Appellen er fra Seniorhold, B-finale, 2012-04-15.
 

Spil 3  S/ØV uden skærm 6 3 4 3 2 8 3 2 E B 7 5 4 E 7 K D B 5 D 9 5 K D 8 3 K B T 5 4 2 E T E T T 9 2   D 9 8 9 8 7 6 K B 7 6 4 6

Meldinger V N Ø S 11 pas 1 pas 2ut pas 32 pas 3 pas 3 pas 3ut pas 6ut pas pas pas 1:  Kan være 2-farve. Alertet. 2: Ikke alertet.

Resultat
12 stik	ØV: 1440

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

1 kan være double, da ØV spiller 5 farve-major. 

3 blev ikke alertet. 

ØV har aftalt 3 som naturligt. ØV forklarede ved bordet og har en makkerforståelse af at 3 er naturligt men kan også være for bare at skabe (runde) krav.

Turneringslederens afgørelse

NS har lidt skade af at 3 ikke blev alertet (§ 40B4). Med alert af 3 finder vi det nærliggende at Syd dobler 3, og at Nord herefter spiller ud.

Jeg finder det overvejende sandsynligt at Nord spiller ruder ud. Hvorefter kontrakten med naturligt spil tager 10 stik. (§ 12c)

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Når 3 ikke blev alertet, så er ud ikke urimeligt (makker må have 4-farve bag på ud fra meldingerne, og sidder jævnt, så hvorfor løse den farve for spilfører. Spilfører er markeret med 4-4 i kl-hj så de farver er heller ikke attraktive). Med alert af 3 får Syd muligheden for at doble 3, og selv uden dobling er ruder nærmest eneste naturlige udspil efter en alert.

Turneringslederens afgørelse er appelleret af ØV.

Tidligere appelinstans (mundtlig appelkomite (MAK))

MAK’en mener at 3 er naturligt og ikke pligtig at alerte. 

MAK’en mener at udspil af 6 er en alvorlig fejl fra Nords side.

Denne afgørelse er appelleret af NS.

Afgørelse

Begrundelse

Appelkomiteen har fastlagt følgende kendsgerninger:

• 3 blev ikke alertet.
• ØV's eksplicitte aftale om betydningen af 3 er at den er naturlig, i princippet mindst 4-farve i , krav.
• ØV har derudover en implicit makkeraftale om at 3 undtagelsesvis kan afgives med en kortere farve, hvorved der etableres en kravsituation.

ØV's eksplicitte aftale er fastlagt ud fra den samtale med ØV som turneringslederen ved bordet havde om betydningen af 3, og ud fra de partsindlæg som ØV siden har indsendt til Appelkomiteen. 

Appelkomiteen har interviewet turneringslederen om detaljerne i samtalen med ØV ved bordet. Det fremgår at ØV bekræftede at hvis Vest havde støttet 3 og Øst siden havde foreslået en kontrakt i eller ut, så ville Vest have forstået at Øst næppe havde baseret 3 på en 4-farve i den konkrete situation.

Hvis NS spørger til betydningen af 3, har de krav på en udtømmende forklaring (§ 20F1), som omfatter både eksplicitte og implicitte aftaler (§ 40A1a, § 40B6a). Ordlyden af en sådan forklaring kunne fx være: 3 viser principielt mindst en 4-farve i og er krav, men nu og da kan den afgives uden 4-farve for at skabe krav. NS har i det konkrete spil ikke spurgt om betydningen af 3, men det rigtige svar er afgørende for om 3 skal alertes.

De alertregler der gælder for den konkrete melding, står i § 131D1. Det afgørende for om 3 skal alertes, er om meldingen er naturlig i alertreglernes forstand. Det er den hvis 

1. den lover mindst 3 kort i , eller 
2. den er et forslag om at spille i efter at farven har været foreslået som trumf tidligere, eller
3. den er holdvisende i med henblik på at spille sans.

Punkt 2 og 3 har ingen indflydelse for den konkrete melding, så det afgørende er om 3 ifølge ØV's aftale (herunder den implicitte makkeraftale) lover mindst 3 kort i . Appelkomiteens flertal (det er her der ikke er enstemmighed) skønner at ØV sandsynligvis aldrig før har set en tilsvarende melding afgivet på en doubleton, således at det også var overraskende for Vest at der kun var tale om en doubleton i . Derved lover den implicitte makkeraftale mindst 3 kort i , hvilket ikke kræver alert. Den manglende alert er derfor ikke misinformation, og det kan derfor ikke komme på tale at justere scoren i henhold til § 21B3 eller § 47E2b.

Mindretallet i Appelkomiteen skønner at når Øst i den konkrete situation fandt at 3 var den bedste melding, så tyder det på at det er en egenskab ved ØV's system at 3 kan meldes på en doubleton. Efter dette skøn lover den implicitte makkeraftale ikke mindst 3 kort i , og 3 skulle derfor have været alertet.

Imidlertid skønner Appelkomiteen at selv hvis 3 faktisk var blevet alertet og NS efterfølgende havde fået en udtømmende forklaring af den karakter som Appelkomiteen har fastlagt ovenfor, så ville Syd næppe have doblet 3 udspilsdirigerende, og Nord ville næppe have fundet -udspillet. Så selv hvis det havde været et lovbrud at 3 ikke blev alertet, så ville det lovbrud ikke have forvoldt skade (§ 12B1), og der ville derfor ikke have været grundlag for at justere scoren efter § 21B3 eller § 47E2b.

Partsindlæg

Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen, bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af sagen.

Bemærkninger fra Appelkomiteen i forbindelse med partsindlæg, mm.

Turneringslederen har bedt Appelkomiteen redegøre for om en mundtlig appelkomite har beføjelser til at fastlægge andre kendsgerninger end dem turneringslederen har fastlagt. Det fremgår af § 93B3 at en mundtlig appelkomite som udgangspunkt har alle de beføjelser som turneringslederen har. Når det drejer sig om egentlig lovfortolkning eller fortolkning af turneringsbestemmelserne, eller om turneringslederens brug af § 91 til at opretholde disciplin, kan den mundtlige appelkomite dog kun henstille til turneringslederen at denne ændrer sin afgørelse. Det er således helt normalt at den mundtlige appelkomite undersøger de fastlagte kendsgerninger og eventuelt ændrer eller supplerer dem, ligesom det er helt normalt at den mundtlige appelkomite udøver sit eget bridgemæssige skøn. Principperne for den mundtlige appelkomites arbejde er uddybet i LKU-1, afsnit IV.

ØV kommer i deres partsindlæg ind på at bedømmelsen af uregelmæssigheder ved bridgebordet ikke følger samme principper som bedømmelse af et forhold ved en domstol. Dette er rigtigt observeret. Uregelmæssigheder bedømmes ikke ved at en anklager forsøger at bevise at der er begået en forbrydelse, men derimod efter principperne i § 84 og § 85. Det betyder at det er den mundtlige appelkomites (og også Appelkomiteens) pligt at indsamle oplysninger fra begge parter i sagen og fra turneringslederen, for på dette grundlag så godt som muligt at fastlægge kendsgerningerne i sagen og træffe en afgørelse derfra. I situationer hvor der ikke er enighed om kendsgerningerne, er det særligt vigtigt at den der afgør sagen, redegør for hvilke kendsgerninger man har fastlagt.

ØV spørger også indirekte om den anklagede - ligesom i en retssag - har lov til at lyve over for turneringslederen og appelkomiteen. I den forbindelse er det væsentligt at bridgespillere ved et bord hvor der undersøges en uregelmæssighed, ikke er under anklage. De regler som bridgespillere skal følge, fremgår især af bridgelovenes § 72. Spillerne skal svare så oprigtigt som muligt på de spørgsmål som turneringslederen eller appelkomiteen stiller.

NS spørger i deres partsindlæg til den mundtlige appelkomites vurdering af at udspillet af 6 er en alvorlig fejl. Begrebet alvorlig fejl (som ikke har med lovbruddet at gøre) indgår faktisk i det en turneringsleder eller en appelkomite skal tage stilling til når man justerer scoren (§ 12C1b). I den konkrete situation, hvor den mundtlige appelkomite ikke fandt grundlag for at justerede den score der blev opnået ved bordet, er det imidlertid ikke relevant at tage stilling til dette spørgsmål. For god ordens skyld anfører Appelkomiteen at man i tilfælde af at scoren skulle have været justeret, ikke ville anse sparudspillet for en alvorlig fejl i den forstand som bruges i § 12C1b.