Gyl­dig fra 1. sep­tem­ber 2026

Syste­mer og kon­ven­tio­ner

§ 101. Til­ladte mak­ker­af­ta­ler

A. Hold­t­ur­ne­rin­ger

I hold­t­ur­ne­rin­ger er alle syste­mer og mak­ker­af­ta­ler til­ladt. Hold­t­ur­ne­rin­ger med færre end 16 spil pr. runde behand­les i denne for­bin­delse som par­tur­ne­rin­ger (se § 101B). [2010]

B. Par­tur­ne­rin­ger og enkelt­mands­tur­ne­rin­ger

I par­tur­ne­rin­ger og enkelt­mands­tur­ne­rin­ger er åbent for­svar-afta­ler (§ 102) og høj­kun­stige syste­mer (§ 103) ikke til­ladt.

C. Defi­ni­tio­ner af en hånds styrke [2014]

Når system­reg­lerne refe­re­rer til en hånds styrke, anven­des beteg­nel­sen »point« om hån­dens styrke i hon­nør­po­int med et til­læg på 1, hvis hån­den har et andet for­de­lings­møn­ster end (4333), (4432) eller (5332). I for­hold til system­reg­lerne kan ekstra god for­de­ling, mel­lem­kort, pla­ce­ring af hon­nø­rer, zone­stil­ling osv. ikke med­ta­ges i vur­de­rin­gen.

§ 102. Åbent for­svar-afta­ler

A. Defi­ni­tion

Som åbent for­svar-afta­ler defi­ne­res føl­gende:

  1. En åbnings­mel­ding fra 2♣ til 3♠, som kan afgi­ves med min­dre end 10 point, og som ikke lover mindst 4 kort i en bestemt farve. Der gæl­der dog føl­gende und­ta­gel­ser:

    1. Hvis der loves mindst 4 kort i samme bestemte farve, fx , når mel­din­gen afgi­ves med min­dre end 10 point, og der ellers loves mindst 13 point, er der ikke tale om en åbent for­svar-aftale.

    2. Hvis en åbning 2♣ eller 2 viser en svag 2-åbning i enten eller ♠ og der­u­d­over evt. visse vari­an­ter med mindst 16 point, er der ikke tale om en åbent for­svar-aftale. [2014]

  2. En direkte ind­mel­ding på en natur­lig*) far­ve­åb­ning på 1-trin­net, som ikke lover mindst 4 kort i en bestemt farve.**) Dette gæl­der på alle niveauer. Der gæl­der dog føl­gende und­ta­gel­ser:

    1. En natur­lig*) ind­mel­ding i sans er ikke en åbent for­svar-aftale.

    2. En ind­mel­ding i sans, som viser en oplys­nings­dob­ling, er ikke en åbent for­svar-aftale. [2020]

    3. Et cue­bid (over­mel­ding), som lover mindst 16 point, er ikke en åbent for­svar-aftale. [2020]

    4. Et springcu­e­bid i mod­stan­der­nes åbnings­farve, som beder mak­ker melde 3ut med hold i mod­stan­der­nes åbnings­farve, er ikke en åbent for­svar-aftale.

  3. En 2-far­vet mel­ding på 2- eller 3-trin­net, som kan afgi­ves med min­dre end 10 point, og hvor der kan være 3 eller færre kort i en af de far­ver, der vises (eller poten­ti­elt vises). »Mel­ding« i denne sam­men­hæng bety­der enten

    1. åbning eller

    2. ind­mel­ding, efter at mod­par­ten har åbnet natur­ligt*) på 1-trin­net.

B. For­svar­s­af­ta­ler, som aldrig er åbent for­svar-afta­ler

Ingen aftale reg­nes som åbent for­svar-aftale (§ 102A er ikke i kraft), når den i sig selv er et for­svar mod:

  1. åbnin­ger, der er krav for mindst en runde, og som ikke er natur­lige*), eller [2014]

  2. åbent for­svar-afta­ler, eller

  3. høj­kun­stige syste­mer (§ 103).

C. Mod­stan­der­nes ret­tig­he­der

Det er under mel­de­pe­ri­o­den og spil­le­pe­ri­o­den til­ladt at se i den del af egne system­no­ter, der ved­rø­rer for­svar mod mod­stan­der­nes åbent for­svar-afta­ler, når man er i tur.***)

D. Ingen aftale [2014]

Hvis en spil­ler afgi­ver en mel­ding, som par­ret ikke har nogen aftale om, gør den der­ved opstå­ede fler­ty­dig­hed ikke mel­din­gen til en åbent for­svar-aftale (fx hvis en spil­ler mel­der 2♣ ind efter MTH’s 1♣-åbning, og det ikke er aftalt, om mel­din­gen er et Micha­els Cue­bid eller en natur­lig ind­mel­ding).


*) Jf. § 131E; i denne sam­men­hæng reg­nes en 1♣-åbning, der ikke er krav for en runde, dog også for natur­lig, selv om den kan afgi­ves med double­ton eller sing­le­ton i klør, når der ikke er til­stræk­ke­lig for­de­ling til at åbne i en anden farve. Det samme gæl­der en 1-åbning visende ruder­farve eller jævn hånd i et stærkt klør­sy­stem (og til­sva­rende for en 1♣-åbning i et stærkt ruder­sy­stem). [2020]
**) Hvis en mel­ding viser mere end én farve, og mindst en af far­verne er kendt, er der ikke tale om en åbent for­svar-aftale.
***) Jf. den ret, som § 40B2b giver den regu­le­rende myn­dig­hed til at udforme sådanne bestem­mel­ser.

§ 103. Høj­kun­stige syste­mer

A. Defi­ni­tion

  1. Et system er høj­kun­stigt, hvis det opfyl­der mindst en af disse betin­gel­ser:

    1. Pas som åbnings­mel­ding kan inde­holde en hånd af mindst samme styrke, som gene­relt er accep­ta­bel til en åbning på 1-trin­net.

    2. En åbning på 1-trin­net kan være sva­gere end åbnin­gen pas.

    3. En åbning på 1-trin­net i 1. eller 2. hånd lover ikke system­mæs­sigt mindst 8 point. [2025]

    4. En åbning på 1-trin­net er tve­ty­dig visende enten kort­hed eller længde i en bestemt farve.

    5. En åbning på 1-trin­net er tve­ty­dig visende enten længde i én farve eller længde i en anden farve, såle­des at ingen af de to mulige far­ver er kendt med sik­ker­hed, fx åbning 1 viser enten fem hjer­ter eller fem spar, men se § 103A2. [2026]

  2. § 103A1e fin­der ikke anven­delse for åbning 1♣/ i føl­gende til­fælde:

    1. Åbning 1♣/ i et system, hvor enten åbning 1♣ eller 1 viser mindst 13 point med vil­kår­lig for­de­ling. [2012]

    2. Åbning 1 visende enten ruder- eller klør­farve, når åbning 1♣ er tve­ty­dig visende enten en stærk hånd eller en svag sans. [2020]

B. For­svar mod høj­kun­stige syste­mer

  1. Par, der ikke spil­ler høj­kun­stige syste­mer, har som et led i deres for­svar mod et høj­kun­stigt system lov at ændre deres system – inklu­sive syste­mets åbnings­mel­din­ger. Dog må der ikke i et sådant for­svar intro­du­ce­res en »stærk« pas i før­ste hånd (jf. § 103A1a).

  2. Par, der spil­ler et høj­kun­stigt system, må ikke ændre deres høj­kun­stige åbnings­mel­din­ger som et led i et for­svar mod for­sva­ret. Mødes to par, der begge spil­ler høj­kun­stige syste­mer, må ingen af par­rene ændre nogen åbnings­mel­ding som et led i et for­svar eller et for­svar mod for­sva­ret.

C. Mod­stan­der­nes ret­tig­he­der

  1. Det er under mel­de­pe­ri­o­den og spil­le­pe­ri­o­den til­ladt at se i den del af egne system­no­ter, der ved­rø­rer for­svar mod mod­stan­der­nes høj­kun­stige syste­mer, når man er i tur.*)

  2. I en hold­kamp, hvor der på det ene hold (men ikke begge) er til­meldt et par med et høj­kun­stigt system, har dette holds mod­stan­dere ret til at pla­cere sig sidst i enhver runde (halv­leg). [2025]


*) Jf. den ret, som § 40B2b giver den regu­le­rende myn­dig­hed til at udforme sådanne bestem­mel­ser.

§ 104. (Udgået)

System­kort

§ 111. Brug af system­kort

A. Frem­læg­gelse af system­kort

  1. Ved hver run­des begyn­delse skal hvert par uop­for­dret frem­lægge to ens, læse­lige og kor­rekt udfyldte offi­ci­elle system­kort til mod­stan­der­nes ori­en­te­ring i hele run­den. Dette gæl­der også, hvis par­ret på for­hånd har frem­sendt system­kor­tet til mod­stan­derne eller til tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren i over­ens­stem­melse med tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner.

  2. System­kor­tet er nor­malt til­stræk­ke­lig system­be­skri­velse.

  3. Ved run­dens start bør alle fire spil­lere sikre sig, at der ikke lig­ger uved­kom­mende system­kort ved bor­det, fx et system­kort, som et andet par har glemt. Hvis der alli­ge­vel lig­ger uved­kom­mende system­kort på bor­det, og en spil­ler her­ved bli­ver mis­in­for­me­ret, reg­nes mod­stan­derne nor­malt som ansvar­lige for fejlen. [2023]

B. Til­ladte system­kort

  1. Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren kan i tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner fast­lægge bestem­mel­ser om, hvilke af føl­gende system­kort der kan bru­ges:

    1. DBf’s par­tur­ne­rings­sy­stem­kort (»de små«).

    2. DBf’s hold­t­ur­ne­rings­sy­stem­kort (»de store«).

    3. WBF’s system­kort.

  2. Med­min­dre tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren i tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner har fast­lagt andre bestem­mel­ser, skal DBf’s par­tur­ne­rings­sy­stem­kort (»de små«) bru­ges.

  3. System­kort må kun bru­ges i de udga­ver, der frem­går af de gæl­dende vej­led­nin­ger for de pågæl­dende system­kort.

§ 112. Udfyl­delse af system­kort

A. Angi­velse af kon­ven­tio­ner

  1. Kon­ven­tio­ner kan beteg­nes med et sær­ligt navn, hvis dette er almin­de­ligt kendt og giver en klar defi­ni­tion på kon­ven­tio­nen.

  2. Hvis en kon­ven­tion ikke er almin­de­ligt kendt, bør man beskrive kon­ven­tio­nen på system­kor­tet frem for at angive dens navn, hvis det er muligt på den plads, der er til rådig­hed. [2017]

  3. Oplys­ning af en kon­ven­tion ved dens navn fri­ta­ger ikke par­ret for at for­klare betyd­nin­gen af mel­din­ger hørende til kon­ven­tio­nen, når mod­par­ten spør­ger herom.

B. Bluf­f­mel­din­ger [2009]

  1. Fre­kven­sen af bluf­f­mel­din­ger for den enkelte spil­ler skal oply­ses på system­kor­tet. I mod­sat fald kan anven­delse af § 40B5 (sær­lige oplys­nin­ger fra mak­ker­af­tale eller mak­ker­skab­ser­fa­ring) komme på tale.

  2. Føl­gende stan­dar­di­se­rede udtryk kan benyt­tes til angi­velse af bluf­f­hyp­pig­hed:

    1. »Ofte« dæk­ker 1 bluff pr. 100 spil eller oftere.

    2. »Sjæl­dent« dæk­ker 1 bluff pr. 100-1000 spil.

    3. »Aldrig« dæk­ker 1 bluff pr. 1000 spil eller sjæld­nere.

C. For­kert udfyldt system­kort

Hvis syste­met eller mak­ker­af­ta­lerne er man­gel­fuldt eller for­kert oplyst, kan tur­ne­rings­le­de­ren justere scoren (jf. § 40B3 (mang­lende eller for­kerte oplys­nin­ger om mak­ker­af­ta­ler)) og i grovere til­fælde idømme straf for fejl i frem­gangs­må­den (§ 90).

§ 113. DBf’s par­tur­ne­rings­sy­stem­kort

A. Udfyl­delse af system­kort

  1. System­kor­tet skal udfyl­des i over­ens­stem­melse med DBf’s vej­led­ning for system­kor­tet.

  2. System­kor­tet skal udvise det lay­out og for­mat, som DBf fast­læg­ger. Der­for bør system­kor­tet frem­stil­les på en af føl­gende måder:

    1. Ved udfyl­delse af et trykt system­kort leve­ret af DBf.

    2. Ved elek­tro­nisk redi­ge­ring af et ori­gi­nal­do­ku­ment stil­let til rådig­hed af DBf, uden at der fore­ta­ges ændrin­ger i lay­out eller skrift­stør­relse.

    3. Ved brug af et redi­ge­rings­værk­tøj stil­let til rådig­hed af DBf.

B. Kom­plet udfyldt system­kort [2009]

  1. Samt­lige rubrik­ker på system­kor­tet ved­rø­rende mel­din­ger og mod­spils­af­ta­ler skal nor­malt udfyl­des. En rubrik bør kun være uud­fyldt, hvis par­ret ikke har nogen mak­ker­af­tale ved­rø­rende den pågæl­dende mel­ding eller mod­spils­si­tu­a­tion.

  2. Såfremt en rubrik ikke lev­ner til­stræk­ke­lig plads til en fyl­dest­gø­rende beskri­velse af mak­ker­af­ta­lerne, skal par­ret bestræbe sig sær­ligt på at beskrive de afta­ler, som det er mest væsent­ligt for mod­stan­derne at kende til på for­hånd, pri­mært base­ret på sand­syn­lig­he­den for, at det pågæl­dende mel­de­for­løb opstår og at mod­stan­derne vil have inter­esse i at blande sig i mel­de­for­lø­bet.

  3. For samt­lige kort­kom­bi­na­tio­ner på system­kor­tet skal mulige valg af åbnings­ud­spil inden for par­rets mak­ker­af­ta­ler angi­ves.

C. Sprog

System­kor­tet skal udfyl­des på dansk (idet det dog er til­ladt at bruge uden­land­ske ter­mer, der ind­går i dansk brid­ge­ter­mi­no­logi).

§ 114. DBf’s hold­t­ur­ne­rings­sy­stem­kort

Når tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner til­la­der brug af DBf’s hold­t­ur­ne­rings­sy­stem­kort, og dette bru­ges, skal system­kor­tet og en evt. sup­ple­rende beskri­velse til­sam­men fyl­dest­gø­rende beskrive alle mak­ker­af­ta­ler, som det kan være væsent­ligt for mod­stan­derne at kende til på for­hånd.

A. Udfyl­delse af system­kort

  1. System­kor­tet skal udfyl­des i over­ens­stem­melse med DBf’s vej­led­ning for system­kor­tet.

  2. System­kor­tet skal udfyl­des ved elek­tro­nisk redi­ge­ring af et ori­gi­nal­do­ku­ment stil­let til rådig­hed af DBf, uden at der fore­ta­ges andre lay­outæn­drin­ger end dem, der frem­går af vej­led­nin­gen.

B. Sup­ple­rende beskri­velse

Hvis der udfor­mes en sup­ple­rende beskri­velse, skal denne over­holde føl­gende:

  1. Den sup­ple­rende beskri­velse skal bestå af (højst) to let læse­lige A4-sider med sup­ple­rende oplys­nin­ger.

  2. Den sup­ple­rende beskri­velse skal frem­stil­les ved elek­tro­nisk redi­ge­ring.

C. Sprog

System­kor­tet og en evt. sup­ple­rende beskri­velse skal udfyl­des på dansk (idet det dog er til­ladt at bruge uden­land­ske ter­mer, der ind­går i dansk brid­ge­ter­mi­no­logi).

D. Mel­din­ger, som kan kræve sær­ligt for­svar [2010]

Rubrik­ken »Mel­din­ger, som kan kræve sær­ligt for­svar« skal udfyl­des sær­lig omhyg­ge­ligt (se DBf’s vej­led­ning for system­kor­tet).

  1. Alle åbent for­svar-afta­ler (jf. § 102) skal fremgå tyde­ligt, også selv om de er almin­de­ligt kendte. Multi 2 (eller 2♣) skal også fremgå, hvis den benyt­tes. En åbent for­svar-aftale, som ikke frem­går tyde­ligt af rubrik­ken, sidestil­les med en ulov­lig mak­ker­af­tale (§ 40B4). [2022]

  2. Det øvrige ind­hold af rubrik­ken skal være nøje udvalgt, såle­des at mod­stan­derne er bedst muligt stil­let i for­hold til at for­be­rede sig på syste­met. Se DBf’s vej­led­ning for system­kor­tet for en nær­mere beskri­velse af, hvilke afta­ler der bør inklu­de­res, og hvilke der bør eller skal fra­væl­ges.

§ 115. WBF’s system­kort [2009]

Når tur­ne­rin­gens pro­po­si­tio­ner til­la­der brug af WBF’s system­kort, og dette bru­ges, skal system­kor­tet og en evt. sup­ple­rende beskri­velse til­sam­men fyl­dest­gø­rende beskrive alle mak­ker­af­ta­ler, som det kan være væsent­ligt for mod­stan­derne at kende til på for­hånd.

A. Udfyl­delse af system­kort

  1. System­kor­tet skal udfyl­des i over­ens­stem­melse med enten:

    1. WBF’s vej­led­ning for system­kor­tet, eller

    2. en tænkt engelsk over­sæt­telse af vej­led­nin­gen for DBf’s hold­t­ur­ne­rings­sy­stem­kort (§ 114).

  2. System­kor­tet skal frem­stil­les på en af føl­gende måder:

    1. ved elek­tro­nisk redi­ge­ring af et ori­gi­nal­do­ku­ment stil­let til rådig­hed af WBF, uden at der fore­ta­ges andre lay­outæn­drin­ger end dem, der frem­går af vej­led­nin­gen, eller

    2. ved brug af et redi­ge­rings­værk­tøj stil­let til rådig­hed af WBF.

B. Sup­ple­rende beskri­velse

  1. Den sup­ple­rende beskri­velse skal udfyl­des over­sku­e­ligt og i over­ens­stem­melse med enten:

    1. WBF’s vej­led­ning for system­kor­tet, eller

    2. en tænkt engelsk over­sæt­telse af vej­led­nin­gen for DBf’s hold­t­ur­ne­rings­sy­stem­kort (§ 114).

  2. Den sup­ple­rende beskri­velse skal frem­stil­les ved elek­tro­nisk redi­ge­ring.

C. Sprog

System­kor­tet og en evt. sup­ple­rende beskri­velse skal udfor­mes på engelsk.

Pro­ce­du­rer for mel­din­ger og spil

§ 121. Mel­de­kas­ser

A. Anbrin­gelse af mel­dings­kort

  1. Spil­le­ren anbrin­ger de frem­tagne mel­dings­kort foran sig vendt mod bor­dets cen­trum. Mel­dings­kor­tene pla­ce­res efter­hån­den i en vel­ord­net lige række fra ven­stre mod højre med kor­tene del­vist dæk­kende hin­an­den, men dog såle­des at tid­li­gere afgivne mel­din­ger er klart syn­lige.

  2. Enhver afgi­vet mel­ding skal ligge klart syn­lig, og en uord­net række mel­din­ger skal straks ord­nes af spil­le­ren. En på fejl­ag­tig vis syn­lig eller skjult mel­ding kan give anled­ning til juste­ret score (§ 12C), hvis tur­ne­rings­le­de­ren skøn­ner, at en mod­stan­der er vild­ledt heraf.

B. Mel­de­for­lø­bets afslut­ning

Når mel­de­for­lø­bet er forbi, bli­ver mel­dings­kor­tene lig­gende, ind­til åbnings­ud­spil­let er vendt, hvor­ef­ter de læg­ges til­bage i mel­de­kas­serne. Hvis spil­let er et pas­spil, læg­ges mel­dings­kor­tene til­bage i mel­de­kas­serne, så snart alle spil­lerne har haft tid til at se de fire pas­mel­din­ger.

C. Afgi­velse af mel­din­ger

  1. Spil­le­ren skal bestemme sin mel­ding, inden spil­le­ren rører ved noget kort i kas­sen. Hvis spil­le­ren berø­rer et eller flere mel­dings­kort uden at afgive den pågæl­dende mel­ding, kan det give mak­ker ube­fø­jede oplys­nin­ger (§ 16B).

  2. En mel­ding anses for afgi­vet, hvis mel­dings­kor­tet er taget ud af kas­sen i den tyde­lige hen­sigt at afgive en mel­ding (se dog § 124C4 ved brug af skærme). Hvis den mel­ding, der fak­tisk blev taget frem, ikke var den ønskede, gæl­der § 25A.

  3. Hvis en spil­ler fjer­ner et eller flere mel­dings­kort i den hen­sigt at melde pas, anses spil­le­ren for fak­tisk at have meldt pas. [2019]

D. Spil­lere med fysi­ske han­di­cap

Tur­ne­rings­le­de­ren skal efter eget skøn og på lem­pe­lig måde lette del­ta­gelse for spil­lere, der af fysi­ske årsa­ger klart hin­dres eller bela­stes ved brug af mel­de­kas­ser.

§ 122. Obliga­to­ri­ske pau­ser

A. Før­ste mel­der­unde

I før­ste mel­der­unde bør enhver spil­ler holde en pause på mindst 3 sekun­der, inden mel­din­gen afgi­ves.

B. Åbnings­mel­din­ger over 1-trin­net og spring­mel­din­ger

  1. Efter en åbnings­mel­ding på 2-trin­net eller højere samt efter en spring­mel­ding må mod­stan­de­ren, der nu er i tur, ikke afgive sin mel­ding, før der er gået ca. 10 sekun­der efter den fore­gå­ende mel­ding.

  2. Hvis mod­stan­de­ren i tur mel­der, før de 10 sekun­der er gået, eller tager en ekstra tæn­ke­pause, kan anven­delse af § 16B (ube­fø­jede oplys­nin­ger fra mak­ker) komme på tale.

C. Ved brug af skærme

Ved brug af skærme er der ingen obliga­to­ri­ske pau­ser i mel­de­for­lø­bet. § 122A og § 122B anven­des såle­des ikke.

D. Efter åbnings­ud­spil­let

Efter åbnings­ud­spil­let bør spil­fø­rer holde en pause på mindst 10 sekun­der inden sit før­ste til­spil fra bor­det.

§ 123. Stop-pro­ce­du­ren

A. For­mål

En spil­ler, der afgi­ver en åbnings­mel­ding på 2-trin­net eller højere eller en spring­mel­ding, skal erin­dre mod­stan­de­ren til ven­stre om den efter­føl­gende obliga­to­ri­ske pause (se § 122B) ved hjælp af stop-pro­ce­du­ren.

B. Pro­ce­du­ren [2012]

  1. Spil­le­ren, der afgi­ver en mel­ding, som kræ­ver stop (§ 123A), gør som føl­ger:

    1. Når der bru­ges mel­de­kas­ser, frem­vi­ser spil­le­ren stop­skil­tet og afgi­ver der­ef­ter sin mel­ding.

    2. Når der ikke bru­ges mel­de­kas­ser, siger spil­le­ren »Stop!« umid­del­bart før mel­din­gen.

  2. Efter cirka 10 sekun­der fjer­ner spil­le­ren stop­skil­tet (eller siger »vær­sgo« eller lig­nende, hvis stop­skil­tet ikke blev brugt).

  3. Først her­ef­ter må næste spil­ler afgive sin mel­ding. Hvis spil­le­ren, der har brugt stop, efter en peri­ode væsent­ligt læn­gere end 10 sekun­der ikke har givet næste spil­ler sig­nal til at melde (jf. § 123B2), reg­nes det dog ikke for et lov­brud, hvis næste spil­ler her­ef­ter mel­der uden at afvente et sådant sig­nal.

C. Ure­gel­mæs­sig­he­der

  1. Hvis en spil­ler ikke bru­ger stop i for­bin­delse med en spring­mel­ding, eller hvis spil­le­ren fjer­ner stop­skil­tet for tid­ligt, bør mod­stan­de­ren i tur alli­ge­vel holde den obliga­to­ri­ske pause.

    1. Hvis mod­stan­de­rens pause ikke er påfal­dende kor­tere eller læn­gere end 10 sekun­der, skal § 16B (ube­fø­jede oplys­nin­ger fra mak­ker) ikke anven­des.

    2. Hvis mod­stan­de­rens pause er påfal­dende kor­tere end 10 sekun­der, kan § 16B (ube­fø­jede oplys­nin­ger fra mak­ker) komme på tale. Hvis et lov­brud i den anled­ning fører til juste­ret score, bør tur­ne­rings­le­de­ren des­u­den idømme en straf for den for­kerte brug af stop. [2017]

    3. Hvis mod­stan­de­rens pause er påfal­dende læn­gere end 10 sekun­der, og tur­ne­rings­le­de­ren der­for skøn­ner, at mang­lende brug af stop ikke havde ind­fly­delse på pau­sen, anven­des § 16B (ube­fø­jede oplys­nin­ger fra mak­ker) på sæd­van­lig vis.

  2. En spil­ler, der bru­ger stop ved en fejl­ta­gelse, er ikke der­ved for­plig­tet til at afgive en spring­mel­ding, men anven­delse af § 16B (ube­fø­jede oplys­nin­ger) kan komme på tale.

  3. Hvis en spil­ler, der ikke er i tur, bru­ger stop, betrag­tes dette ikke som mel­ding uden for tur. Spil­le­ren tager stop­skil­tet til­bage uden yder­li­gere berig­ti­gelse; dog kan anven­delse af § 16B (ube­fø­jede oplys­nin­ger) komme på tale.

D. Ved brug af skærme

Stop-pro­ce­du­ren bru­ges ikke ved brug af skærme.

§ 124. Pro­ce­dure for mel­din­ger og spil ved brug af skærme

A. Skær­mens pla­ce­ring og spil­ler­nes sær­lige rol­ler

  1. Skær­men pla­ce­res dia­go­nalt hen over bor­det, såle­des at Nord og Øst er skærm­fæl­ler, og Syd og Vest er skærm­fæl­ler.

  2. Det er Nords ansvar at pla­cere kort­map­pen kor­rekt på slæ­den (mel­de­bak­ken) og at fjerne kort­map­pen igen efter spil­let.

B. Påbe­gyn­delse af nyt spil

  1. Ved star­ten af et nyt spil pla­ce­rer Nord kort­map­pen på slæ­den.

  2. Skær­men luk­kes (og for­bli­ver luk­ket under hele mel­de­pe­ri­o­den), så slæ­den kan sky­des frem og til­bage under skær­men.

  3. Her­ef­ter tager spil­lerne deres kort fra kort­map­pen.

C. Afgi­velse af mel­din­ger

  1. Mel­din­gerne afgi­ves ved brug af mel­de­kas­ser­nes mel­dings­kort. Spil­le­ren pla­ce­rer sin mel­ding ud for sit ver­dens­hjørne på slæ­den, som er pla­ce­ret, så mel­din­gerne kun kan ses på spil­le­rens side af skær­men.

  2. En spil­lers før­ste mel­ding bør pla­ce­res helt til ven­stre på spil­le­rens del af slæ­den. De næste mel­din­ger pla­ce­res, såle­des at de ord­net over­lap­per hin­an­den mod højre.

  3. Spil­lerne bør anstrenge sig mest muligt for at afgive mel­din­gerne så lyd­løst som muligt.

  4. En mel­ding reg­nes for afgi­vet, når mel­dings­kor­tet er pla­ce­ret på slæ­den og slup­pet. Hvis en spil­ler fjer­ner sine mel­dings­kort og til­sy­ne­la­dende der­med har haft til hen­sigt at passe, reg­nes spil­le­ren for at have meldt pas. [2016]

  5. Når de to spil­lere på samme side af skær­men har afgi­vet deres mel­din­ger, eller efter kort­gi­ve­rens før­ste mel­ding, når Øst eller Vest er kort­gi­ver, skub­ber Nord eller Syd slæ­den over på den anden side af skær­men, så den kun er syn­lig for de to spil­lere på den anden side. Disse afgi­ver på samme vis deres mel­din­ger, og slæ­den skub­bes til­bage igen. Pro­ce­du­ren gen­ta­ges, ind­til mel­de­for­lø­bet er slut.

  6. Hver spil­ler har selv ansvar for, at spil­le­ren kan se hele mel­de­for­lø­bet, når slæ­den befin­der sig på spil­le­rens side af skær­men. [2020]

  7. Hvis en eller begge skærm­fæl­ler afgi­ver deres mel­din­ger hur­tigt, er det kor­rekt at for­sinke slæ­den, så tem­poet fore­kom­mer til­fæl­digt for spil­lerne på den anden side af skær­men. Nord eller Syd gør dette ved at vente med at sende slæ­den over på den anden side af skær­men, efter at Øst eller Vest har meldt. Øst eller Vest gør dette ved at pla­cere mel­dings­kor­tet foran, men ikke på slæ­den. Når slæ­den for­sin­kes på denne måde, bør slæ­den dog ikke opholde sig på spil­ler­nes side af skær­men i mere end cirka 20 sekun­der. [2012]

D. Afslut­ning af mel­de­for­lø­bet [2017]

  1. Når alle fire spil­lere har haft lej­lig­hed til at gen­nemse mel­de­for­lø­bet (sva­rende til ret­ten til at få mel­de­for­lø­bet gen­ta­get jf. § 20C), læg­ger spil­lerne mel­dings­kor­tene til­bage i deres mel­de­kas­ser.

  2. Med­min­dre spil­lerne har aftalt at lade slæ­den blive lig­gende på bor­det under spil­let, fjer­ner spil­fø­rer eller den blinde her­ef­ter slæ­den og pla­ce­rer kort­map­pen midt på bor­det. Det er ikke til­ladt for mod­spil­lerne at fjerne slæ­den. [2017]

E. Spil­le­pe­ri­o­den

  1. Åbnings­ud­spil­let skal fore­ta­ges, før skær­men åbnes. Mod­spil­lerne må ikke åbne skær­men eller bede om, at den åbnes. [2017]

  2. Efter at et lov­ligt udspil er ble­vet vendt, åbnes skær­men til­stræk­ke­ligt til, at alle fire spil­lere kan se bor­dets kort og de kort, som spil­les til hvert stik. [2017]

  3. Hvis en mod­spil­ler viser et kort, og spil­fø­rer på grund af skær­men ikke ser kor­tet, må den blinde gøre opmærk­som på ure­gel­mæs­sig­he­den. [2010]

  4. En spil­ler kan anmode sin skærm­fælle om skrift­ligt at gen­tage mel­de­for­lø­bet, før­ste gang spil­le­ren skal spille et kort (jf. § 41B). Skær­men skal være luk­ket imens.

  5. Hver spil­ler skal være omhyg­ge­lig med at spille sine kort på en ens­ar­tet måde. Kort fra fær­dig­spil­lede stik skal pla­ce­res van­dret eller lodret i over­ens­stem­melse med § 65 (ori­en­te­ring af stik) og med ens­ar­tet afstand mel­lem kor­tene. Over­træ­delse af pro­ce­du­ren for kor­rekt pla­ce­ring af kort kan med­føre straf. [2019]

  6. Når spil­let er afslut­tet, pla­ce­res slæ­den igen på bor­det. [2017]

F. Oplys­ning om mak­ker­af­ta­ler

  1. En spil­ler må se i mod­stan­der­nes system­kort under hele mel­de­pe­ri­o­den. Under spil­le­pe­ri­o­den må en spil­ler kun se i mod­stan­der­nes system­kort, når spil­le­ren er i tur.

  2. På ethvert tids­punkt under mel­de­for­lø­bet kan en spil­ler bede sin skærm­fælle om en for­kla­ring på enhver af begge mod­stan­ders mel­din­ger. Både spørgs­mål og svar afgi­ves skrift­ligt.

  3. Fra mel­de­for­lø­bets start til spil­lets afslut­ning mod­ta­ger spil­lerne alene oplys­nin­ger om betyd­nin­gen af begge mod­stan­de­res mel­din­ger samt mod­spils­af­ta­ler fra skærm­fæl­len. Både spørgs­mål og svar under spil­let bør foregå skrift­ligt, og skær­men bør være luk­ket imens. Efter at sva­ret er givet, åbnes skær­men igen.

  4. Tur­ne­rings­le­de­ren må ikke på en spil­lers vegne stille spørgs­mål om mak­ker­af­ta­ler på den anden side af skær­men før spil­lets afslut­ning. [2016]

  5. Hvis en mis­for­stå­else opstår mel­lem spil­lerne, fordi kom­mu­ni­ka­tio­nen fore­går på anden måde end skrift­lig, og en spil­ler hand­ler på grund­lag af, hvad spil­le­ren fejl­ag­tigt har opfat­tet, skal tur­ne­rings­le­de­ren dømme, at hand­lin­gen er sket på grund­lag af egen mis­for­stå­else (§ 21A). [2018]

G. Til­sku­ere

For­u­den bestem­mel­serne i § 76 gæl­der, at til­sku­ere ikke må pla­cere sig, så de kan se begge sider af skær­men.

§ 125. Berig­ti­gelse af ure­gel­mæs­sig­he­der ved brug af skærme [2010]

A. Ure­gel­mæs­sig­he­der i mel­de­for­lø­bet

  1. En ure­gel­mæs­sig­hed, der kom­mer over på den anden side af skær­men, behand­les efter de rele­vante lov­be­stem­mel­ser, med føl­gende sær­lige bestem­mel­ser:

    1. En util­la­de­lig mel­ding (§ 35) skal ret­tes.

    2. Hvis en spil­ler begår et lov­brud, og spil­le­rens skærm­fælle skub­ber slæ­den over på den anden side af skær­men, uden at ure­gel­mæs­sig­he­den er ble­vet berig­ti­get, anses ure­gel­mæs­sig­he­den for at være accep­te­ret i situ­a­tio­ner, hvor lovene giver den fejl­en­des MTV mulig­hed for at accep­tere ure­gel­mæs­sig­he­den (fx util­stræk­ke­ligt bud (§ 27) eller mel­ding uden for tur (§ 29)). Se § 72C, hvis den ikke-fejl­ende side (i for­hold til ure­gel­mæs­sig­he­den) har for­del af at have skub­bet slæ­den over på den anden side.

  2. Før en ure­gel­mæs­sig­hed sen­des over på den anden side af skær­men, skal den fejl­ende eller den­nes skærm­fælle hen­lede opmærk­som­he­den på ure­gel­mæs­sig­he­den og til­kalde tur­ne­rings­le­de­ren.

    1. Ulov­lige mel­din­ger må ikke accep­te­res og skal ret­tes uden yder­li­gere berig­ti­gelse (men se § 125A1b).

    2. Enhver anden ure­gel­mæs­sig­hed skal berig­ti­ges, og tur­ne­rings­le­de­ren påser, at kun det lov­lige mel­de­for­løb sen­des over på den anden side af skær­men.

    3. Spil­lerne på den anden side må kun blive oplyst om hæn­del­sen, hvis det er påkræ­vet for at anvende de rele­vante lov­be­stem­mel­ser.

B. Åbnings­ud­spil uden for tur

Hvis en spil­ler fore­ta­ger et åbnings­ud­spil uden for tur, bør spil­le­rens skærm­fælle for­søge at for­hin­dre udspil­let. Et åbnings­ud­spil uden for tur med åbent kort behand­les på føl­gende måde:*)

  1. Hvis skær­men ikke er ble­vet åbnet, tages udspil­let til­bage uden yder­li­gere berig­ti­gelse (§ 54 (åbnings­ud­spil uden for tur) er ikke i kraft).

  2. Hvis skær­men er ble­vet åbnet, uden at spil­fø­rer eller den blinde har begået en fejl, og der endnu ikke er spil­let et kort med bil­ledsi­den opad på den anden side af skær­men, anven­des § 54 (som ved spil uden skærme).

  3. Hvis skær­men er ble­vet åbnet ved en fejl af spil­fø­rer eller den blinde, anses spil­fø­rer for at have accep­te­ret udspil­let, og § 54B anven­des. Se § 72C, hvis mod­spil­lerne er ska­det af, at spil­fø­rer eller den blinde åbnede skær­men.

  4. Hvis skær­men er ble­vet åbnet, og begge mod­spil­lere har fore­ta­get et åbnings­ud­spil med åbent kort, står det kor­rekte åbnings­ud­spil ved magt, og det fejl­ag­tigt udspil­lede kort bli­ver et stort straf­kort (§ 50D).

  5. Hvis spil­fø­rer eller den blinde viser bil­ledsi­den af et kort, anven­des § 48 (vist kort af spil­fø­rer).

C. Ube­fø­jede oplys­nin­ger fra tem­pova­ri­a­tio­ner i mel­de­for­lø­bet

  1. Hvis en spil­ler bru­ger mere tid end nor­malt på en mel­ding, er det ikke et lov­brud, hvis spil­le­ren selv hen­le­der opmærk­som­he­den på tem­pova­ri­a­tio­nen.

  2. Hvis en spil­ler på den side af skær­men, der mod­ta­ger slæ­den, mener, at der har været en tem­pova­ri­a­tion, som giver spil­le­rens skærm­fælle ube­fø­jede oplys­nin­ger, bør spil­le­ren gøre opmærk­som på dette jf. § 16B2, inden skær­men åbnes efter åbnings­ud­spil­let.

  3. Hvis en spil­ler ikke i tide hen­le­der opmærk­som­he­den på en tem­pova­ri­a­tion jf. § 125C2, eller hvis skærm­fæl­len til den spil­ler, der begik tem­pova­ri­a­tio­nen, som den før­ste hen­le­der opmærk­som­he­den på tem­pova­ri­a­tio­nen over for alle spil­lerne ved bor­det, bør tur­ne­rings­le­de­ren i tvivls­til­fælde afgøre, at tem­pova­ri­a­tio­nen ikke kunne opfat­tes som bety­dende på den side af skær­men, der modtog slæ­den. [2018]

  4. En for­sin­kelse på højst 20 sekun­der anses ikke for at give ube­fø­jede oplys­nin­ger, med­min­dre for­sin­kel­sen ople­ves som usæd­van­lig, fordi spil­lerne ikke i almin­de­lig­hed har vari­e­ret tem­poet som anbe­fa­let i § 124C6. [2016]


*) Et for­dækt åbnings­ud­spil uden for tur tages til­bage uden til­kal­delse af tur­ne­rings­le­de­ren og uden yder­li­gere berig­ti­gelse.

Aler­t­reg­ler

§ 131. Mel­din­ger, der skal aler­tes

A. For­mål

Oplys­ning om mak­ker­af­ta­ler er af vital betyd­ning. Spil­lerne for­ven­tes at følge reg­ler­nes ånd såvel som deres bog­sta­ve­lige ind­hold. I tvivls­til­fælde bør en mel­ding aler­tes.

B. Gene­relle aler­t­reg­ler

Under hen­syn­ta­gen til und­ta­gel­serne i § 131D skal føl­gende mel­din­ger aler­tes (se dog § 131C om dob­lin­ger):

  1. Mel­din­ger, som ikke er natur­lige (jf. § 131E).

  2. Natur­lige mel­din­ger med en sær­lig betyd­ning, som mod­stan­derne ikke med rime­lig­hed kan for­ven­tes at være opmærk­som på uden alert.

  3. Svar i ny farve, som ikke er mindst krav for en runde, i føl­gende til­fælde:

    1. Med spring over for en vil­kår­lig åbnings­mel­ding.

    2. Med spring over for en vil­kår­lig ind­mel­ding.

    3. Uden spring over for en åbnings­mel­ding i farve på 1-trin­net, hvis sva­rer ikke først har meldt pas.

C. Dob­lin­ger [2020]

Om dob­lin­ger gæl­der føl­gende:

  1. Hvis betyd­nin­gen er oply­sende*), straf, udspils­di­ri­ge­rende af den dob­lede farve eller alment styr­ke­vi­sende,**) skal mel­din­gen aler­tes, hvis der er tale om en mel­ding i før­ste mel­der­unde***) og mod­stan­derne ikke med rime­lig­hed kan for­ven­tes at være opmærk­som på betyd­nin­gen uden alert. Senere i mel­de­for­lø­bet må en sådan dob­ling ikke aler­tes.

  2. Hvis dob­lin­gen har en anden betyd­ning end nævnt i § 131C1, skal dob­lin­gen aler­tes, uan­set hvor­når i mel­de­for­lø­bet den fore­kom­mer (se dog § 131D).

D. På 4-trin­net og der­over

Til de gene­relle reg­ler i § 131B og § 131C gæl­der føl­gende und­ta­gelse: På 4-trin­net eller der­over aler­tes kun, når der er tale om en mel­ding i før­ste mel­der­unde***), der ikke er natur­lig.

E. Natur­lige mel­din­ger

Ved en natur­lig mel­ding for­stås:

  1. Et bud i farve med en af de neden­stå­ende betyd­nin­ger, når der ikke sam­ti­dig loves længde i en anden farve (ud over hvad brid­ge­spil­lere i almin­de­lig­hed anser for oplagt):

    1. Længde i far­ven (mindst 3-farve, når far­ven vises før­ste gang af mak­ker­par­ret).

    2. For­slag om at spille i far­ven, når man selv eller mak­ker tid­li­gere i mel­de­for­lø­bet har vist længde i far­ven.

    3. Hold i far­ven med hen­blik på sans.

  2. Et bud i sans, der er et for­slag om at spille i sans.

  3. En dob­ling, der er et ønske om at spille den dob­lede kon­trakt, eller som lover styrke i den dob­lede farve.

  4. En redob­ling, hvor mak­ker nor­malt for­ven­tes at passe til det redob­lede bud.

  5. En pas, der udtryk­ker vil­lig­hed til at spille den fore­slå­ede kon­trakt.


*) Betyd­nin­gen »oply­sende« anven­des om enhver dob­ling, der som udgangs­punkt beder mak­ker vælge mel­lem de far­ver, der synes rele­vante som trum­f­farve. Dette gæl­der også en nega­tiv dob­ling, selv om den kun viser 4-farve i den umeldte major og ikke lover længde i den umeldte minor.
**) Dette gæl­der også, hvis det ikke er aftalt, hvil­ken af disse betyd­nin­ger der er tale om, eller hvis betyd­nin­gen fx er »tve­ty­digt straf eller oply­sende«.
***) Ind­le­dende pas­mel­din­ger med­reg­nes ikke.

§ 132. Pro­ce­du­ren ved alert

A. Hvor­dan man aler­ter

  1. Plig­ten til at alerte påhvi­ler mak­ke­ren til den spil­ler, som har afgi­vet en mel­ding, der skal aler­tes iht. § 131.

  2. En alert skal afgi­ves, omgå­ende efter at mel­din­gen, der skal aler­tes, er afgi­vet. [2017]

  3. En alert skal afgi­ves ved at banke let i bor­det eller ved at vise et alert­skilt fra mel­de­kas­sen.

  4. Den spil­ler, der aler­ter, har ansva­ret for, at aler­ten fak­tisk bli­ver opfat­tet af begge mod­stan­dere.

  5. Måden, hvorpå en alert afgi­ves, skal være ens­ar­tet (anven­delse af § 16B (ube­fø­jede oplys­nin­ger) kan komme på tale).

B. For­kla­ring af aler­tede mel­din­ger

For­kla­ring på en mel­ding (aler­tet eller ej) må ikke gives, med­min­dre en mod­stan­der anmo­der herom. For­kla­rin­gen bør gives af mak­ke­ren til den spil­ler, der afgav mel­din­gen (se også § 20F (for­kla­ring af mel­din­ger)). Anven­delse af § 16B (ube­fø­jede oplys­nin­ger) kan komme på tale.

C. Ure­gel­mæs­sig­he­der

  1. En fejl­ag­tig alert, en mang­lende alert eller for­håndsa­lert, eller en alert eller for­håndsa­lert, som en mod­stan­der ikke har opfat­tet, sva­rer til en for­kert for­kla­ring og er der­for omfat­tet af fx love­nes § 21 (mel­ding base­ret på mis­in­for­ma­tion), § 40 (mak­ker­af­ta­ler) og § 20F (for­kla­ring af mel­din­ger).

  2. Tur­ne­rings­le­de­ren kan afgøre, at en for­kert slut­ning fore­ta­get af en ruti­ne­ret spil­ler på basis af en mang­lende alert skyl­des spil­le­rens egen mis­for­stå­else (jf. § 21A), hvis spil­le­ren burde indse, at en af mod­stan­der­nes mel­din­ger sand­syn­lig­vis skulle have været aler­tet og ikke blev det, og spil­le­ren risi­kof­rit kunne have søgt yder­li­gere oplys­nin­ger og ikke har gjort dette.

  3. Hvis tur­ne­rings­le­de­ren afgør, at en spil­ler har afgi­vet en mel­ding så hur­tigt, at mod­stan­de­ren ikke med rime­lig­hed kunne nå at alerte den fore­gå­ende mel­ding (jf. § 132A2), har mod­stan­de­ren ikke begået et lov­brud, og § 21B1a (mel­ding base­ret på en mod­stan­ders mis­in­for­ma­tion) kom­mer der­for ikke på tale. [2017]

§ 133. Aler­t­reg­ler ved brug af skærme

Reg­lerne i denne para­graf gæl­der, når der spil­les med skærme.

A. Mel­din­ger, der skal aler­tes

  1. Alle mel­din­ger, der dæk­kes af § 131B, skal aler­tes, med und­ta­gelse af almin­de­lige oplys­nings­dob­lin­ger i før­ste mel­der­unde*).

  2. De sær­lige bestem­mel­ser om dob­lin­ger § 131C samt und­ta­gel­sen i § 131D er ikke i kraft.

B. Hvor­dan man aler­ter

  1. En spil­ler, som afgi­ver en mel­ding, der skal aler­tes, skal alerte mel­din­gen over for skærm­fæl­len.

  2. Når slæ­den kom­mer over på den anden side, skal begge spil­lere straks alerte deres mak­kers mel­ding, såfremt dette er påkræ­vet.

  3. Der aler­tes ved, at alert-kor­tet pla­ce­res klart syn­ligt for skærm­fæl­len. Den spil­ler, der aler­ter, har ansva­ret for, at aler­ten fak­tisk bli­ver opfat­tet af skærm­fæl­len. Her­ef­ter til­ken­de­gi­ver skærm­fæl­len, at aler­ten er opfat­tet. [2019]

  4. Mod­stan­de­ren kan skrift­ligt anmode om en for­kla­ring på den aler­tede mel­ding, og der sva­res i givet fald skrift­ligt (jf. pro­ce­du­ren defi­ne­ret i § 124F).

C. Ure­gel­mæs­sig­he­der

  1. Da en mel­ding bør aler­tes i tvivls­til­fælde, er der ikke nød­ven­dig­vis sket et brud på aler­t­reg­lerne, hvis en mel­ding kun bli­ver aler­tet på den ene side af skær­men.

  2. Hvis der aler­tes på anden måde end bestemt i § 133B3, har den spil­ler, der aler­ter, ansva­ret for, at skærm­fæl­len har opfat­tet aler­ten (jf. § 132A4).


*) Ind­le­dende pas­mel­din­ger med­reg­nes ikke.

§ 134. Spørgs­mål om mak­ker­af­ta­ler [2018]

A. Åben­lyst for­kert for­kla­ring

En ruti­ne­ret spil­ler har ikke ret til berig­ti­gelse, hvis spil­le­ren dra­ger slut­nin­ger på basis af en for­kla­ring (her­un­der en mang­lende alert), som spil­le­ren bør indse er for­kert, og spil­le­ren ikke har søgt yder­li­gere oplys­nin­ger. En fejl­ende side kan dog straf­fes (§ 90B), selv om mod­stan­de­ren på denne måde har mistet ret­ten til berig­ti­gelse.

B. Glemt aftale

  1. Hvis en spil­ler giver udtryk for, at spil­le­ren har glemt par­rets aftale, bør tur­ne­rings­le­de­ren til­lade, at spil­le­ren for­la­der bor­det, hvor­ef­ter spil­le­rens mak­ker rede­gør for par­rets aftale.*) Spil­lerne må ikke benytte denne frem­gangs­måde uden først at til­kalde tur­ne­rings­le­de­ren og få tur­ne­rings­le­de­rens til­la­delse.

  2. Hvis en spil­ler afgi­ver en for­kla­ring, her­un­der at der ikke fore­lig­ger nogen aftale eller at afta­len er uklar, må mod­stan­derne ikke søge afkla­ring hos spil­le­rens mak­ker, og tur­ne­rings­le­de­ren må hel­ler ikke til­lade en sådan frem­gangs­måde.


*) Denne pro­ce­dure benyt­tes ikke ved spil med skærme (se § 124F).

Brid­ge­e­tik

§ 141. Brid­ge­e­tik

Det er et led i tur­ne­rings­brid­gens etik, at en del­ta­ger altid skal stræbe efter at opnå den bedst mulige pla­ce­ring i den kon­kur­rence, der er tale om. For det meste bety­der denne regel, at alle del­ta­gere skal stræbe efter det bedst mulige resul­tat i hvert spil, men hen­sy­net til det sam­lede resul­tat kan under­ti­den have ind­fly­delse på tak­tik­ken i det enkelte spil. Dette giver anled­ning til en række detal­je­rede udlæg­nin­ger:

A. Valg­mu­lig­he­der efter en ure­gel­mæs­sig­hed [2017]

§ 10C3 under­stre­ger, at det er etisk kor­rekt at vælge den mest for­del­ag­tige mulig­hed, når en mod­stan­der har begået en ure­gel­mæs­sig­hed.

B. Til­fæl­digt eller bevidst dår­ligt spil

Det er ikke etisk for­svar­ligt, at en del­ta­ger, der ikke har udsigt til nogen top­pla­ce­ring i en tur­ne­ring, stræ­ber efter et dår­ligt resul­tat i en runde eller kamp for at favo­ri­sere den aktu­elle mod­stan­der. Det er hel­ler ikke etisk for­svar­ligt at spille til­fæl­digt på grund af mang­lende inter­esse i resul­ta­tet.

C. Kva­li­fi­ka­tions­tur­ne­rin­ger

Når en tur­ne­ring giver ret til kva­li­fi­ka­tion til en senere, højere ran­ge­ret tur­ne­ring, fx et slut­spil eller en par­tur­ne­rings­fi­nale, kan det hænde, at en del­ta­ger, der anser sig selv for sik­kert kva­li­fi­ce­ret, fin­der det tak­tisk for­del­ag­tigt at vari­ere sit spil over for for­skel­lige mod­stan­dere for der­ved at øge sand­syn­lig­he­den for, at en anden del­ta­ger, man anser for rela­tivt svag, kva­li­fi­ce­rer sig på bekost­ning af en del­ta­ger, man anser for rela­tivt stærk. Om disse situ­a­tio­ner gæl­der:

  1. Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren bør til­stræbe, fx ved brug af imp-over­før­sel til slut­spil, at sådanne tak­ti­ske over­vej­el­ser ikke får betyd­ning.

  2. Hvis situ­a­tio­nen alli­ge­vel skulle opstå, er det etisk for­svar­ligt for en del­ta­ger at spille tak­tisk som beskre­vet oven­for, når for­må­let er at fremme del­ta­ge­rens egen stil­ling eller mulig­he­der i den igang­væ­rende tur­ne­ring eller i en tur­ne­ring, som den kva­li­fi­ce­rer til.

D. Opgi­velse af cupkamp

Selv når en del­ta­ger i en hold­t­ur­ne­ring efter cup-syste­met er kom­met så langt bagud, at det må anses for håb­løst at vinde kam­pen, er det i fuld over­ens­stem­melse med etik­ken at spille kam­pen til ende. Omvendt er det ikke i strid med etik­ken, at en del­ta­ger opgi­ver videre kamp, når en opgø­relse under­vejs viser en håb­løs stil­ling.

E. Chan­ce­tag­ning begrun­det i stil­lin­gen

Det er etisk for­svar­ligt at lade stil­lin­gen i tur­ne­rin­gen have ind­fly­delse på vur­de­rin­ger af, hvilke chan­cer man skal tage (jf. § 16A2 (spil­ler­nes brug af oplys­nin­ger)).

F. For­sæt­lig ude­bli­velse

Med­min­dre andre bestem­mel­ser er fast­sat for den enkelte tur­ne­ring, er det ikke i over­ens­stem­melse med etik­ken på grund af mang­lende inter­esse at ude­blive fra en hold­kamp eller en runde i en tur­ne­ring for par eller enkelt­per­so­ner.

§ 142. Væd­de­mål [2016]

Hvis man på nogen måde har ind­fly­delse på resul­ta­tet af en tur­ne­ring, må man ikke del­tage i væd­de­mål eller spil (bet­ting), der hand­ler om tur­ne­rin­gens resul­tat eller for­løb. For­bud­det gæl­der for eksem­pel for spil­lere, hold­kap­ta­j­ner, tur­ne­rings­le­dere og arran­gø­rer. Sager om mulige over­træ­del­ser af denne para­graf behand­les af DBf’s Hoved­be­sty­relse.

For­ord

»DBf’s tur­ne­rings­be­stem­mel­ser – hånd­bog for spil­lere«, også kal­det Spil­ler­hånd­bo­gen, er en del af DBf’s tur­ne­rings­be­stem­mel­ser, som er et sæt bestem­mel­ser, der er nød­ven­dige for at afvikle en brid­ge­tur­ne­ring, men som ikke frem­går – og i mange til­fælde hel­ler ikke bør fremgå – af brid­ge­lovene. Tur­ne­rings­be­stem­mel­ser omfat­ter reg­ler for bl.a. brug af kun­stige syste­mer, brug af Stop og Alert, bereg­ning af resul­ta­ter og stil­lin­ger samt straf­po­int ved diverse stan­dard­for­se­el­ser. For den enkelte tur­ne­ring fast­læg­ger tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren des­u­den pro­po­si­tio­ner, der bl.a. defi­ne­rer tur­ne­rings­for­mat, til­mel­dings­be­tin­gel­ser, sub­sti­tut­reg­ler samt evt. sær­lige system­be­græns­nin­ger.

Spil­ler­hånd­bo­gen inde­hol­der den del af tur­ne­rings­be­stem­mel­serne, som har dag­lig inter­esse for spil­lere, og som alle spil­lere der­for bør have kend­skab til. Redak­tions­ud­val­get har iden­ti­fi­ce­ret disse bestem­mel­ser og sam­let dem i Spil­ler­hånd­bo­gen for at udbrede kend­ska­bet mest muligt. Redak­tions­ud­val­get har des­u­den valgt at inklu­dere bestem­mel­serne for brug af skærme, som er rele­vante for alle spil­lere i divi­sions­tur­ne­rin­gen og pokal­slut­spil­let. De mere tur­ne­rings­le­der­tek­ni­ske bestem­mel­ser, som ikke har samme dag­lige inter­esse blandt spil­lere, fin­des i »DBf’s tur­ne­rings­be­stem­mel­ser – hånd­bog for tur­ne­rings­le­dere«.

Tur­ne­rings­ar­ran­gø­ren har fri­hed til at til­passe bestem­mel­serne til den kon­krete tur­ne­ring. For bestem­mel­serne i Spil­ler­hånd­bo­gen vil det måske være rele­vant – især i klub­berne – afhæn­gigt af del­ta­ger­fel­tet at defi­nere løsere eller stram­mere system­be­græns­nin­ger end dem, der anven­des i for­bunds­tur­ne­rin­ger. For de øvrige bestem­mel­ser i Spil­ler­hånd­bo­gen anbe­fa­les det, at de kun til­pas­ses, hvis der er en sær­lig grund her­til, fx hvis der er tale om en begyn­der­tur­ne­ring.

DBf’s tur­ne­rings­be­stem­mel­ser udfor­mes af Tur­ne­rings­ko­mi­teen og Lov­kom­mis­sio­nen. Tur­ne­rings­be­stem­mel­serne kan down­lo­a­des fra DBf’s web­s­ite, eller de kan stu­de­res i en online-udgave på DBf’s web­s­ite.

Dan­marks Brid­ge­for­bund