Bestyretsereferater

Referat fra bestyrelsesmødet 6. marts 2018


!. Turneringsopsætning

Vi vil arbejde på at få mindst 1-2 ekstra personer, der kan sætte turneringer op og passe computeren på spille aftenerne. Opgradering evt. via forbundets kurser.

Turneringsudvalget bestemmer regler for op- og nedrykning.

2. Hjemmesiden

Vores hjemmeside skal opdateres, så vi kan se arrangementer, bestyrelsesreferater etc. Hans undersøger og kontakter personer, som vil være behjælpelige hermed.

3. Arrangementer

Vi trænger til fornyelse af vores arrangementer. Vi undersøger, om Ålykkecentret kan levere maden. Vi vil forsøge at få Thomas til at lave en sjov turnering.

Med hensyn til sølvturneringen vil vi forsøge at åbne for andre klubber og evt. søge andre lokaler, f. eks. gymnasiet med kok (Katrine)

Vi vil gerne deltage i Bridgens Dag

Åbent Hus: Man skal tilmelde sig senest kl.18.00 på spilledagen, men gerne tidligere,

Vi sætter plakater op i sommerhusområdet

4. Skolebridge

       Skovbakkeskolen: Torben arbejder med sagen

Parkvejens Skole: Katrine presser på, for at få skolen til at oprettevalgfag næste skoleår

Bridgecafè: Vi vil forsøge at lave åbent hus for elever (forældre og andre voksne) er velkomne. Sted. Ålykkecentret eller Åholm

5. Generalforsamling

       Forslag til vedtægtsændring: Bestyrelsen består af 5-8 medlemmer

       Under formandens beretning forræller Katrine om skolebridge

På valg er Kai, Hans og Katrine, Kai genopstiller ikke. Bestyrelsen foreslår Alex og Mikael

Kai og Michael stopper med at blande kort Anni Tüchsen overtager

6. ”Sund Mad”

       Katrine fremlægger en tilmeldingsliste til ”Sund Mad” 17/4 2018 kl.19.

       Der sal gerne være 5-7 borde

7. Evt.

Vi mangler stadig turneringsledere. Tænk over, om vi skal have et kursus i bestyrelsesarbejde (DBF)  Husk K. H. Sørensen

Referat af bestyrelsesmøde den 16. maj 2018


  1. Underskrivning og evaluering

Referatet underskrives. Knud tager sig af vedtægtsændringen.

Tilfredshed med afviklingen af generalforsamlingen bortset fra

én enkelt detalje. Smørrebrødet fra Ålykkecentret var fint. Før generalforsamlingen bør turneringsafslutningslisterne justeres, så det ikke er eventuelle substitutter, der står som vindere. Dette kan også gøre uddelingen af præmier hurtigere.


  1. Planlægning af Åbent hus

Spillerne inddeles efter handicap. Knud planlægger turneringerne og Mikael klarer aftenens afvikling.

Mht. til turneringslederfunktionen klarer Knud dette, hvis der ikke møder andre turneringsledere. Alex og Hans vil gerne deltage i et kursus for turneringsledelse.

Annoncering ved stranden: Turistforeningen vil gerne uddele en ”brochure*, som vi har lavet. I 2019 kan vi få en omtale i deres katalog.

Vi fortsætter med at sælge øl, vand og chokolade.

Præmier tildeles så det svarer til 20% af spillerne.

  1. Hjemmesiden

Hans er i gang med at udarbejde en liste med medlemmernes e-mail adresser og tlf. nr. med hjælp fra bridgeforbundets lister.

Alex orienterer herom i begyndelsen af næste sæson.

Hjemmesiden skal opdateres med referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger.

Samarbejdet med Horsens om undervisning af nye spillere fortsætter

Alex spørger Thomas og Torben, om de vil undervise klubbens spillere, f. eks. onsdag kl. 18-18.45


  1. evt.

Sølvturnering evt. en Spil med Landsholdet-turnering. Dette overlader vi trygt til turneringsudvalget. Datoen skal annonceres i god tid.

Bridgens dag.

Vi vil gerne lave en seance i Kvickly den 26. august 2018 kl. 10-14

Hans og Alex kontakter Kvickly. Katrine tilmelder os.


Anoncering


                                                                


                             Odder Bridgeklub indbyder til sommerbridge 2018

Alle onsdage i juni og august kl.19.00 i Ålykkecentret.

Tilmelding parvis på odder.bridgeklub@gmail.com senest kl.12 på spilledagen.

Pris: 50kr inkl. Kaffe/te. Øl, vand og chokolade kan købes.

Welcome to Summertime Bridge

Wednesdays in June and August at 7p.m. in Ålykkecentret.

Please, sign up with your partner before 12 oclock on

Wednesday on odder.bridgeklub@gmail.com

Fee: 50kr incl. coffee/tea. Beer, soft drinks and chocolate are obtainable.

Willkommen zu Sommerbridge

Alle Mittwoche in Juni und August um 19Uhr in Ålykkecentret.

Bitte, melden Sie sich mit Ihrem Mitspieler vor 12Uhr am Mittwoch an odder.bridgeklub@gmail.com.

Preis: 50kr inkl. Kaffee/Tee. Bier, Wasser und Schokolade können gekäuft werden.


                                                                         


  1. Næste møde

Torsdag den 2. august kl. 16-18, derefter spisepause kl.18-19, turneringsudvalget fortsætter kl. 19

Hans bestiller smørrebrød

Odder Bridgeklub



Møde:          Bestyrelsesmøde

Deltagere:    Kathrine, Knud, Tage, Michael, Hans, Alex

Dato:           02.08.2018


Dagsorden


  1. Møde med Borgmester Uffe Jensen vedr. skolebridge. v/Hans


  1. Undervisning i Odder Bridgeklub. v/Alex


  1. Hjemmeside ?


  1. Planlægning af Bridgens Dag 26. august 2018


  1. Artikel i Odder Avis om vores klub og Bridgens Dag. Alex Anja Wissendorph.


  1. Antal medlemmer- Makkerportal.


  1. Indkøb materialer.


  1. Overgang til Bridgecentral 3 (BC3)


  1. Evt, herunder input til turneringsudvalget og adfærd.


  1. Næste møde




Odder Bridgeklub

Møde:                 Bestyrelsesmøde

Deltagere:             Knud, Tage, Michael, Hans, Alex

Fraværende:        Kathrine

Referent:                Alex

Dato:                  06.02.2019

Dagsorden/Referat


  1. Det videre arbejde med at finde egnede lokaler til Odder Bridgeklub


Alex orienterede om den dialog, der har været med Bjarne Homann (efterlønner tidligere ingeniør) for at udarbejde budget for et nyt Tankesportcenter, hvor der er udarbejdet et budget incl asfaltering, arkitekt, ingeniørarbejde på godt  Kr 4 mio excl moms. Der var enighed om, at det ville vi formentlig kunne gøre en hel del billigere. Det aftaltes, at Alex forsøger at kontakte et byggefirma for at få en mere reel pris.


Mødet med arkitekt Allan Pedersen, AP arkitekter, Nørregade 55 tlf 28252066, resulterede i, at Allan udarbejder et projekt (tegninger), der bliver en bygning på 365 kvm i forlængelse af Spektrum Odders nuværende bygninger. Allans umiddelbare bud på en pris ville ligge tæt på 4 mio også.

Evt udarbejdes der også tegninger på en ligeså stor tilbygning i 1. sals højde foran Spektrum. Den ide er Allans, da han tidligere har udarbejdet et sådant forslag til udbygning af Spektrum. Til orientering var Allan arkitekt på bygningen af Spektrum i sin tid.


Alex arbejder videre med ovenstående forslag og giver tilbagemelding til bestyrelsen og Louise ved DBF, når der er nyt i sagen.


Det aftaltes endvidere, at Alex giver Louise tilbagemelding på den ansøgning til Odder Kommune, Louise har udarbejdet, så vi kan gå i dialog med Karsten Poulsen om den. Den skal formentlig først i Kultur_Børn og Unge udvalget, dernæst i Økonomiudvalget og sluttelig i Byrådet, hvis disse udvalg indstiller vores ansøgning. Så vi skal nok ikke regne med, at Odder byråd har behandlet vores ansøgning før 31. marts, som er det tidspunkt, vi senest skal have afleveret ansøgningen til Sallingfonden.




Klubvedtægter

VEDTÆGTER

for

ODDER BRIDGEKLUB


§1

Navn og hjemsted

Klubbens navn er Odder Bridgeklub, og klubben, der er stiftet den 27. september 1944, har hjemsted i Odder.

§2

Formål

Klubbens formål er at samle bridgespillere til regelmæssige spilleaftner/turneringer. Desuden skal klubben udbrede kendskab til- og fremme interessen for bridge ved at opsøge og undervise potentielle bridgespillere i alle aldersgrupper. Klubben skal yderligere arbejde for at dens aktiviteter afvikles på en sådan måde at der hersker god ånd, hvor det sociale samvær har høj prioritet på tværs af alder op spillemæssige kvaliteter.

§3

Tilhørsforhold

Klubben er medlem af Danmarks Bridgeforbund og dermed tillige medlem af Distrikt Østjylland. Følgelig er forbundets og distriktets love og vedtægter gældende for klubben og dens medlemmer.

§4

Klubledelse

Klubben ledes af en valgt bestyrelse på 5-7 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, sekretær og kasserer. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Antallet af og tidspunkter for bestyrelsesmmøder fastsættes af bestyrelsen.





§5

Udvalg og turneringsledelse

Bestyrelsen nedsætter et spilleudvalg til at arrangere og lede klubbens turneringer. I udvalget bør være mindst 1 bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen rekrutterer potentielle turneringsledere blandt klubbens medlemmer, og klubben afholder udgifterne til disse turneringslederes uddannelse. Bestyrelsen kan i øvrigt nedsætte ad hoc-udvalg, når dette vurderes nødvendigt.

§6

Økonomi

Klubbens regnskabsår løber fra 1. april til 31 marts. Ved afslutning af regnskabsåret skal regnskabet revideres af en på generalforsamlingen valgt revisor. Regnskab med eventuelle revisions bemærkninger forelægges generalforsamlingen til godkendelse. Medlemmerne kan på intet tidspunkt ej heller ved udmeldelse gøre krav på dele af klubbens kontaktbeholdning eller andre aktiver. 

§7

Generalforsamling

Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed, og ordinær generalforsamling afholdes hvert år i april måned. Generalforsamlingen markerer samtidigt sæsonafslutning og skal indeholde følgende punkter

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Aflæggelse af regnskab til godkendelse
  4. Forelæggelse og godkendelse af budget for det kommende år
  5. Fastlæggelse af kontingent
  6. Indkomne forslag
  7. Valg til bestyrelsen
  8. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter
  9. Valg af revisor og revisorsuppleant
  10. Eventuelt

Generalforsamlingen skal indvarsles senest 3 uger før afholdelsen og vil normalt blive indvarslet via turneringsprogrammet ved sæsonens begyndelse. Er dette ikke sket da ved opslag på klubbens opslagstavle eller klubbens hhemmeside. Forslag, der ønskes behandlet, skal afleveres skriftligt til formanden senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Den endelige dagsorden bekendtgøres herefter ved opslag i klubben og på klubbens hjemmeside sidste klubaften før generalforsamlingen. Kun aktive medlemmer har stemmeret ved generalforsamlingen.

Den ordinære generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer, og alle punkter, der er til beslutning, afgøres ved simpelt stemmeflertal. Undtaget herfra er forslag til vedtægtsændringer, som kun kan vedtages med 2/3 ´s majoritet af de fremmødte medlemmer. Forslag til klubbens opløsning kan dog kun vedtages ved 2/3 majoritet blandt samtlige af klubmedlemmer.

Skriftlig afstemning om et forslag kan forlanges af blot ét medlem. Skriftlig afstemning er obligatorisk ved valg mellem flere kandidater. Emner der bringes op under eventuelt kan ikke tages til bindende afstemning; majoritetstilkendegivelser om sådanne emner er kun retningsgivende anbefalinger for bestyrelsen.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes såfremt bestyrelsen finder det påkrævet, eller snarest muligt efter at mindst 1/3 af klubbens medlemmer skriftligt har fremsat ønske herom. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden og eventuelle forslag.

§.8

Kontingent

Generalforsamlingen fastsætter det årlige kontingent (jvf.§7) som.forfalder med halvdelen i september og halvdelen i januar. Såfremt kontingentet indbetales efter 30. september og henholdsvis efter 31. januar kan bestyrelsen pålægge ekstra gebyr.

For passive medlemmer gælder at kontingentet betales i september med frist 30. september, således at medlemskab ophører med denne dato medmindre der er truffet anden aftale med kassereren.

§9

Medlemskab

Bestyrelsen godkender optagelse i klubben. Indmeldelse i klubben er økonomisk bindende for hele sæsonen ligeledes kan bestyrelsen tillade udmeldelse efter 1/2 sæson, når særlige omstændigheder taler for det. Det udmeldte medlem har intet krav på dele af klubbens aktiver (jvf.§6). Medlemskab overføres fra en sæson til den næste sæson med mindre bestyrelsen har modtaget udmeldelse pr. 1. juli.

Et medlem, der i en periode ikke ønsker at deltage aktivt i klubbens turneringer, kan  optages som passivt medlem af klubben. Overførsel til passivt medlemskab skal ske senest pr 1. juli. Ved passivt medlemskab betales nedsat kontingent. Passive medlemmer kan deltage i klubbens festlige arrangementer og i generalforsamlingen.

§10

Nægtelse af optagelse/karantæne/eksklusion

Hvis bestyrelsen idømmer et medlem karantæne eller eksklusion, skal dette meddeles medlemmet skriftligt. En eventuel nægtelse af optagelse/karantæne/eksklusion skal være begrundet i nationale eller internationale bridgelove eller med kontingentrestancer. En eventuel manglende godkendelse af et medlemskab kan af ansøger kræves behandlet som karantæne/eksklusion i Dansk Bridgeforbund.

§11

Andet

Der kan efter bestyrelsens beslutning ydes tilskud til hel eller delvis dækning af omkostninger i forbindelse med medlemmers deltagelse i turneringer, når de repræsenterer Odder Bridgeklub.

Bestyrelsen kan yde vederlag til såvel intern som ekstern assistance såfremt dette findes formålstjenligt i forbindelse med afvikling af klubbens arrangementer. I påkommende tilfælde bør dette fremgå af budgetforslaget.

Bestyrelsen har mulighed for at udnævne æresmedlemmer. Status som æresmedlem medfører kontingentfritagelse.

§12

Opløsning af klubben

I tilfælde af klubbens opløsning, hvilket kun kan vedtages af generalforsamlingen (jf.§7), skal klubbens aktiver søges afhændet på en sådan måde, at alle kreditorer kan tilgodeses fuldt ud. Såfremt regnskabet efter afhændelse af aktiver og betaling af kreditorer udviser overskud, overgår dette til Danmarks Bridgeforbund, velgørende formål, hensættes i et nærmere fastsat åremål som startkapital til oprettelse af en ny bridgeklub i Odder eller en kombination af to eller tre af de foranstående formål. Den afsluttende generalforsamling afgør anvendelsen af et eventuelt overskud ved simpelt stemmeflertal.


Således vedtaget på den ordinære generalforsamling 28 april 2004, dirigent Hanne Borg og revideret på den ordinære generalforsamling 25 april 2018, dirigent Alex Salling.

Bestyrelse

Kai Steiniche (formand)

Knud Bonde, Hans Andersen, Katrine Poulsen, Tage Lauridsen









BridgeCentral, 8. august 2019