Ubeføjede oplysninger fra makker

Fortolkning af § 16B og § 73C
DBF's Lovkommission - Udtalelse nr. 2 - 2. udgave - december 2007

Indhold

1. De fire spørgsmål

Her er  bridgelovenes § 16B1a: 

Når en spiller har givet sin makker uvedkommende oplysninger, som kunne antyde en melding eller et ud- eller tilspil, må spillerens makker ikke blandt logiske alternativer vælge et, der påviseligt kunne anses for antydet af de uvedkommende oplysninger. Det kan fx dreje sig om oplysninger givet ved en bemærkning, et spørgsmål, et svar på et spørgsmål, en uventet eller manglende alert, eller ved mærkbar tøven, unormal hast, overdrevet eftertryk, tonefald, gestus, bevægelse eller manerer.

Og her er § 16B3:

Hvis en spiller har væsentlig grund til at antage, at en modstander, som havde et logisk alternativ, har valgt en melding eller et ud- eller tilspil, som kunne være antydet af uvedkommende oplysninger fra modstanderens makker, bør spilleren tilkalde turneringslederen, når spillet er forbi. Turneringslederen skal tildele en justeret score (§ 12C), hvis turneringslederen mener, at et lovbrud har bevirket, at den fejlende har fået en fordel.

Turneringslederen skal altså justere scoren hvis modstanderne er skadet af denne slags lovbrud. For at scoren skal justeres, skal turneringslederen svare bekræftende på alle fire nedenstående spørgsmål:
 
1 Foreligger der en ubeføjet oplysning fra makker? Fastlæggelse af kendsgerning
2 Antyder den ubeføjede oplysning påviseligt at den valgte mulighed er bedre end andre? TL skønner
3 Er de fravalgte muligheder logiske alternativer? TL skønner
4 Har det skadet modstanderne at netop denne mulighed blev valgt? TL skønner

1.1 Foreligger der en ubeføjet oplysning?

TL bør gøre det helt klart, helst ved at formulere det nøjagtigt, hvilken ubeføjet oplysning der ligger til grund for kendelsen. Her er nogle typiske eksempler på hvilke ubeføjede oplysninger makker kan have givet: Hvis TL ikke kan fastlægge hvori den ubeføjede oplysning består, kan der ikke være grundlag for at justere scoren.

1.2 Er den valgte mulighed påviseligt antydet af den ubeføjede oplysning?

Her er nogle eksempler:
  1. Meldingerne går 1-3; men makker er 20 sekunder om at bestemme sig for 3, som er invitation til udgang; åbner har en hånd der er på grænsen til at tage imod invitationen. Pausen antyder at 3 ikke er en oplagt melding på hånden, men medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan man ikke sige at pausen påviseligt antyder at 4 ville være bedre end pas, og ej heller at pas ville være bedre end 4. Der vil derfor som regel ikke være grundlag for at justere scoren i dette tilfælde.
  2. Efter et konkurrerende meldeforløb er makker længe om at beslutte sig for at doble modstandernes 5. I dette tilfælde antyder pausen at doblingen ikke er oplagt, så der kan være grundlag for at justere scoren hvis doblingen bliver taget ud, men der er som regel ikke grundlag for at justere scoren når doblingen ikke bliver taget ud - også selv om det viste sig at det var en rigtig beslutning at stå i 5 doblet.
  3. Betragt forløbet 1-3*; 4NT*-5*; 5. 3 er en limitstøtte med 4+  og 8 tabere.4NT spørger efter esser, men spillerne har ikke nået at aftale om de spiller med at K tæller som et femte es.5 viser 1 es (af 4 eller 5).5 blev meldt efter en længere tænkepause.Svarhånden har  EB98  DBT54  BT  D2.Pausen antyder at åbner overvejer at melde slem, og at der således ikke er fare for at der mangler to esser. Hvis svarer nu melder 6, kan der være basis for at justere scoren.
  4. Meldingerne er gået 1 - (1) - ... pas - (2). Åbner overvejer at konkurrere i 3 på sin gode -farve. Selv om pausen ikke direkte antyder at makker har noget som helst i , antyder pausen dog at makker ikke har en værdiløs hånd, hvilket betyder at risikoen ved at konkurrere bliver mindre end den ellers ville have været. Hvis åbner nu konkurrerer, kan der være basis for at justere scoren.
Turneringslederen bør klart påvise i sin kendelse på hvilken måde den ubeføjede oplysning kan siges at antyde den valgte mulighed.

Bemærk at hvis man finder at en ubeføjet oplysning påviseligt antyder at mulighed A ville være bedre end mulighed B, så er det logisk set umuligt at dømme at den samme ubeføjede oplysning skulle antyde at mulighed B ville være bedre end mulighed A.Når en spiller har modtaget en ubeføjet oplysning fra makker, vil der derfor altid være en valgmulighed til rådighed som ikke er ulovlig, og som derfor ikke kan give anledning til justeret score.I eksempel 2 ovenfor medfører denne overvejelse netop at det ville være forkert at tildele en justeret score selv om det skulle vise sig at være en korrekt beslutning at stå 5 doblet.

1.3 Er der logiske alternativer?

Dette spørgsmål er ofte det vanskeligste at tage stilling til. Problemet er at afgrænse hvad logisk alternativ betyder.Det er defineret i bridgelovenes § 16B1b:
 

Et logisk alternativ er en handling, som en betydelig andel af tilsvarende spillere med brug af samme aftaler ville overveje seriøst, og som nogle heraf faktisk ville vælge.

Vi tager dem baglæns

1.3.1 Faktisk ville vælge
Det er ikke nok at spillerne ville overveje handlingen. Turneringslederen skal skønne at nogle af spillerne faktisk ville vælge handlingen.
1.3.2 Ville overveje seriøst

Man overvejer en melding seriøst når man uden straks at forkaste muligheden direkte overvejer om man skal vælge denne melding eller en anden.

1.3.3 Med brug af samme aftaler
Turneringslederen er nødt til at sætte sig ind i hvordan makkeraftalerne har indflydelse på valgmulighederne. Det er ikke et logisk alternativ at sige pas til en kravmelding. Og hvis makkerparret faktisk har aftalt at meldeforløbet 1NT-3 er krav til udgang, så er det sagen uvedkommende hvis TL skulle skønne at det en bedre aftale at spille med 3 som invitation.  Turneringslederen er i den forbindelse også nødt til at tage stilling til den foreliggende situation, herunder hele det foregående meldeforløb og evt. spil og de (beføjede) oplysninger der derved fremkommer.
1.3.4 Tilsvarende spillere
Divisionsspillere og almindelige klubspillere træffer ikke samme valg. Det kan derfor sagtens forekomme at en handling der er et logisk alternativ for en divisionsspiller, er utænkelig for en almindelig klubspiller, og omvendt. Turneringslederen skal tage højde for sådanne forskelle i handlemåde. Når en appelkomite skal bedømme sager på højt niveau, er det derfor vigtigt at et eller flere medlemmer af komiteen selv spiller på højt niveau.
1.3.5 En betydelig andel
Hvor stor en andel skal der til, før den er betydelig? Som en rettesnor kan man forestille sig problemet fremsat i Meld med Eksperterne i Dansk Bridge. Bemærk at det er noget man kan forestille sig; en afgørelse beror altid på turneringslederens skøn, ikke på et rundspørge. Lad os antage at panelet består af 20 personer. Hvor mange i panelet vil, efter turneringslederens skøn, vælge den pågældende handling?
 
0-2 Det er så få spillere at der ikke er tale om en betydelig andel, og handlingen kan ikke anses for et logisk alternativ.
3-5 Her kunne der godt være tale om en betydelig andel, i hvert fald hvis sådanne spillere også ville vælge handlingen. Her kan der altså være tale om et logisk alternativ.
6 eller flere Det er helt klart en betydelig andel, og der må være tale om et logisk alternativ medmindre ingen af spillerne faktisk ville vælge handlingen efter at have overvejet den.

Hvis turneringslederen selv med denne rettesnor vakler i sit skøn over om der er tale om et logisk alternativ, kan turneringslederen søge vejledning i § 84D der taler om at afgøre tvivlsomme forhold til fordel for den ikke-fejlende side.

1.4 Er modstanderne blevet skadet?

Hvis turneringslederen svarer ja til de 3 første spørgsmål, foreligger der et lovbrud. Lovbruddet er ikke selve den ubeføjede oplysning, men derimod makkerens valg af handling i lyset af den ubeføjede oplysning. Turneringslederen skal nu bedømme om modstanderne er blevet skadet af dette lovbrud.

Definitionen på skade står i bridgelovenes § 12B1:

Der foreligger skade, når et lovbrud bevirker, at en uskyldig side opnår et resultat ved bordet, som er mindre gunstigt end det resultat, som man ville forvente, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted (se også § 12C1b).

Antag at NS har meldt en slem hvor Nord har været længe om en melding, og Syd har begået et lovbrud ved at melde slemmen, hvor det ville have været et logisk alternativ at stå i udgang. Slemmen kan kun sættes ved åbningsudspil i .

1.4.1 Ensidig korrigeret score

I sjældne tilfælde kan det komme på tale at fratage den ikke-fejlende side kompensation for modstandernes lovbrud.

Det står der om i bridgelovenes § 12C1b:

Hvis den ikke-fejlende side, efter at uregelmæssigheden fandt sted, har bidraget til sin egen skade ved en alvorlig fejl (som ikke har med lovbruddet at gøre) eller ved vildt satsende handlinger, får denne side ikke kompensation for den del af skaden, som anses for selvforskyldt. Den fejlende side bør tildeles den score, som den ville have fået tildelt alene som følge af eget lovbrud..

Antag at meldingerne med S som kortgiver er gået 1 - (... pas) - pas - (1); 2 - (pas) - 4. Antag at 4 er et vildt satsende skud i tågen, og at TL skønner at balanceringen i 1 efter makkers langsomme pas er et lovbrud.

En almindelig bridgemæssig beslutning som efterfølgende viste sig at give et dårligt resultat, er ikke at betragte som en vildt satsende handling. Turneringslederen skal skønne at spilleren - på det tidspunkt hvor handlingen blev valgt - selv burde have kunnet indse at der er tale om en alvorlig fejl eller en vildt satsende handling.

2. "Spil videre og kald på mig efter spillet"

Når der foreligger et muligt lovbrud af denne slags, skal turneringslederen altid forlange at spillet fortsætter (efter at have forklaret spillerne om hvordan de skal håndtere ubeføjede oplysninger fra makker), og først efter spillet tage stilling til om der faktisk foreligger noget lovbrud, og om nogen er blevet skadet.

3. Ændringer

2. udgave er en opdatering som afspejler udgivelsen af Love for turneringsbridge 2007.