Appel 11-AU-9

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite

Appellen er fra 2. division, 2012-01-15.
 
Spil 29 
N/Alle
med
skærm
sp E K B 8 7
hj D 3 2
ru -
kl E K B 7 2
sp D 6 5 4
hj T 9 8 6
ru 8 7 4 2
kl 9
sp T 9 3 2
hj 7
ru T 5 3
kl D T 6 5 4
  sp -
hj E K B 5 4
ru E K D B 9 6
kl 8 3
Meldinger
V N Ø S
Syd spiller 7d

Resultat
13 stik NS: 2140

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Syd spiller 7 d. Vest spiller d ud. Syd trækker tre gange d  og kræver rest efter stik 3 ved at vise sine h, men uden at angive anden spilleplan. 

Vest kalder og påpeger at han har en udestående trumf, og at Syd tidligere i halvlegen har glemt en udestående trumf. 

Syd siger som svar på turneringslederens forespørgsel at han kræver rest efter stik 3 fordi han først skulle se om ruderne sad jævnt.

Turneringslederens afgørelse

13 stik til spilfører.

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Turneringslederen er overbevist om at Syd ved at der er en udestående trumf, hvorfor det ikke vil normalt spil at lade være med at trække den (§ 70C3).

Turneringslederens afgørelse er appelleret af ØV.


Tidligere appelinstanser

Appellen forelå for sent til at en mundtlig appelkomite kunne organiseres (§ 251B3).


Afgørelse

Appellen tages ikke til følge.
Syd tager alle 13 stik i 7d, så scoren er NS 2140.
Depositum returneres.
Appelkomiteens afgørelse er enstemmig.
 

Begrundelse

Appelkomiteen har fastlagt følgende kendsgerninger: 

Det er en del af den korrekte fremgangsmåde at et krav på rest ledsages af en angivelse af spilleplan (§ 68C). Syds undladelse af at angive spilleplan er således et lovbrud.

Når der er krævet rest med en udestående trumf, angiver § 70C hvordan det skal vurderes om den trumf giver anledning til at tildele ØV stik.

§ 70C angiver 3 betingelser der alle skal være opfyldt for at tildele ØV stik:

  1. "Spilleren undlod at nævne den udestående trumf, ...". 
  2. "Der er mulighed for, at spilleren ikke var opmærksom på en udestående trumf, ...". 
  3. "Et stik kunne afgives til denne trumf ved noget som helst normalt*) spil." 

I dette tilfælde er det oplagt at betingelse 1 er opfyldt.

Ved vurderingen af betingelse 2 lægger Appelkomiteen primært vægt på den vurdering som turneringslederen på stedet foretog. Turneringslederen på stedet var overbevist om at Syd var klar over at der var en udestående trumf. Det eneste nye der er fremkommet siden turneringslederens vurdering, er oplysningen i et partsindlæg om at Syd senere i runden svigtede kulør, og Appelkomiteen finder ikke at den oplysning gør en forskel for vurderingen.

Appelkomiteen ser derfor ingen grund til at tilsidesætte turneringslederens vurdering, og betingelse 2 er derfor ikke opfyldt.

Betingelse 3 er heller ikke opfyldt, da det ikke er normalt spil at afgive stik til den udestående trumf når man er opmærksom på den.

Da betingelse 2 og 3 ikke er opfyldt, tildeles ØV ingen stik, og resultatet bliver Syd 7d 13 stik, NS 2140.

Partsindlæg

Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen, bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af sagen.

Modtaget materiale Dato pr. fra
Partsindlæg 2012-01-16 e-mail ØV
Partsindlæg 2012-01-18 e-mail NS

Bemærkninger fra Appelkomiteen i forbindelse med partsindlæg

(ingen)