LKU-2
Ubeføjede oplysninger fra makker

DBf's Lovkommission - Udtalelse nr. 2 - 4. udgave  - september 2017

Indhold


1. De fire spørgsmål

Her er  bridgelovenes § 16B1:

Alle uvedkommende oplysninger fra makker, som kunne antyde en melding eller et ud- eller tilspil, er ubeføjede. Det kan fx dreje sig om oplysninger givet ved en bemærkning, et spørgsmål, et svar på et spørgsmål, en uventet eller manglende alert, eller ved mærkbar tøven, unormal hast, overdrevet eftertryk, tonefald, gestus, bevægelse eller manerer.

Og her er bridgelovenes § 16B1a:

Når ubeføjede oplysninger påviseligt antyder en melding eller et ud- eller tilspil frem for en anden mulighed, må spilleren ikke vælge den antydede mulighed, hvis den anden mulighed er et logisk alternativ.

Og her er § 16B3:

Hvis en spiller har væsentlig grund til at antage, at en modstander, som havde et logisk alternativ, har valgt en mulighed, som er antydet af ubeføjede oplysninger, bør spilleren tilkalde turneringslederen, når spillet er forbi. Turneringslederen skal justere scoren (§ 12C1), hvis turneringslederen mener, at et lovbrud har bevirket, at den fejlende har fået en fordel.

Turneringslederen skal altså justere scoren hvis modstanderne er skadet af denne slags lovbrud. For at scoren skal justeres, skal turneringslederen svare bekræftende på alle fire nedenstående spørgsmål:
 
1 Foreligger der en ubeføjet oplysning fra makker? Fastlæggelse af kendsgerning
2 Antyder den ubeføjede oplysning påviseligt at den valgte mulighed er bedre end andre? TL skønner
3 Er de fravalgte muligheder logiske alternativer? TL skønner
4 Har det skadet modstanderne at netop denne mulighed blev valgt? TL skønner

1.1 Foreligger der en ubeføjet oplysning?

TL bør gøre det helt klart, helst ved at formulere det nøjagtigt, hvilken ubeføjet oplysning der ligger til grund for kendelsen. Her er nogle typiske eksempler på hvilke ubeføjede oplysninger makker kan have givet:

Hvis TL ikke kan fastlægge hvori den ubeføjede oplysning består, kan der ikke være grundlag for at justere scoren.

1.2 Er den valgte mulighed påviseligt antydet?

Her er nogle eksempler:

  1. Meldingerne går 1s-3s; men makker er 20 sekunder om at bestemme sig for 3s, som er invitation til udgang; åbner har en hånd der er på grænsen til at tage imod invitationen. Pausen antyder at 3s ikke er en oplagt melding på hånden, men medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan man ikke sige at pausen påviseligt antyder at 4s ville være bedre end pas, og ej heller at pas ville være bedre end 4s. Der vil derfor som regel ikke være grundlag for at justere scoren i dette tilfælde.
  2. Efter et konkurrerende meldeforløb er makker længe om at beslutte sig for at doble modstandernes 5h. I dette tilfælde antyder pausen at doblingen ikke er oplagt, så der kan være grundlag for at justere scoren hvis doblingen bliver taget ud, men der er som regel ikke grundlag for at justere scoren når doblingen ikke bliver taget ud - også selv om det viste sig at det var en rigtig beslutning at stå i 5h doblet.
  3. Betragt forløbet 1h-3h*; 4NT*-5d*; ... 5h. 3h er en limitstøtte med 4+ h og 8 tabere. 4NT spørger efter esser, men spillerne har ikke nået at aftale om de spiller med at hK tæller som et femte es. 5d viser 1 es (af 4 eller 5). 5h blev meldt efter en længere tænkepause. Svarhånden har s EB98 h DBT54 d BT c D2. Pausen antyder at åbner overvejer at melde slem, og at der således ikke er fare for at der mangler to esser. Hvis svarer nu melder 6h, kan der være basis for at justere scoren.
  4. Meldingerne er gået 1h - (1s) - ... pas - (2s). Åbner overvejer at konkurrere i 3h på sin gode h-farve. Selv om pausen ikke direkte antyder at makker har noget som helst i h, antyder pausen dog at makker ikke har en værdiløs hånd, hvilket betyder at risikoen ved at konkurrere bliver mindre end den ellers ville have været. Hvis åbner nu konkurrerer, kan der være basis for at justere scoren.

Turneringslederen bør klart påvise i sin afgørelse på hvilken måde den ubeføjede oplysning kan siges at antyde den valgte mulighed.

Bemærk at hvis man finder at en ubeføjet oplysning påviseligt antyder at mulighed A ville være bedre end mulighed B, så er det logisk set umuligt at dømme at den samme ubeføjede oplysning skulle antyde at mulighed B ville være bedre end mulighed A. Når en spiller har modtaget en ubeføjet oplysning fra makker, vil der derfor altid være en valgmulighed til rådighed som ikke er ulovlig, og som derfor ikke kan give anledning til justeret score. I eksempel 2 ovenfor medfører denne overvejelse netop at det ville være forkert at tildele en justeret score selv om det skulle vise sig at være en korrekt beslutning at stå 5h doblet.

1.3 Er der logiske alternativer?

Dette spørgsmål er ofte det vanskeligste at tage stilling til. Problemet er at afgrænse hvad logisk alternativ betyder. Det er defineret i bridgelovenes § 16B1b:
 

Et logisk alternativ er en handling, som en betydelig andel af tilsvarende spillere med brug af samme aftaler ville overveje seriøst, og som nogle ville vælge.

Vi tager dem baglæns

1.3.1 Nogle ville vælge

Det er ikke nok at spillerne ville overveje handlingen. Turneringslederen skal skønne at nogle af spillerne faktisk ville vælge handlingen. Lovkommissionens fortolkning er at nogle er 10% eller mere.

1.3.2 Ville overveje seriøst

Man overvejer en melding seriøst når man uden straks at forkaste muligheden direkte overvejer om man skal vælge denne melding eller en anden.

1.3.3 Med brug af samme aftaler

Turneringslederen er nødt til at sætte sig ind i hvordan makkeraftalerne har indflydelse på valgmulighederne. Det er ikke et logisk alternativ at sige pas til en kravmelding. Og hvis makkerparret faktisk har aftalt at meldeforløbet 1NT-3h er krav til udgang, så er det sagen uvedkommende hvis TL skulle skønne at det en bedre aftale at spille med 3h som invitation. Turneringslederen er i den forbindelse også nødt til at tage stilling til den foreliggende situation, herunder hele det foregående meldeforløb og evt. spil og de (beføjede) oplysninger der derved fremkommer.

1.3.4 Tilsvarende spillere

Divisionsspillere og almindelige klubspillere træffer ikke samme valg. Det kan derfor sagtens forekomme at en handling der er et logisk alternativ for en divisionsspiller, er utænkelig for en almindelig klubspiller, og omvendt. Turneringslederen skal tage højde for sådanne forskelle i handlemåde. Når en appelkomite skal bedømme sager på højt niveau, er det derfor vigtigt at et eller flere medlemmer af komiteen selv spiller på højt niveau.

Turneringslederen kan gå ud fra en generel bedømmelse af feltets styrke når det felt der er tale om, er sammensat på en måde der sikrer en vis homogenitet. En sådan homogenitet er klart til stede når det drejer sig om turneringer med op- og nedrykning. Eksempler på den slags turneringer kunne være kredsenes mellemrækker der giver mulighed for oprykning til 3. division, og B-finalen i DM for mixed par. I disse tilfælde kan turneringens gennemsnitshandicap tjene som retningslinje.

I felter der har væsentlig større spredning i spillestyrke, kan det være relevant at turneringslederen også skeler til spillernes individuelle styrke. I den forbindelse kan spillernes aktuelle handicap spille en rolle.

I en monradturnering der er kommet forbi de første runder, er det rimeligt at bedømme spillestyrken ud fra deltagernes stilling i turneringen.

1.3.5 En betydelig andel

Lovkommissionens fortolkning er at en betydelig andel er 25 % eller mere.

Det er vigtigt at forstå at en betydelig andel er et meget lavere tal end et flertal. En handling kan altså sagtens være et logisk alternativ selv om et overvejende flertal uden videre ville vælge en anden handling.

1.3.6 Brug af rundspørge

Når turneringslederen skal skønne over om nogen faktisk ville vælge en handling, og om en betydelig andel af spillerne ville overveje handlingen seriøst, kan man ofte med fordel spørge et af tilsvarende spillestyrke. Hver spiller der deltager i rundspørgen, behandles efter disse retningslinjer:

Ved på den måde at interviewe fx 6 spillere, får turneringslederen ofte et bedre grundlag for at udøve sit skøn. En melding som ingen af de adspurgte ville vælge, er næppe noget logisk alternativ. En melding som højst 1 enkelt af 6 adspurgte ville overveje seriøst, er næppe noget logisk alternativ. Men hvis 2 af 6 adspurgte seriøst overvejer en melding og 1 af dem faktisk vælger den, peger det på at der er tale om et logisk alternativ.

Tilsvarende rundspørger kan også gennemføres når sagen drejer sig om spillet af kortene.

Brugt rigtigt er en rundspørge en meget fin støtte når turneringslederen skal træffe en beslutning. Det er dog værd at minde om at det stadig er turneringslederens ansvar at skønne over om betingelserne for at der er tale om et lovbrud, er opfyldt. Turneringslederen bør gøre sig klart hvordan beslutningen er truffet, og hvilken rolle resultatet af rundspørgen spiller i beslutningen. Turneringslederen skal også være parat til at håndtere at de adspurgtes svar ikke altid uden videre kan tælles sammen: Ved bordet er spilleren tvunget til at vælge en handling, men i en rundspørge kan man få svar som "måske pas, måske 2d – jeg ved det ikke rigtigt".

1.4 Er modstanderne blevet skadet?

Hvis turneringslederen svarer ja til de 3 første spørgsmål, foreligger der et lovbrud. Lovbruddet er ikke selve den ubeføjede oplysning, men derimod makkerens valg af handling i lyset af den ubeføjede oplysning. Turneringslederen skal nu bedømme om modstanderne er blevet skadet af dette lovbrud.

Definitionen på skade står i bridgelovenes § 12B1:

Der foreligger skade, når et lovbrud bevirker, at en uskyldig side opnår et resultat ved bordet, som er mindre gunstigt end det resultat, som man ville forvente, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.

Her er et eksempel der belyser begrebet skade:

Spil 7 
S/Alle
sp K D 3 
hj T 7 3 2
ru T 6 5 3
kl E D
sp 9 5 2
hj 5 6
ru 9 8 7 4
kl B 7 5 3
sp B T 8 6
hj 9 8
ru E 2
kl K T 9 8 6
  sp E 7 4
hj E K D B 4
ru K D B
kl 4 2
Meldinger
S V N Ø
 1h pas 3c pas
4ut pas 5c pas
...5h pas 6h pas

1h viser 5-farve. 3c (omvendt Bergen) viser 10-12 og 4-kortsstøtte i h. 4ut spørger efter nøglekort. 5c viser 1 eller 4 esser af 5 mulige (hK tæller som  es). Syd er længe om at beslutte sig for at melde 5h.

Syds pause før 5h antyder at Syd overvejer at melde 6h. Pas til 5h er et logisk alternativ for Nord. Derfor er Nords 6h et lovbrud. Herefter er der to muligheder for det videre forløb:

  1. Vest spiller c ud. Derved giver Vests cK det sættende stik når Vest kommer ind på dE. ØV har dermed et bedre resultat end de ville have haft hvis Nord ikke ulovligt havde meldt 6h. ØV er ikke skadet, og scoren skal ikke justeres.
  2. Vest spiller ikke c ud. Spilfører får nu tempo til at rejse sit 12. stik i d. ØV har dermed fået et dårligere resultat end de ville have fået uden Nords ulovlige 6h, og scoren skal justeres.

I tilfælde 2, hvor ØV er skadet, vil man somme tider høre NS argumentere for at ØV i virkeligheden ikke er skadet. Argumenterne kunne fx være:

  1. ØV ville jo aldrig have kaldt hvis kontrakten var gået ned. Nu får de både en fordel hvis de kan sætte kontrakten med klør ud, og hvis de ikke kan.
  2. Øst kan jo bare doble 5c (eller 3c) for at anvise klørudspillet. ØV er skadet af Østs passivitet.

Ingen af disse argumenter er en gyldig grund til ikke at justere scoren.

Det er rigtigt, som det anføres i argument (1), at ØV kun har grund til at kalde på turneringslederen hvis de er skadet af lovbruddet, og at de kun får kompensation hvis de er skadet. Men det er netop sådan reglerne virker. Det fremgår direkte af lovenes definition på skade. Først spiller man spillet inklusive lovbruddet. Derefter ser man om den ikke-fejlende side er skadet af lovbruddet.

Det er rigtigt, som det anføres i argument (2), at det havde været lettere for Vest at spille c ud hvis Øst havde doblet udspilsdirigerende. Det ændrer ikke ved at Nords melding er ulovlig, og at ØV har fået et dårligere resultat som følge af Nords lovbrud, sådan som der står i lovenes definition på skade.

1.4.1 Ensidig korrigeret score

I sjældne tilfælde kan det komme på tale at fratage den ikke-fejlende side kompensation for en del af modstandernes lovbrud.

Det står der om i bridgelovenes § 12C1e:

Efter at uregelmæssigheden fandt sted, kan den ikke-fejlende side have bidraget til sin egen skade enten ved en særdeles alvorlig fejl (som ikke har med lovbruddet at gøre) eller ved en satsende handling, hvor man kunne håbe på at få kompensation ved en berigtigelse, hvis handlingen viste sig ikke at være vellykket. Når dette er tilfældet, gælder følgende:
 
i. Den fejlende side tildeles den score, som den ville have fået tildelt som følge af berigtigelsen af lovbruddet.
 
ii. Den ikke-fejlende side får ikke kompensation for den del af skaden, som er selvforskyldt.

Her er et eksempel på selvforskyldt skade:

Spil 7 
S/Alle
sp K D 3 
hj T 7 3 2
ru T 6 3
kl E D 8
sp 9 5 2
hj 5 6
ru 9 8 7 4
kl B 7 5 3
sp B T 8 6
hj 9 8
ru E 5 2
kl K T 9 6
  sp E 7 4
hj E K D B 4
ru K D B
kl 4 2
Meldinger
S V N Ø
 1h pas
3c
pas
4ut pas 5c pas
...5h pas 6h pas

1h viser 5-farve. 3c (omvendt Bergen) viser 10-12 og 4-kortsstøtte i h. 4ut spørger efter nøglekort. 5c viser 1 eller 4 esser af 5 mulige (hK tæller som  es). Syd er længe om at beslutte sig for at melde 5h.

Syds pause før 5h antyder at Syd overvejer at melde 6h. Pas til 5h er et logisk alternativ for Nord. Derfor er Nords 6h et lovbrud.

Vest spiller s 5 ud. Spilfører trækker to gange trumf, men Vest svigter kulør ved at spille d8 til anden runde trumf, og kulørsvigten bliver etableret. Øst får senere stik for dE og cK, men berigtigelsen af kulørsvigten (§ 64A2) betyder at NS har vundet 12 stik.

En almindelig bridgemæssig beslutning som efterfølgende viste sig at give et dårligt resultat, er hverken en satsende handling eller en særdeles alvorlig fejl.

Brugen af ensidig korrigeret score er nærmere belyst i LKU-16. Detaljerne i beregningen af scoren i dette tilfælde er behandlet i turneringslederbogen § X78A4.


2. "Spil videre og kald på mig efter spillet"

Når der foreligger et muligt lovbrud af denne slags, skal turneringslederen altid forlange at spillet fortsætter (efter at have forklaret spillerne om hvordan de skal håndtere ubeføjede oplysninger fra makker). Først efter spillet skal turneringslederen tage stilling til om der faktisk foreligger noget lovbrud, og om nogen er blevet skadet.


3. Ændringer