Appel 16-AU-11

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite


Appellen er fra Bronzeturnering 12, række 28+, 2017-07-13.
Turneringens gennemsnitshandicap (afrundet): 32.

Spil 25 
N/ØV
uden
skærm
sp -
hj E K D B 9 7
ru 9 7 5 3
kl D 4 3
sp E 7 6 5 4 2
hj T
ru K B 6 4
kl E 5
sp K D B 3
hj 6 4 3
ru 8 2
kl T 8 7 2
  sp T 9 8
hj 8 5 2
ru E D T
kl K B 9 6
Meldinger
V N Ø S

1h
pas
...2ut1
3s
4h
pas
pas
pas












1:  Afgivet langsomt. Forklaret som Bekkasin, 13+ hp, 4-kortsstøtte.

Resultat
10 stik, NS 420


Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Der blev tænkt ved 2ut, som blev alertet. På Vests forespørgsel forklarede Nord at det betød 13+ hp og 4 h. Efter spillet tilkaldte Øst TL, da Øst følte sig skadet og ville have meldt 4s.

Turneringslederens afgørelse

Justeret score (§ 21B3, § 12C):

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Jeg har spurgt NS, og begge bekræfter at de spillede med Bekkasin, hvad der stemmer med Nords forklaring. De havde ikke noget systemkort, og da jeg spurgte ind til Syds forklaring, fortalte Syd at det tit blev glemt. Jeg har dømt forkert forklaring, da forklaringen burde have været afsluttet med "men makker glemmer det tit".

Jeg har spurgt 5 spillere med handicap 29, 25, 21, 31 og 28 hvad de som Øst ville melde oven på 4h givet følgende forklaring af 2ut: 13+hp, 4hj, men makker glemmer det tit. 3 svarede 4s, og 2 svarede pas. Den vægtede score afspejler den rundspørge.

Turneringslederens afgørelse er appelleret af NS.


Tidligere appelinstanser

Ingen. Da afgørelsen ikke havde indflydelse på præmierne, blev sagen henvist til skriftlig behandling.


Afgørelse

Appellen tages til følge.
Resultatet ved bordet, N 4h 10 stik, står ved magt.
Depositum returneres
Appelkomiteens afgørelse er enstemmig.

Begrundelse

Appelkomiteen anser det for en kendsgerning at Syd ofte glemmer at 2ut i dette meldeforløb er aftalt som Bekkasin. Nord burde derfor have ledsaget sin forklaring af Syds 2ut med en formulering i retning af ... men makker glemmer det tit. Nord har derved givet en ufuldstændig forklaring, hvilket er misinformation i den forstand som bruges i § 21.

Appelkomiteen vurderer at det er afgørende for spillets resultat om Østs vælger at konkurrere i 4s. Turneringslederens rundspørge viser at nogle spillere af Østs styrke vil vælge at konkurrere, mens andre vil vælge at passe til 4h. Imidlertid skønner Appelkomiteen at det ikke har afgørende indflydelse på Østs beslutning om Nord tilføjer ... men makker glemmer det tit til sin forklaring af springet til 2ut. Dette aspekt er ikke direkte belyst ved turneringslederens rundspørge.

Da Appelkomiteen således ikke mener at der er en årsagssammenhæng mellem den mangelfulde forklaring og Østs valg af melding, er der ikke basis for at anvende § 21B3. Scoren skal derfor ikke justeres i anledning af den mangelfulde forklaring.

Appelkomiteen bemærker i øvrigt

Syd har meldt uden for makkeraftalen og opdaget sin fejltagelse som følge af makkers forklaring. Denne uvedkommende oplysning er ubeføjet for Syd. Appelkomiteen har derfor overvejet om Syd i den forbindelse har overholdt sine forpligtelser til omhyggeligt at undgå at drage fordel af den ubeføjede oplysning (§ 73C). Syd har klart overholdt denne forpligtelse.

Nord har set at Syd var længe om at vælge at melde 2ut. Denne uvedkommende oplysning er ubeføjet for Nord. Appelkomiteen har derfor overvejet om Nord i den forbindelse har overholdt sine forpligtelser til omhyggeligt at undgå at drage fordel af den ubeføjede oplysning (§ 73C). Appelkomiteen har i den forbindelse overvejet om pausen påviseligt antyder at Syd ikke har så stærk en trumfstøtte som NS har aftalt (§ 16B1a). Appelkomiteen skønner at pausen ikke påviseligt antyder dette, og at Nord derfor er frit stillet i sit valg af 4h (fx fremfor et slemforsøg).

Partsindlæg

Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen, bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af sagen.

nr. modtaget materiale dato pr. fra
1 Partsindlæg 2017-07-15 e-mail NS
2 Partsindlæg 2017-07-15 e-mail ØV