 222A eller § 222B på det nye resultat.
 
  2. Se § 231D vedrørende holdenes opstilling.
 
 
 
§ 223. Pointlighed i parturnering
 
A. Om entydige placeringer skal fastlægges
 
  1. Entydige placeringer skal fastlægges, når det drejer sig om udelelige præmie- eller kvalifikationsgivende placeringer.
 
  2. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge yderligere bestemmelser om, hvornår entydige placeringer skal fastlægges, herunder om delelige præmier skal deles ved pointlighed, selvom entydige placeringer er fastlagt.
 
B. Fremgangsmåde
 
Hvis entydige placeringer skal fastlægges, benyttes følgende kriterier i prioriteret orden.
 
  1. Flest parpoint i indbyrdes opgør. Hvis flere end 2 par har samme samlede parpointscore, gælder følgende:
 
    a. Samtlige indbyrdes opgør summeres (med 0 som middel).
 
    b. Hvis 2 eller flere par har samme score i indbyrdes opgør, gentages proceduren for disse par.
 
  2. Flest runder med en score over middel.
 
  3. Sammenligning af antallet af forekomster af dårligste parpointscore for et spil, subsidiært næstdårligste osv., indtil en forskel findes. Det par, som har den bedste score i sammenligningen, slutter forrest.*)
 

 
*) Den overordnede ide er at belønne det par, som har færrest bunde. I en turnering over 20 borde slutter således det af parrene forrest, som har færrest noteringer med -19. Har parrene lige mange sådanne noteringer, sammenlignes antallet af noteringer med -18 osv.
 
 
 
§ 231. Holdenes placering
 
A. Hjemmehold og udehold
 
  1. I hver kamp spiller et hjemmehold mod et udehold. Turneringslederen tildeler om nødvendigt de respektive betegnelser. Er intet andet anført, betragtes det i startlisten først nævnte hold som hjemmehold.
 
  2. Hjemmeholdet sidder under hele kampen N-S i åbent rum og Ø-V i lukket rum.
 
B. Udskiftning
 
Udskiftning af et par eller en spiller i et par må kun ske efter en runde. Turneringslederen kan dog dispensere herfor i tilfælde af force majeure (§ 244).
 
C. Holdopstilling [2010]
 
Medmindre andet fremgår af turneringens propositioner, gælder følgende begrænsninger for holdenes valg af, hvilke af dets deltagere der skal spille hver runde (halvleg) af en kamp, og i hvilken opstilling de placerer sig (se dog § 103C2, hvis der anvendes højkunstige systemer).
 
  1. Hvis kampen afvikles med 1 runde (halvleg), har hjemmeholdet ret til at sætte sig sidst.
 
  2. Hvis kampen afvikles med 2 runder (halvlege), gælder følgende:
 
    a. Hjemmeholdet har ret til at sætte sig sidst i 1. halvleg.
 
    b. Udeholdet har ret til at sætte sig sidst i 2. halvleg.
 
    c. Ethvert uændret par på hjemmeholdet skal i 2. halvleg forblive i det rum, hvor de spillede 1. halvleg.
 
    d. To uændrede par må ikke møde hinanden i begge halvlege.
 
  3. Hvis kampen afvikles med et ulige antal runder (halvlege; mindst tre), afgøres retten til at sætte sig sidst i hver enkelt runde inden kampens start på følgende måde:
 
    a. Først vælger hjemmeholdet en vilkårlig runde i kampen, hvor de har ret til at sætte sig sidst.*)
 
    b. Dernæst vælger udeholdet en af de resterende runder.
 
    c. Holdene fortsætter med at vælge på skift, indtil samtlige runder er fordelt mellem holdene.
 
    d. Der er ingen begrænsninger på, om uændrede par mødes flere gange i træk.
 
  4. Hvis kampen afvikles med et lige antal runder (halvlege; mindst fire), afgøres retten til at sætte sig sidst i hver enkelt runde inden kampens start på følgende måde:
 
    a. Kampen inddeles i sektioner a to runder.
 
    b. Først vælger hjemmeholdet en vilkårlig runde i kampen, hvor de har ret til at sætte sig sidst.*) Udeholdet får automatisk ret til at sætte sig sidst i den modsatte runde i samme sektion.
 
    c. Dernæst vælger udeholdet en af de resterende runder. Hjemmeholdet får automatisk ret til at sætte sig sidst i den modsatte runde i samme sektion.
 
    d. Holdene fortsætter med at vælge på skift, indtil samtlige runder er fordelt mellem holdene.
 
    e. Der er ingen begrænsninger på, om uændrede par mødes flere gange i træk.
 
D. Omspil
 
I omspilsrunder (se § 222C) gælder følgende:
 
  1. I første omspilsrunde skal holdene anvende samme placering og opstilling som i sidste runde af den ordinære kamp.
 
  2. Medmindre § 103C2 (højkunstige systemer) er i kraft, bytter udeholdets par plads for hver runde i efterfølgende omspilsrunder, mens hjemmeholdets par bliver siddende.
 
  3. Intet af holdene må foretage udskiftning af spillere efter afslutning af den ordinære kamp.
 

 
*) Hjemmeholdet kan bestemme, at udeholdet skal foretage det første valg.
 
 
 
§ 232. Tilskuer til egen kamp
 
A. Ikke-spillende holdkaptajn
 
  1. En ikke-spillende holdkaptajn har lov til at være tilskuer, også til sit eget hold, efter samme regler som gælder for andre tilskuere (§ 76).
 
  2. Bortset fra som angivet i § 232A1 har kaptajnen ingen særlige rettigheder under spillet.
 
B. Andre spillere
 
Med undtagelse for § 232A må en spiller ikke være tilskuer ved et bord, hvor spillerens holdkammerater spiller.
 
 
 
§ 241. Betingelser for deltagelse
 
For hver turnering fastsætter turneringsarrangøren betingelser for deltagelse. Eksempler på sådanne betingelser gives nedenfor.
 
A. Krav til køn og alder
 
Propositionerne kan fastsætte krav til køn og alder. Eksempler:
 
  1. Turneringer for damespillere.
 
  2. Turneringer for mixed-par eller mixed-hold (som består af mixed-par).
 
  3. Turneringer for juniorspillere, dvs. spillere, der ikke er fyldt 25 år den 1. januar i den pågældende sæson.
 
  4. Turneringer for seniorer, dvs. spillere, der er fyldt 60 år inden den 1. januar i den pågældende sæson.
 
B. Begrænsninger på spillestyrke
 
Propositionerne kan fastsætte begrænsninger på spillestyrken af de tilmeldte spillere.*) Eksempler:
 
  1. Spillere, der ikke deltager i divisionsturneringen.
 
  2. Spillere, der ikke har opnået kredsmestertitlen.
 
C. Krav til medlemskab
 
Propositionerne kan fastsætte krav om medlemskab. Eksempler:
 
  1. I turneringer arrangeret af DBf eller af en kreds eller et distrikt under DBf kan DBf-medlemskab være påkrævet for hver spiller.
 
  2. I en turnering arrangeret af en kreds eller et distrikt under DBf kan der i turneringens propositioner være bestemmelser, der kræver, at et vist antal af holdets eller parrets spillere skal være medlem af den pågældende kreds eller det pågældende distrikt.
 
  3. I en klubturnering kræves som regel medlemskab af klubben for deltagelse i turneringen.
 
D. Brug af ulovlige spillere
 
  1. Hvis det efter turneringens start fastslås, at der anvendes spillere, som ikke opfylder betingelserne for deltagelse, eller substitutter, som ikke opfylder reglerne for anvendelse heraf (se § 242), anses parret eller holdet for at være udeblevet i de runder, hvor sådanne spillere anvendes, og scoren fastsættes i henhold til § 202C for holdturneringer og § 216 for parturneringer. Se desuden § 216E (deltageren udgår).
 
  2. Hvis der er anvendt en ulovlig substitut, hvis deltagelse turneringsarrangøren eller turneringslederen har godkendt, benyttes principperne i § 82C (fejlagtig afgørelse af turneringslederen), hvis fejlen skyldes, at turneringsarrangøren eller turneringslederen har fortolket substitutreglerne forkert på basis af korrekte oplysninger om substitutten.**)
 

 
*) Vurdering af spillestyrke vil altid være et subjektivt skøn, og det er vanskeligt at fastlægge objektive kriterier, der føles rimelige. Turneringsarrangøren bør derfor gøre opmærksom på, om der foretages skøn i forbindelse med vurderingen af begrænsningerne.
 
**) Eksempel: Hvis et hold beder turneringslederen om tilladelse til at anvende en substitut og fejlagtigt oplyser, at substitutten er medlem af DBf, regnes holdet for udeblevet jf. § 241D1. Hvis holdet derimod har givet korrekte oplysninger, men turneringslederen på basis heraf fejlagtigt afgør, at substitutten er lovlig, benyttes principperne i § 82C (fejlagtig afgørelse af turneringslederen).
 
 
 
§ 242. Substitutter
 
En substitut er en spiller, som ikke er tilmeldt holdet eller parret, men som alligevel spiller for holdet eller parret i en del af turneringen.
 
A. Regler for anvendelse af substitutter
 
Ved anvendelse af en substitut skal følgende betingelser være opfyldt:
 
  1. Substitutten skal opfylde samme betingelser for deltagelse som tilmeldte spillere (se § 241), medmindre undtagelser fremgår af propositionerne for turneringen.*)
 
  2. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge særlige betingelser for anvendelse af substitutter, fx:
 
    a. Bestemmelser om, at turneringsarrangøren eller turneringslederen skal informeres om og evt. godkende anvendelse af substitutten, inden substitutten påbegynder spillet.
 
    b. Bestemmelser om, at der kræves en særlig begrundelse for den tilmeldte spillers afbud.
 
    c. Regler for, at en substitut ikke må optræde på flere hold eller par i samme turnering.
 
    d. Regler for, at en substitut ikke forstærker holdet eller parret væsentligt. Tvivlsspørgsmål afgøres af turneringsarrangøren.
 
    e. Begrænsninger i antallet af anvendte substitutter i alt pr. deltagende hold eller par, eller mindstekrav til antallet af tilmeldte spillere, der faktisk spiller.
 
B. Force majeure-substitutter
 
Når en spiller ikke kan møde frem i tide pga. force majeure (§ 244), og det ikke kan lade sig gøre at indsætte en substitut, der overholder kravene i § 242A, kan en substitut, der ikke overholder disse krav, anvendes under følgende forudsætninger:
 
  1. Turneringsarrangøren eller turneringslederen skal godkende, at en sådan substitut anvendes.
 
  2. Hvis substitutten ikke overholder kravene til køn og alder (§ 241A) eller spillestyrke (§ 241B), kan modstanderne frit vælge mellem følgende muligheder:
 
    a. Runden aflyses, og scoren fastlægges i henhold til § 202C (holdturnering) eller § 216 (parturnering).**)
 
    b. Runden afvikles som normalt.
 
C. Substitutten spiller resten af runden
 
Når en substitut er indsat, deltager substitutten i resten af runden (halvlegen).
 
D. Resultater opnået af substitutter
 
  1. Resultater opnået ved brug af substitutter indgår i den samlede stilling, som om de var opnået af en tilmeldt spiller.
 
  2. Præmier vundet ved brug af substitutter tilfalder de tilmeldte spillere.
 
  3. Kvalifikation til videre deltagelse opnået ved brug af substitutter tilfalder de tilmeldte spillere.
 
  4. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge mindstekrav for antallet af spil, som de oprindeligt tilmeldte spillere skal spille for at bevare deres rettigheder, samt omstændigheder under hvilke en substitut overtager den erstattede spillers rettigheder.
 
E. Substitutters systemer
 
Et par med substitut(ter) må spille et hvilket som helst system, der i øvrigt er tilladt i turneringen, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:***)
 
  1. Modstanderne har haft mindst den samme tid til at sætte sig ind i systemet, som kræves for ordinære pars systemer i turneringen, eller
 
  2. Modstanderne accepterer, at systemet anvendes, eller
 
  3. Systemet er tilladt i parturneringer (se § 101B), eller.
 
  4. De dele af substitutparrets system, som ikke er tilladt i parturneringer, var også en del af det oprindelige pars system (således at modstandernes muligheder for at forberede sig på systemet ikke er blevet forringet af, at substitutter er blevet indsat).
 

 
*) I de fleste klubturneringer er det sædvane, at der for substitutter ikke stilles krav om medlemskab af klubben (jf. § 241C).
 
**) Det skal understreges, at der er tale om helt korrekt og sportslig optræden af modparten, hvis de forlanger at få runden aflyst under disse omstændigheder. Muligheden i § 242B2b skal således opfattes som et særligt tilbud til modparten.
 
***) Turneringslederen kan vælge at give parrets modstandere nogle minutter til at forberede sig på systemet, ved at runden udskydes nogle minutter ved det pågældende bord.
 
 
 
§ 243. Reserver
 
En reserve er et par eller et hold, der indsættes i en turnering for at udfylde en ledig plads, fx hvis et par er udeblevet i en parturnering. I modsætning til substitutter (§ 242) spiller reserver på egne vegne.
 
A. Udvælgelse af reserver
 
  1. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge bestemmelser om, hvordan reserver udvælges på basis af fx opnåede resultater i en kvalifikationsturnering eller tilmeldingsrækkefølge.
 
  2. Turneringsarrangøren eller turneringslederen er bemyndiget til at indsætte reserver i overensstemmelse med turneringsbestemmelserne.
 
B. Reserven overtager pladsen
 
  1. Når en reserve er indsat i en turnering, har reserven de samme rettigheder, som reserven ville have haft ved direkte kvalifikation eller tilmelding til turneringen.
 
  2. Den erstattede deltager udgår af turneringen.
 
  3. Reserven overtager ikke de resultater, som den erstattede deltager har opnået. § 216D (score for spil, som reserven ikke har spillet) anvendes i stedet.
 
C. Annullering af indsættelse af reserve
 
  1. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastsætte bestemmelser, der tillader genindsættelse af den erstattede deltager under visse omstændigheder (se også § 212B2 (for sen ankomst i parturnering)).
 
  2. Hvis den erstattede deltagers udeblivelse skyldtes force majeure (§ 244), kan turneringsarrangøren eller turneringslederen efter omstændighederne annullere indsættelsen af reserven (se også § 212B4 (genindtræden efter for sen ankomst pga. force majeure)).
 
  3. Se § 216E (deltageren udgår pga. for få spillede spil), hvis reserven højst spiller halvdelen af turneringens kampe (holdturnering), hhv. spil (parturnering).
 
 
 
§ 244. Force majeure
 
A. Force majeure-tilfælde [2009]
 
Som force majeure anerkendes følgende:
 
  1. Forsinkelse på mindst en time i forbindelse med transport til spillestedet, når dette skyldes en pludselig hændelse, som deltageren var uden indflydelse på og ikke kunne have forudset. Uanset problemets omfang forventes det dog aldrig, at man tager af sted en dag tidligere end normalt. Eksempler:
 
    a. Kødannelse efter en trafikulykke kan regnes som force majeure.
 
    b. Lukning af Storebæltsbroen kan regnes som force majeure, hvis lukningen ikke var varslet. Derimod regnes det ikke som force majeure, hvis broen genåbnes senere end forventet.
 
    c. Uvarslet aflysning af tog (eller bus, fly osv.) kan regnes som force majeure.
 
    d. Hvis politiet fraråder unødvendig udkørsel, og det ikke er muligt at nå frem med offentlige transportmidler, kan det regnes som force majeure, medmindre der er tale om varslede forhold (typisk vejrforhold).
 
    e. Forsinkelse som følge af fejl på eget køretøj kan ikke regnes som force majeure.
 
  2. Sygdom eller andre forhold, som forhindrer spilleren i med rimelighed at gennemføre en spilledag, forudsat at situationen er opstået
 
    a. efter det planlagte starttidspunkt på den pågældende spilledag, eller
 
    b. med så kort varsel, at det ikke med rimelighed var muligt at erstatte spilleren med en anden spiller fra holdet (i holdturnering) eller med en substitut.
 
  3. Indtrufne voldsomme begivenheder (fx orkan, jordskælv osv.).
 
B. Reduktion eller bortfald af straf
 
  1. I tilfælde af force majeure, som medfører, at en deltager bliver forsinket eller udebliver, kan turneringslederen reducere eller annullere den straf, der under normale omstændigheder ville være konsekvensen af en sådan forsinkelse eller udeblivelse (se dog § 216E (deltageren udgår pga. for få spillede spil)).
 
  2. Indtrufne tilfælde af force majeure skal meddeles turneringslederen eller turneringsarrangøren hurtigst muligt.
 
 
 
§ 251. Mundtlig appelbehandling
 
A. Hovedregel
 
  1. Appeller i henhold til § 93B behandles på spillestedet af en mundtlig appelkomite (§ 252), som er nedsat til formålet. Sagsbehandlingen foregår mundtligt. Afgørelserne træffes i forbindelse med afviklingen af selve turneringen.
 
  2. Parterne i en appel forventes at give møde til appelbehandlingen.
 
B. Undtagelser
 
  1. Mundtlig appelbehandling kan ikke finde sted, hvis en af parterne ikke er gjort bekendt med appellen, fx fordi spillerne har forladt spillestedet inden appelfristens udløb uden at have hørt om appellen.
 
  2. Mundtlig appelbehandling kan heller ikke finde sted, hvis en af parterne over for turneringslederen angiver en rimelig grund til ikke at kunne være til stede, fx hensynet til spillerens hjemrejse.
 
  3. Når mundtlig appelbehandling ikke er mulig, sørger turneringslederen for, at appellen behandles skriftligt (§ 254) af næste appelinstans (§ 256).
 
 
 
§ 252. Mundtlige appelkomiteer
 
En mundtlig appelkomite har til opgave at behandle appeller på spillestedet i forbindelse med afviklingen af en turnering.
 
A. Appelkomiteens medlemmer
 
  1. En mundtlig appelkomite består af mindst 3 medlemmer, og mindst 3 medlemmer skal være habile, for at komiteen er beslutningsdygtig.
 
  2. I særlige tilfælde, hvor det vil være forbundet med store vanskeligheder at stille en mundtlig appelkomite på 3 medlemmer til rådighed, kan turneringsarrangøren udpege en enkelt person til at fungere som mundtlig appelkomite med alle tilhørende beføjelser.
 
B. Fremgangsmåde ved beslutninger
 
  1. Afgørelser træffes ved almindeligt flertal.
 
  2. Jf. § 93B3 (appelkomiteens beføjelser) kan appelkomiteerne ikke underkende turneringslederen i spørgsmål vedrørende fortolkning af lovene eller disse turneringsbestemmelser eller i udøvelsen af disciplinære beføjelser, men appelkomiteen kan henstille, at turneringslederen ændrer sin afgørelse.
 
  3. Appelkomiteens afgørelser kan indbringes for en højere instans af appelkomiteen selv eller turneringslederen, eller ved at en af de berørte parter appellerer videre (§ 256). Appelkomiteen skal indbringe sagen for en højere instans, hvis et mindretal større end 30 % ønsker dette.
 
C. Udpegning af medlemmer
 
  1. Turneringsarrangøren træffer afgørelse om, hvordan der udpeges medlemmer til mundtlige appelkomiteer (jf. § 80B2k).
 
  2. En mundtlig appelkomite bør som hovedregel bestå af spillere, der spiller på spillestedet.
 
    a. En appel bør bedømmes af spillere af omtrent tilsvarende spillestyrke som parterne eller bedre.
 
    b. Den mundtlige appelkomite bør bestå af spillere fra forskellige deltagere (hold eller par).
 
    c. I turneringer, hvor deltagerne repræsenterer organisationer (klubber, distrikter, forbund eller lignende), bør den mundtlige appelkomite bestå af medlemmer, der repræsenterer flere forskellige af disse organisationer.
 
  3. Når der er få deltagere på et spillested (fx ved et slutspil blandt 4 hold), bør turneringsarrangøren sørge for en mundtlig appelkomite, der består af andre kvalificerede bridgespillere.
 
  4. Når turneringsarrangørens retningslinjer ikke fører til en mundtlig appelkomite med 3 habile medlemmer, kan turneringslederen på stedet udpege det fornødne antal yderligere medlemmer, som turneringslederen anser for kvalificerede.
 
D. Habilitetshensyn
 
  1. En spiller på et par eller hold, som er direkte part i sagen, er altid inhabil som medlem af en appelkomite, men andre spillere fra samme række, klub, distrikt eller lignende er ikke uden videre inhabile.
 
  2. Et medlem kan til enhver tid erklære sig selv inhabil som følge af særlig tilknytning til en person, der er part i sagen.
 
 
 
§ 253. Fremgangsmåden ved mundtlige appeller
 
Se tillige Lovkommissionens Håndbog for mundtlige appelkomiteer (http://www.bridge.dk/lov/ak/udg/lku-1.htm).
 
A. Komiteens formand
 
Formanden for den mundtlige appelkomite kan være udpeget på forhånd af turneringsarrangøren, men vælges ellers af komiteen selv. Formanden er ordstyrer ved appelbehandlingen.
 
B. Før mødet
 
  1. Appellen indgives gennem turneringslederen (jf. § 93C). Appellen skal indgives inden for den frist, der er fastlagt i turneringens propositioner eller § X92A, medmindre turneringslederen har meddelt begge parter en anden frist for den konkrete sag.
 
  2. Turneringslederen sikrer, at den appellerendes modpart er bekendt med, at der indgivet appel.
 
  3. Turneringslederen aftaler med parterne og komiteens formand, hvor og hvornår appellen skal behandles.
 
  4. På DBf's appelformular (http://www.bridge.dk/lov/ak/appelformular.htm) redegør turneringslederen for sin afgørelse, herunder de kendsgerninger, der er fastlagt, og begrundelsen for afgørelsen.
 
C. På mødet
 
  1. Sagen forelægges først af turneringslederen.
 
  2. Derefter høres den appellerende part, og til sidst høres modparten.
 
  3. Når appelkomiteen har hørt disse parter og fået besvaret sine evt. uddybende spørgsmål, træffer appelkomiteen sin afgørelse, uden at parterne er til stede. Turneringslederen bør være til stede for at kunne fungere som vejleder vedrørende fortolkning af love og bestemmelser, men turneringslederen må ikke have indflydelse på appelkomiteens fastlæggelse af kendsgerninger og bridgemæssige skøn.
 
D. Efter mødet
 
  1. Turneringslederen påfører afgørelsen og dens begrundelse på appelformularen. Formanden bekræfter afgørelsen med sin underskrift. Afgørelsen offentliggøres med det samme.
 
  2. Turneringslederen sikrer, at sagens parter er bekendt med afgørelsen, fx ved at give parterne en kopi af appelformularen.
 
  3. Når afgørelsen herefter er meddelt parterne, kan den ikke ændres, men begge parter kan – inden for en frist, der er 30 minutter, hvis intet andet er fastlagt – vælge at appellere sagen til skriftlig behandling i en højere instans.
 
 
 
§ 254. Skriftlig appelbehandling
 
Skriftlig appelbehandling benyttes ved sager, der behandles af DBf's Appelkomite, af kredsenes og distrikternes komiteer og evt. af tilsvarende komiteer på klubniveau.
 
A. Fremsendelse af appellen
 
Turneringslederen eller den instans, hvis afgørelse er appelleret, fremsender uden unødigt ophold sagen til den instans, der skal behandle appellen.
 
  1. Fremsendelsen sker elektronisk, eller undtagelsesvis på papir. [2010]
 
  2. DBf's appelformular (http://www.bridge.dk/lov/ak/appelformular.htm) bør anvendes.
 
  3. Fremsendelsen bør ikke afvente indlæg fra parterne.
 
B. Partsindlæg
 
  1. Parterne skal instrueres om, at de har mulighed for at fremsætte deres kommentar til appellen over for den dømmende instans.
 
  2. Kommentarerne indgives normalt pr. e-mail til den dømmende instans med kopi til modparten.
 
  3. Fristen for indsendelse af kommentarer er normalt 48 timer, men den kan ændres af turneringslederen, når særlige hensyn gør sig gældende.
 
  4. Parterne meddeler med deres underskrift, at de er bekendt med, at appellen er indgivet til skriftlig behandling, og at de er instrueret om, hvordan kommentarer skal indsendes. Hvis en part ikke er til stede, kan underskriften erstattes af en erklæring fra turneringslederen om, at den relevante part er gjort bekendt med appellen.
 
C. Sagens behandling
 
  1. Den dømmende instans kan på eget initiativ indhente yderligere oplysninger hos parterne, hos turneringslederen og hos tidligere instanser.
 
  2. Afgørelsen offentliggøres, når den foreligger, og meddeles skriftligt pr. e-mail til de parter, der har opgivet en e-mail-adresse.
 
 
 
§ 255. Andre appeller
 
A. Protester og klager
 
  1. Protester eller klager over hændelser i afviklede turneringer indgives gennem turneringslederen eller sendes til turneringsarrangøren. For forbundsturneringer rettes henvendelsen til DBf's Turneringskomite.
 
  2. Kun egentlige appeller, indgivet gennem turneringslederen inden for appelfristen jf. § X92A, kan føre til ændring af en score eller de deraf følgende resultatberegninger (jf. § 78 og § 79). Under særlige omstændigheder kan det derudover komme på tale at rette en fejl i scoren (jf. § X79B).
 
B. Etisk alvorlige, ærerørige sager
 
Sager af etisk alvorlig, ærerørig karakter behandles, jf. DBf's vedtægters § 14, af DBf's Hovedbestyrelse. En afgørelse af Hovedbestyrelsen kan i sådanne sager appelleres til Bridgenævnet. Hovedbestyrelsen kan dog beslutte at forelægge sagen for Bridgenævnet til endelig afgørelse.
 
C. Administrative afgørelser og skriftlige appelafgørelser
 
  1. Administrative afgørelser truffet af en turneringsarrangør og appelafgørelser truffet ved skriftlig sagsbehandling af en lavere instans end DBf's Appelkomite kan appelleres af de(n) turneringsdeltager(e), som er direkte part i sagen.
 
  2. Enhver skriftlig meddelelse af en afgørelse, som kan appelleres, bør eksplicit nævne en appelfrist. Hvis en appelfrist ikke er nævnt, er fristen 48 timer efter modtagelsen af meddelelsen. En part i sagen, som har et velbegrundet ønske om at få forlænget appelfristen, kan få forlænget fristen ved henvendelse til den instans, der har meddelt afgørelsen.
 
  3. Den instans, hvis afgørelse bliver appelleret, er ansvarlig for at indgive appellen som beskrevet i § 254A og § 254B.
 
 
 
§ 256. Appelinstanser
 
A. Fastlæggelse af kendsgerninger, bridgemæssige skøn
 
Sager, der vedrører fastlæggelse af kendsgerninger og bridgemæssige skøn, behandles af dømmende instanser efter følgende trin:
 
  1. Turneringslederen.
 
  2. Evt. chefturneringsleder.
 
  3. Evt. mundtlig appelkomite.
 
  4. Distrikts- eller kredskomite.
 
  5. DBf's Appelkomite.
 
B. Fortolkning af love og bestemmelser
 
Sager, der vedrører fortolkning af love og bestemmelser, behandles af dømmende instanser efter følgende trin:
 
  1. Turneringslederen (eller turneringsarrangøren, hvis sagen ikke rejses i forbindelse med spillet).
 
  2. Evt. chefturneringsleder.
 
  3. Evt. mundtlig appelkomite (som kan indstille til turneringslederen, at turneringslederen ændrer sin afgørelse).
 
  4. Evt. lovfortolkende komite på klubplan.
 
  5. Evt. lovfortolkende komite på distrikts- eller kredsplan.
 
  6. DBf's Appelkomite.
 
C. Distrikts- og kredskomiteer
 
En appel kan kun behandles af én appelkomite på distrikts- eller kredsniveau. Afhængigt af omstændighederne drejer det sig om en mundtlig appelkomite, en distriktskomite eller en kredskomite.
 
  1. Appeller fra klubber behandles af distriktskomiteen.
 
  2. Appeller fra distriktsturneringer behandles så vidt muligt af en mundtlig appelkomite – og ellers af distriktskomiteen.
 
  3. Appeller fra kredsturneringer behandles så vidt muligt af en mundtlig appelkomite – og ellers af kredskomiteen.
 
  4. Et distrikt kan vælge at overdrage distriktskomiteens opgaver til en kredskomite, som så behandler alle de sager, der ellers ville være henvist til distriktskomiteen.
 
D. DBf's Appelkomite
 
DBf's Appelkomite kan som regel ikke være første appelinstans.
 
  1. Særlige turneringer kan efter aftale med DBf's Appelkomite tilrettelægges, så DBf's Appelkomite fungerer som eneste appelinstans.
 
  2. DBf's Appelkomite kan fungere som eneste appelinstans, når det ikke har været muligt at behandle sagen ved en tidligere instans.
 
 
 
§ 261. Aflevering af resultat
 
A. Holdturnering
 
  1. Efter hver runde har hvert hold pligt til straks at udregne rundens resultat (efter sidste runde også kampens resultat) og kontrollere det med modstanderne.
 
  2. Det påhviler hjemmeholdet at aflevere kampens resultat til turneringslederen. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge yderligere bestemmelser om aflevering af resultatet.
 
  3. Foretages der multiholdberegning eller lignende i turneringen, er N-S ved hvert bord ansvarlig for at føre samt aflevere et regnskab, der er korrekt udfyldt med følgende oplysninger:
 
    a. Spillernes navne, rundenummer, halvleg, og bordnummer.
 
    b. For hvert spil: Kontrakten (herunder om den var doblet eller redoblet), antal stik taget af spilførers side, de scorede spilpoint (ført til den side, der vandt dem) samt spillets imp-score.
 
    c. Den samlede imp-score for halvlegen.
 
  4. Overtrædelse af bestemmelserne ovenfor straffes med et standardfradrag (se § 211B).*)
 
B. Parturnering
 
  1. Ved afslutning af hvert spil udregner en spiller fra den ene side, typisk Nord, scoren og indfører den på regnskabsblanketten sammen med følgende oplysninger:
 
    a. nummer på spillet, retning og nummer for hvert par,
 
    b. kontrakten, herunder om den var doblet eller redoblet,
 
    c. antal stik taget af spilførers side,
 
    d. de scorede spilpoint ført til den side, der vandt dem, samt
 
    e. enhver anden oplysning, der kræves opgivet.
 
  2. En spiller fra den anden side kontrollerer regnskabet for at sikre sig, at det er korrekt.
 
  3. Turneringslederen kan bestemme, at Nord eller Syd skal føre regnskabet, og at Øst eller Vest skal kvittere med sine initialer på den eventuelt dertil afsatte plads.
 
  4. Hvis der er uoverensstemmelser i regnskabsføringen for det enkelte spil, som ikke kan verificeres uden for stort besvær, gælder det tal, der angiver de opnåede spilpoint, medmindre dette tal helt klart er fejlagtigt.
 
  5. Som udgangspunkt bør regnskabsfejl rettes uden straf. Hvis antallet af fejl er særlig stort, eller fejlene besværliggør den almindelige afvikling af turneringen, kan turneringslederen efter eget skøn straffe sådanne fejl med et standardfradrag (se § 211B), men altid kun efter forudgående advarsel (se § X90C).
 

 
*) Turneringslederen bør dog ved modtagelsen af et regnskab så vidt muligt sikre sig, at regnskabet er udfyldt komplet, men undladelse heraf fritager ikke spillerne for straf.
 
 
 
§ 262. Elektronisk resultatopsamling
 
Når der benyttes elektronisk resultatopsamling i stedet for papirregnskaber til udregning af holdresultater, til multiholdberegning eller til parregnskab, erstattes bestemmelserne i § 261 af bestemmelserne i denne paragraf.
 
A. Rundens begyndelse
 
Ved rundens begyndelse bør spillerne benytte indtastningsenhedens oplysninger til at bekræfte, at de sidder rigtigt.
 
B. Hvert enkelt spil
 
  1. En spiller fra den ene side, typisk Nord, indtaster resultatet af hvert spil i forbindelse med spillets afslutning. Det drejer sig om:
 
    a. nummer på spillet,
 
    b. kontrakten, herunder spilfører og om kontrakten var doblet eller redoblet,
 
    c. antal vundne stik,
 
    d. enhver anden oplysning, der kræves opgivet.
 
  2. En spiller fra den anden side, typisk Øst, bekræfter rigtigheden af de indtastede oplysninger.
 
  3. Som udgangspunkt bør regnskabsfejl rettes uden straf. Hvis antallet af fejl er særlig stort, eller fejlene besværliggør den almindelige afvikling af turneringen, kan turneringslederen efter eget skøn straffe sådanne fejl med et standardfradrag (se § 211B), men altid kun efter forudgående advarsel (se § X90C).
 
C. Rundens afslutning
 
  1. Når rundens sidste spil er indtastet, skal begge sider forvisse sig om, at der ikke mangler indtastninger, inden de forlader bordet.
 
  2. Overtrædelse af § 262C1 straffes med advarsel (se § X90C); ved gentagelsestilfælde et standardfradrag (se § 211B). Hvis der er tale om den sidste runde i en sektion, kan der dog straffes med et standardfradrag uden forudgående advarsel, hvis spilleren forlader spillelokalet, inden resultatet er registreret.