| |
| |
| |
| Forord |
| |
| »DBf's turneringer: Turneringsbestemmelser og propositioner« er den del af DBf's turneringsbestemmelser, som er specifikke for DBf's egne turneringer. Til disse turneringer supplerer bestemmelserne således de bestemmelser, der fremgår af Spillerhåndbogen og Turneringslederhåndbogen. |
| |
| Propositionerne dækker DBf's mesterskabsturneringer (og til dels kvalifikationsturneringer hertil) samt turneringer, der afvikles i forbindelse med Dansk Bridgefestival. Opdelingen i de tre bøger er foretaget, således at DBf-propositionerne i det store og hele ikke er relevante eller ofte bør fraviges i andre turneringer, men turneringsarrangører kan naturligvis søge inspiration i DBf-propositionerne. |
| |
| DBf's turneringsbestemmelser udformes af Turneringskomiteen og Lovkommissionen. Turneringsbestemmelserne kan rekvireres i papirudgave ved henvendelse til DBf's sekretariat, de kan downloades fra DBf's website, eller de kan studeres i en online-udgave på DBf's website. |
| |
| Propositionerne forventes at blive udarbejdet i en ny udgave til hver sæson, idet Turneringskomiteen som turneringsarrangør løbende reviderer de bestemmelser, der gælder specifikt for forbundets egne turneringer. |
| |
| Danmarks Bridgeforbund |
| |
|