Turneringsregler

Turneringsreglement for Jysk-fynsk Holdturnering



Generelt


For forhold der ikke er dækket af nedenstående turneringsreglement henvises til DBFs turneringsbestemmelser.


Jysk-fynsk holdturnering består af Mellemrækken og Kvalifikationsrækken.

Herudover fastlægger Kreds 4 oprykning fra samt arrangerer et oprykningsslutspil for distrikternes kvalifikationsturneringer.


Hold der ikke ønsker at gøre brug af en af de forud fastlagte oprykningspladser dvs. pladser der ikke er en følge af vakance - tvangsnedrykkes til distrikternes kvalifikationsturneringer.


Deltagergebyr for deltagelse i såvel de ordinære turneringer som diverse oprykningskampe fastsættes sammen med præmier af Kreds 4s bestyrelse forud for sæsonstart.



Mellemrækken


  1. Mellemrækken består af 10 hold, der spiller alle mod alle i 40-spils kampe
  2. De 3 bedst placerede hold i sæsonens turnering er i den kommende sæson spilleberettiget i DBFs 3. division.
  3. Spilleberettiget i den kommende sæsons Mellemrække er:


          1. Nedrykkede hold fra 3. division fra Kreds 4
          2. Ikke-nedrykkende hold fra indeværende sæson
          3. Vinderne fra Kvalifikationsrække Nord og Syd
          4. Herudover suppleres efter behov fra Kvalifikationsrækken


  1. De nedrykkende hold er fra næste sæson spilleberettiget i Kvalifikationsrækken.


Nedrykning fra rækken


  1. Ved ingen eller én nedrykker fra 3. division Øst fra Kreds 4 rykker de tre dårligst placerede hold ud af rækken.
  2. Ved to nedrykkere fra 3. division Øst fra Kreds 4 rykker de fire dårligst placerede hold ud af rækken.
  3. Ved 3 nedrykkere i 3. division Øst fra Kreds 4 rykker de 5 dårligst placerede hold ud af rækken.


Ved vakance til 3. division


  1. Holdet der blev nr. 4 i den afsluttede turnering tilbydes den ledige plads i 3. division, ønsker holdet ikke oprykning, rykker holdet ned i kvalifikationsrækken, derefter tilbydes pladsen til holdet der sluttede som nr. 5, ønsker de heller ikke pladsen, rykker de ligeledes ned i kvalifikationsrækken. Derefter arrangeres en kamp mellem de 2 bedste nedrykkere fra 3. division Vest om den ledige plads. Kampen spilles over 2x20 spil.


Ved vakance til Mellemrækken


  1. Ved vakance suppleres således:


          1. Er der ikke tidligere spillet en kamp mellem de to 2ere fra Kvalifikationsrækken gøres dette, og vinderen rykker op.
          2. Er omtalte kamp spillet tidligere rykker taberen op.
          3. Mangler der yderligere hold spilles en kamp mellem de to 3ere i Kvalifikationsrækken. Osv.
          4. Hold der ikke ønsker oprykning sfa. Af pkt. a-c tvangsnedrykkes til distrikternes kvalifikationsturneringer.



Kvalifikationsrækken


  1. Kvalifikationsrækken består af 20 hold, der i 2 lige store rækker benævnt Kvalifikationsrække Nord og Syd - spiller alle mod alle i 40-spils kampe. Ved sammensætningen tages der geografiske hensyn.
  2. Vinderen af hver gruppe er spilleberettiget i Mellemrækken i den kommende sæson.
  3. Er af antallet af nedrykkende hold fra 3. division fra Kreds 4 mindre end 4 dvs. hvis der ikke er nedrykkere fra 3. div. Øst og / eller der er nedrykkere fra 3 div. Vest der ikke er hjemmehørende i Kreds 4 - kan yderligere hold rykke op:


          1. Ved 1 hold: Der spilles en kamp mellem 2erne fra de to grupper, hvorefter vinderen rykker op.
            Kampen spilles over 2x20 i forbindelse med oprykningsslutspillet til Kvalifikationsrækken.
          2. Ved 2 hold: Begge 2ere rykker op.
          3. Ved 3 hold: Begge 2ere samt vinderen af en kamp mellem de to 3ere rykker op.
            Kampen spilles over 2x20 spil i forbindelse med oprykningsslutspillet til Kvalifikationsrækken.


  1. Spilleberettiget i den kommende sæsons Kvalifikationsrække er:


          1. Nedrykkede hold fra Mellemrækken
          2. Ikke-nedrykkende hold fra indeværende sæson
          3. Herudover suppleres med det nødvendige antal hold fra distrikternes kvalifikationsturneringer samt oprykningsslutspillet.


Nedrykning fra rækken


  1. De hold der rykker ud af Kvalifikationsrækken er i den kommende sæson spilleberettiget i distrikternes kvalifikationsturneringer.
    Antallet af nedrykkende hold afhænger af evt. nedrykkere fra 3. div. Øst fra Kreds 4:


          1. Uden nedrykkere rykker de 3 sidste hold i hver gruppe ned.
          2. Ved 1 nedrykker spilles en kamp mellem de to hold der sluttede 4-sidst i de to grupper om at forblive i rækken.
            Kampen spilles over 2x20 spil i forbindelse med oprykningsslutspillet.
          3. Ved 2 nedrykkere rykker 4-sidste hold i begge grupper ned.
          4. Ved 3 nedrykkere spilles en kamp mellem de to hold der sluttede 5-sidst i de to grupper om at forblive i rækken.
            Kampen spilles over 2x20 spil i forbindelse med oprykningsslutspillet.


Vakance til Kvalifikationsrækken


  1. Ved vakance suppleres fra oprykningsslutspillet til Kvalifikationsrækken.


Oprykning fra distrikternes kvalifikationsturneringer.


Hvert distrikt har ret til én plads i den kommende sæsons Kvalifikationsrække. Distrikterne udpeger holdet efter egne retningslinier med de begrænsninger der er beskrevet nedenfor.


Oprykningsslutspil


Turneringen afholdes senest 1.maj. Formål er at finde det sidste oprykkende hold til Kvalifikationsrækken samt afgøre rækkefølge af hold i forbindelse med vakance til Kvalifikationsrækken.


Spilleberettiget i oprykningsslutspillet er:


  1. Hvert distrikt har ret til at udpege ét hold i henhold til egne retningslinier med de begrænsninger der er beskrevet nedenfor.

b)        Ekstra pladsen i oprykningsslutslutspillet, går til det distrikt, der har flest deltagende hold i serie 1. Hvis der derefter skulle mangle hold, suppleres fra den serie 1, der har næst fleste deltagende hold. 


Der deltager seks hold i oprykningsslutspil, subsidiært fire hold. 



Ved vakance til Kvalifikationsrækken suppleres med de øvrige hold efter deres placering.



Distrikternes kvalifikationsturneringer


Distrikterne afholder kvalifikationsturneringer til Kvalifikationsrækken efter egne retningslinier eller udpeger et hold til oprykning el. til deltagelse i oprykningsslutspillet på anden vis.


Turneringerne skal være afholdt senest ultimo februar. Senest 3 dage efter denne dato tilsendes den turneringsansvarlige navne på hold og deltagere i oprykningsslutspillet.


Hold der er rykket ned fra kvalifikationsrække i indeværende sæson kan ikke deltage i næste sæsons kvalifikationsrække.




Disse bestemmelser afløser alle tidligere bestemmelser og træder i kraft 13. juni 2009.



Distrikt Fyn                Preben Mohr



Distrikt Nordjylland        Michael Ankersen



Distrikt Vestjylland        Poul Bo Madsen



Distrikt Sydjylland        Lars Andersen



Distrikt Østjylland        Carl Erik Engelbrechtsen



BridgeCentral, 18. maj 2012