Appel 15-MAK-6

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite

Appellen er fra DM mixed par, A-finalen, 2015-07-05.
Turneringens gennemsnitshandicap (afrundet): 13.

Spil 20 
V/Alle
uden
skærm
sp E 9 6 5
hj E B 6
ru D T 5
kl 9 3 2
sp T 8
hj T 7 4
ru E 3
kl E D B 7 6 4
sp K D B 7 3 2
hj D
ru 9 8 6 2
kl K 8
  sp 4
hj K 9 8 5 3 2
ru K B 7 4
kl T 5
Meldinger
V N Ø S

Kontrakt: Øst 4s





Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Øst spiller 4s. Der er 5 stik tilbage at spille, jf. nedenstående slutposition. Spilfører spiller cD fra bordet (Vest) og fortæller at der ikke er mere at spille om. Det er klart fra det tidligere spil at hvis der er en udestående trumf, er den hos Nord.


sp 6
hj
ru D T 9
kl 3
sp
hj
ru E
kl D B 7 6
sp B
hj 
ru 9 8 6 2
kl
  sp 
hj  8
ru  K B 7 4
kl

Turneringslederens afgørelse

To stik til modspillet.

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Tilfældet behandles i henhold til § 71C. Spilfører nævnte ikke den udestående trumf. TL vurderer at det er muligt at spilfører ikke er opmærksom på den udestående trumf. Hvis spilfører mener at han har rest, er det inden for rammerne af normalt spil at indkassere de stående farver i en vilkårlig rækkefølge (se Lovkommissionens udtalelse LKU-20, afsnit 2.4). Hvis spilfører først indkasserer dE, vil modparten få to stik. De tre betingelser for at tildele modstanderne stik (§ 71C) er til stede, og modspillet tildeles to stik.

I forbindelse med afgørelsen beder Øst om at se den relevante regel på tryk. Turneringslederen skriver herefter LKU-20 ud på papir og fremhæver afsnit 2.4 over for Øst.

Turneringslederens afgørelse er appelleret af ØV.


Den mundtlige appelkomites afgørelse med begrundelser

To stik til modspillet.

MAK kunne efter samtale med Øst konstatere at det er en kendsgerning at Øst havde glemt den udestående trumf. Det er inden for rammerne af normalt, men skødesløst eller dårligt spil at indkassere dE før der fortsættes i c (§ 70C, se også fodnoten). Ved den spilleplan får modstanderne to stik.

Depositum returneres.

Den mundtlige appelkomites afgørelse er endelig.

DBf's Appelkomites evt. bemærkninger til sagen

Sagen er korrekt afgjort efter § 70C. Det er klart at spilfører ikke har nævnt den udestående trumf. Det er klart at spilfører ikke var opmærksom på den udestående trumf. Endelig er det klart, også for den appellerende spilfører, at turneringslederen har brugt de gældende udtalelser fra Lovkommissionen om hvad der skal anses for normalt spil. Under disse omstændigheder burde depositum fortabes (§ X92B3e).