Formandsopgaver

Formandens centrale opgaver i foreningen

En bestyrelsesformand har flere nøgleopgaver, som vedkommende skal varetage for at bestyrelsen fungerer optimalt, og foreningen trives.

Nogle af de væsentligste opgaver inkluderer:

1. Indkaldelse og ledelse af bestyrelsesmøder

Det er formandens opgave at sikre, at der bliver afholdt regelmæssige bestyrelsesmøder, og at de er velforberedte og effektive.

Formanden står for at udarbejde og godkende dagsordenen samt sørge for, at alle relevante punkter bliver diskuteret.

Under mødet er det også formandens ansvar at holde mødet på sporet samt sørge for, at alle synspunkter bliver hørt.

Det kræver både overblik, struktur og evnen til at håndtere forskellige meninger.

2. Kommunikation med foreningens medlemmer

Formanden fungerer som bindeled mellem bestyrelsen og foreningens øvrige medlemmer.

Kommunikation er en central del af formandens opgaver i foreningen, og her er det vigtigt at informere klart og

løbende om de beslutninger, der træffes i bestyrelsen.

En effektiv kommunikation gør, at medlemmerne føler sig velinformerede og har tillid til bestyrelsens arbejde.

Her er eksempler på, hvad formanden kan kommunikere til foreningens medlemmerne:

Nyhedsbreve om foreningens aktuelle projekter

Referater fra bestyrelsesmøder

Information om vedligeholdelse, forbedringsprojekter og events

3: Bestyrelsesansvar: De juridiske og økonomiske forpligtelser

Bestyrelsesansvar er et afgørende aspekt for formanden. Formanden er ansvarlig for, at bestyrelsen handler i

overensstemmelse med foreningens vedtægter og gældende lovgivning.

Formanden skal blandt andet sikre, at foreningen har en sund økonomi, og at budgetter og regnskaber håndteres korrekt.

Det juridiske bestyrelsesansvar dækker over, at bestyrelsen kan holdes ansvarlig, hvis der sker fejl, som fører til økonomisk tab

eller uretmæssige beslutninger, der påvirker foreningen negativt.

4: Budget og økonomisk ansvarlighed

En af de praktiske og administrative opgaver, der ofte falder på formandens bord, er, at der er styr på budgettet,

og at foreningens økonomi bliver forvaltet på en forsvarlig måde. Dette kan gøres i samarbejde med en intern eller ekstern revisor eller kasserer.

Her er eksempler på, hvordan formanden bør gøre:

Sikre gennemsigtighed i økonomien

Overholde vedtægterne ved større udgifter og investeringer

Få godkendelse fra medlemmerne, hvor det er nødvendigt, især ved større projekter

Formanden kan også fungere som en vigtig støtte for foreningens kasserer.


Edel Trolle, formand

---------------------------------------------------------------------

Corona

30/12.2021

Kære foreninger

I forsøget på at bremse smitten, følger Gladsaxe Kommune opfordringerne og restriktionerne, der blev offentliggjort på Statsministerens pressemøde fredag den 17. december 2021.

Aflysning af indendørs foreningsaktiviteter fra søndag den 19. december

Alle foreninger med indendørs aktivitet opfordres til at aflyse disse fra og med søndag den 19. december 2021 til og med tirsdag den 4. januar 2022. Foreningerne bør gøre medlemmerne opmærksomme på, at der ikke er mulighed for indendørs aktiviteter. Eliteidræt er undtaget.

Udendørs aktiviteter kan fortsætte, dog uden brug af omklædningsrum.

Krav om mundbind fra søndag den 19. december 2021 kl. 8.00 til og med søndag den 16. januar 2022

Der indføres krav om brug af mundbind eller visir for personer på 12 år og derover i de lokaler på kultur- og idrætsområdet, der ikke er lukkede. Det drejer sig bl.a. om biblioteker, idrætshaller, træningscentre, musikskoler, foreningslokaler og svømmehaller.

Lukning af lokaler fra søndag den 19. december 2021 16. januar 2022

Følgende lokaler holdes lukket for offentligheden:

- Lokaler og lokaliteter, hvor der afholdes koncerter, scenekunstforestillinger, forevisninger, storskærmsarrangementer og lignende.
- Lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter, herunder spillesteder, teatre, biografer, museer, kunsthaller, kulturhuse (Telefonfabrikken) og lignende.
- Lokaler og lokaliteter, hvor der afvikles idrætsaktiviteter med betalende tilskuere eller tilskuere, som tilbydes billetter gratis, som sædvanligvis ville blive udbudt til salg.

Denne mail er sendt til foreninger i Gladsaxe (formand, kasserer, kontaktperson, bookingansvarlig) samt grupper i Gladsaxe (kontaktpersoner), registreret i WFP Booking.

Venlig hilsen

Søren Nabe-Nielsen

Souschef

Kultur, Fritid og Unge

Rådhus Allé 7

2860 Søborg

Telefon: 39 57 53 42

Mobil: 21 32 77 04

Mail: sornab@gladsaxe.dk




Kultur, Fritid og Unge

Rådhus Allé 7

2860 Søborg

Telefon: 39 57 53 42

Mobil: 21 32 77 04

Mail: sornab@gladsaxe.dk






BridgeCentral, 3. april 2026