|
|
Uforsætlig vildledningFortolkning af § 73D og § 73F |
|
| DBF's Lovkommission - Udtalelse nr. 14 - 1. udgave - oktober 2009 | ||
Her er bridgelovenes § 73D, som fastslår at det ikke er en del af bridgespillet at vildlede modstanderne med variationer i tempo og manerer.
|
|||||||||||
Hvis en variation i tempo eller manerer vildleder en modstander, kan det komme på tale at berigtige situationen med justeret score. Det er behandlet i § 73F:
|
|||||||||||
Scorejusteringer efter § 73F er temmelig sjældne, så den enkelte turneringsleder eller appelkomite kan let have brug for at støtte sig til nogle eksempler.
I bridge er det ikke en del af spillet at forsøge at vildlede sin modstander ved sine manerer, sine bemærkninger eller sit tempo. Det er et hævdvundet princip for bridgeetikken, og det er stadfæstet i § 73D2. På dette punkt adskiller bridge sig fra visse andre kortspil, fx poker, hvor det er en del af spillet at forsøge at vildlede modstanderne med sine manerer.
Men bridgespillets etik går videre end det. Naturligvis kræves det at en bridgespiller holder sig fra forsætlig vildledning af modstanderne. Men det kræves også at bridgespillerne anstrenger sig for at undgå uforsætlig vildledning af modstanderne. En bridgespiller skal gøre sig umage for at undgå at variere sine manerer, sine bemærkninger eller sit tempo i en situation hvor modstanderen kunne tænkes at blive vildledt og dermed skadet.
Der findes næppe bridgespillere der kan opføre sig så disciplineret at de aldrig kommer ud for uforsætligt at vildlede en modstander med en variation i tempo eller lignende. Som bridgespiller må man derfor være forberedt på at turneringslederen justerer scoren for at berigtige en skade som man uforsætligt har påført sin modstander ved ikke at være tilstrækkeligt omhyggelig med at undgå en vildledende bemærkning eller en vildledende tempovariation.
Når en spiller (spiller A) føler sig vildledt af en modstanders (spiller B's) variation i tempo eller manerer, vil turneringslederen normalt skulle overveje om scoren skal justeres i henhold til § 73F. I den forbindelse skal turneringslederen tage stilling til de 5 betingelser der fremgår af § 73F. Alle 5 betingelser skal være opfyldt for at scoren skal justeres:
Det indgår ikke i betingelserne at B med vilje skal have forsøgt at vildlede A, og selv om turneringslederen når frem til at scoren skal justeres, har turneringslederen ikke på nogen måde antydet at B's opførsel skulle være forsætlig.
Når turneringslederen har bestemt at betingelserne for at justere scoren er til stede, sker scorejusteringen efter de almindelige principper som gælder for justeret score.
Her gennemgås de 5 betingelser hver for sig:
Spiller A er opmærksom på en variation i B's opførsel. Det drejer sig ofte (men ikke altid) om en pause i forbindelse med en melding, et udspil eller et tilspil. Spiller A har sluttet at variationen skyldes en konkret egenskab ved spiller B's hånd, men det viser sig siden at hånden ikke har den egenskab.
At A er uskyldig i sammenhængen, betyder først og fremmest at A's fejlagtige slutning er rimelig. Ved vurderingen skal turneringslederen tage hensyn til spiller A's niveau. Hvis A's fejlagtige slutning ikke er rimelig i sammenhængen, skal turneringslederen undlade at justere scoren og henvise til at A har draget slutningen på egen risiko.
Turneringslederen vil normalt spørge spiller B hvad der var spiller B's begrundelse for at variere sit tempo eller sine manerer. Specielt ved tænkepauser skal turneringslederen tage hensyn til at spillernes rutine har betydning for hvornår en given overvejelse kan anses for en bridgemæssig grund i den konkrete situation. En urutineret spiller kan somme tider med rimelighed være længe om at træffe en beslutning som en rutineret spiller ikke bør være længe om.
Her er nogle eksempler hvor man normalt ikke vil anse det for en påviselig bridgemæssig grund at en rutineret spiller er længe om at vælge en handling:
Spilleren var længe om at spille et kort til et løbende stik fordi vedkommende først skulle huske hvilket kort der giver et konkret modspilssignal.
Spilleren var længe om at vælge en melding fordi vedkommende først skulle huske hvad en konkret melding inden for makkeraftalen faktisk betyder.
Her skal man lægge mærke til at udtrykket kunne have vidst er et temmelig svagt krav. Der står hverken var klar over eller burde have vidst. Fordi kravet er så svagt, er denne betingelse meget ofte opfyldt, men turneringslederen skal omhyggeligt huske at skønne over betingelsen i hvert enkelt tilfælde.
Turneringslederen skal skønne at spiller A rimeligvis ville have fået et bedre resultat på spillet hvis spiller B's variation ikke var forekommet.
Holdturnering.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Resultat | |
|---|---|
| 11 stik | ØV: 100 |
Stik 1: 
6
til E.
Stik 2: Bordets 
B
løber rundt.
Stik 3: Bordets 
4
til spilførers E.
Stik 4: Nord spiller 3,
Øst er længe om at spille sin singleton 
T, bordet kniber med B,
Vest tager D.
Nord kalder på turneringslederen, og klager over Østs tempo, som har fået
ham til at tro at Øst måtte have D.
Øst mener at han har spillet a tempo. Vest indrømmer at Øst var længe om at
spille til stikket.
Turneringslederen beder spillerne spille spillet færdigt og kalde på ham efter spillet.
Resultatet ved bordet står ved magt (§ 73F). Turneringslederen påminder Øst om at man omhyggeligt bør undgå at være længe om at spille en singleton i en farve.
Der er ikke grundlag for at justere scoren efter § 73F, for betingelse 2 er
ikke opfyldt. Nord er ikke uskyldig, idet det ikke er rimeligt at tro at
Øst skulle kunne bruge tid på at overveje at spille D fra DT.
Parturnering.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Resultat | |
|---|---|
| 11 stik | NS: 660 |
Vest spiller K ud (standardudspil). Syd lægger spilleplan i ca. 20
sekunder og beder derefter om 2 fra bordet, som den blinde straks spiller.
Øst tænker nu i yderligere 20 sekunder og spiller 5.
Syd lægger 4, og
Vest fortsætter i . Når Øst ikke bekender til stik 2, kalder Syd på
turneringslederen.
Syd har sluttet af Østs pause at Øst har tænkt over sit tilspil til
-farven, muligvis en afblokering af B eller muligvis et farveskiftsignal.
Syd kan i hvert fald ikke forestille sig at -farven sidder 6-1. Eneste chance
for at undgå at Vest kommer ind til sin rejste -farve, er at håbe på E
hos Øst og falde fra for at sikre at Øst ikke kan spille Vest ind i , nu
hvor -farven tilsyneladende sidder 5-2.
Vægtet score: 50 % af S 3ut 12 stik, NS 690, 50 % af S 3ut 11 stik, NS 660.
Østs pause vildleder Syd, som fratages muligheden for at score 12 stik ved
at gætte fordelingen af -farven rigtigt og stikke op på E med det samme.
Øst har overtrådt § 73D1
ved ikke at være omhyggelig med sit tempo i en situation hvor variationen i
tempoet kunne falde ud til ØV's fordel. Alle 5 betingelser for en justering iht. § 73F er opfyldt.
Ved scorejusteringen er der taget hensyn til at Syd ikke ubetinget stikker op
på 
E i første stik selv om Øst bekender a tempo.
Holdturnering i England.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Resultat | |
|---|---|
| 10 stik | ØV: 620. |
Turneringslederen tilkaldes efter spillet.
Stik 1:
til Syds K.
Stik 2: Syd trækker E.
Stik 3: til D
og bordets 2
vinder stikket.
Stik 4: T fra
bordet, 5.
Vest tænker nu et stykke tid og spiller 3.
Nord vinder med E.
Stik 5: fra
Nord
Modspillet når således ikke at indkassere 
E.
Nord føler sig vildledt af Vests pause i stik 4. Nord slutter at Vest
mangler D
eller K. Da
Syd har åbnet 1ut, kan Syd så ikke også have E,
og Nord mener at eneste chance for at sætte kontrakten derefter er at Vest har
den sidste , så
Syd kan trumfe med sin D
(hvis Syd har K,
går kontrakten altid ned).
Vest forklarer at hun overvejede om hun havde nok høje
til at hun kunne tillade sig at stikke T
over i stik 3.
Balanceret justeret score: Vest 4
9 stik, NS 100. (§ 73F)
Turneringslederen erindrer Vest om at hun omhyggeligt skal undgå at holde pauser der kan vildlede modstanderne (§ 73D1). I den aktuelle situation ville det have været bedre hvis Vest havde lagt en plan for stikket inden hun spillede ud fra bordet.
Vest har overtrådt § 73D1 ved ikke at være omhyggelig med sit tempo i en situation hvor variationen i tempoet kunne falde ud til ØV's fordel.
Alle 5 betingelser for at justere i henhold til § 73F er opfyldt.
DM åbent par, A-finale.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||
| Resultat | |
|---|---|
| 8 stik | ØV: 110 |
Vest forklarer at han overvejede at melde 3,
som er spærrende (invitation sker via et trialbid), men besluttede at det nok
ville være for højt.
Nord forklarer at han ville have genåbningsdoblet, men Vests pause fik ham
til at slutte at Vest havde tillæg til sin åbning, og han vurderede nu at det
næppe var rigtigt at konkurrere. NS vinder 8-9 stik i en -kontrakt.
Variant A: Balanceret justeret score, S 3
9 stik, NS 140.
Variant B: Intet lovbrud, ingen justering.
Variant A: Alle 5 betingelser opfyldt for at justere scoren iht.§ 73F.
Variant B: Betingelse (3) for at justere iht. § 73F er ikke opfyldt.
I en A-finale i DM for åbent par er spillerne så rutinerede at det ikke er en bridgemæssig begrundelse at være længe om at beslutte sig for om der skal konkurreres videre. Derfor afgør turneringslederen sagen efter variant A.
Blandt almindelige klubspillere, der ikke har samme rutine som feltet i en A-finale om DM for åbent par, må det anses for en bridgemæssig begrundelse at overveje at spærre videre. Derfor afgør turneringslederen sagen efter variant B.
Holdturnering, 3. division.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||
| Resultat | |
|---|---|
| 6 stik | ØV: 100 |
Øst kalder på turneringslederen da bordet kommer ned. Turneringslederen lukker
skærmen og taler med Nord og Øst. Øst fortæller at han undlod at genåbne
(med en dobling) fordi han sluttede af Nords pause at N havde anselige værdier
på hånden. Nord forklarede at han overvejede at melde 2
(der viser 5-farve i )
for at flygte i
inden nogen begyndte at doble, men nåede frem til at det ville være for
risikofyldt. Turneringslederen åbnede skærmen på ny og bad spillerne spille
videre.
Efter spillet kaldte Øst på ny. Hvis Øst dobler, kan ØV kan vinde 9 stik
i en -kontrakt
eller spille mod 1ut-X.
Balanceret justeret score: S 1ut-X 6 stik, ØV 200.
Nord har overtrådt § 73D1 ved ikke at være omhyggelig med sit tempo i en situation hvor variationen i tempoet kunne falde ud til NS's fordel.
Alle 5 betingelser for at justere i henhold til § 73F er opfyldt.
Holdturnering.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Resultat | |
|---|---|
| 9 stik | ØV: 50 |
Vest spiller K ud, fortsætter med D og tredje gang , som bordet
trumfer med 8. Spilfører trækker 3 gange trumf. Spilfører spiller nu 6 ud
i denne position:
|
|||||||||
Vest tænker i ca. 15 sekunder og spiller 7. Bordet spiller K, og der er
straks to -tabere. Syd kalder på turneringslederen og forklarer at hun ikke
mener at Vest kan have noget at tænke over, medmindre han har E.
Justeret score, S 4 10 stik, NS 420 (§ 73F, § 12C1e).
Vest har overtrådt § 73D1 ved ikke at være omhyggelig med sit tempo i en situation hvor variationen i tempoet kunne falde ud til ØV's fordel.
Alle 5 betingelser for at justere i henhold til § 73F er opfyldt.
Der foreligger følgende appelafgørelser efter 2007-versionen af bridgelovene:
09-MAK-10: Spærrende pas. Justeret score (vægtet score)
07-MAK-16: Den vildledte spiller er ikke uskyldig. Ingen justering.
Appelafgørelserne nedenfor er truffet efter 1997-versionen af bridgelovene, hvor bestemmelserne om scorejustering fremgik af § 73F2, men principperne var de samme:
06-AU-11: Langsomt tilspil fra 3 små kort. Justeret score.
02-AU-2: Spærrende pas. Justeret score (vægtet score).
Det er et udbredt mundheld blandt bridgespillere at det er forbudt at tøve med en singleton. Det er under alle omstændigheder en dårlig vane at tøve med en singleton, og § 73D forpligter spillerne til omhyggeligt at undgå at tøve med en singleton i situationer hvor denne tøven kunne tænkes at falde ud til den tøvendes fordel. Mundheldet er en anelse forenklet, for § 73D fortsætter med at fortælle at det ikke er et lovbrud som sådan i situationer hvor denne tøven ikke kan tænkes at have nogen betydning (fx når spilfører trækker den eneste udestående trumf, og det er klart at spilfører har optælling på trumferne).
Sidste sætning i § 73D udsiger: Det er korrekt, men kun for en modstander, at drage slutninger ud fra en sådan variation, og det sker på egen risiko. Begrebet "på egen risiko", beskriver her en normalsituation. Når der foreligger vildledning som opfylder betingelserne for justering i henhold til § 73F, er vi kommet ud over grænsen for hvor langt "egen risiko" rækker.
Langt de fleste tilfælde hvor scoren justeres iht. § 73F, forekommer utvivlsomt i situationer hvor den vildledning der er tale om, er sket ved et uheld eller ved at den spiller der har givet anledning til problemet, ikke har tænkt over at en modstander kunne blive vildledt i situationen.
Det forekommer fra tid til anden (men forhåbentligt sjældent) at en bridgespiller bevidst forsøger at vildlede en modstander med en variation i sit tempo eller sine manerer. Når et sådant bevidst forsøg fører til skade, berigtiges skaden i henhold til § 73F. Berigtigelsen sker på helt samme måde hvad enten vildledningen var forsætlig eller uforsætlig.
Forsætlig vildledning er naturligvis et alvorligt brud på bridgespillets etiske regler. Ud over berigtigelsen af en evt. skade (og uafhængigt af berigtigelsen) skal den fejlende belæres om spillets etiske regler, og turneringslederen bør overveje en selvstændig straf iht. § 90, hvis betingelserne i § X90B1 i øvrigt er opfyldt. I praksis forekommer sådanne straffe sjældent; det hænger sammen med at der skal meget specielle omstændigheder til for at en turneringsleder med rimelighed kan fastslå at en spiller forsætligt har vildledt sin modstander.
