Appel 12-AU-9

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite

Appellen er fra 3. division øst, 2012-11-10.
 
Spil 13 
N/Alle
med
skærm
sp D 6 4
hj B T 5 4 3 2
ru K 3
kl E 9
sp E 7 5
hj E K 9 8 6
ru D 8
kl K D 2
sp K T 9 2
hj -
ru E T 7 5 4 2
kl B 7 4
  sp B 8 3
hj D 7
ru B 9 6
kl T 8 6 5 3
Meldinger
V N Ø S
2h pas 3h
...pas pas dbl pas
pas pas

 
Resultat
5 stik ØV: +1100

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Jeg tilkaldes efter halvlegen af Syd, som oplyser, at Vest har holdt en lang pause inden sin første pas.

 3h er spærrende/ ikke konstruktiv. Øst oplyser, at han ikke har observeret en lang pause.

Turneringslederens afgørelse

Resultatet står ved magt. Turneringsreglementet § 125D1. Næppe § 16 og i givet fald intet logisk alternativ.

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Tempovariationen er påpeget fra den forkerte side af skærmen. Det er ikke åbenbart for den modsatte side, hvem der har brugt tiden. Det skønnes ikke at være et logisk alternativ at melde pas i Øst.

Turneringslederens afgørelse er appelleret af NS.


Tidligere appelinstanser

MAK fastholdt turneringslederens afgørelse. Depositum blev tilbagebetalt. 

MAK begrundede afgørelsen med, at det ikke var oplagt, hvem der havde brugt tiden på SV-siden af skærmen, og at der derfor ikke var overført ubeføjede oplysninger til NØ-siden. (ikke § 16B).

Referat af den appellerende sides (NS's) indlæg

Syd forklarede, at Vest havde pauseret mindst 2 min, og at de var nye i divisionen og derfor ikke vant til at spille med skærme, hvorfor de ikke vidste, at det burde have været Nord, der tilkaldte. Han mente dog klart, at Øst dobling måtte være afgivet på grundlag af tænkepausen. 

Nord forklarede, at slæden var kommet sent tilbage, men han havde ikke et bud på tiden.

Referat af den appellerende sides (ØV's) indlæg

Øst forklarede, at han overvejede at doble allerede 2h, og var ikke i tvivl om, at han skulle doble 3h. Han havde ikke bemærket en forsinkelse af slæden.

Denne afgørelse er appelleret af NS.


Afgørelse

Appellen tages ikke til følge.
Resultatet ved bordet står ved magt.
Depositum inddrages
Appelkomiteens afgørelse er enstemmig.
 

Begrundelse

Appelkomiteen anser følgende kendsgerninger for fastslået:

Karakteren af de ubeføjede oplysninger

Syd, som har været vidne til Vests tænkepause inden passen til 3h, ved naturligvis godt at Vest har tænkt længe her. Men da man spiller med skærme, ved Nord og Øst foreløbig kun at der gik længere tid end normalt før slæden kom tilbage. I en situation som denne ved Nord og Øst derimod ikke hvad der var årsag til slædens tempo. Der er mindst tre muligheder:

Skærmen har altså den virkning at den ubeføjede oplysning Øst har, ikke er en ubeføjet oplysning fra makker, men kun en ubeføjet oplysning fra den anden side af skærmen om at noget er gået langsomt inden slæden blev sendt tilbage.

Der gives situationer hvor meldeforløbets karakter gør det oplagt for Nord og Øst at årsagen til at slæden først kom tilbage efter et stykke tid, må være at Vest tænkte længe over sin melding. Imidlertid har det konkrete meldeforløb ikke en sådan karakter.

De fire spørgsmål

Hvis scoren skal justeres som følge af at Øst har valgt en ulovlig melding i lyset af ubeføjede oplysninger fra Vest, er der fire spørgsmål som alle skal besvares med ja, jf. LKU-2.

(1) Har Øst fået en ubeføjet oplysning fra Vest? Nej. De oplysninger Øst har fået i kraft af den langsomme slæde, kan ikke identificeres som en oplysning fra Vest.

(2) Antyder den ubeføjede oplysning påviseligt at det er bedre for Øst at melde videre end at passe? Hvis Øst faktisk havde vidst at Vest var længe om at passe til 3h, ville svaret have været ja. Men nu er Øst jo ikke i den situation.

(3) Der det et logisk alternativ for Øst at sælge ud til 3h? Nej. Kun et ubetydeligt mindretal af spillere i 3. division i Østs situation med Østs spillestærke hånd - herunder en 4-farve i s - ville sælge ud til 3h.

(4) Er NS blevet skadet af at Øst ikke solgte ud til 3h?. Ja, det er klart.

Ingen justering

Da der ikke kan svares ja til alle fire spørgsmål, skal scoren ikke justeres.

Depositum inddrages

Både turneringslederen og den mundtlige appelkomite har understreget at det ikke er oplagt hvad tiden er gået med inden slæden kom tilbage til Nord og Øst, og at Øst derfor ikke har nogen ubeføjet oplysning fra makker at tage hensyn til. Det burde være klart for spillere i 3. division at DBf's Appelkomite ikke ville nå frem til en anden konklusion end turneringslederen og den mundtlige appelkomite på dette punkt, og at scoren derfor ikke ville blive justeret. Derfor inddrages depositum (§ X92B). 

Appelkomiteen bemærker i øvrigt

Den korrekte procedure for at henlede opmærksomheden på at slæden var længe om at komme tilbage til Nord og Øst, er at en spiller på den side der modtager den langsomme slæde (her altså Nord), gør opmærksom på problemet når meldeforløbet er forbi, inden skærmen åbnes. Herved bliver det tydeligt at det også på NØ-siden af skærmen var påfaldende at skærmen var længe væk  (§ 125D). I denne sag fremgår det dog klart, bl.a. af Østs partsindlæg, at det faktisk var påfaldende at slæden var længe om at komme tilbage til NØ-siden af skærmen, så det har aktuelt ikke betydning for afgørelsen af sagen at NS ikke fulgte den korrekte procedure for at henlede opmærksomheden på den langsomme slæde.

Partsindlæg

Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen, bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af sagen.

Modtaget materiale Dato pr. fra
Partsindlæg  2012-11-27 e-mail ØV