Appel 09-MAK-3

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite

Appellen er fra DM mixed par, A-finale, 2009-07-05
 
Spil 18 
Ø/NS
uden
skærm
sp E 10 9 8 6 3
hj K D 8 2
ru K 8
kl 9
sp D B 5
hj E 9 7 3
ru D 2
kl D 8 7 5
sp 7
hj 6 5 4 
ru B 10 7 6 4
kl E K 6 2
sp K 4 2
hj B 10
ru E 9 5 3
kl B 10 4 3
Meldinger
V N Ø S
pas pas
1c dbl 3s pas
pas pas

 
Resultat
3 stik NS: 300

Turneringslederens afgørelse

Skaden skyldes ikke forkert forklaring. Ingen justering (ej § 21B3).

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger og begrundelse for afgørelse

Før den afsluttende pas spurgte N om betydningen af 3s, hvortil V svarede "jeg håber, at det viser s". Efter den afsluttende pas sagde Ø "det er da bridgelogik, at det er splint". TL tilkaldes efter spillet af N, der føler sig skadet af en evt. forkert forklaring.

TL vurderede, at ØV ikke havde nogen aftale, samt at V's udsagn bør gøre det klart for N, at ØV ingen aftaler har, og at korthed i s er en mulighed. Derudover fandt TL, at selv hvis N havde fået forklaringen "splint", er det meget usandsynligt, at han ville have meldt 4s. ØV's forklaringer tillagdes stor troværdighed, da de blev afgivet på et tidspunkt, hvor de ingen mulighed havde for at forudse, at de var på vej mod et godt resultat.

Efterfølgende konstaterede TL, at Ø skulle have tilkaldt TL efter den afsluttende pas (§ 20F5b), og at dette ville have afværget sagen, da N så kunne have ændret sin afsluttende pas (§ 21B1a).

Turneringslederens afgørelse er appelleret af NS.


Den mundtlige appelkomites afgørelse med begrundelser

MAK påtalte, at ØV kunne have givet en lidt bedre forklaring, men at dette ikke var nok til at have indflydelse på afgørelsen. Derfor ingen justering efter samme argument som TL. 

Depositum retur (enstemmigt).

Den mundtlige appelkomites afgørelse er endelig.

DBF's Appelkomites evt. bemærkninger til sagen

Øst er forpligtet til at tilkalde turneringslederen i forbindelse med rettelsen af Vests forklaring efter den afsluttende pas (§ 20F5b). Det er derfor et vigtigt led i turneringslederens skøn over sagen at Østs lovbrud ved ikke at tilkalde turneringslederen i sig selv ikke har skadet NS. Turneringslederen skønner altså at selv om Øst havde tilkaldt turneringslederen, ville NS næppe have fået et bedre resultat end +300.