LKU-10 Justeret score: regnskab i parturneringer Fortolkning af § X78D
DBf's Lovkommission - Udtalelse nr.10 - 5. udgave  - september 2017

Indhold

• 1. Formål
• 2. Baggrund
• 3. Gennemgående eksempel
• 4. Balanceret korrigeret score
• 5. Kunstig score
• 5.1 Faktisk spillede spil i samme sektion
• 5.2 Samme uregelmæssighed vedrører flere spil
• 5.3 Når kortene er spillet i en forkert runde
• 6. Ubalanceret korrigeret score
• 6.1 To eller flere borde
• 7. Vægtet score
• 7.1 Ubalanceret vægtet score
• 8. Imp across the field (IATF)
• 9. Butlerberegning
• 10. Multiholdberegning
• 11. Vejledende multiholdberegning til holdturneringer

1. Formål

Dette er en vejledning i fortolkning af DBf's regnskabsregler for parturneringer for så vidt angår justeret score.

Hvis turneringen forvaltes med software som implementerer § X78A, § X78B og § X78C, er de relevante regnskabsregler indbygget i softwaren, og denne udtalelse har så ingen virkning. Lovkommissionen håber at denne udtalelse med tiden vil blive overflødiggjort ved at den slags software bliver udbredt.

Når den slags software ikke er i brug, gælder i stedet § X78D. Denne udtalelse fortæller ved eksempler hvordan justeret score skal håndteres i den situation.

2. Baggrund

Bridgelovene udtaler sig om visse principper for hvordan justeret score skal håndteres ved parpointberegning (§ 78A). Det nævnes i § 78D at man også kan bruge andre beregningsmetoder end parpoint; i den forbindelse er visse yderligere retningslinjer nedfældet i § 203 - § 206.

Lovkommissionen har udgivet andre fortolkninger om justeret score i almindelighed og vægtet score i særdeleshed. Disse fortolkningers gyldighed berøres ikke af dette skrift.

Der har vist sig et behov for en mere detaljeret vejledning i hvordan justeret score håndteres i forbindelse med regnskabssoftware. Denne udtalelse skulle gerne opfylde dette behov.

Lovkommissionen forudser at regnskabsprogrammer kan indeholde yderligere beslutninger om regnskabsdetaljer i forbindelse med justeret score som ikke fremgår direkte af dette skrift. Hvis programmet i øvrigt håndterer situationen i overensstemmelse med dette skrift, og der er tale om en finere detalje i forhold til dette skrifts detaljeringsniveau, anbefaler Lovkommissionen at turneringslederen som udgangspunkt accepterer regnskabsprogrammets faktiske opførsel som den gyldige fortolkning i den konkrete situation.

3. Gennemgående eksempel

Her er et eksempel på resultatet af et spil i en parturnering. Eksemplet bruges gennemgående i hele dette skrift.

Den justerede score vil gennemgående handle om resultatet mellem par 3 og par 10

4. Balanceret korrigeret score

Turneringslederen fastlægger en balanceret korrigeret score hvor begge par, altså både par nr. 3 og par nr. 10, får resultatet 450 på spillet. Regnskabet udregnes som om resultatet 450 var opnået ved bordet (§ 78A). Eksemplet bliver så:

5. Kunstig score

Turneringslederen fastlægger en kunstig score, typisk ved at give en score der er udtrykt i procent af en top. De hyppigste procentsatser er 40 %, 50 % og 60 %. Scorerne behøver ikke at balancere.

I eksemplet er afstanden mellem top og bund i et normalt spil 12. 40 % er så 4,8 (i praksis 4, fordi der afrundes væk fra middel (§ X78D7), hvilket giver -2 med middel 0). 50 % er 6. 60 % er 7,2 (8, fordi der afrundes væk fra middel, hvilket giver +2 med middel 0)).

Turneringslederen har her tildelt 40 % til par 3 og 50 % til par 10. Det giver følgende resultat

Læg mærke til at for alle de andre par beregnes sammenligningen med par 3 og 10 som 0 point; det svarer til at give parpoint som om de sammenlignede scorer var identiske. Det betyder at toppen er sænket 1 og bunden er hævet 1 (§ X78D3).

5.1 Faktisk spillede spil i samme sektion

§ 12C2c slår fast at et par der har modtaget en gunstig kunstig score i form af 60 % har krav på yderligere erstatningspoint hvis parrets gennemsnitlige score i samme sektion var større end 60 %. Sådanne point kan kun tildeles ved at betragte flere spil på én gang.

Hvis programmet selv skal foretage denne beregning, skal programmet formelt vide hvordan arrangøren har defineret størrelsen af en sektion. Bemærk at man ikke uden videre kan gå ud fra at der er en sammenhæng mellem hvornår spilnumrene starter forfra med 1, og hvornår en ny sektion starter. I store turneringer med stort tidspres (fx finalen i DM for åben par) er det specielt vigtigt at denne beregning er indbygget i programmet.

Hvis programmet ikke skal foretage denne beregning selv, skal det være muligt for turneringslederen at tildele ekstra erstatningspoint på sektionsniveau. I så fald har turneringslederen stor glæde af at programmet er i stand til at vise scorerne for en sektion ad gangen udtrykt i procent. Turneringslederen kan fx derefter tildele erstatningspoint på samme måde som man gør med straffe for for sent fremmøde eller lignende.

5.2 Samme uregelmæssighed vedrører flere spil

§ X78D7c slår fast at hvis den samme uregelmæssighed - fx udeblevne modstandere - giver anledning til en kunstig score i flere end ét spil i samme sektion, så skal afrundingen væk fra middel ikke foretages for hvert enkelt spil, men for samtlige spil der hører sammen på denne måde. Hvis programmet selv skal foretage denne beregning, skal programmet have mulighed for at få at vide hvilke kunstige scorer der hører sammen. Hvis programmet ikke skal foretage denne beregning selv, kan spillene håndteres i praksis ved at tildele 50 % i første omgang. Det skal så være muligt for turneringslederen at tildele ekstra erstatningspoint (både positive og negative) på sektionsniveau. Denne tildeling vil fx kunne foretages på samme måde som straffe for for sent fremmøde eller lignende foretages i programmet.

5.3 Når kortene er spillet i en forkert runde

Spillerne kan komme til at spille et spil for tidligt i turneringen på grund af en fejl ved håndteringen af mapperne. I sådanne situationer gælder det faktiske resultat opnået ved bordet, mens der vil være par der uden egen skyld ikke kan spille spillet senere i turneringen, og som derfor skal have en kunstig score der afspejler dette (§ 214A2). I så fald skal regnskabet modificeres så det afspejler hvad der er sket. Programmet skal kunne håndtere afvigelser fra den oprindelige plan for hvem der spiller hvilket spil.

I eksemplet har par 8 og 10 fejlagtigt spillet spillet i en tidligere runde med resultatet NS 920. Derfor kan hverken par 1 eller par 3 nu spille spillet. På regnskabet ser det således ud:

6. Ubalanceret korrigeret score

Turneringslederen fastlægger en ubalanceret korrigeret score, hvor par 3 får scoren 450, mens par 10 får scoren -480.

Det ser således ud på regnskabet:

Læg mærke til at § X78D2 foreskriver at sammenligningen med par 3 og par 10 skal beregnes som 0 point; det svarer til at give parpoint som om de sammenlignede scorer var identiske. Herved bliver toppen sænket og bunden hævet for de øvrige borde. Efterfølgende bestemmes parpointene til par 3 og par 10 ved sædvanlige sammenligninger med de øvrige borde.

Hvis programmet selv skal foretage denne beregning, skal programmet kunne forstå at de to forskellige scorer er tildelt på denne måde. Hvis programmet ikke selv kan foretage denne beregning, kan spillet håndteres i praksis ved at der indledningsvis tildeles 50 % til par 3 og par 10, hvorefter turneringslederen kan tildele erstatningspoint manuelt ved hjælp af en frekvenstavle.

6.1 To eller flere borde

Når to eller flere borde i samme spil skal udgå af sammenligningen med de øvrige borde på grund af ubalanceret korrigeret score eller vægtet score, skal toppen sænkes og bunden hæves for de tilbageværende øvrige borde svarende til det antal borde der udgår af den direkte sammenligning. Efterfølgende bestemmes scorerne for de borde der er berørt af ubalanceret justeret score eller vægtet score, ved sammenligning med de tilbageværende øvrige borde, men ikke med hinanden. 

7. Vægtet score

Turneringslederen fastlægger en vægtet score, hvor parrene får 40 % af scoren for NS 920 og 60 % af scoren for ØV 50. NS regnes for fejlende side; ØV for ikke-fejlende.

Det ser således ud på regnskabet:

Den vægtede score er beregnet som vist:

Læg mærke til at § X78D1 foreskriver at sammenligningen med par 3 og par 10 skal beregnes som 0 point; det svarer til at give parpoint som om de sammenlignede scorer var identiske. Herved bliver toppen sænket og bunden hævet for de øvrige borde. Efterfølgende bestemmes parpointene til par 3 og par 10 ved sædvanlige sammenligninger med de øvrige borde.

Afrundinger gøres til fordel for den ikke-fejlende side og til ulempe for den fejlende side (§ X78D7). Det er muligt at betragte begge sider som fejlende, hvorved afrundingen ikke bliver balanceret. Hvis programmet skal foretage beregningen selv, skal det være muligt for turneringslederen at angive hvilket par (evt. begge) der er fejlende i spillet. Det er acceptabelt med visse praktiske begrænsninger, nemlig at turneringslederen højst kan bruge 4 forskellige scorer i sammenvægtningen, og at turneringslederen skal udtrykke vægtene i hele procenttal.

Hvis programmet ikke selv kan foretage denne beregning, kan spillet håndteres i praksis ved at der indledningsvis tildeles 50 % til par 3 og par 10, hvorefter turneringslederen kan tildele erstatningspoint manuelt ved hjælp af en frekvenstavle.

Se afsnit 6.1 hvis to eller flere borde er berørt af ubalanceret korrigeret score og/eller vægtet score i samme spil.

7.1 Ubalanceret vægtet score

Det er muligt for turneringslederen at lade resultatet ved bordet (920) stå ved magt for par 10 samtidig med at par 3 får en vægtet score. Det gøres ved at kombinere teknikkerne for ubalanceret score og vægtet score.

Hvis programmet ikke selv kan foretage denne kombination, kan spillet håndteres i praksis ved at der indledningsvis tildeles 50 % til par 3 og par 10, hvorefter turneringslederen kan tildele erstatningspoint ved hjælp af en frekvenstavle.

8. Imp across the field (IATF)

Ved beregningen af regnskabet i turneringer af typen IATF giver hver sammenligning med andre borde anledning til et beregnet antal imp, ikke til +1, 0 eller -1 i parpoint. Afrundinger foretages til hele imp, ikke til parpoint. I øvrigt gælder alle principperne fra de foregående afsnit, med følgende undtagelser og bemærkninger:

• De kunstige scorer der tildeles svarende til 40 %, 50 % og 60 %, skal tildeles i imp. Der tildeles hhv. -2 imp, 0 imp og +2 imp (§ 203A) for hvert andet bord hvor det samme spil skulle spilles.
• Ligesom for parpoint skal de øvrige borde ikke medregne en sammenligning med noget bord der tildeles en kunstig score, en ubalanceret korrigeret score eller en vægtet score (§ X78D).
• En efterfølgende manuel korrektion af antallet af imp udgør et stort regnearbejde, som man må være forberedt på hvis man ønsker at afvikle turneringer med denne scoreform, uden at alle de former for justeret score der er nævnt ovenfor, kan håndteres automatisk af regnskabsprogrammet.

9. Butlerberegning

Ved en butlerberegning udregnes en datumscore for hvert spil  Derefter tildeles imp til hvert par ved sammenligning med datumscoren. Afrundinger foretages til hele imp. I øvrigt gælder alle principperne fra de foregående afsnit, med følgende undtagelser og bemærkninger:

• De kunstige scorer der tildeles svarende til 40 %, 50 % og 60 %, skal tildeles i imp. 40 % svarer til -2 imp; 60 % svarer til +2 imp (§ 204C).
• Ligesom for parpoint skal de øvrige borde ikke medregne en sammenligning med noget bord der tildeles en kunstig score, en ubalanceret korrigeret score eller en vægtet score (§ X78D). Det betyder at et sådant bord heller ikke indgår i datumscoren.
• En efterfølgende manuel korrektion af antallet af imp er nogenlunde lige så overkommelig som når der regnes i parpoint.

10. Multiholdberegning

En multiholdberegning minder om  IATF i den forstand at hver sammenligning med et andet bord udtrykkes i imp. Der forekommer imidlertid ikke noget egentligt resultat for det enkelte spil. I stedet bliver alle sammenligninger mellem to borde inden for en sektion omregnet til kamppoint, og det er kamppointene der derefter aggregeres til det samlede resultat. Generelt skal hvert enkelt par bordes resultater betragtes som en opgjort holdkamp. Det har følgende konsekvenser for opgørelsen

• Der er ikke længere tale om at undlade sammenligninger med borde der tildeles en kunstig score, en ubalanceret korrigeret score eller en vægtet score. Disse sammenligninger skal foretages og indgår i resultatet.
• En eventuel ubalanceret score medfører at resultatet kan blive ubalanceret for hver eneste deltager i turneringen.
• De kunstige scorer der tildeles i enkeltspil svarende til 40 %, 50 % og 60 %, skal tildeles i imp. 40 % svarer til -3 imp; 60 % svarer til +3 imp (§ 12C2b).
• Hvis mange spil udgår på grund af samme uregelmæssighed, vil spillene typisk udgå helt af alle de sammenligninger der er tale om, og der udregnes strafpoint og erstatningspoint direkte i kamppoint
• Ved afrunding i forbindelse med vægtet score skal afrundingen foretages i hver enkelt sammenligning med et andet bord.
• Det må anses for uoverstigeligt besværligt at håndtere en kunstig score, en ubalanceret korrigeret score eller en vægtet score ved efterfølgende manuel korrektion. Hvis disse begreber ikke understøttes fuldt af regnskabsprogrammet, er det i praksis ikke muligt at gennemføre en multiholdturnering.

11. Vejledende multiholdberegning til holdturneringer

Ofte bruges en multiholdberegning ikke til at beregne det egentlige kampresultat, men i stedet som et vejledende udtryk for hvordan de enkelte par har klaret sig i en holdturnering. Det giver anledning til enkelte afvigelser i håndteringen af uregelmæssigheder i scoren (se § 205):

• Egentlige strafpoint som er tildelt et hold i form af kamppoint for forseelser som dem i § 214 o.l., skal ikke indgå i den vejledende multiholdberegning .
• Enhver form for korrigeret score og vægtet score skal indgå i den vejledende multiholdberegning.
• Hvis et par på grund af en uregelmæssighed ikke kan spille et spil, tildeles parret en kunstig score på middel (0 imp), som derefter skal indgå i den vejledende multiholdberegning.

I mange tilfælde vil den vejledende multiholdberegning være en overbygning på turneringen uden for turneringslederens officielle virkefelt jf. § 81C8. I de situationer er dette afsnit 10.1 også kun vejledende for turneringsarrangøren.

2. udgave er en teknisk opdatering i anledning af 2007-udgaven af Love for turneringsbridge. Samtidig er enkelte småfejl rettet, og eksemplerne er gjort mere instruktive hvad angår brug af frekvenstavler.

3. udgave er en teknisk opdatering i anledning af 2008-udgaven af Turneringslederhåndbogen. Enkelte bestemmelser er ændret i afsnit 8 og 9, men ellers drejer det sig om at rette referencerne, så de henviser til Turneringslederhåndbogen.

4. udgave er en teknisk opdatering i anledning af at de relevante regler er blevet samlet i § X78D. Samtidig er der rettet en fejl i afsnit 5.

5. udgave er en opdatering som afspejler udgivelsen af Love for turneringsbridge 2017.