Klubben

Klik her for at se Vedtægter.

Klik her for at se klubregler.

Klik her for at se information fra generalforsamlinger.



Dalgasvej 4, 6800 Varde.


                                                                                               

Varde Bridgeklub, der blev stiftet i 1933, er en af landets gamle bridgeklubber,

og blandt klubber og foreninger i den hjemlige kommune hører vor klub til blandt de ældste.


Interesserede kan i mere anekdoktisk form læse om Varde Bridgeklub i gamle dage

i det lille festskrift, der blev udgivet i forbindelse med 70-års jubilæet i 2003.


Ældre medlemmer kan stadig gengive episoder fra klubbens yngre dage, og mens man lytter,

står det pludselig lysende klart, hvor sand og realistiks tv-serien "Matador" i grunden var.

Vel er Varde ikke Korsbæk; men vi har alle typerne, alle de de små cirkler og alle de forskellige

udgaver af den menneskelige karakter og forfængelighed. Og de er her vel stadigvæk?


Klubben startede i fine lokaler på Hotel Varde. Efter en tur på Fridtidscentret har klubben i

en årrække spillet i det kommunale Medborgerhus i det tidligere "Håndværkerforeningen"

i Storegade 57, midt i byens hjerte. Fra sæsonen 2014/2015 har klubben fået sit eget

bridgehus på Dalgasvej 4 i Varde.


       Klubben er gammel, men som man ser, lever den i bedste velgående.

   

I en konkurrence for år tilbage kunne medlemmerne indsende forslag til et motto for klubben.

Følgende formulering blev udpeget som vinder, præmieret og har siden været anvendt som

valgsprog og motto:

       Varde Bridgeklub - et godt sted at være.

Der ligger i disse ord både opmuntring og inspiration, men tillige en forpligtelse for enhver,

der har sin gang i klubben.


KLUBBEN


Medlemsantallet for sæsonen 2024/25 er på 194 medlemmer.

Bridgeskolen vil i sæsonen tilbyde undervisning for begyndere om tirsdagen.


SPILLESTED


Hvis man vil finde Varde Bridgeklub, skal man henvende sig på adressen:

Dalgasvej 4, 6800 Varde,


FASTE SPILLETIDSPUNKTER


Der spilles tirsdag eftermiddag, mandag,  onsdag og torsdag aften fra 1. september til 1. maj.


BETALING


Der betales kontingent både til klub og forbund.

En sæson med 1 ugentlig spilleaften inkl. kaffe vil koste  : kr. 1250,-

For hvert følgende spilleaften koster det inkl. kr. 600,-

 

FESTAFTENER


En god klub har sine festlige stunder: Juleafslutning, andeturnering, og årsafslutning.

Disse arrangementer er fælles for alle spilleaftener, og skal tjene til at underbygge sammenholdet i klubben.

Derudover arrangerer klubben en champagneturnering, drop in i vinter og efterårsferien, samt drop-in hver onsdag i maj -  august.


Varde Bridgeklub

2024 - 2025


Erik Fjord

Formand

BridgeCentral, 22. april 2025