Gyl­dig fra 1. sep­tem­ber 2026

Udvi­del­ser til lov­be­stem­mel­ser

§ X6. (Udgået)

§ X8. Run­de­skift [2009]

A. En tur­ne­rings faser

En fase er en afgræn­set del af en tur­ne­ring, på basis af hvil­ken det afgø­res, hvilke del­ta­gere der kva­li­fi­ce­rer sig videre i tur­ne­rin­gen (eller evt. til hvilke dele af tur­ne­rin­gen); den sid­ste fase af tur­ne­rin­gen fast­læg­ger slut­stil­lin­gen. Mange tur­ne­rin­ger består kun af én fase. I en cup­tur­ne­ring udgør hver omgang i tur­ne­rin­gen nor­malt en fase.

§ X12. Tur­ne­rings­le­de­rens bemyn­di­gelse til at skønne

A. Anven­delse af væg­tet score [2017]

Når tur­ne­rings­le­de­ren*) skal til­dele en juste­ret score og vur­de­rer, at flere resul­ta­ter ville have været sand­syn­lige, hvis ure­gel­mæs­sig­he­den ikke havde fun­det sted, gæl­der føl­gende:

  1. Ved til­de­ling af en væg­tet score bør sand­syn­lig­he­derne for de enkelte resul­ta­ter i tvivls­til­fælde fast­sæt­tes til for­del for den ikke-fejl­ende side. Dette kan gøres ved at tage udgangs­punkt i en neut­ral vur­de­ring og der­ef­ter ændre sand­syn­lig­he­derne i den ikke-fejl­ende sides favør, dog ikke med mere end 1/6 (ud af de sam­lede 100 %).

  2. Når den ene side er fejl­ende, og den anden side er ikke-fejl­ende, skal sco­rerne for de to sider balan­cere, med­min­dre § 12C1e (selv­for­skyldt skade) anven­des.

B. Kor­rek­tion af mid­del plus og mid­del minus [2009]

Når det skal afgø­res, om en kun­stig score i hen­hold til § 12C2c skal bereg­nes som mere end 60 % eller min­dre end 40 % (eller til­sva­rende i imp), defi­ne­res en sek­tion på føl­gende måde:

  1. I hold­t­ur­ne­ring: Hver kamp udgør en sek­tion. I Board-a-Match-tur­ne­rin­ger (§ 206) gæl­der dog § X12B2. [2022]

  2. I par­tur­ne­ring: Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren bestem­mer defi­ni­tio­nen af en sek­tion forud for tur­ne­rin­gen. [2022]

C. Begræns­ning på antal mid­del plus og mid­del minus [2014]

Når tur­ne­rings­le­de­ren til­de­ler kun­stig score, eller juste­ret score ved hjælp af § 86B, til samme hold i flere spil i samme hold­kamp, gæl­der føl­gende begræns­nin­ger (jf. § 12C2d):

  1. Hvert hold kan højst til­de­les mid­del plus i 3 spil pr. kamp. Yder­li­gere annul­le­rede spil udgår af kam­pen (KP-ska­laen for det redu­ce­rede spilan­tal anven­des).

  2. Hvert hold kan højst til­de­les mid­del minus i 3 spil pr. kamp. Yder­li­gere annul­le­rede spil udgår af kam­pen (KP-ska­laen for det redu­ce­rede spilan­tal anven­des).

  3. En kun­stig score, der for­hø­jes eller for­rin­ges for en del­ta­ger jf. § 86B, med­reg­nes i for­hold til begræns­nin­gen på 3 spil pr. kamp. Hvis mid­del plus er rele­vant i mere end 3 spil, udvæl­ges de 3 spil, der resul­te­rer i en så gun­stig score som muligt for del­ta­ge­ren; til­sva­rende udvæl­ges spil så ugun­stigt som muligt i til­fælde af mid­del minus.

  4. Hvis der til­de­les kun­stig score i samt­lige spil i en kamp (fx fordi spil­lerne har sid­det for­kert, og kam­pen kun bestod af én halv­leg), annul­le­res samt­lige spil i kam­pen. [2017]

*) Eller en appel­in­stans.

§ X16. Befø­jede og ube­fø­jede oplys­nin­ger [2009]

A. Uved­kom­mende oplys­nin­ger ude­fra

Hvis § 16D (uved­kom­mende oplys­nin­ger ude­fra) anven­des, og de ube­fø­jede oplys­nin­ger mod­ta­ges, før den før­ste mel­ding er afgi­vet,*) og det på nogen måde er tæn­ke­ligt, at oplys­nin­gerne kan influ­ere på spil­let, bør tur­ne­rings­le­de­ren berig­tige ure­gel­mæs­sig­he­den ved at vælge mel­lem de rele­vante mulig­he­der i § 16D2 i føl­gende orden (og se des­u­den § 214 angå­ende straf for sådanne ure­gel­mæs­sig­he­der):

  1. Map­pen dre­jes 90 eller 180 gra­der (eller to mak­kere byt­ter plads) jf. § 16D2a, hvis ingen spil­ler der­ef­ter har fået oplys­nin­ger om andre hæn­der end den, spil­le­ren nu skal spille.

    1. I en par­tur­ne­ring er dette oftest en mulig­hed.

    2. I en hold­kamp må map­pen kun dre­jes 90 gra­der, hvis ingen spil­ler ved det andet bord har set noget kort fra den pågæl­dende mappe. Map­pen dre­jes i så fald 90 gra­der ved begge borde.

  2. Kor­tene gives om jf. § 16D2b, med­min­dre tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner for­by­der dette.

    1. I en par­tur­ne­ring er omgiv­ning nor­malt kun prak­tisk muligt, hvis mel­de­for­lø­bet ikke er påbe­gyndt ved noget bord for det pågæl­dende spil.

    2. I en hold­kamp må kor­tene kun gives om, hvis ingen spil­ler ved det andet bord har set noget kort fra map­pen. Se dog § 86A (omgiv­ning af ét spil ikke til­ladt i en kamp, hvis det ende­lige resul­tat af kam­pen uden dette spil kunne være kendt af en del­ta­ger).

  3. Spil­let for­sø­ges gen­nem­ført jf. § 16D2c, hvis tur­ne­rings­le­de­ren skøn­ner, at der vil være en rime­lig sand­syn­lig­hed for, at oplys­nin­gerne ikke vil influ­ere på spil­let. Tur­ne­rings­le­de­ren skøn­ner efter spil­let, om de uved­kom­mende oplys­nin­ger alli­ge­vel har influ­e­ret på resul­ta­tet, og scoren der­for skal juste­res (§ 12C).

  4. Hvis betin­gel­serne ikke er til stede for nogen af de øvrige mulig­he­der, juste­rer tur­ne­rings­le­de­ren scoren (§ 12C) jf. § 16D2d.

*) Hvis oplys­nin­gerne mod­ta­ges, efter at den før­ste mel­ding er afgi­vet, og før spil­let er forbi, gæl­der § 16D3.

§ X40. Mak­ker­af­ta­ler [2010]

A. Ulov­lige mak­ker­af­ta­ler

  1. Hvis et par bru­ger en mak­ker­af­tale, der ikke er til­ladt i tur­ne­rin­gen (her­un­der høj­kun­stige syste­mer eller åbent for­svar-afta­ler, der ikke er oplyst på for­hånd ifølge bestem­mel­serne for tur­ne­rin­gen), lader tur­ne­rings­le­de­ren spil­let fort­sætte.

  2. Hvis tur­ne­rings­le­de­ren efter spil­lets afslut­ning mener, at et par er ska­det af, at mod­stan­derne har brugt en mak­ker­af­tale, der ikke er til­ladt i tur­ne­rin­gen, skal tur­ne­rings­le­de­ren justere scoren.*) [2019]

*) Hvis en ulov­lig mak­ker­af­tale har været brugt i før­ste mel­der­unde, skal tur­ne­rings­le­de­ren ofte til­dele kun­stig score (§ 12C1d), med­min­dre den ikke-fejl­ende side opnå­ede et bedre resul­tat ved bor­det.

§ X70. Krav eller afkald, der bestri­des [2013]

A. Stan­dar­dræk­ke­følge for spil­let af en farve

Hvis en spil­ler frem­sæt­ter et krav uden at rede­gøre for den ræk­ke­følge, kor­tene i en farve spil­les i, gæl­der neden­stå­ende, jf. § 70E2. Dog går de øvrige bestem­mel­ser i § 70 forud.

  1. En farve spil­les fra oven, hvis for­kla­rin­gen eks­pli­cit eller impli­cit inde­bæ­rer at ind­kas­sere en farve, som spil­le­ren anser for stå­ende. Det gæl­der både for trum­f­far­ven og for andre far­ver.

  2. Der trum­fes med lave­ste trumf, hvis for­kla­rin­gen eks­pli­cit eller impli­cit inde­bæ­rer en trum­f­ning.

§ X78. Udreg­nings­me­to­der og pro­po­si­tio­ner [2010]

A. Udreg­ning af sær­lige sco­rer

  1. Resul­ta­tet af en sam­men­lig­ning, hvor en væg­tet score (§ 12C1c) ind­går, bereg­nes (i imp eller par­po­int afhæn­gigt af udreg­nings­me­to­den) som en væg­tet sum af de resul­ta­ter, der frem­kom­mer ved sam­men­lig­ning med de sco­rer, der ind­går i den væg­tede score. I par­tur­ne­ring med­fø­rer dette nor­malt, at fre­kven­serne i fre­kven­stav­len skal angi­ves som deci­mal­tal, og de fle­ste af del­ta­ger­nes sco­rer vil nor­malt være deci­mal­brø­ker.

  2. Hvis der er til­delt en uba­lan­ce­ret score, sam­men­lig­nes N/S-sco­rerne og Ø/V-sco­rerne uaf­hæn­gigt af hin­an­den. I hold­t­ur­ne­ring fører dette nor­malt til uba­lan­ce­rede imp. I par­tur­ne­ring dan­nes sepa­rate fre­kven­stav­ler for N/S og Ø/V. (Se § X78A4, hvis den uba­lan­ce­rede score er opstået som følge af, at den ikke-fejl­ende side er fra­ta­get en del af kom­pen­sa­tio­nen jf. § 12C1e.)

  3. Hvis der er til­delt en kun­stig score (§ 12C1d eller § 12C2), sam­men­lig­nes i en par­tur­ne­ring de øvrige resul­ta­ter på samme led ikke med den kun­stige score. I ste­det bereg­nes point på sæd­van­lig vis for grup­pen af borde, hvor der ikke er til­delt kun­stig score, hvor­ef­ter disse point omreg­nes til det sam­lede antal borde ved hjælp af prin­cip­perne i § X78B.

  4. Hvis en juste­ret score over­ve­jes, men en ikke-fejl­ende side skal fra­ta­ges kom­pen­sa­tion i hen­hold til § 12C1e, påvir­ker denne kor­rek­tion kun scoren for den pågæl­dende del­ta­ger og ingen andre.

    1. Først bereg­nes det hypo­te­ti­ske resul­tat M (i imp eller par­po­int) for den score, som del­ta­ge­ren for­ven­te­ligt ville have opnået uden den sat­sende hand­ling eller den sær­de­les alvor­lige fejl. En sådan score kan evt. være en væg­tet score eller en kun­stig score.

    2. Der­næst bereg­nes det hypo­te­ti­ske resul­tat F (i imp eller par­po­int) for den score, som del­ta­ge­ren ville have fået for det resul­tat, der fak­tisk blev opnået ved bor­det. En sådan scoren kan evt. være en juste­ret score.

    3. Den juste­rede score (i imp eller par­po­int) beteg­nes J.

    4. Hvis M >= J, juste­res scoren til J for den fejl­ende side. Scoren for den ikke-fejl­ende side sæt­tes til F (hele ska­den er selv­for­skyldt). [2019]

    5. Hvis M < J, juste­res scoren til J for den fejl­ende side. Scoren for den ikke-fejl­ende side sæt­tes til J − M + F.

    6. For enhver anden del­ta­ger bereg­nes sam­men­lig­nin­gen mod den ikke-fejl­ende sides score i for­hold til den juste­rede score J.

  5. Hvis et par i en par­tur­ne­ring pga. tur­ne­rings­for­men er over­sid­der i et eller flere spil, note­res par­ret ikke for nogen score på spil­let (ved ude­bli­velse anven­des i ste­det § 216).*)

B. Omreg­ning af par­po­int til et større antal borde

Hvis de opnå­ede par­po­int på et spil i en par­tur­ne­ring skal omreg­nes til et større antal borde, fx hvis der er til­delt kun­stig score (§ 12C2), ved opgø­relse i flere grup­per som følge af spil med for­kert kort­for­de­ling (§ 87), eller hvis alle spil i tur­ne­rin­gen ikke skal spil­les lige mange gange, anven­des føl­gende prin­cip­per:

  1. Hvis grup­pen kun inde­hol­der ét resul­tat, opnår det pågæl­dende par 60 % på spil­let.

  2. Hvis grup­pen inde­hol­der to resul­ta­ter, og det sam­lede antal borde er mindst seks, opnår det bedst scorende par 65 % på spil­let, mens det dår­ligst scorende par opnår 55 % (hvis de to resul­ta­ter er iden­ti­ske, opnår begge par 60 %). [2019]

  3. Hvis grup­pen inde­hol­der tre resul­ta­ter, og det sam­lede antal borde er mindst ni, til­de­les par­rene hhv. 70 %, 60 % og 50 % (ved iden­ti­ske resul­ta­ter deler de pågæl­dende par poin­tene sva­rende til de angivne pro­cen­ter). [2019]

  4. I øvrige til­fælde anven­des Neu­bergs for­mel:**) Hvert par til­de­les scoren A / G · (P + 1) − 1, hvor P er det antal par­po­int, som det pågæl­dende par har opnået inden for grup­pen, G er antal­let af resul­ta­ter i grup­pen, og A er det sam­lede antal borde, som scoren skal omreg­nes til.

C. Afrun­ding [2017]

  1. På de enkelte spil anven­des deci­mal­brø­ker uden afrun­ding.

  2. Ved senere omreg­ning af den sam­lede imp-for­skel til KP i hold­kampe med KP-opgø­relse (her­un­der mul­ti­hold­be­reg­ning) afrun­des deci­mal­brø­ker til nær­mest hele antal imp; halve imp afrun­des væk fra mid­del.

*) Den sam­lede score bør løbende samt i slut­stil­lin­gen opgø­res i pro­cent. [2014]
**) De omreg­nede par­po­int frem­kom­mer ved at betragte en fre­kven­stavle, hvor samt­lige fre­kven­ser er gan­get med A / G. Ved omreg­ning af point efter andre udreg­nings­for­mer anven­des en til­sva­rende betragt­ning.

§ X79. Ret­telse af fejl i scoren

A. Almin­de­lig frist

Fri­sten for ret­telse af fejl i scoren (§ 79C1) fast­sæt­tes på føl­gende måde:*)

  1. Som udgangs­punkt gæl­der der en frist på 72 timer for hver spil­le­dag i en igang­væ­rende fase (jf. § X8A) af tur­ne­rin­gen. Fri­sten begyn­der, når resul­ta­tet af spil­le­da­gens sid­ste sek­tion offent­lig­gø­res.**) [2020]

  2. I for­bin­delse med afslut­nin­gen af en tur­ne­ring (eller en fase af tur­ne­rin­gen jf. § X8A) kan tur­ne­rings­le­de­ren af hen­syn til præ­mie­over­ræk­kelse (eller for­be­re­delse af næste fase) fast­sætte en kor­tere, fore­lø­big frist. En såle­des afkor­tet frist gæl­der for alle spil­le­dage, hvor fri­sten endnu ikke er udlø­bet. Fri­sten bør altid være mindst 5 minut­ter. Ret­tel­ser efter den afkor­tede frist, men inden fri­sten i § X79A1, ind­fø­res i regn­ska­bet som nor­malt, men se § X79C og § X79D.

  3. Når ændrin­ger til et resul­tat offent­lig­gø­res, fast­sæt­ter tur­ne­rings­le­de­ren eller tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren en sær­skilt frist for ret­telse af fejl i dette resul­tat i over­ens­stem­melse med oven­stå­ende prin­cip­per. [2010]

    1. Den såle­des fast­satte frist gæl­der kun for fejl, der ikke alle­rede frem­gik af det oprin­de­ligt offent­lig­gjorte resul­tat.

    2. Fri­sten for ret­telse af fejl i det oprin­de­lige resul­tat påvir­kes ikke af, at ændrin­ger til resul­ta­tet offent­lig­gø­res.

B. Ændring af resul­tat efter fri­stens udløb

Når fri­sten defi­ne­ret i § X79A er udlø­bet, kan et resul­tat kun ændres i føl­gende til­fælde: [2020]

  1. Hvis der før udlø­bet af den rele­vante frist (jf. § X79A eller § X92A) er taget ini­ti­a­tiv til en tur­ne­rings­le­ders og/eller en appel­ko­mi­tes behand­ling af en ure­gel­mæs­sig­hed, og denne behand­ling (eller efter­føl­gende appel­be­hand­lin­ger af samme sag) fører til ændrin­gen, ind­fø­res den pågæl­dende ændring.

  2. Hvis tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren bli­ver opmærk­som på brug af en ulov­lig spil­ler eller sub­sti­tut (jf. § 241 og § 242) efter udlø­bet af appel­fri­sten for tur­ne­rin­gens sid­ste kamp eller sek­tion (jf. § X92A3), men inden for en sær­lig for­læn­get frist, som tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren har fast­lagt for berig­ti­gelse af sådanne for­hold, gæl­der føl­gende: [2009]

    1. Scoren for den fejl­ende side ret­tes til ude­bli­vel­ses­scoren jf. § 241D (brug af ulov­lige spil­lere).

    2. Hvis del­ta­ge­ren jf. § 216E1 her­ef­ter betrag­tes som udgået, diskva­li­fi­ce­res del­ta­ge­ren.

    3. Scoren for den ikke-fejl­ende side ret­tes ikke – hel­ler ikke, hvis den fejl­ende side diskva­li­fi­ce­res.

C. Påvirk­ning af senere faser i tur­ne­rin­gen

Hvis en score­æn­dring har ind­fly­delse på afvik­lin­gen af en senere fase i tur­ne­rin­gen (jf. § X8A), og denne senere fase alle­rede er påbe­gyndt, eller det ikke er prak­tisk muligt at tage hen­syn til det ændrede resul­tat i afvik­lin­gen af den senere fase, gæl­der føl­gende:

  1. Den senere fase afvik­les på grund­lag af det resul­tat, der gjaldt inden ret­tel­sen.

  2. Såfremt score­æn­drin­gen skyl­des brug af en ulov­lig spil­ler, og score­æn­drin­gen med­fø­rer, at den pågæl­dende del­ta­ger mister sin ret til del­ta­gelse i den senere fase, diskva­li­fi­ce­res del­ta­ge­ren fra den senere fase (og evt. efter­føl­gende alle­rede påbe­gyndte faser), og tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren kan ind­sætte en reserve, hvis dette skøn­nes rime­ligt. [2009]

D. For­nyet for­de­ling af præ­mier ved score­æn­dring [2009]

Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren kan i pro­po­si­tio­nerne for tur­ne­rin­gen bestemme, hvor­vidt uddelte præ­mier påvir­kes af en score­æn­dring, der er ind­ført efter udde­ling af præ­mier.

*) Denne frist er des­u­den gæl­dende ved berig­ti­gelse af for­hold, hvor lovene refe­re­rer til fri­sten i § 79C.
**) Klub­ber med en ugent­lig spil­le­af­ten opfor­dres til at udvide fri­sten, såle­des at den udlø­ber ved start af næste spil­le­af­ten.

§ X80. Den regu­le­rende myn­dig­hed og tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren

A. Regel­grund­lag

  1. Ud over lovene gæl­der DBf’s sær­lige tur­ne­rings­be­stem­mel­ser med de ændrin­ger og til­fø­jel­ser, tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren på for­hånd har bekendt­gjort, jf. § 80B2f.

  2. I klub­tur­ne­rin­ger har tur­ne­rings­ar­ran­gø­rens sæd­van­lige prak­sis – fast­lagt ved præ­ce­dens­gi­vende for­til­fælde – virk­ning som gyl­dige ændrin­ger eller til­fø­jel­ser til tur­ne­rings­be­stem­mel­serne.

  3. DBf’s lov­kom­mis­sion udgi­ver offi­ci­elle udta­lel­ser om lov­for­tolk­ning. Disse er til­gæn­ge­lige på inter­net­tet*).

B. Tur­ne­rin­gen kan ikke afvik­les efter pla­nen [2012]

  1. Hvis det ikke er muligt at afvikle tur­ne­rin­gen efter pla­nen, og for­hol­det ikke er dæk­ket af §§ 212-215, træf­fer tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren eller tur­ne­rings­le­de­ren en afgø­relse, der med­fø­rer, at tur­ne­rin­gen som hel­hed betrag­tet afvik­les så ret­fær­digt som muligt under hen­syn­ta­gen til de fore­lig­gende prak­ti­ske begræns­nin­ger, fx ved at ændre tids­ske­maet, redu­cere antal­let af spil pr. runde (evt. kun i en del af run­derne), ved at redu­cere antal­let af run­der, eller ved at ændre tur­ne­rings­for­ma­tet på anden måde, med­min­dre tur­ne­rin­gen helt må afly­ses.

  2. Såfremt et stort antal del­ta­gere er for­sin­kede eller ude af stand til at gen­nem­føre dele af tur­ne­rin­gen efter pla­nen, kan tur­ne­rings­le­de­ren eller tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren anvende prin­cip­perne nævnt i § X80B1.

C. Ændring af annon­ce­ret tur­ne­rings­for­mat [2024]

Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren kan efter til­mel­dings­fri­stens udløb til en tur­ne­ring fore­tage ændrin­ger i denne tur­ne­ring, hvis antal­let eller for­de­lin­gen af del­ta­gere er ander­le­des end for­ven­tet. Disse ændrin­ger skal søge at opnå tur­ne­rin­gens sport­s­lige for­mål som hel­hed bedst muligt fx ved at ændre i tur­ne­rings­for­ma­tet, i reg­lerne for beret­ti­gelse til del­ta­gelse på for­skel­lige styr­ke­ni­veauer eller i for­de­lin­gen af kva­li­fi­ka­tions­gi­vende plad­ser mel­lem for­skel­lige kva­li­fi­ka­tions­tur­ne­rin­ger.

*) http://www.bridge.dk/lov/ak/udg/udg.htm

§ X86. Ure­gel­mæs­sig­he­der i hold­kampe og lig­nende

A. Resul­tat opnået ved det andet bord

Når tur­ne­rings­le­de­ren juste­rer scoren i en hold­kamp og anven­der § 86B, gæl­der føl­gende:

  1. Hvis enten ingen eller begge sider er fejl­ende, kan tur­ne­rings­le­de­ren i ste­det for at justere scoren lade del­ta­gerne spille et eller flere erstat­nings­spil (se dog § 86A). [2019]

  2. Hvis kun den ene side er fejl­ende bør tur­ne­rings­le­de­ren, når dette er muligt, med­tage i over­vej­el­serne, hvilke resul­ta­ter der er opnået af del­ta­gere i andre hold­kampe, hvor der er spil­let med samme for­de­ling. [2017]

§ X87. Map­per med for­kert kort­for­de­ling

A. Tids­frist [2020]

Hvis tur­ne­rings­le­de­ren eller tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren inden for ret­tel­ses­fri­sten i § X79A bli­ver opmærk­som på, at en mappe med for­kert kort­for­de­ling er ble­vet benyt­tet, ret­tes resul­ta­tet i over­ens­stem­melse med bestem­mel­serne i § 87.

§ X90. Straffe for fejl i frem­gangs­må­den

Når tur­ne­rings­le­de­ren udø­ver sin myn­dig­hed ved at idømme straffe for fejl i frem­gangs­må­den iht. § 90, gæl­der føl­gende:

A. Auto­ma­ti­ske straffe

Hvis der er fast­lagt en straf i tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner eller tur­ne­rings­be­stem­mel­ser, idøm­mer tur­ne­rings­le­de­ren som regel den fore­skrevne straf. Auto­ma­ti­ske straffe kan være udfor­met, så de redu­ce­res eller bort­fal­der, når ure­gel­mæs­sig­he­den på anden måde berig­ti­ges til ulempe for den fejl­ende side (se der­i­mod § X90B2).

B. Straffe for sær­lige ure­gel­mæs­sig­he­der

  1. Tur­ne­rings­le­de­ren kan idømme en straf for fejl i frem­gangs­må­den i for­bin­delse med en ure­gel­mæs­sig­hed, såfremt føl­gende betin­gel­ser begge er opfyldt:

    1. Spil­le­ren udvi­ste ikke den påpas­se­lig­hed, der for­ven­tes af en spil­ler af den pågæl­dende styrke, og

    2. Spil­le­ren burde kunne indse, at ure­gel­mæs­sig­he­den var til­bø­je­lig til at skade mod­stan­derne.

  2. Når betin­gel­serne i § X90B1 er opfyldt, og tur­ne­rings­le­de­ren over­ve­jer at idømme straf, bør vur­de­rin­gen ikke afhænge af, hvor­vidt scoren som følge af ure­gel­mæs­sig­he­den skal juste­res (§ 12C), eller der sker en anden berig­ti­gelse, der i sig selv er til for­del for den ikke-fejl­ende side.

  3. Når § X90B anven­des til at idømme straf for fejl i frem­gangs­må­den, er straf­fen nor­malt 1-5 gange stan­dard­fradra­get (§ 211B) afhæn­gigt af ure­gel­mæs­sig­he­dens karak­ter.

  4. Eksemp­ler, hvor der kan idøm­mes straf efter § X90B:

    1. Valg af en mel­ding eller et ud- eller til­spil i for­bin­delse med ube­fø­jede oplys­nin­ger, når en spil­ler af den pågæl­dende styrke burde kunne indse, at den valgte hand­ling var ulov­lig pga. § 16B (ube­fø­jede oplys­nin­ger), og der efter tur­ne­rings­le­de­rens skøn ikke er tvivl om, at hand­lin­gen er ulov­lig.

    2. Væsent­ligt man­gel­fuld udfyl­delse af system­kort.

    3. Ure­gel­mæs­sig­he­der, hvor tur­ne­rings­le­de­ren anven­der § 72C (berig­ti­gel­sen ska­der den ikke-fejl­ende side).

    4. Den blinde hen­le­der opmærk­som­he­den på en ure­gel­mæs­sig­hed under spil­let (jf. § 43A). [2012]

  5. Eksemp­ler, hvor der nor­malt ikke idøm­mes straf efter § X90B:

    1. Util­stræk­ke­ligt bud (§ 27).

    2. Mel­ding uden for tur (§ 29).

    3. Kulør­svigt (§ 62 og § 64).

C. Advars­ler og straf­po­int

  1. Når tur­ne­rings­le­de­ren har til­delt en del­ta­ger en advar­sel for en bestemt for­se­else, straf­fes del­ta­ge­ren med et stan­dard­fradrag (§ 211B), hvis del­ta­ge­ren gør sig skyl­dig i samme type for­se­else inden for den igang­væ­rende fase af tur­ne­rin­gen (jf. § X8A). [2013]

  2. Se § 211 ved­rø­rende gene­relle ret­nings­linjer for straf­po­int.

§ X91. Straf eller bort­vis­ning

Jf. Reg­ler om straf og appel i Dan­marks Brid­ge­for­bund, § 5, stk. 1, skal DBf’s Hoved­be­sty­relse under­ret­tes, når tur­ne­rings­le­de­ren har anvendt § 91 (straf eller bort­vis­ning) til at idømme straf.

§ X92. Ret­ten til appel

A. Appel­frist [2009]

  1. Fri­sten for til­kal­delse af tur­ne­rings­le­der (§ 92B) udlø­ber 30 minut­ter efter afslut­nin­gen af den halv­leg/sek­tion, som til­kal­det ved­rø­rer, men:*) [2010]

    1. Hvis næste halv­leg/sek­tion i den igang­væ­rende fase af tur­ne­rin­gen (jf. § X8A) påbe­gyn­des samme dag eller næste dag, og den plan­lagte pause er mere end 30 minut­ter, udvi­des fri­sten dog til start­tids­punk­tet for næste halv­leg/sek­tion.

    2. Hvis flere halv­lege/sek­tio­ner afvik­les med min­dre end 30 minut­ters plan­lagt pause imel­lem hver, gæl­der appel­fri­sten for den sid­ste af disse som appel­frist for alle de pågæl­dende halv­lege/sek­tio­ner.

    3. I almin­de­lige klub­tur­ne­rin­ger udlø­ber fri­sten for en del­ta­ger, når del­ta­ge­ren for­la­der spil­le­ste­det efter afslut­nin­gen af den sid­ste halv­leg/sek­tion, hvis dette sker inden den oven­for defi­ne­rede frist. [2016]

  2. Fri­sten for appel af en tur­ne­rings­le­ders afgø­relse (§ 92B) udlø­ber sam­ti­dig med fri­sten for til­kal­delse af tur­ne­rings­le­der i den sek­tion, hvor spil­lerne modtog afgø­rel­sen. Såfremt spil­lerne mod­ta­ger afgø­rel­sen uden for spil­le­tid, fast­sæt­tes fri­sten efter oven­stå­ende prin­cip­per sva­rende til, at sek­tio­nen slut­tede på det tids­punkt, hvor spil­lerne modtog afgø­rel­sen. [2010]

  3. I for­bin­delse med afslut­nin­gen af en tur­ne­ring (eller en fase af tur­ne­rin­gen jf. § X8A) kan tur­ne­rings­le­de­ren af hen­syn til præ­mie­over­ræk­kelse (eller for­be­re­delse af næste fase) afkorte fri­sten. Fri­sten bør dog altid være mindst 5 minut­ter.

  4. I til­fælde, der dre­jer sig om ulov­lige spil­lere (§ 241D), gæl­der den appel­frist, der er defi­ne­ret oven­for for tur­ne­rin­gens sid­ste kamp eller sek­tion, som appel­frist for hele tur­ne­rin­gen. (Se § X79B2, hvis der appel­le­res senere end denne frist).

B. Depo­si­tum

  1. Enhver appel på distrikt­s­ni­veau og højere skal ved­læg­ges et depo­si­tum på kr. 400, som forta­bes, hvis appel­len fin­des uri­me­lig, jf. § 92A og § 93C1 (appel­len anses for unø­dig trætte). [2023]

  2. For del­ta­gere, der alene består af juni­o­r­spil­lere, er belø­bet dog kr. 200. [2023]

  3. For at en appel­in­stans kan beslutte, at depo­si­tum skal forta­bes, skal føl­gende betin­gel­ser være opfyldt: [2010]

    1. Den beslut­tende komite skal enstem­migt have beslut­tet, at appel­len ikke skal tages til følge**).

    2. Selve beslut­nin­gen om, at depo­si­tum skal forta­bes, skal også være enstem­mig.

    3. Hvis appel­len dre­jer sig om et brid­ge­mæs­sigt skøn, skal den beslut­tende komite angive som grund, at det burde være klart for en spil­ler i en tur­ne­ring på det pågæl­dende niveau, at komi­teen ikke ville skønne ander­le­des end den fore­gå­ende instans.

    4. Hvis appel­len dre­jer sig om fast­læg­gelse af kends­ger­nin­ger, skal den beslut­tende komite angive som grund, at det burde være klart for en spil­ler i en tur­ne­ring på det pågæl­dende niveau, at komi­teen ikke ville kunne fast­lægge kends­ger­nin­gerne ander­le­des end den fore­gå­ende instans.

    5. Hvis appel­len dre­jer sig om for­tolk­ning eller brug af brid­ge­lovene eller tur­ne­rings­be­stem­mel­serne, skal den beslut­tende komite angive som grund, at den fore­gå­ende instans omhyg­ge­ligt har for­kla­ret spil­lerne bag­grun­den for sin for­tolk­ning og brug af brid­ge­lovene, og at en spil­ler i en tur­ne­ring på det pågæl­dende niveau ikke burde have grund til at tvivle på, at for­tolk­nin­gen er kor­rekt.

    6. Hvis appel­len behand­les af DBf’s Appel­ko­mite som fjerde eller senere instans, er det dog til­stræk­ke­lig grund til at ind­drage depo­si­tum, at de to sene­ste instan­ser på over­be­vi­sende måde har truf­fet samme afgø­relse.

  4. Ved appel til en højere instans kræ­ves for­nyet depo­si­tum.

  5. En højere instans kan omstøde en beslut­ning om forta­belse af depo­si­tum uden i øvrigt at omstøde selve appel­af­gø­rel­sen.

C. Annul­le­ring af appel [2010]

Hvis det efter ind­gi­vel­sen af en appel bli­ver klart, at udfal­det af appel­len ikke kan få ind­fly­delse på præ­mier eller kva­li­fi­ka­tions­spørgs­mål for nogen del­ta­ger, kan del­ta­ge­ren annul­lere appel­len under føl­gende for­ud­sæt­nin­ger:

  1. Ved mundt­lig appel­be­hand­ling kan appel­len annul­le­res, såfremt appel­ko­mi­te­ens møde (§ 253C) ikke er påbe­gyndt.

  2. Ved skrift­lig appel­be­hand­ling kan appel­len annul­le­res, såfremt appel­ko­mi­teen ikke har med­delt sin afgø­relse til tur­ne­rings­le­de­ren.

*) Når lovene refe­re­rer til fri­sten i § 79C, gæl­der fri­sten som defi­ne­ret i § X79A og ikke § X92A.
**) Depo­si­tum skal retur­ne­res, hvis komi­teen har beslut­tet at ændre resul­ta­tet, også selv om det dre­jer sig om en for­rin­gelse af resul­ta­tet for en del­ta­ger, der har appel­le­ret.

§ X93. Frem­gangs­må­den ved appel

A. Sid­ste instans

  1. Afgø­rel­ser truf­fet af chef­tur­ne­rings­le­dere, appel­ko­mi­teer, tur­ne­rings­ar­ran­gø­rer og lov­for­tol­kende komi­teer kan appel­le­res videre efter de bestem­mel­ser, der frem­går af §§ 251-256. DBf’s Appel­ko­mite fun­ge­rer som sid­ste appel­in­stans.

  2. DBf’s Appel­ko­mite afgør sager, der ind­brin­ges for den regu­le­rende myn­dig­hed i hen­hold til § 93C2.

  3. Afgø­rel­ser truf­fet af DBf’s Appel­ko­mite er ende­lige og kan hver­ken omstø­des eller appel­le­res videre.

B. Dis­pen­sa­tion

I sær­lige situ­a­tio­ner kan man – med DBf’s Appel­ko­mi­tes for­ud­gå­ende god­ken­delse – til­ret­te­lægge tur­ne­rin­ger uden mulig­hed for videre appel til DBf’s Appel­ko­mite, såle­des at de afgø­rel­ser, der træf­fes af en mundt­lig appel­ko­mite, er ende­lige (se § 93C3a).

Udreg­nings­me­to­der

§ 201. Udreg­nings­me­to­der

A. Anvendt udreg­nings­me­tode

Med­min­dre tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren har fast­lagt andre bestem­mel­ser i tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner, anven­des føl­gende udreg­nings­me­tode:

  1. Hold­t­ur­ne­ring: imp-opgø­relse (§ 78B). Med­min­dre der er tale om enkelt­kampe (cupkampe), anven­des WBF’s KP-skala (§ 202) til opgø­relse af resul­ta­tet for hver enkelt kamp. [2014]

  2. Par­tur­ne­ring: Par­po­int­be­reg­ning (§ 78A).

§ 202. WBF’s KP-skala [2013]

Denne para­graf beskri­ver anven­del­sen af »The WBF Victory Point Sca­les«, som er offent­lig­gjort af WBF i 2013.

A. KP-ska­laer

  1. Ved bereg­ning af KP omsæt­tes den sam­lede imp-dif­fe­rence for kam­pen til KP efter de af WBF offent­lig­gjorte tabel­ler. Ska­la­erne fin­des i en ver­sion med to deci­ma­ler og en ver­sion med hele tal. Med­min­dre andet anfø­res, anven­des ver­sio­nen med to deci­ma­ler.

  2. Hvis der ind­går sco­rer med brøk­dele af imp i den sam­lede imp-dif­fe­rence, fore­ta­ges afrun­ding til nær­me­ste hel­tal inden opslag i KP-tabel­len (halve imp afrun­des væk fra 0). [2017]

B. Andre spilan­tal

  1. Når der ikke er offent­lig­gjort en tabel for det rele­vante antal spil, skal en sådan kon­stru­e­res i over­ens­stem­melse med den af WBF offent­lig­gjorte algo­ritme.

  2. Når et eller flere spil udgår af kam­pen uden til­de­ling af score, skal kam­pre­sul­ta­tet opgø­res efter ska­laen for det redu­ce­rede antal spil.

  3. Hvis en kamp er for­søgt afvik­let, men det har været nød­ven­digt at lade samt­lige spil udgå af kam­pen på grund af en fejl, som begge hold var skyld i (fx fordi hol­dene har sid­det for­kert), til­de­les begge hold 8 KP. [2017]

  4. Hvis en kamp er for­søgt afvik­let, men det har været nød­ven­digt at lade samt­lige spil udgå af kam­pen på grund af en fejl, som ingen af hol­dene var skyld i (fx fordi et af bor­dene ikke fik udle­ve­ret de rig­tige spil), og det ikke kan lade sig gøre at spille en erstat­nings­kamp, benyt­tes prin­cip­perne i § 202C1. [2024]

C. Annul­le­rede kampe [2019]

Et hold, som møder et andet hold, der ude­bli­ver eller som er udgået, vin­der denne kamp.

  1. Det vin­dende hold til­de­les ved tur­ne­rin­gens afslut­ning det høje­ste resul­tat af de neden­stå­ende mulig­he­der:*)

    1. 13 KP, eller

    2. hvis tur­ne­rin­gen afvik­les som alle-mod-alle: 15 · X / (X + Y) + 5, hvor X = x / (20 − x) og Y = y / (20 − y), hvor x og y beteg­ner gen­nem­snit­tet af hen­holds­vis hol­dets egen og mod­stan­der­hol­dets KP-score i samt­lige øvrige afvik­lede kampe,**) eller

    3. hvis et eller flere spil er afvik­let inden ude­bli­vel­sen: det antal KP, det vin­dende hold ville have fået på basis af de afvik­lede spil ved anven­delse af KP-ska­laen for det antal spil, der fak­tisk er afvik­let.

  2. Scoren for et hold, der er ude­ble­vet, til­de­les ved tur­ne­rin­gens afslut­ning det lave­ste resul­tat af de neden­stå­ende mulig­he­der, når ude­bli­vel­sen var straf­bar:*)

    1. 0 KP, eller [2022]

    2. hvis et eller flere spil er afvik­let inden ude­bli­vel­sen: det antal KP, det tabende hold ville have fået på basis af de afvik­lede spil ved anven­delse af KP-ska­laen for det antal spil, der fak­tisk er afvik­let, minus 5 KP.

  3. Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren kan redu­cere scoren for et (straf­bart) ude­ble­vet hold, hvis det inden kam­pen stod klart, at ude­bli­vel­ses­scoren ville være til­stræk­ke­lig for hol­det.***)

  4. Scoren for et hold, der er ude­ble­vet, fast­sæt­tes på føl­gende måde, når ude­bli­vel­sen var straf­fri:

    1. hvis et eller flere spil er afvik­let inden ude­bli­vel­sen: det antal KP, hol­det ville have fået på basis af de afvik­lede spil ved anven­delse af KP-ska­laen for det antal spil, der fak­tisk er afvik­let.

    2. hvis der ikke er afvik­let nogen spil: 10 KP.

  5. Imp-scoren for kam­pen fast­sæt­tes til 0 for det tabende hold. Det vin­dende hold får det lave­ste antal imp, der giver mindst det til­delte antal kamp­po­int. For det ude­blevne hold fast­sæt­tes imp-scoren dog til 0-0, hvis ude­bli­vel­sen var straf­fri. Såfremt KP-scoren er fast­sat på basis af spil, der er afvik­let i kam­pen, benyt­tes imp-scoren for de pågæl­dende spil.

D. Over­sid­der­kampe [2019]

Et hold, som sid­der over, fx fordi antal­let af hold i tur­ne­rin­gen er ulige, note­res for 12 KP.

*) Af hen­syn til den løbende stil­ling anbe­fa­les det at til­dele 13-0 KP ind­led­nings­vis og justere til sidst.
**) Den bereg­nede score afrun­des til nær­me­ste hele enhed (0,01 KP ved anven­delse af ska­laen med to deci­ma­ler, 1 KP ved anven­delse af hel­tals­ska­laen). Halve enhe­der afrun­des væk fra mid­del (10 KP).
***) Fx hvis det før sid­ste runde stod klart, at et neder­lag på 13-0 KP ville være til­stræk­ke­ligt til at sikre en tur­ne­rings­sejr.

§ 203. Imps across the Field

Ved bereg­ning af »imps across the field« til­de­les hver del­ta­ger ved sam­men­lig­ning med sco­rer opnået af andre del­ta­gere, der har spil­let det samme spil, et posi­tivt eller nega­tivt antal imp i hen­hold til § 78B (imp-ska­laen).

A. Kun­stig score

Når et par til­de­les kun­stig score (§ 12C2), bereg­nes scoren som +2 imp for mid­del plus, hen­holds­vis −2 imp for mid­del minus, for hver sam­men­lig­ning, der skal fore­ta­ges for par­ret.

B. Omreg­ning til et større antal borde [2010]

Hvis § X78A anven­des til udreg­ning af sær­lige sco­rer, og de opnå­ede point i en gruppe skal omreg­nes til et større antal borde (jf. § X78B (Neu­bergs for­mel)), bereg­nes scoren for hvert par i grup­pen som A / G · P, hvor P er det antal imp, som det pågæl­dende par har opnået inden for grup­pen, G er antal­let af resul­ta­ter i grup­pen, og A er det sam­lede antal borde, som scoren skal omreg­nes til.

§ 204. But­ler­be­reg­ning

Ved en but­ler­be­reg­ning udreg­nes en datumscore for hvert spil, hvor­ef­ter der til­de­les imp til hvert par ved sam­men­lig­ning med datumscoren.

A. Bereg­ning af datumscoren

  1. Den høje­ste og den lave­ste score bort­ta­ges,*) hvor­ef­ter datumscoren bereg­nes som gen­nem­snit­tet af de reste­rende sco­rer.

  2. Hvis meto­den i § X78A anven­des til udreg­ning af sær­lige sco­rer, har sådanne sær­lige sco­rer føl­gende betyd­ning for datumscoren: [2010]

    1. Fre­kven­stav­ler dan­nes som angi­vet i § X78A for væg­tede sco­rer (§ 12C1c) og uba­lan­ce­rede sco­rer.

    2. Ved omreg­ning til et større antal borde (jf. § X78B (Neu­bergs for­mel)) gan­ges fre­kven­serne i fre­kven­stav­len for en gruppe med A / G, hvor G er antal­let af resul­ta­ter i grup­pen, og A er det sam­lede antal borde, som scoren skal omreg­nes til.

    3. Efter disse ope­ra­tio­ner bort­ta­ges den høje­ste og den lave­ste score som sæd­van­ligt,*) før datumscoren bereg­nes som gen­nem­snit­tet af de reste­rende sco­rer.**)

B. Til­de­ling af imp

Hvert par til­de­les et antal imp efter føl­gende prin­cip:

  1. For­skel­len mel­lem par­rets opnå­ede spil­po­int og datumscoren bereg­nes.

  2. Den bereg­nede for­skel afrun­des til nær­me­ste hele tal dele­ligt med 10 (ved afrun­ding af en for­skel, der er dele­lig med 5, fore­ta­ges afrun­din­gen væk fra 0).

  3. Den afrun­dede for­skel omsæt­tes til imp efter den sæd­van­lige imp-tabel (§ 78B).

C. Kun­stig score

Når et par til­de­les kun­stig score (§ 12C2), bereg­nes scoren som +2 imp for mid­del plus, hen­holds­vis −2 imp for mid­del minus.

*) Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren kan i pro­po­si­tio­nerne fast­lægge, at der i ste­det bort­ta­ges fx de to bed­ste og dår­lig­ste sco­rer.
**) Hvis den høje­ste score har en fre­kvens på under 1, bety­der dette, at denne score bort­ta­ges helt, mens en brøk­del af den næst­bed­ste score også bort­ta­ges, såle­des at der sam­let er fjer­net 1,0 fore­komst fra fre­kven­stav­len (og til­sva­rende for den lave­ste score).

§ 205. Mul­ti­hold­be­reg­ning

Ved mul­ti­hold­be­reg­ning til­de­les hvert par den gen­nem­snit­lige KP-score opnået mod mod­stan­dere, der har spil­let de samme spil i run­den.

A. Mul­ti­hold­be­reg­ning i hold­t­ur­ne­ring

Mul­ti­hold­be­reg­ning er et vej­le­dende udtryk for hvert pars præ­sta­tion i hold­t­ur­ne­ring, som bereg­nes på føl­gende måde:

  1. I hver runde (halv­leg) opgø­res det enkelte pars resul­ta­ter mod hvert af de øvrige borde som en imag­i­nær hold­kamp efter KP-ska­laen for antal­let af spil i run­den; dog gøres ikke op mod det bord, der ind­går i den fak­ti­ske hold­kamp.

  2. Par­rets mul­ti­holdscore for run­den bereg­nes her­ef­ter som KP-gen­nem­snit­tet for de imag­i­nære hold­kampe.

  3. Straf­po­int (jf. § 90) til­delt for ure­gel­mæs­sig­he­der, der fører til annul­le­ring af spil, med­reg­nes ikke.

B. Mul­ti­hold­be­reg­ning som par­tur­ne­rings­form

Mul­ti­hold­be­reg­ning kan anven­des som en egent­lig par­tur­ne­rings­form ved at anvende bestem­mel­serne i denne para­graf med føl­gende ændrin­ger:

  1. For hvert par gøres op mod samt­lige øvrige borde i tur­ne­rin­gen.

  2. Kun­stige sco­rer og straf­po­int for ure­gel­mæs­sig­he­der, der fører til annul­le­ring af spil, med­reg­nes på sæd­van­lig måde. Hvis mange spil udgår på grund af samme ure­gel­mæs­sig­hed, vil spil­lene typisk udgå helt af alle de sam­men­lig­nin­ger, der er tale om, og der udreg­nes straf­po­int og erstat­nings­po­int direkte i kamp­po­int.

§ 206. Board-a-Match

I hold­kampe efter board-a-match-prin­cip­pet giver hvert enkelt spil 2-0, 1-1 eller 0-2, alt efter hvil­ket hold der har opnået flest spil­po­int.

A. Kun­stig score

Ved til­de­ling af kun­stig score (§ 12C2) er den til­delte score 1,2 point for mid­del plus, hen­holds­vis 0,8 point for mid­del minus, som even­tu­elt kor­ri­ge­res i over­ens­stem­melse med prin­cip­perne i § 12C2c. Disse sco­rer anven­des uden afrun­ding. [2022]

§ 207. Over­før­sel af score [2009]

I tur­ne­rin­ger, der er opdelt i flere faser (jf. § X8A), kan tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren i tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner bestemme, at en del af scoren fra én fase af tur­ne­rin­gen over­fø­res til senere faser.*)

A. Hold­kampe med imp-opgø­relse efter en alle-mod-alle-fase

Når en ind­le­dende fase af en hold­t­ur­ne­ring er afvik­let som en alle-mod-alle-tur­ne­ring i én stor gruppe, kan der anven­des over­før­sel af score til kampe i efter­føl­gende faser, fx cupkampe. Føl­gende frem­gangs­måde anven­des.

  1. Imp-dif­fe­ren­cen fra det ind­byr­des opgør dan­ner udgangs­punkt for den over­førte score.

  2. Even­tu­elle straf­po­int givet i den ind­byr­des kamp indreg­nes i imp-dif­fe­ren­cen ved først at omregne til stan­dard­fradrag ifølge § 211B1 og der­ef­ter omregne disse til imp ifølge § 211B1d. [2012]

  3. Halv­de­len af imp-dif­fe­ren­cen over­fø­res, hvis hol­det med posi­tiv imp-dif­fe­rence opnå­ede den høje­ste slut­pla­ce­ring af de to hold; en tred­je­del af imp-dif­fe­ren­cen over­fø­res, hvis hol­det med posi­tiv imp-dif­fe­rence opnå­ede den lave­ste slut­pla­ce­ring af de to hold. De over­førte imp anven­des uden afrun­ding. (Se § 221A, hvis de to hold opnå­ede lige mange KP).

  4. Der kan ikke over­fø­res en imp-score større end en grænse, der afhæn­ger af antal­let af spil i den kamp, der skal spil­les:

    1. 8 imp for kampe beram­met til højst 32 spil.

    2. 12 imp for kampe beram­met til 33-64 spil.

    3. 16 imp for kampe beram­met til 65-96 spil.

    4. 20 imp for kampe beram­met til 97-128 spil.

    5. 24 imp for kampe beram­met til mere end 128 spil.

*) Dette prin­cip kan fx anven­des for at belønne en god præ­sta­tion i en kva­li­fi­ka­tions­fase, eller for at redu­cere del­ta­ger­nes inci­ta­ment til under visse omstæn­dig­he­der at spille bevidst på at opnå et dår­ligt resul­tat.

Straf­po­int og kun­stig score

§ 211. Ret­nings­linjer for straf­po­int

Denne para­graf inde­hol­der gene­relle ret­nings­linjer for straffe for fejl i frem­gangs­må­den jf. § 90, som udmå­les i form af straf­po­int.

A. Udmå­ling af straf­po­int

  1. Når der til­de­les en straf i form af straf­po­int, skal straf­fen altid udmå­les i den poin­ten­hed, som stil­lin­gen i tur­ne­rin­gen opgø­res efter. For en hold­t­ur­ne­ring med KP-opgø­relse skal straf­po­int såle­des udmå­les som en KP-straf og ikke en imp-straf.

  2. Straf­po­in­tene påvir­ker kun scoren for den del­ta­ger, der straf­fes, mens mod­stan­der­nes score er uæn­dret.

  3. Se des­u­den § X78 angå­ende afrun­ding.

B. Stan­dard­fradrag

Straf­po­in­te­nes stør­relse defi­ne­res nor­malt med udgangs­punkt i begre­bet »stan­dard­fradrag«. Et stan­dard­fradrag har føl­gende stør­relse:

  1. Hold­t­ur­ne­ring:

    1. KP-opgø­relse i en kamp plan­lagt til mindst 13 spil: ½ KP (afrun­des ikke). [2016]

    2. KP-opgø­relse i en kamp plan­lagt til højst 12 spil: 1 KP. [2016]

    3. Board-a-match (§ 206): 0,2 point (afrun­des ikke).

    4. Enkelt­kamp (cupkamp): 1½ imp, som fradra­ges i den fejl­en­des imp-score i kam­pen (afrun­des ikke; § 12C4 (gen­nem­snits­be­reg­ning ved uba­lan­ce­rede sco­rer i cup­tur­ne­rin­ger) skal ikke anven­des).

  2. Par­tur­ne­ring:

    1. Almin­de­lig par­po­in­top­gø­relse: 10 % af for­skel­len mel­lem en top og en bund i et spil.

    2. Imps across the Field (§ 203): 2 imp for hvert andet bord, hvor spil­let skulle spil­les.

    3. But­ler­be­reg­ning (§ 204): 2 imp.

  3. For opgø­rel­ses­for­mer, der ikke er nævnt oven­for, bør der i tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner fast­sæt­tes et stan­dard­fradrag, som sva­rer til for­skel­len mel­lem mid­del og mid­del minus i et spil.*)

*) Se dog § 205 angå­ende mul­ti­hold­be­reg­ning i hold­t­ur­ne­ring.

§ 212. For sen ankomst

A. Hold­kamp

Hvis et hold ikke er klar til at spille på det plan­lagte start­tids­punkt, bereg­nes en even­tuel straf i for­hold til det plan­lagte start­tids­punkt, selv om sek­tio­nen for­sin­kes af med­del­el­ser fra tur­ne­rings­le­de­ren, prak­ti­ske pro­ble­mer eller andet.

  1. Ved en straf­bar for­sin­kelse på min­dre end 30 minut­ter gen­nem­fø­res sek­tio­nen i sin fulde længde, med­min­dre tur­ne­rings­le­de­ren skøn­ner, at det af prak­ti­ske hen­syn er nød­ven­digt at redu­cere antal­let af spil. Des­u­den gæl­der føl­gende: [2022]

    1. Et for­sin­ket hold straf­fes med et fradrag på 0,2 KP for hvert hele minuts for­sin­kelse.*) Hvis et hold er for­sin­ket ved begge borde, til­de­les kun en straf for det bord, hvor for­sin­kel­sen er størst.

    2. Spil­le­ti­den for run­den for­læn­ges for de impli­ce­rede hold med det antal hele minut­ter, som run­dens start blev for­sin­ket med ved hvert bord.

    3. Et par, der har behov for at dis­ku­tere mod­stan­der­nes system ved run­dens start, anses for at være klar til at spille på det tids­punkt, hvor de sid­der ved bor­det, men par­ret er ansvar­ligt for det tids­for­brug, der går med dis­kus­sio­nen af mod­stan­der­nes system.

  2. Ved en straf­bar for­sin­kelse på mindst 30 minut­ter gæl­der føl­gende: [2012]

    1. Hol­dene kan med tur­ne­rings­le­de­rens god­ken­delse enes om at afvikle kam­pen med et redu­ce­ret spilan­tal (dog mindst halv­de­len af det oprin­de­ligt fast­satte) eller på et andet tids­punkt. Det for­sin­kede hold straf­fes med et fradrag på 8 KP.

    2. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, eller hvis det frem­mødte hold ikke ønsker at afvikle kam­pen, opgø­res kam­pens resul­tat ved hjælp af § 202C.

  3. Ved en straf­fri for­sin­kelse (§ 244) skal det for­sin­kede hold med­dele for­sin­kel­sen til tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren eller tur­ne­rings­le­de­ren hur­tigst muligt. [2012]

    1. Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren eller tur­ne­rings­le­de­ren for­sø­ger at få kam­pen afvik­let på en måde, der er så ret­fær­dig som muligt over for begge hold, ved at for­længe spil­le­ti­den sva­rende til for­sin­kel­sen, afvikle kam­pen enten med et redu­ce­ret spilan­tal (dog mindst halv­de­len af det oprin­de­ligt fast­satte), eller fast­sætte et andet spil­le­tids­punkt.

    2. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, opgø­res kam­pens resul­tat ved hjælp af § 202C. I en enkelt­kamp udrå­bes det frem­mødte hold dog som vin­der.

    3. Det for­sin­kede hold er ikke for­plig­tet til at ind­sætte sub­sti­tut­ter. Hvis hol­det har andre spil­lere til rådig­hed, er hol­det hel­ler ikke for­plig­tet til at ind­sætte disse.

    4. Såfremt en spil­ler ram­mes af syg­dom e.lign. under en kamp, har hol­det ret til at ind­sætte en sub­sti­tut eller et sub­sti­tut­par i næste spil. Hvis et påbe­gyndt spil ikke kan gen­nem­fø­res, juste­rer tur­ne­rings­le­de­ren scoren (§ 12C) i dette spil. Hvis det ikke kan lade sig gøre at ind­sætte en sub­sti­tut, anven­des de samme prin­cip­per som ved straf­fri ude­bli­velse.

B. Par­tur­ne­ring

  1. Hvis et par ikke har taget plads ved bor­det senest 5 minut­ter efter sek­tio­nens offi­ci­elle start­tids­punkt, kan tur­ne­rings­le­de­ren ind­sætte reser­ver (se § 243).

  2. Hvis det såle­des erstat­tede par kom­mer senere end start­tids­punk­tet for sek­tio­nens 2. runde, bestem­mer tur­ne­rings­le­de­ren, om

    1. Det erstat­tede par genind­træ­der i tur­ne­rin­gen, eller

    2. Reser­verne spil­ler resten af sek­tio­nen, eller

    3. Reser­verne spil­ler resten af tur­ne­rin­gen.

  3. Hvis et par ikke har taget plads ved star­ten af en runde, her­un­der før­ste runde i en sek­tion, kan tur­ne­rings­le­de­ren efter eget skøn til­dele advar­sel eller straf­po­int. Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren kan i tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner fast­lægge nær­mere bestem­mel­ser for sådanne straffe.

  4. Hvis par­rets for­sin­kede ankomst er straf­fri (§ 244), til­la­der tur­ne­rings­le­de­ren nor­malt, at par­ret genind­træ­der fra og med næste runde i tur­ne­rin­gen.

*) Hvis der ikke anven­des KP-opgø­relse, omreg­nes hvert KP til to gange stan­dard­fradra­get (§ 211B). I hold­kampe med højst 12 spil anven­des de angivne KP-fradrag.

§ 213. Tidsover­skri­delse

A. Hold­kamp

Ved tur­ne­rings­for­mer, hvor kam­pene spil­les i mere eller min­dre ubrudt ræk­ke­følge, skal afslut­nings­tids­punk­tet for kam­pen eller run­den (halv­le­gen) være fast­lagt.

  1. Hvis afslut­nings­tids­punk­tet ændres, skal tur­ne­rings­le­de­ren før run­den med­dele det nye afslut­nings­tids­punkt, men und­la­delse heraf fri­ta­ger ikke de pågæl­dende hold for straf ved tidsover­skri­delse.

  2. Tur­ne­rings­le­de­ren bør advare hold, der er i fare for at blive straf­fet for lang­somt spil, men und­la­delse heraf fri­ta­ger ikke de pågæl­dende hold for straf ved tidsover­skri­delse.

  3. Ved en tidsover­skri­delse til­de­les en sam­let straf til de to hold ved bor­det, som for­de­les for­holds­mæs­sigt mel­lem de to hold på basis af tur­ne­rings­le­de­rens skøn over deres respek­tive ansvar for tidsover­skri­del­sen. Straf­fen udgør føl­gende:*) [2022]

    1. 0,2 KP for hvert påbe­gyndte minut op til 5 minut­ter.

    2. Der­ef­ter 0,4 KP for hvert påbe­gyndte minut op til 10 minut­ter.

    3. Der­ef­ter 0,6 KP for hvert påbe­gyndte minut.

  4. Hvis tiden over­skri­des ved begge borde i en hold­kamp, straf­fes begge tidsover­skri­del­ser uaf­hæn­gigt af hin­an­den jf. § 213A3. [2022]

  5. Spil­le­ti­den inklu­de­rer tid til at udfylde regn­ska­ber, hånd­tere til­kald af tur­ne­rings­le­de­ren m.v.

  6. Til hjælp ved vur­de­ring af for­sin­kel­ser kan tur­ne­rings­le­de­ren udpege en obser­va­tør, som skal tage tid på hvert spil samt vur­dere, omtrent hvor meget af denne tid hver side har brugt.

    1. Tur­ne­rings­le­de­ren kan ind­sætte obser­va­tø­ren på eget ini­ti­a­tiv eller på anmod­ning fra en spil­ler (en spil­ler kan dog ikke kræve, at der ind­sæt­tes en obser­va­tør).

    2. Obser­va­tø­ren ind­sæt­tes sjæl­dent fra en run­des start, men bli­ver nor­malt ved bor­det til run­dens afslut­ning fra det tids­punkt, hvor obser­va­tio­nerne påbe­gyn­des.

    3. For hvert spil note­rer obser­va­tø­ren:

      1. Antal­let af minut­ter, der blev for­brugt til spil­let.

      2. Om tids­for­bru­get var ca. lige­ligt for­delt mel­lem de to sider, eller om en af siderne var hove­d­ansvar­lig for tids­for­bru­get (en pause på op til 1 minut for spil­fø­rer ved det før­ste til­spil fra bor­det med­reg­nes dog ikke).

      3. Evt. sær­lige hæn­del­ser, som havde ind­fly­delse på tids­for­bru­get, inkl. hæn­del­ser mel­lem spil­lene.

    4. Der tages ikke tid på hver enkelt mel­ding eller spil af et kort. Obser­va­tø­ren fore­ta­ger en over­ord­net vur­de­ring på hvert spil.

    5. Spil­lerne må ikke på nogen måde for­søge at påvirke obser­va­tø­ren i den­nes vur­de­rin­ger eller få adgang til obser­va­tø­rens nota­ter inden run­dens afslut­ning.

B. Par­tur­ne­ring

  1. Ved over­skri­delse af spil­le­ti­den for en runde til­de­ler tur­ne­rings­le­de­ren straf efter føl­gende prin­cip­per:

    1. Før­ste tidsover­skri­delse straf­fes med en advar­sel (se § X90C).

    2. Hver efter­føl­gende tidsover­skri­delse straf­fes med et stan­dard­fradrag (§ 211B).

    3. Hvis den før­ste tidsover­skri­delse er på mindst 3 minut­ter, straf­fes den efter § 213B1b uden for­ud­gå­ende advar­sel.

  2. Hvis tur­ne­rings­le­de­ren bedøm­mer, at tidsover­skri­del­sen kun – eller næsten kun – skyl­des det ene par, kan tur­ne­rings­le­de­ren redu­cere eller annul­lere straf­fen til det andet par. Dette gæl­der især, når det ene par ikke var klar til at spille ved run­dens start.

  3. Hvis tur­ne­rings­le­de­ren bedøm­mer, at tidsover­skri­del­sen helt eller del­vis skyl­des for­hold, som spil­lerne ikke havde ind­fly­delse på, kan tur­ne­rings­le­de­ren redu­cere eller annul­lere straf­fen til­sva­rende. Et par reg­nes ikke for ansvar­lig for den del af en tidsover­skri­delse, der skyl­des par­rets egen tidsover­skri­delse i den fore­gå­ende runde.

  4. Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren kan i tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner fast­lægge bestem­mel­ser, der til­la­der tur­ne­rings­le­de­ren at annul­lere et spil, hvis afvik­ling af spil­let med­fø­rer risiko for at for­styrre den gene­relle afvik­ling af tur­ne­rin­gen, fordi spil­lerne risi­ke­rer at over­skride tids­fri­sten for run­den betrag­te­ligt. Sådanne bestem­mel­ser bør fore­skrive en frist, inden hvil­ken et spil skal påbe­gyn­des, og bestem­mel­serne skal fore­skrive den kun­stige score (jf. § 12C2), der skal til­de­les på såle­des annul­le­rede spil.**)

*) Hvis der ikke anven­des KP-opgø­relse, omreg­nes hvert KP til to gange stan­dard­fradra­get (§ 211B). I hold­kampe med højst 12 spil anven­des de angivne KP-fradrag.
**) Hvis tidsover­skri­del­sen kun skyl­des det ene par, bør bestem­mel­serne fore­skrive til­de­ling af mid­del plus til det uskyl­dige par og mid­del minus til det skyl­dige par. Hvis begge par er skyld i tidsover­skri­del­sen, bør bestem­mel­serne enten fore­skrive til­de­ling af mid­del minus til begge par eller mid­del til begge par. Der bør ikke gives straf­po­int på spil, der annul­le­res efter denne bestem­melse.

§ 214. For­kert kort­for­de­ling o.l. [2017]

A. Ure­gel­mæs­sig­he­der, der er dæk­ket af denne para­graf

Denne para­graf omhand­ler de straffe, som tur­ne­rings­le­de­ren skal til­dele i til­læg til den berig­ti­gelse, som lovene fore­skri­ver, når tur­ne­rings­le­de­ren anven­der § 13 (for­kert antal kort), § 14 (mang­lende kort), § 15B (spil af for­kert spil) eller § 16D (uved­kom­mende oplys­nin­ger). Dette gæl­der bl.a. føl­gende til­fælde:

  1. En eller flere hæn­der i map­pen bestod af et for­kert antal kort (§ 13 eller § 14).

  2. Spil­lerne spil­ler et spil, de ikke skulle spille i den pågæl­dende runde (§ 15B).

  3. En spil­ler ser et eller flere kort fra en anden hånd end den, spil­le­ren skal spille (§ 16D), fx hvis:

    1. Map­pen inde­hol­der for­kert kort­for­de­ling.

    2. Map­pen inde­hol­der kort med bil­ledsi­den opad.

    3. Map­pen er dre­jet 90 gra­der.*)

    4. Spil­le­ren tager en for­kert hånd fra map­pen.

  4. En spil­ler hører mel­din­ger, resul­ta­ter eller bemærk­nin­ger om spil­let (§ 16D).

B. Kor­tene retur­ne­res ikke kor­rekt til map­pen

En side straf­fes, hvis en eller begge spil­lere fra denne side er skyld i, at kor­tene ikke er retur­ne­ret kor­rekt til map­pen, når map­pen skal spil­les senere ved et andet bord. Straf­fen er:

  1. Advar­sel (§ X90C), hvis en eller flere hæn­der inde­hol­der et for­kert antal kort.

  2. Et stan­dard­fradrag (§ 211B), hvis alle hæn­der inde­hol­der præ­cis 13 kort, men spil­lerne har ændret for­de­lin­gen.

  3. Hvis et eller flere kort lig­ger med bil­ledsi­den opad i map­pen: Et stan­dard­fradrag (§ 211B), hvis fejlen med­fø­rer juste­ret score ved et andet bord, ellers advar­sel (§ X90C).

C. Spil af for­kert spil

En side straf­fes med et stan­dard­fradrag (§ 211B), hvis en eller begge spil­lere fra denne side afgi­ver en mel­ding i et spil, som

  1. spil­lerne ikke skal spille i denne runde, eller

  2. spil­lerne skal spille i denne runde, men ved et andet bord.

D. For­kert ori­en­te­ring

Hvis spil­lerne sid­der på den for­kerte led, og en eller flere af spil­lerne har set et eller flere kort fra en mod­stan­ders hånd, gør tur­ne­rings­le­de­ren føl­gende:

  1. I en hold­kamp under­sø­ger tur­ne­rings­le­de­ren straks, om en spil­ler ved det andet bord har set et eller flere af sine kort.

    1. Hvis dette er til­fæl­det, for­sø­ger tur­ne­rings­le­de­ren at afvikle spil­let nor­malt (§ X16A3) og juste­rer om nød­ven­digt scoren (se § 86 og § X86).

    2. Hvis dette ikke er til­fæl­det, sør­ger tur­ne­rings­le­de­ren for, at spil­let ven­des ved begge borde, hvor­ef­ter et resul­tat på spil­let opnås på nor­mal vis.

  2. I par­tur­ne­ring sør­ger tur­ne­rings­le­de­ren for, at spil­ler­nes pla­ce­ring ret­tes i regn­ska­bet, såle­des at regn­ska­bet sva­rer til spil­ler­nes fak­ti­ske pla­ce­ring.

E. Andre ure­gel­mæs­sig­he­der

Hvis en eller begge spil­lere fra en side på anden måde er skyld i, at scorens skal juste­res ved andet bord (fx hvis en spil­ler taler unø­digt om spil­let, og spil­le­rens bemærk­nin­ger opfat­tes af andre spil­lere), straf­fes dette med et stan­dard­fradrag (§ 211B).

F. I hold­kampe

Hvis de øvrige bestem­mel­ser i denne para­graf fore­skri­ver et stan­dard­fradrag (§ 211B) som straf, og fejlen ude­luk­kende påvir­ker det andet bord i samme kamp, redu­ce­res straf­fen til en advar­sel (§ X90C).

*) Hvis spil­lerne har sat sig for­kert eller vendt map­perne for­kert fra run­dens begyn­delse, og der er tale om en hold­kamp, benyt­tes § 215 i ste­det for denne para­graf.

§ 215. Annul­le­rede spil i hold­kamp [2018]

Hvis det ikke er muligt at afvikle en runde med det plan­lagte antal spil, fx hvis hold­mak­kerne sid­der på samme led, eller hvis der ikke har været spil­let med samme kort­for­de­ling ved begge borde, gæl­der neden­stå­ende prin­cip­per:

A. Erstat­nings­spil

  1. Tur­ne­rings­le­de­ren sør­ger for, at der spil­les så mange erstat­nings­spil som prak­tisk muligt, dog såle­des at der sam­let afvik­les mindst halv­de­len af det plan­lagte antal spil for run­den (ellers se § 215B), og fast­sæt­ter i den for­bin­delse et nyt slut­tids­punkt for run­den. Dette gæl­der også, hvis et eller begge hold er fejl­ende (jf. den ret, som § 86B3 giver den regu­le­rende myn­dig­hed til at fravige bestem­mel­serne i § 86B2). Se dog § 86A (omgiv­ning af ét spil ikke til­ladt i en kamp, hvis det ende­lige resul­tat af kam­pen uden dette spil kunne være kendt af en del­ta­ger).

  2. Hvis en af siderne har opnået et for­del­ag­tigt resul­tat, og § 86B1 eller § 86B2b kan anven­des, spil­les dog ikke erstat­nings­spil for sådanne spil.

B. Mang­lende spil

Hvis der efter anven­delse af § 215A fort­sat ikke er afvik­let det plan­lagte antal spil, gæl­der føl­gende:

  1. Hvis der er afvik­let under halv­de­len af det oprin­de­ligt plan­lagte antal spil for run­den, udgår alle run­dens spil af kam­pen. Kam­pen opgø­res efter ska­laen for det fak­tisk afvik­lede antal spil i de øvrige run­der, og KP-ska­laen for det redu­ce­rede spilan­tal benyt­tes. Hvert skyl­digt hold straf­fes med et fradrag af 2 KP.

  2. Hvis der er afvik­let mindst halv­de­len af det oprin­de­ligt plan­lagte antal spil for run­den, til­de­les juste­ret score i op til 3 af de ikke-afvik­lede spil. Øvrige ikke-afvik­lede spil udgår af kam­pen, og KP-ska­laen for det redu­ce­rede spilan­tal benyt­tes (se § X12C).

C. Afbrudt spil

Hvis en runde må afbry­des, efter at den er påbe­gyndt, fx pga. plud­se­lig opstået syg­dom hos en af spil­lerne, benyt­tes prin­cip­perne i § 215B.

§ 216. Spil, der ikke påbe­gyn­des

Bestem­mel­serne i denne para­graf fast­sæt­ter scoren for spil, der annul­le­res uden at være påbe­gyndt, når til­fæl­det ikke dæk­kes af § 212 (for sen ankomst), § 213 (tidsover­skri­delse) eller § 214 (for­kert kort­for­de­ling, for­kert ori­en­te­ring o.l.). Se også § 202C angå­ende et ude­ble­vet hold i en hold­t­ur­ne­ring.

A. Over­sid­der­run­der [2010]

Hvis et par pga. tur­ne­rings­for­men er over­sid­der, udreg­nes scoren i over­ens­stem­melse med § X78 (sær­lige sco­rer).

B. Straf­bar ude­bli­velse

Hvis et spil ikke påbe­gyn­des, fordi et par er ude­ble­vet, og ude­bli­vel­sen er straf­bar (§ 244), gæl­der føl­gende:

  1. Til det par, der er mødt op, gives mid­del plus (se § X78 angå­ende afrun­ding).

  2. Til det par, der er ude­ble­vet, gives mid­del minus (se § X78 angå­ende afrun­ding).

  3. For det ude­blevne par kan yder­li­gere fradrag af point jf. § 90 (fejl i frem­gangs­må­den) komme på tale.

C. Straf­fri ude­bli­velse

Hvis et spil ikke påbe­gyn­des, fordi et par er ude­ble­vet, og ude­bli­vel­sen er straf­fri (§ 244), gæl­der føl­gende:

  1. Til det par, der er mødt op, gives mid­del plus (se § X78 angå­ende afrun­ding).

  2. Til det par, der er ude­ble­vet, gives mid­del.

  3. Fradrag af point jf. § 90 (fejl i frem­gangs­må­den) kom­mer nor­malt ikke på tale.

D. Reser­ver

Hvis et par er ind­sat som reserve i en tur­ne­ring og der­for ikke har spil­let de før­ste spil, gæl­der føl­gende for de spil, der såle­des ikke er afvik­let:

  1. Til det par, som reser­ve­par­ret skulle have spil­let mod, gives mid­del plus (se § X78 angå­ende afrun­ding).

  2. Reser­ve­par­ret til­de­les mid­del.

E. Del­ta­ge­ren udgår

  1. En del­ta­ger (jf. defi­ni­tio­nen i lovene) skal betrag­tes som udgået af tur­ne­rin­gen i føl­gende til­fælde:

    1. For en til­meldt del­ta­ger, hvis del­ta­ge­ren ikke har spil­let mindst halv­de­len af kam­pene (hold­t­ur­ne­ring), hhv. halv­de­len af spil­lene (par­tur­ne­ring).

    2. For en ind­sat reserve, hvis reser­ven ikke har spil­let mere end halv­de­len af kam­pene (hold­t­ur­ne­ring), hhv. halv­de­len af spil­lene (par­tur­ne­ring).

  2. Når en del­ta­ger er udgået jf. § 216E1, skal samt­lige del­ta­ge­rens resul­ta­ter annul­le­res. Mod­stan­der­nes resul­ta­ter fast­sæt­tes på føl­gende måde:

    1. I hold­t­ur­ne­ring: Mod­stan­der­nes resul­ta­ter i de pågæl­dende kampe fast­sæt­tes i over­ens­stem­melse med § 202D. [2019]

    2. I par­tur­ne­ring: Mod­stan­der­nes resul­ta­ter i de pågæl­dende spil bereg­nes som ved over­sid­der­run­der (§ 216A).

  3. Bestem­mel­serne i § 216E1 og § 216E2 gæl­der også ved straf­fri ude­bli­vel­ser (§ 244).

  4. En del­ta­ger, der er udgået, opnår de samme kva­li­fi­ka­tions­ret­tig­he­der, som hvis del­ta­ge­ren havde gen­nem­ført tur­ne­rin­gen og var endt på sid­ste­plad­sen. I til­fælde af straf­fri ude­bli­velse kan tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren træffe en anden beslut­ning. [2024]

Hånd­te­ring af point­lig­hed

§ 221. Point­lig­hed i tur­ne­rin­ger med KP-opgø­relse

A. Alle-mod-alle

Hvis tur­ne­rings­for­men er alle-mod-alle i ét eller flere gen­nem­løb, pla­ce­res lige stil­lede hold efter føl­gende kri­te­rier:

  1. Flest KP i samt­lige ind­byr­des kampe.

  2. Bedst kvo­tient mel­lem vundne og tabte imp i samt­lige ind­byr­des kampe.

  3. Bedst kvo­tient mel­lem vundne og tabte imp i samt­lige kampe.

  4. Hvis anven­del­sen af et af de oven­stå­ende kri­te­rier fører til, at en min­dre gruppe af hold fort­sat står lige, anven­des § 221A for­fra på en sådan gruppe af hold.

  5. Tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner kan fast­lægge yder­li­gere kri­te­rier eller dekre­tere omkampe ved fort­sat lig­hed.

B. Andre tur­ne­rings­for­mer [2010]

Hvis alle hold i tur­ne­rin­gen ikke har mødt hin­an­den lige mange gange (fx i en Mon­rad-tur­ne­ring), pla­ce­res lige stil­lede hold efter føl­gende kri­te­rier:

  1. Det sam­lede antal KP opnået af hol­dets mod­stan­dere.

  2. Bedst kvo­tient mel­lem vundne og tabte imp i samt­lige kampe.

  3. Tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner kan fast­lægge yder­li­gere kri­te­rier eller dekre­tere omkampe ved fort­sat lig­hed.

§ 222. Afgø­relse af uaf­gjort enkelt­kamp med imp-opgø­relse

Bestem­mel­serne i denne para­graf anven­des, når en enkelt­kamp (fx i en cup­tur­ne­ring) ender uaf­gjort i imp.

A. Kva­li­fi­ka­tions­tur­ne­ring afvik­let [2023]

Hvis der har været afvik­let en kva­li­fi­ka­tions­tur­ne­ring i én stor pulje, fx enten som alle mod alle eller som Mon­rad, vin­der det hold, der slut­tede øverst af de to hold i kva­li­fi­ka­tions­tur­ne­rin­gen.

B. Øvrige til­fælde

Hvis § 207A ikke har været anvendt, bereg­nes det totale antal spil­po­int (§ 78C) for hvert af hol­dene.

  1. Det hold, der scorede flest spil­po­int, vin­der kam­pen.

  2. Hvis hol­dene står lige i spil­po­int, afgø­res kam­pen ved omspil (§ 222C).

C. Omspil

Når en kamp skal afgø­res ved omspil, anven­des føl­gende frem­gangs­måde:

  1. Hver omspils­runde består af 4 spil. Resul­ta­tet af omspils­run­den indreg­nes i kam­pens sam­lede resul­tat. Ved fort­sat imp-lig­hed anven­des § 222A eller § 222B på det nye resul­tat.

  2. Se § 231D ved­rø­rende hol­de­nes opstil­ling.

§ 223. Point­lig­hed i par­tur­ne­ring

A. Om enty­dige pla­ce­rin­ger skal fast­læg­ges

  1. Enty­dige pla­ce­rin­ger skal fast­læg­ges, når det dre­jer sig om ude­le­lige præ­mie- eller kva­li­fi­ka­tions­gi­vende pla­ce­rin­ger.

  2. Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren kan i tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner fast­lægge yder­li­gere bestem­mel­ser om, hvor­når enty­dige pla­ce­rin­ger skal fast­læg­ges, her­un­der om dele­lige præ­mier skal deles ved point­lig­hed, selv om enty­dige pla­ce­rin­ger er fast­lagt.

B. Frem­gangs­måde

Hvis enty­dige pla­ce­rin­ger skal fast­læg­ges, anven­des føl­gende kri­te­rier i pri­o­ri­te­ret orden.

  1. Flest par­po­int i ind­byr­des opgør. Hvis flere end 2 par har samme sam­lede par­po­intscore, gæl­der føl­gende:

    1. Samt­lige ind­byr­des opgør sum­me­res (med 0 som mid­del).

    2. Hvis 2 eller flere par har samme score i ind­byr­des opgør, gen­ta­ges pro­ce­du­ren for disse par.

  2. Flest run­der med en score over mid­del.

  3. Sam­men­lig­ning af antal­let af fore­kom­ster af dår­lig­ste par­po­intscore for et spil, subsi­diært næstdår­lig­ste osv., ind­til en for­skel fin­des. Det par, som har den bed­ste score i sam­men­lig­nin­gen, slut­ter for­rest.*)

*) Den over­ord­nede ide er at belønne det par, som har fær­rest bunde. I en tur­ne­ring over 20 borde slut­ter såle­des det af par­rene for­rest, som har fær­rest note­rin­ger med −19. Har par­rene lige mange sådanne note­rin­ger, sam­men­lig­nes antal­let af note­rin­ger med −18 osv.

Reg­ler for hold­kampe

§ 231. Hol­de­nes pla­ce­ring

A. Hjem­me­hold og ude­hold

  1. I hver kamp spil­ler et hjem­me­hold mod et ude­hold. Tur­ne­rings­le­de­ren til­de­ler om nød­ven­digt de respek­tive beteg­nel­ser. Er intet andet anført, betrag­tes det i start­lis­ten først nævnte hold som hjem­me­hold.

  2. Hjem­me­hol­det sid­der under hele kam­pen N-S i åbent rum og Ø-V i luk­ket rum.

B. Udskift­ning

Udskift­ning af et par eller en spil­ler i et par må kun ske efter en runde. Tur­ne­rings­le­de­ren kan dog dis­pen­sere her­for i til­fælde af en spil­lers plud­se­ligt opstå­ede syg­dom e.lign. (§ 244A3).

C. Holdop­stil­ling [2010]

Med­min­dre andet frem­går af tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner, gæl­der føl­gende begræns­nin­ger for hol­de­nes valg af, hvilke af dets del­ta­gere der skal spille hver runde (halv­leg) af en kamp, og i hvil­ken opstil­ling de pla­ce­rer sig (se dog § 103C2, hvis der på det ene hold (men ikke begge) er til­meldt et par med et høj­kun­stigt system). [2025]

  1. Hvis kam­pen afvik­les med 1 runde (halv­leg), har hjem­me­hol­det ret til at sætte sig sidst.

  2. Hvis kam­pen afvik­les med 2 run­der (halv­lege), gæl­der føl­gende:

    1. Hjem­me­hol­det har ret til at sætte sig sidst i 1. halv­leg.

    2. Ude­hol­det har ret til at sætte sig sidst i 2. halv­leg.

    3. Ethvert uæn­dret par på hjem­me­hol­det skal i 2. halv­leg for­blive i det rum, hvor de spil­lede 1. halv­leg.

    4. To uæn­drede par må ikke møde hin­an­den i begge halv­lege.

  3. Hvis kam­pen afvik­les med et ulige antal run­der (halv­lege; mindst tre), afgø­res ret­ten til at sætte sig sidst i hver enkelt runde inden kam­pens start på føl­gende måde: [2024]

    1. Hvis hjem­me­hol­det er udpe­get ved lod­træk­ning eller en anden admi­ni­stra­tiv pro­ce­dure, har hjem­me­hol­det ret til at sætte sig sidst i ulige run­der, og ude­hol­det har ret til at sætte sig sidst i lige run­der.

    2. Hvis hjem­me­hol­det er udpe­get på grund­lag af tid­li­gere resul­ta­ter i tur­ne­rin­gen, gæl­der føl­gende: Først væl­ger hjem­me­hol­det en vil­kår­lig runde i kam­pen, hvor de har ret til at sætte sig sidst.*) Der­næst væl­ger ude­hol­det en af de reste­rende run­der. Hol­dene fort­sæt­ter med at vælge på skift, ind­til samt­lige run­der er for­delt mel­lem hol­dene.

    3. Der er ingen begræns­nin­ger på, om uæn­drede par mødes flere gange i træk.

  4. Hvis kam­pen afvik­les med et lige antal run­der (halv­lege; mindst fire), afgø­res ret­ten til at sætte sig sidst i hver enkelt runde inden kam­pens start på føl­gende måde:

    1. Hvis hjem­me­hol­det er udpe­get ved lod­træk­ning eller en anden admi­ni­stra­tiv pro­ce­dure, har hjem­me­hol­det ret til at sætte sig sidst i ulige run­der, og ude­hol­det har ret til at sætte sig sidst i lige run­der. [2024]

    2. Hvis hjem­me­hol­det er udpe­get på grund­lag af tid­li­gere resul­ta­ter i tur­ne­rin­gen, gæl­der føl­gende: Kam­pen ind­de­les i sek­tio­ner a to run­der. Først væl­ger hjem­me­hol­det en vil­kår­lig runde i kam­pen, hvor de har ret til at sætte sig sidst.*) Ude­hol­det får auto­ma­tisk ret til at sætte sig sidst i den mod­satte runde i samme sek­tion. Der­næst væl­ger ude­hol­det en af de reste­rende run­der. Hjem­me­hol­det får auto­ma­tisk ret til at sætte sig sidst i den mod­satte runde i samme sek­tion. Hol­dene fort­sæt­ter med at vælge på skift, ind­til samt­lige run­der er for­delt mel­lem hol­dene.

    3. Der er ingen begræns­nin­ger på, om uæn­drede par mødes flere gange i træk.

D. Omspil

I omspils­run­der (se § 222C) gæl­der føl­gende:

  1. I før­ste omspils­runde skal hol­dene bruge samme pla­ce­ring og opstil­ling som i sid­ste runde af den ordi­nære kamp.

  2. Med­min­dre § 103C2 (høj­kun­stige syste­mer) er i kraft, byt­ter ude­hol­dets par plads for hver runde i efter­føl­gende omspils­run­der, mens hjem­me­hol­dets par bli­ver sid­dende.

  3. Intet af hol­dene må fore­tage udskift­ning af spil­lere efter afslut­ning af den ordi­nære kamp.

*) Hjem­me­hol­det kan bestemme, at ude­hol­det skal fore­tage det før­ste valg.

§ 232. Til­skuer til egen kamp

A. Ikke-spil­lende hold­kap­tajn

  1. En ikke-spil­lende hold­kap­tajn har lov til at være til­skuer, også til sit eget hold, efter samme reg­ler som gæl­der for andre til­sku­ere (§ 76).

  2. Bort­set fra som angi­vet i § 232A1 har kap­ta­j­nen ingen sær­lige ret­tig­he­der under spil­let.

B. Andre spil­lere

Med und­ta­gelse for § 232A må en spil­ler ikke være til­skuer ved et bord, hvor spil­le­rens hold­kam­me­ra­ter spil­ler.

Del­ta­gere i tur­ne­rin­ger

§ 241. Betin­gel­ser for del­ta­gelse

For hver tur­ne­ring fast­sæt­ter tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren betin­gel­ser for del­ta­gelse. Eksemp­ler på sådanne betin­gel­ser gives neden­for.

A. Krav til køn og alder

Pro­po­si­tio­nerne kan fast­sætte krav til køn og alder. Eksemp­ler:

  1. Tur­ne­rin­ger for dame­spil­lere.

  2. Tur­ne­rin­ger for mixed-par eller mixed-hold (som består af mixed-par).

  3. Tur­ne­rin­ger for juni­o­r­spil­lere, dvs. spil­lere, som tid­ligst fyl­der 25 år den 1. januar i den pågæl­dende sæson.

  4. Tur­ne­rin­ger for seni­o­rer, dvs. spil­lere, der er fyldt 64 år inden den 1. januar i den pågæl­dende sæson. [2025]

B. Begræns­nin­ger på spil­lestyrke

Pro­po­si­tio­nerne kan fast­sætte begræns­nin­ger på spil­lestyr­ken af de til­meldte spil­lere eller del­ta­gere.*) Eksemp­ler:

  1. Spil­lere, der ikke del­ta­ger i divi­sions­tur­ne­rin­gen.

  2. Spil­lere, der ikke har opnået kreds­mester­tit­len.

  3. Par med mindst 28 i gen­nem­snits­han­di­cap.

C. Krav til med­lem­skab

Pro­po­si­tio­nerne kan fast­sætte krav om med­lem­skab. Eksemp­ler:

  1. I tur­ne­rin­ger arran­ge­ret af DBf eller af en kreds eller et distrikt under DBf kan DBf-med­lem­skab være påkræ­vet for hver spil­ler.

  2. I en tur­ne­ring arran­ge­ret af en kreds eller et distrikt under DBf kan der i tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner være bestem­mel­ser, der kræ­ver, at et vist antal af hol­dets eller par­rets spil­lere skal være med­lem af den pågæl­dende kreds eller det pågæl­dende distrikt.

  3. I en klub­tur­ne­ring kræ­ves som regel med­lem­skab af klub­ben for del­ta­gelse i tur­ne­rin­gen.

D. Brug af ulov­lige spil­lere

  1. Hvis det efter tur­ne­rin­gens start fast­slås, at der bru­ges spil­lere, som ikke opfyl­der betin­gel­serne for del­ta­gelse, eller sub­sti­tut­ter, som ifølge reg­lerne ikke må bru­ges (se § 242), anses par­ret eller hol­det for at være ude­ble­vet i de run­der, hvor sådanne spil­lere bru­ges, og scoren fast­sæt­tes på føl­gende måde:

    1. I hold­t­ur­ne­ring anven­des § 202C.

    2. I par­tur­ne­ring anven­des § 216.

    3. Se des­u­den § 216E (del­ta­ge­ren udgår).

  2. Hvis der er brugt en ulov­lig sub­sti­tut, hvis del­ta­gelse tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren eller tur­ne­rings­le­de­ren har god­kendt, er ude­bli­vel­sen straf­fri, hvis fejlen skyl­des, at tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren eller tur­ne­rings­le­de­ren har for­tol­ket sub­sti­tut­reg­lerne for­kert på basis af kor­rekte oplys­nin­ger om sub­sti­tut­ten.**) [2017]

*) Vur­de­ring af spil­lestyrke vil altid være et sub­jek­tivt skøn, og det er van­ske­ligt at fast­lægge objek­tive kri­te­rier, der føles rime­lige. Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren bør der­for gøre opmærk­som på, om der fore­ta­ges skøn i for­bin­delse med vur­de­rin­gen af begræns­nin­gerne.
**) Eksem­pel: Hvis et hold beder tur­ne­rings­le­de­ren om til­la­delse til at bruge en sub­sti­tut og fejl­ag­tigt oply­ser, at sub­sti­tut­ten er med­lem af DBf, er ude­bli­vel­sen straf­bar. Hvis hol­det der­i­mod har givet kor­rekte oplys­nin­ger, men tur­ne­rings­le­de­ren på basis heraf fejl­ag­tigt afgør, at sub­sti­tut­ten er lov­lig, er ude­bli­vel­sen straf­fri.

§ 242. Sub­sti­tut­ter

En sub­sti­tut er en spil­ler, som ikke er til­meldt hol­det eller par­ret, men som alli­ge­vel spil­ler for hol­det eller par­ret i en del af tur­ne­rin­gen.

A. Reg­ler for brug af sub­sti­tut­ter

Ved brug af en sub­sti­tut skal føl­gende betin­gel­ser være opfyldt:

  1. Sub­sti­tut­ten skal opfylde samme betin­gel­ser for del­ta­gelse som til­meldte spil­lere (se § 241), med­min­dre und­ta­gel­ser frem­går af pro­po­si­tio­nerne for tur­ne­rin­gen.*)

  2. Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren kan i tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner fast­lægge sær­lige betin­gel­ser for brug af sub­sti­tut­ter, fx:

    1. Bestem­mel­ser om, at tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren eller tur­ne­rings­le­de­ren skal infor­me­res om og evt. god­kende brug af sub­sti­tut­ten, inden sub­sti­tut­ten påbe­gyn­der spil­let.

    2. Bestem­mel­ser om, at der kræ­ves en sær­lig begrun­delse for den til­meldte spil­lers afbud.

    3. Reg­ler for, at en sub­sti­tut ikke må optræde på flere hold eller par i samme tur­ne­ring.

    4. Reg­ler for, at en sub­sti­tut ikke for­stær­ker hol­det eller par­ret væsent­ligt. Tvivls­spørgs­mål afgø­res af tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren.

    5. Begræns­nin­ger i antal­let af brug sub­sti­tut­ter i alt pr. del­ta­gende hold eller par, eller mind­ste­krav til antal­let af til­meldte spil­lere, der fak­tisk spil­ler.

B. Straf­fri for­sin­kelse eller ude­bli­velse

Når en spil­ler ikke kan møde frem i tide, og for­sin­kel­sen er straf­fri (§ 244), og det ikke kan lade sig gøre at ind­sætte en sub­sti­tut, der over­hol­der kra­vene i § 242A, kan en sub­sti­tut, der ikke over­hol­der disse krav, brug under føl­gende for­ud­sæt­nin­ger:

  1. Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren eller tur­ne­rings­le­de­ren skal god­kende, at en sådan sub­sti­tut bru­ges.

  2. Med­min­dre tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner for­by­der dette, behø­ver sub­sti­tut­ten ikke over­holde kra­vene til køn og alder (§ 241A) eller spil­lestyrke (§ 241B), men mod­stan­derne kan frit vælge mel­lem føl­gende mulig­he­der: [2012]

    1. Run­den afly­ses, og scoren fast­læg­ges i hen­hold til § 202C (hold­t­ur­ne­ring) eller § 216 (par­tur­ne­ring).**)

    2. Run­den afvik­les som nor­malt.

C. Sub­sti­tut­ten spil­ler resten af run­den

Når en sub­sti­tut er ind­sat, del­ta­ger sub­sti­tut­ten i resten af run­den (halv­le­gen).

D. Resul­ta­ter opnået af sub­sti­tut­ter

  1. Resul­ta­ter opnået ved brug af sub­sti­tut­ter ind­går i den sam­lede stil­ling, som om de var opnået af en til­meldt spil­ler.

  2. Præ­mier vun­det ved brug af sub­sti­tut­ter til­fal­der de til­meldte spil­lere.

  3. Kva­li­fi­ka­tion til videre del­ta­gelse opnået ved brug af sub­sti­tut­ter til­fal­der de til­meldte spil­lere.

  4. Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren kan i tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner fast­lægge mind­ste­krav for antal­let af spil, som de oprin­de­ligt til­meldte spil­lere skal spille for at bevare deres ret­tig­he­der, samt omstæn­dig­he­der under hvilke en sub­sti­tut over­ta­ger den erstat­tede spil­lers ret­tig­he­der.

E. Sub­sti­tut­ters syste­mer

Et par med sub­sti­tut(ter) må spille et hvil­ket som helst system, der i øvrigt er til­ladt i tur­ne­rin­gen, hvis en af føl­gende betin­gel­ser er opfyldt:***)

  1. Mod­stan­derne har haft mindst den samme tid til at sætte sig ind i syste­met, som kræ­ves for ordi­nære pars syste­mer i tur­ne­rin­gen, eller

  2. Mod­stan­derne accep­te­rer, at syste­met bru­ges, eller

  3. Syste­met er til­ladt i par­tur­ne­rin­ger (se § 101B), eller

  4. De dele af sub­sti­tut­par­rets system, som ikke er til­ladt i par­tur­ne­rin­ger, var også en del af det oprin­de­lige pars system (såle­des at mod­stan­der­nes mulig­he­der for at for­be­rede sig på syste­met ikke er ble­vet for­rin­get af, at sub­sti­tut­ter er ble­vet ind­sat).

*) I de fle­ste klub­tur­ne­rin­ger er det sæd­vane, at der for sub­sti­tut­ter ikke stil­les krav om med­lem­skab af klub­ben (jf. § 241C).
**) Det skal under­stre­ges, at der er tale om helt kor­rekt og sport­s­lig optræ­den af mod­par­ten, hvis de for­lan­ger at få run­den aflyst under disse omstæn­dig­he­der. Mulig­he­den i § 242B2b skal såle­des opfat­tes som et sær­ligt til­bud til mod­par­ten.
***) Tur­ne­rings­le­de­ren kan vælge at give par­rets mod­stan­dere nogle minut­ter til at for­be­rede sig på syste­met, ved at run­den udsky­des nogle minut­ter ved det pågæl­dende bord.

§ 243. Reser­ver

En reserve er et par eller et hold, der ind­sæt­tes i en tur­ne­ring for at udfylde en ledig plads, fx hvis et par er ude­ble­vet i en par­tur­ne­ring. I mod­sæt­ning til sub­sti­tut­ter (§ 242) spil­ler reser­ver på egne vegne.

A. Udvæl­gelse af reser­ver

  1. Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren kan i tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner fast­lægge bestem­mel­ser om, hvor­dan reser­ver udvæl­ges på basis af fx opnå­ede resul­ta­ter i en kva­li­fi­ka­tions­tur­ne­ring eller til­mel­dings­ræk­ke­følge.

  2. Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren eller tur­ne­rings­le­de­ren er bemyn­di­get til at ind­sætte reser­ver i over­ens­stem­melse med tur­ne­rings­be­stem­mel­serne.

  3. Reser­ver skal opfylde samme betin­gel­ser for del­ta­gelse som til­meldte spil­lere (se § 241), med­min­dre und­ta­gel­ser frem­går af pro­po­si­tio­nerne for tur­ne­rin­gen. [2023]

B. Reser­ven over­ta­ger plad­sen

  1. Når en reserve er ind­sat i en tur­ne­ring, har reser­ven de samme ret­tig­he­der, som reser­ven ville have haft ved direkte kva­li­fi­ka­tion eller til­mel­ding til tur­ne­rin­gen.

  2. Den erstat­tede del­ta­ger udgår af tur­ne­rin­gen.

  3. Reser­ven over­ta­ger ikke de resul­ta­ter, som den erstat­tede del­ta­ger har opnået. § 216D (score for spil, som reser­ven ikke har spil­let) anven­des i ste­det.

C. Annul­le­ring af ind­sæt­telse af reserve

  1. Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren kan i tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner fast­sætte bestem­mel­ser, der til­la­der genind­sæt­telse af den erstat­tede del­ta­ger under visse omstæn­dig­he­der (se også § 212B2 (for sen ankomst i par­tur­ne­ring)).

  2. Hvis den erstat­tede del­ta­gers ude­bli­velse er straf­fri (§ 244), kan tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren eller tur­ne­rings­le­de­ren efter omstæn­dig­he­derne annul­lere ind­sæt­tel­sen af reser­ven (se også § 212B4 (genind­træ­den efter for sen ankomst ved straf­fri for­sin­kelse eller ude­bli­velse)).

  3. Se § 216E (del­ta­ge­ren udgår pga. for få spil­lede spil), hvis reser­ven højst spil­ler halv­de­len af tur­ne­rin­gens kampe (hold­t­ur­ne­ring), hhv. spil (par­tur­ne­ring).

§ 244. Straf­bar og straf­fri for­sin­kelse eller ude­bli­velse

En for­sin­kelse eller en ude­bli­velse kan være straf­bar eller straf­fri. For­hold dæk­ket af § 244A neden­for beteg­nes som straf­fri. For­hold, der ikke er dæk­ket af § 244A, beteg­nes som straf­bare.

A. Straf­fri for­sin­kelse eller ude­bli­velse [2009]

  1. Væsent­lig for­ø­gelse af trans­port­ti­den som følge af en plud­se­lig hæn­delse, som del­ta­ge­ren var uden ind­fly­delse på og ikke kunne have for­ud­set, er nor­malt straf­fri, idet del­ta­ge­ren dog selv har ansvar for, at en uven­tet for­sin­kelse på en tred­je­del af den for­ven­tede trans­port­tid*), dog mindst en halv time, ikke vil med­føre for­sin­ket ankomst. Eksemp­ler: [2022]

    1. Kødan­nelse efter en tra­fi­ku­lykke kan gøre en for­sin­kelse straf­fri.

    2. For­ø­get trans­port­tid som følge af almin­de­lige tra­fi­kale for­hold som tæt tra­fik og kødan­nelse gør ikke en for­sin­kelse straf­fri, hel­ler ikke ved vej­ar­bejde o.lign. [2016]

    3. Uvars­let aflys­ning af tog (eller bus, fly osv.) kan gøre en for­sin­kelse straf­fri.

    4. For­sin­kelse som følge af fejl på eget køre­tøj er straf­bar.

    5. For­sin­kelse som følge af for­kerte oplys­nin­ger fra en rute­plan­læg­ger er straf­bar. [2016]

  2. For­sin­kelse som følge af, at trans­port til spil­le­ste­det er umu­lig, er straf­fri, med­min­dre pro­ble­met var vars­let og for­sin­kel­sen kunne være und­gået ved tid­li­gere afrejse samme dag. Eksemp­ler:

    1. Uvars­let luk­ning af Sto­re­bælts­broen kan gøre en for­sin­kelse straf­fri. Der­i­mod er en for­sin­kelse straf­bar, hvis for­sin­kel­sen skyl­des, at en vars­let luk­ning slut­ter senere end for­ven­tet.

    2. Hvis poli­tiet fra­rå­der unød­ven­dig udkør­sel, og det ikke er muligt at bruge offent­lige trans­port­mid­ler som alter­na­tiv, vil en for­sin­kelse som følge heraf være straf­fri.

  3. Syg­dom eller andre for­hold, som for­hin­drer spil­le­ren i med rime­lig­hed at gen­nem­føre en spil­le­dag, er straf­fri, for­ud­sat at situ­a­tio­nen er opstået

    1. efter det plan­lagte start­tids­punkt på den pågæl­dende spil­le­dag, eller

    2. med så kort var­sel, at det ikke med rime­lig­hed var muligt at erstatte spil­le­ren med en anden spil­ler fra hol­det (i hold­t­ur­ne­ring) eller med en sub­sti­tut.

B. Reduk­tion eller bort­fald af straf

  1. I til­fælde af straf­fri for­sin­kelse eller ude­bli­velse redu­ce­rer eller annul­le­rer tur­ne­rings­le­de­ren den straf, der under nor­male omstæn­dig­he­der ville være kon­se­kven­sen af en sådan for­sin­kelse eller ude­bli­velse (se dog § 216E (del­ta­ge­ren udgår pga. for få spil­lede spil)).

  2. Når en del­ta­ger for­ven­ter en for­sin­kelse eller ude­bli­velse, skal for­hold, der gør for­sin­kel­sen eller ude­bli­vel­sen straf­fri, med­deles tur­ne­rings­le­de­ren eller tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren hur­tigst muligt.

*) Bemærk, at den for­ven­tede trans­port­tid skal tage højde for almin­de­lig tra­fik­tæt­hed og lig­nende. Man kan såle­des ikke uden videre gå ud fra oplys­nin­ger fra en rute­plan­læg­ger.

Appel­be­hand­ling

§ 251. Mundt­lig appel­be­hand­ling

A. Hoved­re­gel

  1. Appel­ler i hen­hold til § 93B behand­les på spil­le­ste­det af en mundt­lig appel­ko­mite (§ 252), som er ned­sat til for­må­let. Sags­be­hand­lin­gen fore­går mundt­ligt. Afgø­rel­serne træf­fes i for­bin­delse med afvik­lin­gen af selve tur­ne­rin­gen.

  2. Par­terne i en appel for­ven­tes at give møde til appel­be­hand­lin­gen.

B. Und­ta­gel­ser

  1. Mundt­lig appel­be­hand­ling kan ikke finde sted, hvis en af par­terne ikke er gjort bekendt med appel­len, fx fordi spil­lerne har for­ladt spil­le­ste­det inden appel­fri­stens udløb uden at have hørt om appel­len.

  2. Mundt­lig appel­be­hand­ling kan hel­ler ikke finde sted, hvis en af par­terne over for tur­ne­rings­le­de­ren angi­ver en rime­lig grund til ikke at kunne være til stede, fx hen­sy­net til spil­le­rens hjem­rejse.

  3. Når mundt­lig appel­be­hand­ling ikke er mulig, sør­ger tur­ne­rings­le­de­ren for, at appel­len behand­les skrift­ligt (§ 254) af næste appel­in­stans (§ 256).

§ 252. Mundt­lige appel­ko­mi­teer

En mundt­lig appel­ko­mite har til opgave at behandle appel­ler på spil­le­ste­det i for­bin­delse med afvik­lin­gen af en tur­ne­ring.

A. Appel­ko­mi­te­ens med­lem­mer

  1. En mundt­lig appel­ko­mite består af mindst 3 med­lem­mer, og mindst 3 med­lem­mer skal være habile, for at komi­teen er beslut­nings­dyg­tig.

  2. I sær­lige til­fælde, hvor det vil være for­bun­det med store van­ske­lig­he­der at stille en mundt­lig appel­ko­mite på 3 med­lem­mer til rådig­hed, kan tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren udpege en enkelt per­son til at fun­gere som mundt­lig appel­ko­mite med alle til­hø­rende befø­jel­ser.

B. Frem­gangs­måde ved beslut­nin­ger

  1. Afgø­rel­ser træf­fes ved almin­de­ligt fler­tal.

  2. Jf. § 93B3 (appel­ko­mi­te­ens befø­jel­ser) kan appel­ko­mi­te­erne ikke under­kende tur­ne­rings­le­de­ren i spørgs­mål ved­rø­rende for­tolk­ning af lovene eller disse tur­ne­rings­be­stem­mel­ser eller i udø­vel­sen af disci­pli­nære befø­jel­ser, men appel­ko­mi­teen kan hen­stille, at tur­ne­rings­le­de­ren ændrer sin afgø­relse.

  3. Appel­ko­mi­te­ens afgø­rel­ser kan ind­brin­ges for en højere instans af appel­ko­mi­teen selv eller tur­ne­rings­le­de­ren, eller ved at en af de berørte par­ter appel­le­rer videre (§ 256). Appel­ko­mi­teen skal ind­bringe sagen for en højere instans, hvis et min­dre­tal større end 30 % ønsker dette.

C. Udpeg­ning af med­lem­mer

  1. Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren træf­fer afgø­relse om, hvor­dan der udpe­ges med­lem­mer til mundt­lige appel­ko­mi­teer (jf. § 80B2k).

  2. En mundt­lig appel­ko­mite bør som hoved­re­gel bestå af spil­lere, der spil­ler på spil­le­ste­det.

    1. En appel bør bedøm­mes af spil­lere af omtrent til­sva­rende spil­lestyrke som par­terne eller bedre.

    2. Den mundt­lige appel­ko­mite bør bestå af spil­lere fra for­skel­lige del­ta­gere (hold eller par).

    3. I tur­ne­rin­ger, hvor del­ta­gerne repræ­sen­te­rer orga­ni­sa­tio­ner (klub­ber, distrik­ter, for­bund eller lig­nende), bør den mundt­lige appel­ko­mite bestå af med­lem­mer, der repræ­sen­te­rer flere for­skel­lige af disse orga­ni­sa­tio­ner.

  3. Når der er få del­ta­gere på et spil­le­sted (fx ved et slut­spil blandt 4 hold), bør tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren sørge for en mundt­lig appel­ko­mite, der består af andre kva­li­fi­ce­rede brid­ge­spil­lere.

  4. Når tur­ne­rings­ar­ran­gø­rens ret­nings­linjer ikke fører til en mundt­lig appel­ko­mite med 3 habile med­lem­mer, kan tur­ne­rings­le­de­ren på ste­det udpege det for­nødne antal yder­li­gere med­lem­mer, som tur­ne­rings­le­de­ren anser for kva­li­fi­ce­rede.

D. Habi­li­tets­hen­syn

  1. En spil­ler på et par eller hold, som er direkte part i sagen, er altid inha­bil som med­lem af en appel­ko­mite, men andre spil­lere fra samme række, klub, distrikt eller lig­nende er ikke uden videre inha­bile.

  2. Et med­lem kan til enhver tid erklære sig selv inha­bil som følge af sær­lig til­knyt­ning til en per­son, der er part i sagen.

§ 253. Frem­gangs­må­den ved mundt­lige appel­ler

Se til­lige Lov­kom­mis­sio­nens Hånd­bog for mundt­lige appel­ko­mi­teer*).

A. Komi­te­ens for­mand

For­man­den for den mundt­lige appel­ko­mite kan være udpe­get på for­hånd af tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren, men væl­ges ellers af komi­teen selv. For­man­den er ord­s­ty­rer ved appel­be­hand­lin­gen.

B. Før mødet

  1. Appel­len ind­gi­ves gen­nem tur­ne­rings­le­de­ren (jf. § 93C). Appel­len skal ind­gi­ves inden for den frist, der er fast­lagt i tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner eller § X92A, med­min­dre tur­ne­rings­le­de­ren har med­delt begge par­ter en anden frist for den kon­krete sag.

  2. Tur­ne­rings­le­de­ren sik­rer, at den appel­le­ren­des mod­part er bekendt med, at der ind­gi­vet appel.

  3. Tur­ne­rings­le­de­ren afta­ler med par­terne og komi­te­ens for­mand, hvor og hvor­når appel­len skal behand­les.

  4. På DBf’s appel­for­mu­lar**) rede­gør tur­ne­rings­le­de­ren for sin afgø­relse, her­un­der de kends­ger­nin­ger, der er fast­lagt, og begrun­del­sen for afgø­rel­sen.

C. På mødet

  1. Sagen fore­læg­ges først af tur­ne­rings­le­de­ren.

  2. Der­ef­ter høres den appel­le­rende part, og til sidst høres mod­par­ten.

  3. Når appel­ko­mi­teen har hørt disse par­ter og fået besva­ret sine evt. uddy­bende spørgs­mål, træf­fer appel­ko­mi­teen sin afgø­relse, uden at par­terne er til stede. Tur­ne­rings­le­de­ren bør være til stede for at kunne fun­gere som vej­le­der ved­rø­rende for­tolk­ning af love og bestem­mel­ser, men tur­ne­rings­le­de­ren må ikke have ind­fly­delse på appel­ko­mi­te­ens fast­læg­gelse af kends­ger­nin­ger og brid­ge­mæs­sige skøn.

D. Efter mødet

  1. Tur­ne­rings­le­de­ren påfø­rer afgø­rel­sen og dens begrun­delse på appel­for­mu­la­ren. For­man­den bekræf­ter afgø­rel­sen med sin under­skrift. Afgø­rel­sen offent­lig­gø­res med det samme.

  2. Tur­ne­rings­le­de­ren sik­rer, at sagens par­ter er bekendt med afgø­rel­sen, fx ved at give par­terne en kopi af appel­for­mu­la­ren.

  3. Når afgø­rel­sen her­ef­ter er med­delt par­terne, kan den ikke ændres, men begge par­ter kan – inden for en frist, der er 30 minut­ter, hvis intet andet er fast­lagt – vælge at appel­lere sagen til skrift­lig behand­ling i en højere instans.

*) http://www.bridge.dk/lov/ak/udg/lku-1.htm
**) http://www.bridge.dk/lov/ak/appelformular.htm

§ 254. Skrift­lig appel­be­hand­ling

Skrift­lig appel­be­hand­ling anven­des ved sager, der behand­les af DBf’s Appel­ko­mite, af kred­se­nes og distrik­ter­nes komi­teer og evt. af til­sva­rende komi­teer på klub­ni­veau.

A. Frem­sen­delse af appel­len

Tur­ne­rings­le­de­ren eller den instans, hvis afgø­relse er appel­le­ret, frem­sen­der uden unø­digt ophold sagen til den instans, der skal behandle appel­len.

  1. Frem­sen­del­sen sker elek­tro­nisk, eller und­ta­gel­ses­vis på papir. [2010]

  2. DBf’s appel­for­mu­lar*) bør anven­des.

  3. Frem­sen­del­sen bør ikke afvente ind­læg fra par­terne.

B. Part­sind­læg

  1. Par­terne skal instru­e­res om, at de har mulig­hed for at frem­sætte deres kom­men­tar til appel­len over for den døm­mende instans.

  2. Kom­men­ta­rerne ind­gi­ves nor­malt pr. e-mail til den døm­mende instans med kopi til mod­par­ten.

  3. Fri­sten for ind­sen­delse af kom­men­ta­rer er nor­malt 48 timer, men den kan ændres af tur­ne­rings­le­de­ren, når sær­lige hen­syn gør sig gæl­dende.

  4. Par­terne med­deler med deres under­skrift, at de er bekendt med, at appel­len er ind­gi­vet til skrift­lig behand­ling, og at de er instru­e­ret om, hvor­dan kom­men­ta­rer skal ind­sen­des. Hvis en part ikke er til stede, kan under­skrif­ten erstat­tes af en erklæ­ring fra tur­ne­rings­le­de­ren om, at den rele­vante part er gjort bekendt med appel­len.

C. Sagens behand­ling

  1. Den døm­mende instans kan på eget ini­ti­a­tiv ind­hente yder­li­gere oplys­nin­ger hos par­terne, hos tur­ne­rings­le­de­ren og hos tid­li­gere instan­ser.

  2. Afgø­rel­sen offent­lig­gø­res, når den fore­lig­ger, og med­deles skrift­ligt pr. e-mail til de par­ter, der har opgi­vet en e-mail-adresse.

*) http://www.bridge.dk/lov/ak/appelformular.htm

§ 255. Andre appel­ler

A. Pro­te­ster og kla­ger

  1. Pro­te­ster eller kla­ger over hæn­del­ser i afvik­lede tur­ne­rin­ger ind­gi­ves gen­nem tur­ne­rings­le­de­ren eller sen­des til tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren. For for­bunds­tur­ne­rin­ger ret­tes hen­ven­del­sen til DBf’s Tur­ne­rings­ko­mite.

  2. Kun egent­lige appel­ler, ind­gi­vet gen­nem tur­ne­rings­le­de­ren inden for appel­fri­sten jf. § X92A, kan føre til ændring af en score eller de deraf føl­gende resul­tat­be­reg­nin­ger (jf. § 78 og § 79). Under sær­lige omstæn­dig­he­der kan det der­u­d­over komme på tale at rette en fejl i scoren (jf. § X79B).

B. Etisk alvor­lige, ære­rø­rige sager

Sager af etisk alvor­lig, ære­rø­rig karak­ter behand­les, jf. DBf’s vedtæg­ters § 14, af DBf’s Hoved­be­sty­relse. En afgø­relse af Hoved­be­sty­rel­sen kan i sådanne sager appel­le­res til Brid­ge­næv­net. Hoved­be­sty­rel­sen kan dog beslutte at fore­lægge sagen for Brid­ge­næv­net til ende­lig afgø­relse.

C. Admi­ni­stra­tive afgø­rel­ser og skrift­lige appel­af­gø­rel­ser

  1. Admi­ni­stra­tive afgø­rel­ser truf­fet af en tur­ne­rings­ar­ran­gør og appel­af­gø­rel­ser truf­fet ved skrift­lig sags­be­hand­ling af en lavere instans end DBf’s Appel­ko­mite kan appel­le­res af de(n) tur­ne­rings­del­ta­ger(e), som er direkte part i sagen.

  2. Enhver skrift­lig med­del­else af en afgø­relse, som kan appel­le­res, bør eks­pli­cit nævne en appel­frist. Hvis en appel­frist ikke er nævnt, er fri­sten 48 timer efter mod­ta­gel­sen af med­del­el­sen. En part i sagen, som har et vel­be­grun­det ønske om at få for­læn­get appel­fri­sten, kan få for­læn­get fri­sten ved hen­ven­delse til den instans, der har med­delt afgø­rel­sen.

  3. Den instans, hvis afgø­relse bli­ver appel­le­ret, er ansvar­lig for at ind­give appel­len som beskre­vet i § 254A og § 254B.

§ 256. Appel­in­stan­ser

A. Fast­læg­gelse af kends­ger­nin­ger, brid­ge­mæs­sige skøn

Sager, der ved­rø­rer fast­læg­gelse af kends­ger­nin­ger og brid­ge­mæs­sige skøn, behand­les af døm­mende instan­ser efter føl­gende trin:

  1. Tur­ne­rings­le­de­ren.

  2. Evt. chef­tur­ne­rings­le­der.

  3. Evt. mundt­lig appel­ko­mite. Appel­be­hand­ling i klu­bregi kan ske skrift­ligt, hvis klub­ben bestem­mer det. [2013]

  4. Distrikts- eller kredsko­mite.

  5. DBf’s Appel­ko­mite.

B. For­tolk­ning af love og bestem­mel­ser

Sager, der ved­rø­rer for­tolk­ning af love og bestem­mel­ser, behand­les af døm­mende instan­ser efter føl­gende trin:

  1. Tur­ne­rings­le­de­ren (eller tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren, hvis sagen ikke rej­ses i for­bin­delse med spil­let).

  2. Evt. chef­tur­ne­rings­le­der.

  3. Evt. mundt­lig appel­ko­mite (som kan indstille til tur­ne­rings­le­de­ren, at tur­ne­rings­le­de­ren ændrer sin afgø­relse).

  4. Evt. lov­for­tol­kende komite på klub­plan.

  5. Evt. lov­for­tol­kende komite på distrikts- eller kreds­plan.

  6. DBf’s Appel­ko­mite.

C. Distrikts- og kredsko­mi­teer

En appel kan kun behand­les af én appel­ko­mite på distrikts- eller kreds­ni­veau. Afhæn­gigt af omstæn­dig­he­derne dre­jer det sig om en mundt­lig appel­ko­mite, en distrikt­sko­mite eller en kredsko­mite.

  1. Appel­ler fra klub­ber behand­les af distrikt­sko­mi­teen. Når en sag alle­rede har været behand­let af to instan­ser i en klub, kan distrikt­sko­mi­teen dog vælge at sende sagen videre til ende­lig behand­ling i DBf’s Appel­ko­mite. Distrikt­sko­mi­teen kan træffe sådanne beslut­nin­ger fra sag til sag eller ved­tage at følge en fast pro­ce­dure. [2013]

  2. Appel­ler fra distrikt­s­tur­ne­rin­ger behand­les så vidt muligt af en mundt­lig appel­ko­mite – og ellers af distrikt­sko­mi­teen.

  3. Appel­ler fra kreds­tur­ne­rin­ger behand­les så vidt muligt af en mundt­lig appel­ko­mite – og ellers af kredsko­mi­teen.

  4. Et distrikt kan vælge at over­drage distrikt­sko­mi­te­ens opga­ver til en kredsko­mite, som så behand­ler alle de sager, der ellers ville være hen­vist til distrikt­sko­mi­teen.

D. DBf’s Appel­ko­mite

DBf’s Appel­ko­mite kan som regel ikke være før­ste appel­in­stans.

  1. Sær­lige tur­ne­rin­ger kan efter aftale med DBf’s Appel­ko­mite til­ret­te­læg­ges, så DBf’s Appel­ko­mite fun­ge­rer som ene­ste appel­in­stans.

  2. DBf’s Appel­ko­mite kan fun­gere som ene­ste appel­in­stans, når det ikke har været muligt at behandle sagen ved en tid­li­gere instans.

Udfyl­delse af regn­skab

§ 261. Afle­ve­ring af resul­tat

A. Hold­t­ur­ne­ring

  1. Efter hver runde har hvert hold pligt til straks at udregne run­dens resul­tat (efter sid­ste runde også kam­pens resul­tat) og kon­trol­lere det med mod­stan­derne.

  2. Det påhvi­ler hjem­me­hol­det at afle­vere kam­pens resul­tat til tur­ne­rings­le­de­ren. Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren kan i tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner fast­lægge yder­li­gere bestem­mel­ser om afle­ve­ring af resul­ta­tet.

  3. Fore­ta­ges der mul­ti­hold­be­reg­ning eller lig­nende i tur­ne­rin­gen, er N-S ved hvert bord ansvar­lig for at føre samt afle­vere et regn­skab, der er kor­rekt udfyldt med føl­gende oplys­nin­ger:

    1. Spil­ler­nes navne, run­de­num­mer, halv­leg, og bord­num­mer.

    2. For hvert spil: Kon­trak­ten (her­un­der om den var doblet eller redoblet), antal stik taget af spil­fø­rers side, de scorede spil­po­int (ført til den side, der vandt dem) samt spil­lets imp-score.

    3. Den sam­lede imp-score for halv­le­gen.

  4. Over­træ­delse af bestem­mel­serne oven­for straf­fes med et stan­dard­fradrag (se § 211B).*)

B. Par­tur­ne­ring

  1. Ved afslut­ning af hvert spil udreg­ner en spil­ler fra den ene side, typisk Nord, scoren og ind­fø­rer den på regn­skabs­blan­ket­ten sam­men med føl­gende oplys­nin­ger:

    1. num­mer på spil­let, ret­ning og num­mer for hvert par,

    2. kon­trak­ten, her­un­der om den var doblet eller redoblet,

    3. antal stik taget af spil­fø­rers side,

    4. de scorede spil­po­int ført til den side, der vandt dem, samt

    5. enhver anden oplys­ning, der kræ­ves opgi­vet.

  2. En spil­ler fra den anden side kon­trol­le­rer regn­ska­bet for at sikre sig, at det er kor­rekt.

  3. Tur­ne­rings­le­de­ren kan bestemme, at Nord eller Syd skal føre regn­ska­bet, og at Øst eller Vest skal kvit­tere med sine ini­ti­a­ler på den even­tu­elt der­til afsatte plads.

  4. Hvis der er uove­r­ens­stem­mel­ser i regn­skabs­fø­rin­gen for det enkelte spil, som ikke kan veri­fi­ce­res uden for stort besvær, gæl­der det tal, der angi­ver de opnå­ede spil­po­int, med­min­dre dette tal helt klart er fejl­ag­tigt.

  5. Som udgangs­punkt bør regn­skabs­fejl ret­tes uden straf. Hvis antal­let af fejl er sær­lig stort, eller fejl­ene besvær­lig­gør den almin­de­lige afvik­ling af tur­ne­rin­gen, kan tur­ne­rings­le­de­ren efter eget skøn straffe sådanne fejl med et stan­dard­fradrag (se § 211B), men altid kun efter for­ud­gå­ende advar­sel (se § X90C).

*) Tur­ne­rings­le­de­ren bør dog ved mod­ta­gel­sen af et regn­skab så vidt muligt sikre sig, at regn­ska­bet er udfyldt kom­plet, men und­la­delse heraf fri­ta­ger ikke spil­lerne for straf.

§ 262. Elek­tro­nisk resul­ta­top­sam­ling

Når der bru­ges elek­tro­nisk resul­ta­top­sam­ling i ste­det for papir­regn­ska­ber til udreg­ning af hol­dre­sul­ta­ter, til mul­ti­hold­be­reg­ning eller til par­regn­skab, erstat­tes bestem­mel­serne i § 261 af bestem­mel­serne i denne para­graf.

A. Run­dens begyn­delse

Ved run­dens begyn­delse bør spil­lerne bruge ind­tast­nings­en­he­dens oplys­nin­ger til at bekræfte, at de sid­der rig­tigt.

B. Hvert enkelt spil

  1. Spil­lerne bør ind­ta­ste resul­ta­tet af hvert spil, umid­del­bart efter at der er opnået enig­hed om resul­ta­tet. Hvis en tur­ne­rings­le­der­af­gø­relse afven­tes, ind­ta­stes det resul­tat, der blev opnået ved bor­det. [2019]

  2. En spil­ler fra den ene side, typisk Nord, ind­ta­ster resul­ta­tet af spil­let. Det dre­jer sig om:

    1. num­mer på spil­let,

    2. kon­trak­ten, her­un­der spil­fø­rer og om kon­trak­ten var doblet eller redoblet,

    3. antal vundne stik,

    4. enhver anden oplys­ning, der kræ­ves opgi­vet.

  3. En spil­ler fra den anden side, typisk Øst, bekræf­ter rig­tig­he­den af de ind­ta­stede oplys­nin­ger.

  4. Som udgangs­punkt bør regn­skabs­fejl ret­tes uden straf. Hvis antal­let af fejl er sær­lig stort, eller fejl­ene besvær­lig­gør den almin­de­lige afvik­ling af tur­ne­rin­gen, kan tur­ne­rings­le­de­ren efter eget skøn straffe sådanne fejl med et stan­dard­fradrag (se § 211B), men altid kun efter for­ud­gå­ende advar­sel (se § X90C).

C. Run­dens afslut­ning

  1. Når run­dens sid­ste spil er ind­ta­stet, skal begge sider for­visse sig om, at der ikke mang­ler ind­tast­nin­ger, inden de for­la­der bor­det.

  2. Over­træ­delse af § 262C1 straf­fes med advar­sel (se § X90C); ved gen­ta­gel­ses­til­fælde et stan­dard­fradrag (se § 211B). Hvis der er tale om den sid­ste runde i en sek­tion, kan der dog straf­fes med et stan­dard­fradrag uden for­ud­gå­ende advar­sel, hvis spil­le­ren for­la­der spil­le­lo­ka­let, inden resul­ta­tet er regi­stre­ret.

For­ord

»DBf’s tur­ne­rings­be­stem­mel­ser – hånd­bog for tur­ne­rings­le­dere«, også kal­det Tur­ne­rings­le­der­hånd­bo­gen, er en del af DBf’s tur­ne­rings­be­stem­mel­ser, som er et sæt bestem­mel­ser, der er nød­ven­dige for at afvikle en brid­ge­tur­ne­ring, men som ikke frem­går – og i mange til­fælde hel­ler ikke bør fremgå – af brid­ge­lovene. Tur­ne­rings­be­stem­mel­ser omfat­ter reg­ler for bl.a. brug af kun­stige syste­mer, brug af Stop og Alert, bereg­ning af resul­ta­ter og stil­lin­ger samt straf­po­int ved diverse stan­dard­for­se­el­ser. For den enkelte tur­ne­ring fast­læg­ger tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren des­u­den pro­po­si­tio­ner, der bl.a. defi­ne­rer tur­ne­rings­for­mat, til­mel­dings­be­tin­gel­ser, sub­sti­tut­reg­ler samt evt. sær­lige system­be­græns­nin­ger.

Spil­ler­hånd­bo­gen inde­hol­der den del af tur­ne­rings­be­stem­mel­serne, som har dag­lig inter­esse for spil­lere, og som alle spil­lere der­for bør have kend­skab til. Tur­ne­rings­le­der­hånd­bo­gen inde­hol­der den del af tur­ne­rings­be­stem­mel­serne, som pri­mært er af inter­esse for tur­ne­rings­le­dere, her­un­der bl.a. regn­sk­ab­s­tek­ni­ske reg­ler, reg­ler for straf­po­int, sub­sti­tut­reg­ler samt appel­pro­ce­du­rer.

Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren har fri­hed til at til­passe bestem­mel­serne til den kon­krete tur­ne­ring. For mange bestem­mel­ser i Tur­ne­rings­le­der­hånd­bo­gen vil det måske være rele­vant – især i klub­berne – at defi­nere løsere reg­ler; fx kan man vælge at anlægge en mil­dere linje angå­ende straf­po­int, og måske en meget fri linje angå­ende sub­sti­tut­reg­ler. Dog kan reg­lerne om appel­in­stan­ser ikke fravi­ges.

DBf’s tur­ne­rings­be­stem­mel­ser udfor­mes af Tur­ne­rings­ko­mi­teen og Lov­kom­mis­sio­nen. Tur­ne­rings­be­stem­mel­serne kan down­lo­a­des fra DBf’s web­s­ite, eller de kan stu­de­res i en online-udgave på DBf’s web­s­ite.

Dan­marks Brid­ge­for­bund