[ FTL-nyt oversigt ] [ Danmarks Bridgeforbund ] [ E-post til redaktøren: ftlnyt@bridge.dk ]

Turneringslederkursus på FTL-niveau i Sverige

af Hans Folke og Ole V. Larsen

En artikel fra FTL-nyt nummer 8, november 1999.


14-15 november 1998 afholdt Sveriges Bridgefederation utbildningshelg i Rimforsa syd for Linköping. På Rimforsa kursgård havde man samlet 60 mennesker, som fulgte 7 forskellige kurser; TUL-kurser på tre forskellige niveauer, tre kurser for bridgelærere og et for klubledere.

Kurset for TU-ledere på FTL-niveau havde samlet elleve deltagere, hvoraf én fra Trondheim og to, Ole V. Larsen og Hans Folke, fra DBF kreds 2. Hans-Olof Hallén og Freddy Friberg var fremragende ledere af kurset.

Kursus foregik helt overvejende som gruppearbejde i skiftende grupper, som tog stilling til konkrete appelsager fra Lagkommissionens arkiv. Hvert gruppearbejde bestod af 3-5 sager med fælles emne: alert, tøven og det modsatte, ændring af melding, fejlagtig forklaring, ubeføjede oplysninger og kulørsvigt. I mange opgaver skulle deltagerne både tage stilling som TU-leder, som medlem af en lokal appelkomite (MAK) og som national appelkomite.

Det faglige niveau var højt og kursusformen ideel. Der var virkelig tid og mulighed for at sætte sin kunnen på prøve og blive sikrere i svære situationer. Prøv denne sag. Den afgjorde det svenske holdmesterskab og diskuteres stadigvæk.

 
 
sp 6 4 3 2 
hj D 9 8 4 
ru
kl D 8 4 3
 sp B 8 
 hj E 6 
 ru K D 10 8 6 2 
 kl K 5 2 
  sp E D 10 7 5 
hj 10 7 3 2 
ru E B 
kl 7 6 
  sp K 9 
hj K B 5 
ru 7 5 4 2 
kl E B 10 9 
 
Syd Vest Nord Øst
1UT 1 D kl 2 D 3
pas pas pas
 
1. 12-14
2. Syd alerterede og forklarede at det viste ru og kl
3. Oplysningsdobling
 
8 stik +180.

TUL: NS spiller med Nilslands slinkningar, hvilket ikke fremgik af systemkortet og ikke blev nævnt ved bordet. N sagde, at han havde forsøgt at anvende 2kl som slink-melding, men ikke vidste, hvordan det skulle opfattes. N havde tydeligvis glemt systemet og gav forskellige versioner i forskellige situationer

NS: N meldte forkert. N passede til 2klD, da S præfererede til kl fremfor ru.
ØV: Det fremgik ikke ved bordet, at NS spillede med Nilslands. N har udnyttet, at S har præfereret mellem kl og ru.

TUL dømte, at ØV var blevet skadet, men at det var umuligt at konstruere, hvad der ville være hændt uden uregelmæssigheden (ved det andet bord spilledes 2sp. med 11 stik) og dømte +3 imp til ØV.

Appelkomiteen på stedet dømte, at ØV ikke var blevet skadet. ØV har haft adgang til NSs aftaler og har kunnet følge, hvad der skete. Resultatet +180 står ved magt.

Sagen gik videre til Lagkommissionen (som har betydeligt flere afgørelser pr. år end vores AK), som gik ned i en dybere analyse på spillet. Den kan læses i Svensk Bridge 1998:2. Man fandt, at ØV for 75 pct.s del havde lidt skade, og at de ville nå 3UT +9 (-600). For 25 pct.s del havde de ikke lidt skade (resultatet +180 står). Det ene ville give ØVs hold 9 imp og det andet NSs hold 9 imp. Således dømte LK at ØVs hold vinder 4 imp på spillet. Og bølgerne går fortsat højt i Sverige.

Kursets grundlæggende koncept, at sætte erfarne TULere sammen for at diskutere vanskelige appeller i en weekend, kan ikke roses nok, og det bør kopieres i Danmark. Vi har nok ingen overekspert på Halléns niveau, men mindre kan gøre det. Lad os finde 25-30 svære sager fra de seneste år og lave et kursus på baggrund af dem. Om vi ydermere kunne lokke vores egen Appelkomite til at komme og fortælle om deres linje i bl.a. tøvesager, skulle et sådant kursus nok kunne opfylde de krav om efteruddannelse af vore FTLer, som længe har lydt.

Afslutningsvis kan det nævnes, at kurset bekræftede fordommene om sprogproblemer i nordisk samarbejde: Svenskerne er svære at forstå (vi blev udsat for adskillige jävliga dialekter), og de forstår overhovedet ikke dansk.


Senest ændret 1999-11-22 (konverteret 2000-04-29).