Forside Indhold Forord Om
1. juli 2009
   
 
 
 
§ 101. Tilladte makkeraftaler
 
A. Holdturneringer
 
I holdturneringer er alle systemer og makkeraftaler tilladt. Holdturneringer med færre end 8 spil pr. runde behandles i denne forbindelse som parturneringer (se § 101B).
 
B. Parturneringer og enkeltmandsturneringer
 
I parturneringer og enkeltmandsturneringer er åbent forsvar-aftaler (§ 102) og højkunstige systemer (§ 103) ikke tilladt.
 
 
 
§ 102. Åbent forsvar-aftaler
 
A. Definition
 
Som åbent forsvar-aftaler defineres følgende:
 
  1. En åbningsmelding fra 2C til 3S, som kan være svag*) og som ikke lover mindst 4 kort i en bestemt farve. Der gælder dog følgende undtagelser:
 
    a. Hvis alle svage*) varianter lover mindst 4 kort i samme bestemte farve, fx H, og alle øvrige varianter er stærke*), er der ikke tale om en åbent forsvar-aftale.
 
    b. Hvis en åbning 2C eller 2D viser en svag*) 2-åbning i enten H eller S og derudover evt. visse stærke*) varianter, er der ikke tale om en åbent forsvar-aftale.
 
  2. En indmelding på en naturlig farveåbning på 1-trinnet, som ikke lover mindst 4 kort i en bestemt farve.**) Dette gælder på alle niveauer. Der gælder dog følgende undtagelser:
 
    a. En naturlig indmelding i sans er ikke en åbent forsvar-aftale.
 
    b. Et cuebid (overmelding), som viser en stærk*) hånd, er ikke en åbent forsvar-aftale.
 
    c. Et springcuebid i modstandernes åbningsfarve, som beder makker melde 3ut med hold i modstandernes åbningsfarve, er ikke en åbent forsvar-aftale.
 
  3. En svag*) 2-farvet melding på 2- eller 3-trinnet, som kan afgives med 3 eller færre kort i en af de farver, der vises (eller potentielt vises). »Melding« i denne sammenhæng betyder enten
 
    a. åbning eller
 
    b. indmelding, efter at modparten har åbnet naturligt på 1-trinnet.
 
B. Forsvarsaftaler, som aldrig er åbent forsvar-aftaler
 
Ingen aftale regnes som åbent forsvar-aftale (§ 102A er ikke i kraft), når den i sig selv er et forsvar mod:
 
  1. stærke*) kunstige åbninger, eller
 
  2. åbent forsvar-aftaler, eller
 
  3. højkunstige systemer (§ 103).
 
C. Modstandernes rettigheder
 
Det er under meldeperioden og spilleperioden tilladt at se i den del af egne systemnoter, der vedrører forsvar mod modstandernes åbent forsvar-aftaler, når man er i tur.***)
 
 
*) Ved »stærk« forstås, at der loves mindst 13 hp på en jævn hånd eller mindst 12 hp på en skæv hånd. Ved »svag« forstås, at der kan være under 10 hp på en jævn hånd eller under 9 hp på en skæv hånd. Ved en jævn hånd forstås her en hånd med et af fordelingsmønstrene (4333), (4432) eller (5332), mens øvrige hænder er skæve. [2009]
 
**) Hvis en melding viser mere end én farve, og mindst en af farverne er kendt, er der ikke tale om en åbent forsvar-aftale.
 
***) Jf. den ret, som § 20G2 giver den regulerende myndighed til at udforme sådanne bestemmelser.
 
 
 
§ 103. Højkunstige systemer
 
A. Definition
 
  1. Et system er højkunstigt, hvis det opfylder mindst en af disse betingelser:
 
    a. Pas som åbningsmelding kan indeholde en hånd af mindst samme styrke, som generelt er acceptabel til en åbning på 1-trinnet.
 
    b. En åbning på 1-trinnet kan være svagere end åbningen pas.
 
    c. En åbning på 1-trinnet lover ikke systemmæssigt mindst 8 hp eller kompenserende fordeling.
 
    d. En åbning på 1-trinnet er tvetydig visende enten korthed eller længde i en bestemt farve.
 
    e. En åbning på 1-trinnet er tvetydig visende enten længde i én farve eller længde i en anden farve, således at ingen farve er kendt med sikkerhed, fx åbning 1D viser enten fem hjerter eller fem spar.
 
  2. En følge af § 103A1 er, at hovedparten af stærke 1C/D-systemer ikke er højkunstige. For at et stærkt 1C/D-system er højkunstigt, skal det opfylde mindst et af ovenstående punkter. Derfor er fx Præcision, Magic Diamond og Carrot Club ikke højkunstige.
 
B. Forsvar mod højkunstige systemer
 
  1. Par, der ikke spiller højkunstige systemer, har som et led i deres forsvar mod et højkunstigt system lov at ændre deres system – inklusive systemets åbningsmeldinger. Dog må der ikke i et sådant forsvar introduceres en »stærk« pas i første hånd (jf. § 103A1a).
 
  2. Par, der spiller et højkunstigt system, må ikke ændre deres højkunstige åbningsmeldinger som et led i et forsvar mod forsvaret. Mødes to par, der begge spiller højkunstige systemer, må ingen af parrene ændre nogen åbningsmelding som et led i et forsvar eller et forsvar mod forsvaret.
 
C. Modstandernes rettigheder
 
  1. Det er under meldeperioden og spilleperioden tilladt at se i den del af egne systemnoter, der vedrører forsvar mod modstandernes højkunstige systemer, når man er i tur.*)
 
  2. I en holdkamp, hvor der på det ene hold (men ikke begge) er par, der anvender et højkunstigt system, har dette holds modstandere ret til at placere sig sidst i enhver runde (halvleg), hvor et højkunstigt system anvendes.
 
 
*) Jf. den ret, som § 20G2 giver den regulerende myndighed til at udforme sådanne bestemmelser.
 
 
 
§ 111. Brug af systemkort
 
A. Fremlæggelse af systemkort
 
  1. Ved hver rundes begyndelse skal hvert par uopfordret fremlægge to ens, læselige og korrekt udfyldte officielle systemkort til modstandernes orientering i hele runden. Dette gælder også, hvis parret på forhånd har fremsendt systemkortet til modstanderne eller til turneringsarrangøren i overensstemmelse med turneringens propositioner.
 
  2. Systemkortet er normalt tilstrækkelig systembeskrivelse.
 
B. Tilladte systemkort
 
  1. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge bestemmelser om, hvilke af følgende systemkort der kan anvendes:
 
    a. DBf's parturneringssystemkort (»de små«).
 
    b. DBf's holdturneringssystemkort (»de store«).
 
    c. WBF's systemkort.
 
  2. Medmindre turneringsarrangøren i turneringens propositioner har fastlagt andre bestemmelser, skal DBf's parturneringssystemkort (»de små«) anvendes.
 
  3. Systemkort må kun benyttes i de udgaver, der fremgår af de gældende vejledninger for de pågældende systemkort.
 
 
 
§ 112. Udfyldelse af systemkort
 
A. Angivelse af konventioner
 
  1. Konventioner kan betegnes med et særligt navn, hvis dette er almindeligt kendt og giver en klar definition på konventionen.
 
  2. DBf's Turneringskomite vedligeholder og udgiver en oversigt over konventioner, der kan benyttes som reference.
 
    a. Hvis en konvention spilles i en variant, som ikke er dækket af oversigten, bør der på systemkortet angives »modificeret« eller lignende; om muligt erstattes navnet af en konkret beskrivelse af konventionen.
 
    b. Det er tilladt at benytte navngivne konventioner, som ikke findes i oversigten, men i dette tilfælde bør parret foretrække at beskrive konventionen på systemkortet, hvis det er muligt på den plads, der er til rådighed.
 
  3. Oplysning af en konvention ved dens navn fritager ikke parret for at forklare betydningen af meldinger hørende til konventionen, når modparten spørger herom.
 
B. Bluffmeldinger [2009]
 
  1. Frekvensen af bluffmeldinger for den enkelte spiller skal oplyses på systemkortet. I modsat fald kan anvendelse af § 40B6b (særlige oplysninger fra makkeraftale eller makkerskabserfaring) komme på tale.
 
  2. Følgende standardiserede udtryk kan benyttes til angivelse af bluffhyppighed:
 
    a. »Ofte« dækker 1 bluff pr. 100 spil eller oftere.
 
    b. »Sjældent« dækker 1 bluff pr. 100-1000 spil.
 
    c. »Aldrig« dækker 1 bluff pr. 1000 spil eller sjældnere.
 
C. Forkert udfyldt systemkort
 
Hvis systemet eller makkeraftalerne er mangelfuldt eller forkert oplyst, kan turneringslederen tildele justeret score (jf. § 40B4 (manglende eller forkerte oplysninger om makkeraftaler)) og i grovere tilfælde idømme straf for fejl i fremgangsmåden (§ 90).
 
 
 
§ 113. DBf's parturneringssystemkort
 
A. Udfyldelse af systemkort
 
  1. Systemkortet skal udfyldes i overensstemmelse med DBf's vejledning for systemkortet.
 
  2. Systemkortet skal udvise det layout og format, som DBf fastlægger. Derfor bør systemkortet fremstilles på en af følgende måder:
 
    a. Ved udfyldelse af et trykt systemkort leveret af DBf.
 
    b. Ved elektronisk redigering af et originaldokument stillet til rådighed af DBf, uden at der foretages ændringer i layout eller skriftstørrelse.
 
    c. Ved benyttelse af et redigeringsværktøj stillet til rådighed af DBf.
 
B. Komplet udfyldt systemkort [2009]
 
  1. Samtlige rubrikker på systemkortet vedrørende meldinger og modspilsaftaler skal normalt udfyldes. En rubrik bør kun være uudfyldt, hvis parret ikke har nogen makkeraftale vedrørende den pågældende melding eller modspilssituation.
 
  2. Såfremt en rubrik ikke levner tilstrækkelig plads til en fyldestgørende beskrivelse af makkeraftalerne, skal parret bestræbe sig særligt på at beskrive de aftaler, som det er mest væsentligt for modstanderne at kende til på forhånd, primært baseret på sandsynligheden for, at det pågældende meldeforløb opstår og at modstanderne vil have interesse i at blande sig i meldeforløbet.
 
  3. For samtlige kortkombinationer på systemkortet skal mulige valg af åbningsudspil inden for parrets makkeraftaler angives.
 
C. Sprog
 
Systemkortet skal udfyldes på dansk (idet det dog er tilladt at bruge engelske termer, der indgår i dansk bridgeterminologi).
 
 
 
§ 114. DBf's holdturneringssystemkort
 
Når turneringens propositioner tillader anvendelse af DBf's holdturneringssystemkort, og dette anvendes, skal systemkortet og en evt. supplerende beskrivelse tilsammen fyldestgørende beskrive alle makkeraftaler, som det kan være væsentligt for modstanderne at kende til på forhånd.
 
A. Udfyldelse af systemkort
 
  1. Systemkortet skal udfyldes i overensstemmelse med DBf's vejledning for systemkortet.
 
  2. Systemkortet skal udfyldes ved elektronisk redigering af et originaldokument stillet til rådighed af DBf, uden at der foretages andre layoutændringer end dem, der fremgår af vejledningen.
 
B. Supplerende beskrivelse
 
Hvis der udformes en supplerende beskrivelse, skal denne overholde følgende:
 
  1. Den supplerende beskrivelse skal bestå af (højst) to let læselige A4-sider med supplerende oplysninger.
 
  2. Den supplerende beskrivelse skal fremstilles ved elektronisk redigering.
 
C. Sprog
 
Systemkortet og en evt. supplerende beskrivelse skal udfyldes på dansk (idet det dog er tilladt at bruge engelske termer, der indgår i dansk bridgeterminologi).
 
 
 
§ 115. WBF's systemkort [2009]
 
Når turneringens propositioner tillader anvendelse af WBF's systemkort, og dette anvendes, skal systemkortet og en evt. supplerende beskrivelse tilsammen fyldestgørende beskrive alle makkeraftaler, som det kan være væsentligt for modstanderne at kende til på forhånd.
 
A. Udfyldelse af systemkort
 
  1. Systemkortet skal udfyldes i overensstemmelse med enten:
 
    a. WBF's vejledning for systemkortet, eller
 
    b. en tænkt engelsk oversættelse af vejledningen for DBf's holdturneringssystemkort (§ 114).
 
  2. Systemkortet skal fremstilles på en af følgende måder:
 
    a. ved elektronisk redigering af et originaldokument stillet til rådighed af WBF, uden at der foretages andre layoutændringer end dem, der fremgår af vejledningen, eller
 
    b. ved brug af et redigeringsværktøj stillet til rådighed af WBF.
 
B. Supplerende beskrivelse
 
  1. Den supplerende beskrivelse skal udfyldes overskueligt og i overensstemmelse med enten:
 
    a. WBF's vejledning for systemkortet, eller
 
    b. en tænkt engelsk oversættelse af vejledningen for DBf's holdturneringssystemkort (§ 114).
 
  2. Den supplerende beskrivelse skal fremstilles ved elektronisk redigering.
 
C. Sprog
 
Systemkortet og en evt. supplerende beskrivelse skal udformes på engelsk.
 
 
 
§ 121. Meldekasser
 
A. Anbringelse af meldingskort
 
  1. Spilleren anbringer de fremtagne meldingskort foran sig vendt mod bordets centrum. Meldingskortene placeres efterhånden i en velordnet lige række fra venstre mod højre med kortene delvist dækkende hinanden, men dog således at tidligere afgivne meldinger er klart synlige.
 
  2. Enhver afgivet melding skal ligge klart synlig, og en uordnet række meldinger skal straks ordnes af spilleren. En på fejlagtig vis synlig eller skjult melding kan give anledning til justeret score (§ 12C), hvis turneringslederen skønner, at en modstander er vildledt heraf.
 
B. Meldeforløbets afslutning
 
  1. Når meldeforløbet er forbi, bliver meldingskortene liggende, indtil åbningsudspillet er vendt, hvorefter de lægges tilbage i meldekasserne. Hvis spillet er et passpil, lægges meldingskortene tilbage i meldekasserne, så snart alle spillerne har haft tid til at se de fire pasmeldinger.
 
  2. Ved kampe, hvor der er tilskuere til stede, kan turneringsarrangøren eller turneringslederen kræve, at slutmeldingen bliver liggende på bordet under spillet. En eventuel dobling eller redobling skal i så fald placeres ved siden af slutbuddet (jf. § 41C (spillernes ret til at få oplyst slutkontrakten, men ikke af hvem den eventuelt er doblet eller redoblet)).
 
C. Afgivelse af meldinger
 
  1. Spilleren har pligt til at bestemme sin melding, inden spilleren rører ved noget kort i kassen. At fremtage et kort, som ikke straks lægges på bordet, eller at røre ved flere kort i kassen kan give makker ubeføjede oplysninger (§ 16B).
 
  2. En melding anses for afgivet, hvis meldingskortet er taget ud af kassen i den tydelige hensigt at afgive en melding (se dog § 124C4 ved brug af skærme). Hvis den melding, der faktisk blev taget frem, ikke var den ønskede, gælder § 121D.
 
D. Uagtsomt afgivet melding
 
§ 25A (rettelse af uagtsomt afgivet melding) fortolkes således, at en melding kan rettes uden yderligere berigtigelse, hvis begge de nedenstående betingelser er opfyldt (men se også § 25A2 (makker har meldt efterfølgende) og § 25A3 (meldeforløbet slutter, inden det er makkers tur)).
 
  1. Rettelsen må udelukkende skyldes, at spilleren ved et fejlgreb har fået fat i det forkerte meldingskort – der må ikke være tale om, at spilleren ombestemmer sig.
 
  2. Rettelsen skal ske (eller spilleren skal tilkalde turneringslederen eller sige »hov!« eller lignende), så snart spilleren opdager sin fejl, uden tænkepause. Det kan godt være et stykke tid efter, at meldingen blev afgivet, men det skal være straks efter, at spilleren opdager, at denne er kommet til at lægge det forkerte meldingskort frem.
 
E. Spillere med fysiske handicap
 
Turneringslederen skal efter eget skøn og på lempelig måde lette deltagelse for spillere, der af fysiske årsager klart hindres eller belastes ved anvendelse af meldekasser.
 
 
 
§ 122. Obligatoriske pauser
 
A. Første melderunde
 
I første melderunde bør enhver spiller holde en pause på mindst 3 sekunder, inden meldingen afgives.
 
B. Åbningsmeldinger over 1-trinnet og springmeldinger
 
  1. Efter en åbningsmelding på 2-trinnet eller højere samt efter en springmelding må modstanderen, der nu er i tur, ikke afgive sin melding, før der er gået ca. 10 sekunder efter den foregående melding.
 
  2. Hvis modstanderen i tur melder, før de 10 sekunder er gået, eller tager en ekstra tænkepause, kan anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger fra makker) komme på tale.
 
C. Ved brug af skærme
 
Ved brug af skærme er der ingen obligatoriske pauser i meldeforløbet. § 122A og § 122B anvendes således ikke.
 
D. Efter åbningsudspillet
 
Efter åbningsudspillet bør spilfører holde en pause på mindst 10 sekunder inden sit første tilspil fra bordet.
 
 
 
§ 123. Stop-proceduren
 
A. Formål
 
En spiller, der afgiver en åbningsmelding på 2-trinnet eller højere eller en springmelding, skal erindre modstanderen til venstre om den efterfølgende obligatoriske pause (se § 122B) ved hjælp af stop-proceduren.
 
B. Proceduren
 
  1. Spilleren, der afgiver en melding, som kræver stop (§ 123A), gør som følger:
 
    a. Når der anvendes meldekasser, fremviser spilleren først stopskiltet, afgiver derefter sin melding og fjerner lidt efter stopskiltet.
 
    b. Når der ikke anvendes meldekasser, siger spilleren »Stop!« umiddelbart før meldingen.
 
  2. Næste spiller må ikke afgive sin melding, før der er gået ca. 10 sekunder efter den foregående melding (se § 122B).
 
C. Uregelmæssigheder
 
  1. Hvis en spiller ikke anvender stop i forbindelse med en springmelding, skal modstanderen i tur alligevel holde den obligatoriske pause, men hvis modstanderen i tur uagtsomt undlader dette, kan turneringslederen skønne, at de derved fremkomne oplysninger ikke påviseligt antyder nogen melding eller noget ud- eller tilspil (jf. § 16B).
 
  2. En spiller, der anvender stop ved en fejltagelse, er ikke derved forpligtet til at afgive en springmelding, men anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger) komme på tale.
 
  3. Hvis en spiller, der ikke er i tur, anvender stop, betragtes dette ikke som melding uden for tur. Spilleren tager stopskiltet tilbage uden yderligere berigtigelse; dog kan anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger) komme på tale.
 
D. Ved brug af skærme
 
Stop-proceduren anvendes ikke ved brug af skærme.
 
 
 
§ 124. Procedure for meldinger og spil ved brug af skærme
 
A. Skærmens placering og spillernes særlige roller
 
  1. Skærmen placeres diagonalt hen over bordet, således at Nord og Øst er skærmfæller, og Syd og Vest er skærmfæller.
 
  2. Det er Nords ansvar at placere kortmappen korrekt på slæden (meldebakken) og at fjerne kortmappen igen efter spillet.
 
  3. Vest er ansvarlig for at åbne og lukke skærmen.
 
B. Påbegyndelse af nyt spil
 
  1. Ved starten af et nyt spil placerer Nord kortmappen på slæden.
 
  2. Skærmen lukkes (og forbliver lukket under hele meldeforløbet), så slæden ligger midt under åbningen og kan skydes frem og tilbage under skærmen.
 
  3. Herefter tager spillerne deres kort fra kortmappen.
 
C. Afgivelse af meldinger
 
  1. Meldingerne afgives ved brug af meldekassernes meldingskort. Spillerne placerer på skift deres melding lydløst på slæden (ud for eget verdenshjørne); meldingerne kan kun ses på de respektive spilleres side af skærmen.
 
  2. En spillers første melding bør placeres helt til venstre på spillerens del af slæden – de næste meldinger placeres, således at de ordnet overlapper hinanden mod højre.
 
  3. Når de to spillere på samme side af skærmen har afgivet deres meldinger, eller efter kortgiverens første melding, når Øst eller Vest er kortgiver, skubber Nord eller Syd slæden over på den anden side af skærmen, så den kun er synlig for de to spillere på den anden side. Disse afgiver på samme vis deres meldinger, og slæden skubbes tilbage igen. Proceduren gentages, indtil meldeforløbet er slut.
 
  4. En melding regnes for afgivet, når meldingskortet er sluppet (men se § 25 (ændring af melding)). Spillerne skal dog undgå at berøre noget meldingskort, før de har besluttet sig for deres melding (anvendelse af § 73F (ulovlig vildledning) kan komme på tale).
 
  5. Hvis en modstander har meldt hurtigt, er det korrekt at justere tempoet, enten ved at forsinke ens egen melding (placere meldingskortet foran, men ikke på slæden) eller ved at vente med at skubbe slæden over til den anden side af bordet. Spillerne bør forsinke slæden, så pauser på op til 20 sekunder (eller måske længere i uventede situationer) ikke kan anses for at give ubeføjede oplysninger. En sådan handling udgør således ikke et brud på § 73D (variationer i tempo eller manerer).
 
D. Afslutning af meldeforløbet
 
  1. Efter den afsluttende pas skubber Nord eller Syd slæden over på den anden side af skærmen.
 
  2. Når alle fire spillere har haft lejlighed til at gennemse meldeforløbet (det svarer til retten til at få meldeforløbet gentaget jf. § 20C), lægger spillerne meldingskortene tilbage i deres meldekasser.
 
E. Spillet af kortene
 
  1. Efter at et lovligt udspil er vist med billedsiden opad, åbnes skærmen tilstrækkeligt til, at alle fire spillere kan se bordets kort og de kort, som spilles til hvert stik.
 
  2. En spiller kan anmode sin skærmfælle om skriftligt at gentage meldeforløbet, første gang spilleren skal spille et kort (jf. § 41B). Skærmen skal være lukket imens.
 
  3. Mappen bliver normalt liggende på slæden under hele spillet. Det kan af praktiske årsager tillades, at slæden fjernes efter meldeforløbets afslutning – i givet fald placeres kortmappen som normalt.
 
F. Oplysning om makkeraftaler
 
  1. En spiller må se i modstandernes systemkort under hele meldeperioden. Under spilleperioden må en spiller kun se i modstandernes systemkort, når spilleren er i tur.
 
  2. På ethvert tidspunkt under meldeforløbet kan en spiller skriftligt bede sin skærmfælle om en forklaring på enhver af begge modparters meldinger. Svaret skal også afgives skriftligt.
 
  3. Fra meldeforløbets start til spillets afslutning modtager spillerne alene oplysninger om betydningen af begge modstanderes meldinger samt modspilsaftaler fra skærmfællen. Eventuelle spørgsmål under spillet foregår skriftligt, og skærmen skal være lukket imens. Herefter åbnes skærmen igen.
 
G. Tilskuere
 
Foruden bestemmelserne i § 76 gælder, at tilskuere ikke må placere sig, så de kan se begge sider af skærmen.
 
 
 
§ 125. Berigtigelse af uregelmæssigheder ved brug af skærme
 
A. Modspillers kort vist i utide
 
  1. Den blinde skal forsøge at undgå, at et åbningsudpil uden for tur af den blindes skærmfælle bliver vist (jf. § 125F).
 
  2. Hvis et kort fra den blindes skærmfælle bliver vist i utide under spilleperioden, må den blinde henlede opmærksomheden på dette (selvom dette normalt ikke er tilladt for den blinde jf. § 9A3, § 42B3 og § 43A1b).
 
B. Forkert antal kort
 
De bestemmelser i § 13A og § 13B, der er betinget af, at en ukorrekt hånd har afgivet en melding, træder først i kraft, når meldingen er nået over på den anden side af skærmen.
 
C. Ubeføjede oplysninger fra tempovariationer
 
Det er normalt kun de to spillere, der modtager slæden, som bør henlede opmærksomheden på en tempovariation.
 
  1. En spiller bør ikke tilkalde turneringslederen før spillets afslutning for at henlede opmærksomheden på en tempovariation, der er forekommet på spillerens egen side af skærmen.
 
  2. Når turneringslederen skal vurdere, om der er forekommet en tempovariation, der har betydning for en spillers valg af melding i forhold til § 16B (ubeføjede oplysninger), skal turneringslederen være tilbageholdende med at fastlægge en sådan tempovariation som en kendsgerning, hvis det er den spiller fra den ikke-fejlende side, der sidder på den side af skærmen, hvor tempovariationen forekom, der først henleder opmærksomheden på tempovariationen. Hvis turneringslederen i dette tilfælde vælger at tildele justeret score jf. § 12C1, vil det normalt ske med begge sider som fejlende. Dette gælder også, selvom spilleren først tilkalder turneringslederen efter spillets afslutning.
 
  3. En forsinkelse på højst 20 sekunder anses ikke for at give ubeføjede oplysninger.
 
D. Tilbagetaget melding, utilstrækkeligt bud, melding uden for tur samt utilladelig melding
 
I forbindelse med uregelmæssigheder, der normalt omfattes af § 26 (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding), § 27 (utilstrækkeligt bud), §§ 28-32 (melding uden for tur) og §§ 36-39 (utilladelig melding), benyttes følgende procedurer:
 
  1. Hvis slæden ikke er skubbet over på den anden side af skærmen, gør skærmfællen opmærksom på uregelmæssigheden og tilkalder turneringslederen. Turneringslederen sørger for, at uregelmæssigheden annulleres uden yderligere berigtigelse, og spillerne på den anden side bliver ikke oplyst om uregelmæssigheden. En spiller har ikke mulighed for at acceptere et utilstrækkeligt bud eller en melding uden for tur fra modstanderen til højre (§ 27A og § 29A er ikke i kraft).
 
  2. Hvis en ulovlig melding alligevel når over på den anden side af skærmen, med begge sider som fejlende (når fx en af spillerne har afgivet en ulovlig melding, og den spiller, som har ansvaret herfor – Nord eller Syd – skubber slæden over på den anden side af bordet, før fejlen er rettet), har begge spillere på den anden side af bordet pligt til at gøre opmærksom på uregelmæssigheden og tilkalde turneringslederen. Turneringslederen sørger for, at slæden returneres, så fejlen kan rettes uden yderligere berigtigelse. Disse ulovlige meldinger må ikke accepteres.
 
  3. Når en melding er ankommet til den modsatte side af skærmen, er begge spillere ansvarlige for at gøre opmærksom på enhver uregelmæssighed og for at tilkalde turneringslederen. Hvis § 125D2 ikke dækker tilfældet, behandles en melding, som er afgivet og skubbet over på den anden side af skærmen, efter de sædvanlige bestemmelser i lovene.
 
  4. Når en ulovlig melding lander på den anden side af skærmen, og ingen af spillerne dér gør opmærksom på uregelmæssigheden, således at slæden atter returneres til den side af skærmen, hvor uregelmæssigheden blev begået, står meldeforløbet ved magt uden yderligere berigtigelse. Er der tale om en utilladelig melding, benyttes dog lovenes §§ 36-39 (som ved spil uden skærme).
 
  5. Oplysninger fra en tilbagetaget melding er ubeføjede for fejlende par, men beføjede for en spiller eller et par, som ikke har begået nogen uregelmæssighed. Hvis turneringslederen vurderer, at de ubeføjede oplysninger fra en tilbagetaget melding gør det umuligt at gennemføre et normalt meldeforløb, skal turneringslederen tildele kunstig score (men anvendelse af § 86D (resultat foreligger ved det andet bord) kan komme på tale).
 
E. Meldinger afgivet samtidig
 
En melding, som afgives samtidig med en melding afgivet af spilleren i tur, annulleres uden yderligere berigtigelse (uagtet § 33, som benyttes ved samtidige meldinger ved spil uden skærme).
 
F. Åbningsudspil uden for tur
 
Hvis en spiller foretager et åbningsudspil uden for tur, skal spillerens skærmfælle forsøge at forhindre udspillet.
 
  1. Et fordækt udspil uden for tur tages tilbage uden yderligere berigtigelse (jf. § 41A; det er ikke nødvendigt at tilkalde turneringslederen).
 
  2. Hvis skærmen ikke er blevet åbnet, tages et åbningsudspil uden for tur med åbent kort tilbage uden yderligere berigtigelse (§ 54 (åbningsudspil uden for tur) er ikke i kraft).
 
  3. Hvis spilfører eller den blinde fejlagtigt har åbnet skærmen efter et åbningsudspil uden for tur med åbent kort, er udspillet accepteret, og § 54B anvendes (som ved spil uden skærme). Turneringslederen skal tildele justeret score, hvis det skønnes, at spilleren, som åbnede skærmen, kunne have vidst, at det ville være til dennes egen fordel at acceptere udspillet, og modparten blev skadet heraf.
 
  4. Hvis skærmen er blevet åbnet efter et åbningsudspil uden for tur med åbent kort, uden at spilfører eller den blinde har begået en fejl, gælder følgende:
 
    a. Hvis der endnu ikke er spillet et kort med billedsiden opad på den anden side af skærmen, betragtes udspillet som værende uden for tur, og § 54 anvendes (som ved spil uden skærme).
 
    b. Hvis der også er spillet et kort med billedsiden opad på den anden side, bliver det fejlagtigt udspillede kort et stort strafkort (§ 50).
 
 
 
§ 131. Meldinger, der skal alertes
 
A. Formål
 
Oplysning om makkeraftaler er af vital betydning. Spillerne forventes at følge reglernes ånd såvel som deres bogstavelige indhold. I tvivlstilfælde bør en melding alertes.
 
B. Generelle alertregler
 
Under hensyntagen til undtagelserne i § 131C skal følgende meldinger alertes:
 
  1. Meldinger, som ikke er naturlige (jf. § 131D).
 
  2. Naturlige meldinger med en særlig betydning, som modstanderne ikke med rimelighed kan forventes at være opmærksom på uden alert.
 
  3. Svar i ny farve, som ikke er mindst krav for en runde, i følgende tilfælde:
 
    a. Med spring over for en vilkårlig åbningsmelding.
 
    b. Med spring over for en vilkårlig indmelding.
 
    c. Uden spring over for en åbningsmelding i farve på 1-trinnet, hvis svarer ikke først har meldt pas.
 
C. Undtagelser
 
Til de generelle regler i § 131B gælder følgende undtagelser:
 
  1. Doblinger alertes ikke.
 
  2. På 4-trinnet eller derover alertes kun, når der er tale om en melding i første melderunde, der ikke er naturlig, idet der her ses bort fra indledende pasmeldinger.
 
D. Naturlige meldinger
 
Ved en naturlig melding forstås:
 
  1. Et bud i farve med en af de nedenstående betydninger, når der ikke samtidig loves længde i en anden farve (ud over hvad bridgespillere i almindelighed anser for oplagt):
 
    a. Længde i farven (mindst 3-farve, når farven vises første gang af makkerparret).
 
    b. Forslag om at spille i farven, når man selv eller makker tidligere i meldeforløbet har vist længde i farven.
 
    c. Hold i farven med henblik på sans.
 
  2. Et bud i sans, der er et forslag om at spille i sans.
 
  3. En dobling, der er et ønske om at spille den doblede kontrakt, eller som lover styrke i den doblede farve.
 
  4. En redobling, hvor makker normalt forventes at passe til det redoblede bud.
 
  5. En pas, der udtrykker villighed til at spille den foreslåede kontrakt.
 
 
 
§ 132. Proceduren ved alert
 
A. Hvordan man alerter
 
  1. Pligten til at alerte påhviler makkeren til den spiller, som har afgivet en melding, der skal alertes iht. § 131.
 
  2. Der skal alertes snarest muligt, og før modstanderen til højre for den alertende melder.
 
  3. En alert skal afgives ved at banke let i bordet eller ved at vise et alertskilt fra meldekassen.
 
  4. Den spiller, der alerter, har ansvaret for, at alerten faktisk bliver opfattet af begge modstandere.
 
  5. Måden, hvorpå en alert afgives, skal være ensartet (anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger) kan komme på tale).
 
B. Forklaring af alertede meldinger
 
Forklaring på en melding (alertet eller ej) må ikke gives, medmindre en modstander anmoder herom. Forklaringen bør gives af makkeren til den spiller, der afgav meldingen (se også § 20F (forklaring af meldinger)). Anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger) kan komme på tale.
 
C. Uregelmæssigheder
 
  1. En fejlagtig eller manglende alert eller en alert, som en modstander ikke har opfattet, svarer til en forkert forklaring og er derfor omfattet af fx lovenes § 21 (melding baseret på misinformation), § 40 (makkeraftaler) og § 20F (forklaring af meldinger).
 
  2. Turneringslederen kan afgøre, at en forkert slutning foretaget af en rutineret spiller på basis af en manglende alert skyldes spillerens egen misforståelse (jf. § 21A), hvis spilleren burde indse, at en af modstandernes meldinger sandsynligvis skulle have været alertet og ikke blev det, og spilleren risikofrit kunne have søgt yderligere oplysninger og ikke har gjort dette.
 
  3. Hvis turneringslederen afgør, at en spiller har afgivet en melding så hurtigt, at modstanderen til venstre ikke med rimelighed kunne nå at alerte den foregående melding (jf. § 132A2), anvendes § 21B1a (melding baseret på en modstanders misinformation). Spilleren regnes dog for fejlende i dette tilfælde; oplysninger fra den tilbagetagne melding er således ubeføjede for spillerens makker (jf. § 16D2), men beføjede for modstanderne (jf. § 16D1), og anvendelse af § 26 (udspilsbegrænsninger) kan komme på tale.
 
 
 
§ 133. Alertregler ved brug af skærme
 
Reglerne i denne paragraf gælder, når der spilles med skærme.
 
A. Meldinger, der skal alertes
 
Undtagelserne i § 131C er ikke i kraft. Alle meldinger, der dækkes af § 131B, skal alertes, med undtagelse af almindelige oplysningsdoblinger i første melderunde (der ses her bort fra indledende pasmeldinger).
 
B. Hvordan man alerter
 
  1. En spiller, som afgiver en melding, der skal alertes, skal alerte meldingen over for skærmfællen.
 
  2. Når slæden kommer over på den anden side, skal begge spillere straks alerte deres makkers melding, såfremt dette er påkrævet.
 
  3. Der alertes ved, at alert-kortet placeres over skærmfællens seneste melding, altså i dennes del af slæden; skærmfællen anerkender alerten ved at give modstanderen alert-kortet tilbage.
 
  4. Modstanderen kan skriftligt anmode om en forklaring på den alertede melding, og der svares i givet fald skriftligt (jf. proceduren defineret i § 124F).
 
C. Uregelmæssigheder
 
  1. Da en melding bør alertes i tvivlstilfælde, er der ikke nødvendigvis sket et brud på alertreglerne, hvis en melding kun bliver alertet på den ene side af skærmen.
 
  2. Hvis der alertes på anden måde end bestemt i § 133B3, har den spiller, der alerter, ansvaret for, at skærmfællen har opfattet alerten (jf. § 132A4).
 
 
 
§ 141. Bridgeetik
 
Det er et led i turneringsbridgens etik, at en deltager altid skal stræbe efter at opnå den bedst mulige placering i den konkurrence, der er tale om. For det meste betyder denne regel, at alle deltagere skal stræbe efter det bedst mulige resultat i hvert spil, men hensynet til det samlede resultat kan undertiden have indflydelse på taktikken i det enkelte spil. Dette giver anledning til en række detaljerede udlægninger:
 
A. Valgmuligheder efter en uregelmæssighed
 
§ 10C3 understreger, at det er etisk korrekt at vælge den mest fordelagtige mulighed, når en modstander har begået en uregelmæssighed. I lyset af § 141 er det tillige etisk tvivlsomt at undlade at benytte den mulighed, man anser for mest fordelagtig.
 
B. Tilfældigt eller bevidst dårligt spil
 
Det er ikke etisk forsvarligt, at en deltager, der ikke har udsigt til nogen topplacering i en turnering, stræber efter et dårligt resultat i en runde eller kamp for at favorisere den aktuelle modstander. Det er heller ikke etisk forsvarligt at spille tilfældigt på grund af manglende interesse i resultatet.
 
C. Kvalifikationsturneringer
 
Når en turnering giver ret til kvalifikation til en senere, højere rangeret turnering, fx et slutspil eller en parturneringsfinale, kan det hænde, at en deltager, der anser sig selv for sikkert kvalificeret, finder det taktisk fordelagtigt at variere sit spil over for forskellige modstandere for derved at øge sandsynligheden for, at en anden deltager, man anser for relativt svag, kvalificerer sig på bekostning af en deltager, man anser for relativt stærk. Om disse situationer gælder:
 
  1. Turneringsarrangøren bør tilstræbe, fx ved brug af imp-overførsel til slutspil, at sådanne taktiske overvejelser ikke får betydning.
 
  2. Hvis situationen alligevel skulle opstå, er det etisk forsvarligt for en deltager at spille taktisk som beskrevet ovenfor, når formålet er at fremme deltagerens egen stilling eller muligheder i den igangværende turnering eller i en turnering, som den kvalificerer til.
 
D. Opgivelse af cupkamp
 
Selv når en deltager i en holdturnering efter cup-systemet er kommet så langt bagud, at det må anses for håbløst at vinde kampen, er det i fuld overensstemmelse med etikken at spille kampen til ende. Omvendt er det ikke i strid med etikken, at en deltager opgiver videre kamp, når en opgørelse undervejs viser en håbløs stilling.
 
E. Chancetagning begrundet i stillingen
 
Det er etisk forsvarligt at lade stillingen i turneringen have indflydelse på vurderinger af, hvilke chancer man skal tage (jf. § 16A2 (spillernes brug af oplysninger)).
 
F. Forsætlig udeblivelse
 
Medmindre andre bestemmelser er fastsat for den enkelte turnering, er det ikke i overensstemmelse med etikken på grund af manglende interesse at udeblive fra en holdkamp eller en runde i en turnering for par eller enkeltpersoner.