[ FTL-nyt oversigt ] [ Danmarks Bridgeforbund ] [ E-post til redaktøren: ftlnyt@bridge.dk ]

Internettet

af Jesper Dybdal

En artikel fra FTL-nyt nummer 7, oktober 1998.


Jeg vil meget gerne have e-post-adressen på alle FTL'er der har sådan én og som jævnligt læser deres e-post. Send den venligst til mig på ftl@dybdal.dk. Hvis du har noget imod at den bliver offentliggjort i FTL-nyt og på mine WWW-sider, så husk at fortælle mig det.

Alle de udkomne numre af FTL-nyt findes nu på Internettet:
        http://www.bridge.dk/lov/tuk/ftlnyt

Links til diverse sider med materiale om bridgelovene og turneringsledelse kan fx findes på:
        http://www.dybdal.dk/tl

The Bridge Laws Mailing List (BLML) er et (engelsksproget) forum for diskussioner om lovfortolkning m.m. BLML kan på det varmeste anbefales til alle der gerne vil have en bedre forståelse for lovene.

Der er temmelig meget trafik (typisk 20-40 indlæg om dagen), så det kan være svært at følge med. Det er nemmere at overskue hvis man har et e-post-program som kan sortere e-post i "tråde" ligesom en Usenet news-reader gør.

Der er pt. ca. 230 abonnenter, heriblandt medlemmer af WBF's lovkommission og mange højt kvalificerede turneringsledere og appelkomitemedlemmer fra mange lande.

Man tilmelder sig ved at sende e-post til "majordomo@rgb.anu.edu.au" med de to linier:

     subscribe bridge-laws
     end
Så kommer der en kvittering retur lidt efter. Man melder fra igen på samme måde som man meldte sig til, idet man bruger ordet "unsubscribe" i stedet for "subscribe". Man sender et indlæg til alle listens abonnenter ved at sende det til "bridge-laws@rgb.anu.edu.au".


Senest ændret 1998-10-20 (konverteret 2000-04-29).