LKU-14
Uforsætlig vildledning

Fortolkning af § 73D og § 73E2
DBf's Lovkommission - Udtalelse nr. 14 - 2. udgave  - september 2017

Indhold


1. Paragrafferne

Her er bridgelovenes § 73D, som fastslår at det ikke er en del af bridgespillet at vildlede modstanderne med variationer i tempo og manerer.

D. Variationer i tempo eller manerer
 
  1. Det er ønskeligt, men ikke altid krævet, at spillere melder og spiller i et ensartet tempo og med ensartede manerer. Spillerne bør dog være specielt omhyggelige i situationer, hvor variationer i tempo og manerer kan falde ud til deres fordel. Bortset herfra er det ikke et lovbrud uforsætligt at variere tempoet eller måden at melde eller spille på. Det er beføjet for modstanderne at drage slutninger ud fra en sådan variation, og de må bruge oplysningerne på egen risiko.
 
  2. En spiller må ikke forsøge at vildlede en modstander ved et spørgsmål, ved en bemærkning eller en gestus, ved hast eller tøven med en melding eller et ud- eller tilspil (fx tøven, før en singleton spilles til), ved den måde, hvorpå meldingen afgives eller ud- eller tilspillet foretages, eller ved forsætligt at afvige fra den rette fremgangsmåde (se § 73E2).

Hvis en variation i tempo eller manerer vildleder en modstander, kan det komme på tale at berigtige situationen med justeret score. Det er behandlet i § 73E2:

  2. Hvis turneringslederen afgør, at en uskyldig spiller har draget en fejlagtig slutning ud fra et spørgsmål, en bemærkning, opførsel, tempo eller lignende fra en modstander, og denne modstander ikke har nogen påviselig bridgemæssig grund til sin handling, og denne på tidspunktet herfor kunne have vidst, at denne handling kunne falde ud til egen fordel, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1).

1.1 Behovet for fortolkning

Scorejusteringer efter § 73E2 er temmelig sjældne, så den enkelte turneringsleder eller appelkomite kan let have brug for at støtte sig til nogle eksempler.


2. Den grundlæggende ide

I bridge er det ikke en del af spillet at forsøge at vildlede sin modstander ved sine manerer, sine bemærkninger eller sit tempo. Det er et hævdvundet princip for bridgeetikken, og det er stadfæstet i § 73D2. På dette punkt adskiller bridge sig fra visse andre kortspil, fx poker, hvor det er en del af spillet at forsøge at vildlede modstanderne med sine manerer.

Men bridgespillets etik går videre end det. Naturligvis kræves det at en bridgespiller holder sig fra forsætlig vildledning af modstanderne. Men det kræves også at bridgespillerne anstrenger sig for at undgå uforsætlig vildledning af modstanderne. En bridgespiller skal gøre sig umage for at undgå at variere sine manerer, sine bemærkninger eller sit tempo i en situation hvor modstanderen kunne tænkes at blive vildledt og dermed skadet.

Der findes næppe bridgespillere der kan opføre sig så disciplineret at de aldrig kommer ud for uforsætligt at vildlede en modstander med en variation i tempo eller lignende. Som bridgespiller må man derfor være forberedt på at turneringslederen justerer scoren for at berigtige en skade som man uforsætligt har påført sin modstander ved ikke at være tilstrækkeligt omhyggelig med at undgå en vildledende bemærkning eller en vildledende tempovariation.


3. De 5 betingelser for at justere

Når en spiller (spiller A) føler sig vildledt af en modstanders (spiller B's) variation i tempo eller manerer, vil turneringslederen normalt skulle overveje om scoren skal justeres i henhold til § 73E2. I den forbindelse skal turneringslederen tage stilling til de 5 betingelser der fremgår af § 73E2. Alle 5 betingelser skal være opfyldt for at scoren skal justeres:

  1. A har draget en fejlagtig slutning ud fra B's variation.
  2. A er uskyldig.
  3. B har ikke nogen påviselig bridgemæssig grund til sin variation.
  4. B kunne - på tidspunktet for variationen - have vidst at variationen kunne falde ud til egen fordel.
  5. A er skadet af situationen (se nærmere definitionen i § 12B1).

Det indgår ikke i betingelserne at B med vilje skal have forsøgt at vildlede A, og selv om turneringslederen når frem til at scoren skal justeres, har turneringslederen ikke på nogen måde antydet  at B's opførsel skulle være forsætlig.

Når turneringslederen har bestemt at betingelserne for at justere scoren er til stede, sker scorejusteringen efter de almindelige principper som gælder for justeret score.

Her gennemgås de 5 betingelser hver for sig:

3.1 Fejlagtig slutning

Spiller A er opmærksom på en variation i B's opførsel. Det drejer sig ofte (men ikke altid) om en pause i forbindelse med en melding, et udspil eller et tilspil. Spiller A har sluttet at variationen skyldes en konkret egenskab ved spiller B's hånd, men det viser sig siden at hånden ikke har den egenskab.

3.2 Uskyldig

At A er uskyldig i sammenhængen, betyder først og fremmest at A's fejlagtige slutning er rimelig. Ved vurderingen skal turneringslederen tage hensyn til spiller A's niveau. Hvis A's fejlagtige slutning ikke er rimelig i sammenhængen, skal turneringslederen undlade at justere scoren og henvise til at A har draget slutningen på egen risiko.

3.3 Påviselig bridgemæssig grund

Turneringslederen vil normalt spørge spiller B hvad der var spiller B's begrundelse for at variere sit tempo eller sine manerer. Specielt ved tænkepauser skal turneringslederen tage hensyn til at spillernes rutine har betydning for hvornår en given overvejelse kan anses for en bridgemæssig grund i den konkrete situation. En urutineret spiller kan somme tider med rimelighed være længe om at træffe en beslutning som en rutineret spiller ikke bør være længe om.

Her er nogle eksempler hvor man normalt ikke vil anse det for en påviselig bridgemæssig grund at en rutineret spiller er  længe om at vælge en handling:

3.4 Mulighed for egen fordel

Her skal man lægge mærke til at udtrykket kunne have vidst er et temmelig svagt krav. Der står hverken var klar over eller burde have vidst. Fordi kravet er så svagt, er denne betingelse meget ofte opfyldt, men turneringslederen skal omhyggeligt huske at skønne over betingelsen i hvert enkelt tilfælde.

3.5 Der foreligger skade

Turneringslederen skal skønne at spiller A rimeligvis ville have fået et bedre resultat på spillet hvis spiller B's variation ikke var forekommet.


4. Eksempler på brug af § 73E2

4.1 Den langsomme singleton - ingen justering

Holdturnering.
 
Spil 13 
N/Alle
uden
skærm
sp D 9
hj E 7
ru E 8 7 6 3
kl E K 7 3
sp K B T 8 4 2
hj B 3
ru D 2
kl D 6 4
sp 7 6 3
hj D T 9 8 5 2
ru T 5
kl 9 8
  sp E 5
hj K 6 4
ru K B 9 4
kl B T 5 2
Meldinger
V N Ø S

1d pas 2c
pas 3h1 pas 3s1
dbl 5c pas 6d
pas pas pas

1: alertet
Resultat
11 stik ØV: 100

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Stik 1: s6 til sE.
Stik 2: Bordets cB løber rundt.
Stik 3: Bordets d4 til spilførers dE.
Stik 4: Nord spiller d3, Øst er længe om at spille sin singleton dT, bordet  kniber med dB, Vest tager dD.

Nord kalder på turneringslederen, og klager over Østs tempo, som har fået ham til at tro at Øst måtte have dD. Øst mener at han har spillet a tempo. Vest indrømmer at Øst var længe om at spille til stikket.

Turneringslederen beder spillerne spille spillet færdigt og kalde på ham efter spillet.

Turneringslederens afgørelse

Resultatet ved bordet står ved magt (§ 73E2). Turneringslederen påminder Øst om at man omhyggeligt bør undgå at være længe om at spille en singleton i en farve.

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Der er ikke grundlag for at justere scoren efter § 73E2, for betingelse 2 er ikke opfyldt. Nord er ikke uskyldig, idet det ikke er rimeligt at tro at Øst skulle kunne bruge tid på at overveje at spille dD fra dDT.


4.2 Den langsomme singleton - justering

Parturnering.
 
Spil 2
Ø/NS
uden
skærm
sp T 9 2
hj K 6 3 2
ru 7 2
kl K D B 4
sp K D B 8 6 3
hj D B T
ru 6 5 4
kl 7
sp 5
hj 9 7 5 4
ru E 3
kl T 9 6 5 3 2
  sp E 7 4
hj E 8
ru K D B T 9 8
kl E 8
Meldinger
V N Ø S


pas 1d
1s dbl1 pas 2ut
pas 3ut pas pas
pas



1: negativ dobling
Resultat
11 stik NS: 660

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Vest spiller sK ud (standardudspil). Syd lægger spilleplan i ca. 20 sekunder og beder derefter om s2 fra bordet, som den blinde straks spiller. Øst tænker nu i yderligere 20 sekunder og spiller s5. Syd lægger s4, og Vest fortsætter i s. Når Øst ikke bekender til stik 2, kalder Syd på turneringslederen.

Syd har sluttet af Østs pause at Øst har tænkt over sit tilspil til s-farven, muligvis en afblokering af sB eller muligvis et farveskiftsignal. Syd kan i hvert fald ikke forestille sig at s-farven sidder 6-1. Eneste chance for at undgå at Vest kommer ind til sin rejste s-farve, er at håbe på dE hos Øst og falde fra for at sikre at Øst ikke kan spille Vest ind i s, nu hvor s-farven tilsyneladende sidder 5-2.

Turneringslederens afgørelse

Vægtet score: 50 % af S 3ut 12 stik, NS 690, 50 % af S 3ut 11 stik, NS 660.

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Østs pause vildleder Syd, som fratages muligheden for at score 12 stik ved at gætte fordelingen af s-farven rigtigt og stikke op på sE med det samme. Øst har overtrådt § 73D1 ved ikke at være omhyggelig med sit tempo i en situation hvor variationen i tempoet kunne falde ud til ØV's fordel. Alle 5 betingelser for en justering iht. § 73E2 er opfyldt. Ved scorejusteringen er der taget hensyn til at Syd ikke ubetinget stikker op på sE i første stik selv om Øst bekender a tempo.


4.3 Den simulerede knibning

Holdturnering i England.
 
Spil 19 
S/ØV
uden
skærm
sp E 8
hj D 6 5 4 2
ru 7 5
kl D 8 7 2
sp K D B 7 4 3
hj T 8
ru B T
kl T 9 3
sp T 9 2
hj K B 9
ru E K D 9 2
kl B 4
  sp 6 5
hj E 7 3
ru 8 6 4 3
kl E K 6 5
Meldinger
V N Ø S



1ut1
2s pas 3d pas
3s pas 4s pas
pas pas


1: 10-12
Resultat
10 stik ØV: 620.

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Turneringslederen tilkaldes efter spillet.

Stik 1: c til Syds cK.
Stik 2: Syd trækker cE.
Stik 3: c til cD og bordets s2 vinder stikket.
Stik 4: sT fra bordet, s5. Vest tænker nu et stykke tid og spiller s3. Nord vinder med sE.
Stik 5: c fra Nord

Modspillet når således ikke at indkassere hE.

Nord føler sig vildledt af Vests pause i stik 4. Nord slutter at Vest mangler sD eller sK. Da Syd har åbnet 1ut, kan Syd så ikke også have hE, og Nord mener at eneste chance for at sætte kontrakten derefter er at Vest har den sidste c, så Syd kan trumfe med sin sD (hvis Syd har sK, går kontrakten altid ned).

Vest forklarer at hun overvejede om hun havde nok høje s til at hun kunne tillade sig at stikke sT over i stik 3.

Turneringslederens afgørelse

Balanceret justeret score: Vest 4s 9 stik, NS 100. (§ 73E2)

Turneringslederen erindrer Vest om at hun omhyggeligt skal undgå at holde pauser der kan vildlede modstanderne (§ 73D1). I den aktuelle situation ville det have været bedre hvis Vest havde lagt en plan for stikket inden hun spillede ud fra bordet.

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Vest har overtrådt § 73D1 ved ikke at være omhyggelig med sit tempo i en situation hvor variationen i tempoet kunne falde ud til ØV's fordel.

Alle 5 betingelser for at justere i henhold til § 73E2 er opfyldt.


4.4 Den spærrende pas

DM åbent par, A-finale.
Spil 8 
V/ingen
uden
skærm
sp K D 8 3
hj 8 2
ru E B 8
kl B T 9 2
sp 7 2
hj E D B 9 5 4
ru D 9 7
kl D 3

 
Meldinger
V N Ø S
1h pas 2h pas
...pas1 pas


1: ca. 15 sekunders pause inden meldingen 
Resultat
8 stik ØV: 110

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Vest forklarer at han overvejede at melde 3h, som er spærrende (invitation sker via et trialbid), men besluttede at det nok ville være for højt.

Nord forklarer at han ville have genåbningsdoblet, men Vests pause fik ham til at slutte at Vest havde tillæg til sin åbning, og han vurderede nu at det næppe var rigtigt at  konkurrere. NS vinder 8-9 stik i en s-kontrakt. 

Turneringslederens afgørelse

Variant A: Balanceret justeret score, S 3s 9 stik, NS 140.

Variant B: Intet lovbrud, ingen justering. 

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Variant A: Alle 5 betingelser opfyldt for at justere scoren iht. § 73E2.

Variant B: Betingelse (3) for at justere iht. § 73E2 er ikke opfyldt.

I en A-finale i DM for åbent par er spillerne så rutinerede at det ikke er en bridgemæssig begrundelse at være længe om at beslutte sig for om der skal konkurreres videre. Derfor afgør turneringslederen sagen efter variant A.

Blandt almindelige klubspillere, der ikke har samme rutine som feltet i en A-finale om DM for åbent par, må det anses for en bridgemæssig begrundelse at overveje at spærre videre. Derfor afgør turneringslederen sagen efter variant B.


4.5 Den styrkevisende pas

Holdturnering, 3. division.
 
Spil 7 
S/alle
med
skærm
sp B 3
hj D 7 4 2
ru 8 5 3 2
kl 9 3 2

sp K D 9 2
hj E 8 6 3
ru D 7
kl B T 8
 
Meldinger
V N Ø S



1ut1
pas ...pas2 pas
1: 12-14
2: ca. 10 sekunders pause før meldingen 
Resultat
6 stik ØV: 100

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Øst kalder på turneringslederen da bordet kommer ned. Turneringslederen lukker skærmen og taler med Nord og Øst. Øst fortæller at han undlod at genåbne (med en dobling) fordi han sluttede af Nords pause at N havde anselige værdier på hånden. Nord forklarede at han overvejede at melde 2d (der viser 5-farve i h) for at flygte i h inden nogen begyndte at doble, men nåede frem til at det ville være for risikofyldt. Turneringslederen åbnede skærmen på ny og bad spillerne spille videre. 

Efter spillet kaldte Øst på ny. Hvis Øst dobler, kan ØV kan vinde 9 stik i en s-kontrakt eller spille mod 1ut-X.

Turneringslederens afgørelse

Vægtet score baseret på flere mulige udfald: N 1ut-X, NS 2d-X og 2s

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Nord har overtrådt § 73D1 ved ikke at være omhyggelig med sit tempo i en situation hvor variationen i tempoet kunne falde ud til NS's fordel.

Alle 5 betingelser for at justere i henhold til § 73E2 er opfyldt.

Ved justeringen tages der hensyn til NS aftale om flugtsystem oven på Østs dobling, hvilket kan føre til flere mulige resultater.


4.6 Pausen viser esset

Holdturnering.
 
Spil 11 
S/ingen
med
skærm
sp K T 8 2
hj 9 4
ru D B 5
kl K B 5 2
sp 4 3
hj K D 8 5
ru T 7 6
kl D 9 7 4
sp 7 6 5
hj E T 7 2
ru 9 3 2
kl E T 8
  sp E D B 9
hj B 6 3
ru E K 8 4
kl 6 3
Meldinger
V N Ø S



1ut
pas 2c1 pas 2s
pas 4s pas pas
pas



1: Stayman 
Resultat
9 stik ØV: 50

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Vest spiller hK ud, fortsætter med hD og tredje gang h, som bordet trumfer med s8. Spilfører trækker 3 gange trumf. Spilfører spiller nu c6 ud i denne position: 


sp -
hj -
ru D B 5
kl K B 5 2
sp -
hj
ru T 7 6
kl D 9 7 4 
sp -
hj E
ru 9 3 2
kl E T 8
  sp
hj -
ru E K 8 4
kl 6 3

Vest tænker i ca. 15 sekunder og spiller c7. Bordet spiller cK, og der er straks to c-tabere. Syd kalder på turneringslederen og forklarer at hun ikke mener at Vest kan have noget at tænke over, medmindre han har cE.

Turneringslederens afgørelse

Vægtet score, 60% S 4s 10 stik, NS 420, 40% S 4s 9 stik (§ 73E2).

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Vest har overtrådt § 73D1 ved ikke at være omhyggelig med sit tempo i en situation hvor variationen i tempoet kunne falde ud til ØV's fordel.

Alle 5 betingelser for at justere i henhold til § 73E2 er opfyldt.

Den vægtede score afspejler at hvis Vest ikke begår lovbruddet, så skal Syd gætte hvilken c-honnør Vest kan have. Vest gætter rigtigt ca. halvdelen af tiden. Vægtene er ændret fra 50%-50% til 60%-40% i spilførers favør for at give den ikke-fejlende side fordel af tvivlen om hvor god Syd vil være til at gætte rigtigt.


4.7 Udvalgte danske appelafgørelser iht. § 73E2

Der foreligger følgende appelafgørelser efter 2007-versionen af bridgelovene (hvor bestemmelserne stod i en anden paragraf):

Appelafgørelserne nedenfor er truffet efter 1997-versionen af bridgelovene (hvor bestemmelserne stod i en anden paragraf):


5. Andre kommentarer

5.1 "Det er forbudt at tøve med en singleton"

Det er et udbredt mundheld blandt bridgespillere at det er forbudt at tøve med en singleton. Det er under alle omstændigheder en dårlig vane at tøve med en singleton, og § 73D forpligter spillerne til omhyggeligt at undgå at tøve med en singleton i situationer hvor denne tøven kunne tænkes at falde ud til den tøvendes fordel. Mundheldet er en anelse forenklet, for § 73D fortsætter med at fortælle at det ikke er et lovbrud som sådan i situationer hvor denne tøven ikke kan tænkes at have nogen betydning (fx når spilfører trækker den eneste udestående trumf, og det er klart at spilfører har optælling på trumferne).

5.2 "Alle slutninger er på egen risiko"

Sidste sætning i § 73D udsiger: Det er korrekt, men kun for en modstander, at drage slutninger ud fra en sådan variation, og det sker på egen risiko. Begrebet "på egen risiko", beskriver her en normalsituation. Når der foreligger vildledning som opfylder betingelserne for justering i henhold til § 73E2, er vi kommet ud over grænsen for hvor langt "egen risiko" rækker.

5.3 Forsætlig og uforsætlig vildledning

Langt de fleste tilfælde hvor scoren justeres iht. § 73E2, forekommer utvivlsomt i situationer hvor den vildledning der er tale om, er sket ved et uheld eller ved at den spiller der har givet anledning til problemet, ikke har tænkt over at en modstander kunne blive vildledt i situationen.

Det forekommer fra tid til anden (men forhåbentligt sjældent) at en bridgespiller bevidst forsøger at vildlede en modstander med en variation i sit tempo eller sine manerer. Når et sådant bevidst forsøg fører til skade, berigtiges skaden i henhold til § 73E2. Berigtigelsen sker på helt samme måde hvad enten vildledningen var forsætlig eller uforsætlig.

Forsætlig vildledning er naturligvis et alvorligt brud på bridgespillets etiske regler. Ud over berigtigelsen af en evt. skade (og uafhængigt af berigtigelsen) skal den fejlende belæres om spillets etiske regler, og turneringslederen bør overveje en selvstændig straf iht. § 90, hvis betingelserne i § X90B1 i øvrigt er opfyldt. I praksis forekommer sådanne straffe sjældent; det hænger sammen med at der skal meget specielle omstændigheder til for at en turneringsleder med rimelighed kan fastslå at en spiller forsætligt har vildledt sin modstander.


Typografiske ændringer uden ændring af indholdet, juli 2012.

2. udgave er en opdatering som afspejler udgivelsen af Love for turneringsbridge 2017. Ændringerne er tekniske; det bridgemæssige indhold er uændret.