[ FTL-nyt oversigt ] [ Danmarks Bridgeforbund ] [ E-post til redaktøren: ftlnyt@bridge.dk ]

De nye bridgelove

af Jesper Dybdal

En artikel fra FTL-nyt nummer 6, august 1997.

1997-udgaven af de internationale love for turneringsbridge træder i kraft i Danmark om nogle måneder.  Den præcise dato (sandsynligvis 1.januar) bliver annonceret i Dansk Bridge.  Alle FTL'er får tilsendt et gratis eksemplar af lovene når de er trykt.

Den danske oversættelse er lavet af Bent Keith Hansen med assistance fra 3-4 andre, og den ser umiddelbart meget ændret ud i forhold til 1987-udgaven.  Det skyldes dog mest at mange formuleringer er forbedret af hensyn til præcision og læselighed - der er forholdsvis få væsentlige egentlige lovændringer.

Her vil jeg gennemgå nogle af ændringerne, visse af dem ganske detaljeret.  Rækkefølgen er kun i nogen grad efter vigtighed, og ellers temmelig tilfældig.  Bemærk at dette er kun et overblik hvor detaljer kan være udeladt - du skal ikke dømme efter denne artikel uden at have læst den relevante paragraf i de nye love.

For engelskkyndige læsere med Internetadgang kan jeg anbefale David Stevensons bridge-side (http://www.blakjak.demon.co.uk/brg_menu.htm); der er adskillige artikler om de nye love.
 

Tilbagetagne meldinger er ubeføjede oplysninger

§16C er ændret, så tilbagetagne meldinger og spil nu er ubeføjede oplysninger for den fejlende side.  Hvis fx din makker spiller ud når det er spilførers tur, og spilfører straks derefter spiller ud fra den rigtige hånd, må makker tage kortet tilbage uden straf (§53C).  Men efter de nye love er det ubeføjede oplysninger for dig at makker har kortet og havde lyst til at spille det.
 

Generel regel om scorejustering når man "kunne have vidst..."

I 1987-lovene var der enkelte steder hvor TL kunne justere score når den fejlende "kunne have vidst" at uregelmæssigheden sandsynligvis ville skade den ikke-fejlende side.

I de nye love er denne regel nu gjort helt generel (§72B1).  Det betyder at TL nu i en række situationer kan justere til et retfærdigt resultat uden at skulle beskylde nogen for at snyde.  Standardeksemplet er spilfører der spiller en blokeret farve fra gal hånd, hvor næste hånd kommer til straks at spille til - efter 1987-lovene kunne TL ikke gøre noget ved det (uden ligefrem at beskylde spilfører for at gøre det med vilje), men efter de nye love justeres scoren.

Den gamle §72B1 findes stadig, men den er nu §72B2 (det er den ret vigtige regel om at man ikke må bryde lovene med vilje).
 

Man må spørge om ikke-afgivne meldinger

Den nye §20F gør det nu klart at man godt må spørge om enkelte afgivne meldinger og at man også godt må spørge hvad der ville være vist hvis der var meldt noget andet.
 

Stort strafkort

Den nye §50D siger Den engelsksprogede originaltekst er: Der findes mindst to bud på hvordan det skal fortolkes.

Den strikse fortolkning siger at det betyder at man ikke må udnytte sin viden om at makker har kortet til fx at regne på hvor mange HP han (eller spilfører) så har i de andre farver, og at enhver viden om kortet bliver ubeføjet hvis kortet bliver taget tilbage fordi spilfører kræver eller forbyder farven spillet.

Den blidere fortolkning siger at det er beføjet at makker har kortet, også hvis det senere bliver taget tilbage, men omstændighederne hvorunder det blev et strafkort er ubeføjede.  Man må således fx ikke udnytte at makker havde lyst til at spille eller kalde i farven.

Argumenterne for den strikse fortolkning er:

(a)
Når man læser lovteksten uden at tænke nærmere over den, er det nok noget i stil med den strikse fortolkning der umiddelbart falder én ind.
(b)
Autoriteter som Gary Blaiss (ACBL) og Hans-Olof Hallén (EBL) har skrevet artikler hvor de siger at det er ubeføjet at makker har kortet.  Ton Kooijman (EBL) har skrevet en artikel som ikke er særlig klar, men den lugter mere i retning af den strikse end den blide.
(c)
Jeg mistænker derfor at den strikse fortolkning ender med at blive den man bruger internationalt.
Argumenterne for den blide fortolkning (eller rettere imod den strikse) er:
(1)
Det virker umuligt at finde en fornuftig sammenhæng i at man godt må udnytte at makker vil spille et bestemt kort hvis dets farve spilles, men at man ikke må udnytte at makker har det kort.
(2)
Hvis man skulle kunne finde en sammenhængende forklaring på (1), så er det en væsentlig nyskabelse i bridge: tidligere har oplysninger enten været ubeføjede eller beføjede, inklusive alt hvad man kunne slutte ud fra de oplysninger, men nu findes der efter den strikse fortolkning også beføjede og ubeføjede slutninger ud fra de samme oplysninger.  Hvis lovgiverne (og de ovennævnte autoriteter) virkelig havde tænkt sig at indføre en sådan nyskabelse, så ville man forvente at de gjorde klart opmærksom på det, og at de havde en holdning til alle de problemer det giver.
(3)
Hele formålet med strafkortbegrebet er jo at kunne dømme "mekanisk" og nemt når nogen har set makkers kort.  Strafkortbegrebet er indført som et nemmere og mere håndtérbart alternativ til reglerne om ubeføjede oplysninger, som jo ellers i sig selv ville løse problemet fortrinligt.  Derfor er det absurd at gøre oplysninger om kortet ubeføjede og desuden have strafkortregler; dels er det helt urimeligt kompliceret, dels strider det voldsomt mod lovenes erklærede formål om at "afhjælpe skade" snarere end at "straffe uregelmæssigheder" (hvis kortet alligevel er ubeføjede oplysninger så ligner resten af straffen jo ren hævn).
(4)
Selv hvis vi kunne finde ud af hvad den strikse fortolkning egentlig indebærer, så kan vi i hvert fald ikke forklare det til spillerne ved bordet så de forstår det.  Og vi skal kunne forklare strafkortreglerne ved bordet.
Og hvad skal vi så gøre i praksis?  Jeg er - som det sikkert også fremgår af ovenstående - selv klar tilhænger af at vi bruger den blide fortolkning.  Det at store dele af verden måske gør noget tåbeligt burde ikke tvinge os til også at gøre det, og selve lovteksten passer fint med den blide fortolkning.  Desuden skulle det nødig være sådan at en hel masse lande vælger en ulogisk fortolkning med den begrundelse at "det gør alle andre".

Jeg har imidlertid endnu ikke helt fået overbevist DBF's appelkomite (og det er jo den der i sidste ende bestemmer).  Ib Axelsen har lovet mig at AK vil gøre sig umage for at danne sig en holdning hurtigt, og så vil vi sende den ud til FTL'erne.

Hvis det nu viser sig at vi alligevel ikke får gjort det før du pludselig skal idømme strafkort efter de nye love, så foreslår jeg at du vælger en af fortolkningsmulighederne og derefter anbefaler appel hvis det kan tænkes at gøre en forskel (i hvert fald hvis det er en forbundsturnering, så det er DBF's AK der får appellen).
 

Lille strafkort

Der står i den nye §50C at "de oplysninger, makkeren har fået ved at se strafkortet, er uvedkommende, ubeføjede oplysninger (§ 16A)".

Det er lidt svært at forstå hvorfor kortet så desuden skal være et lille strafkort, men i modsætning til situationen for store strafkort er det klart nok hvad det betyder: små strafkort er i enhver henseende ubeføjede oplysninger for makkeren.
 

Utilstrækkelige meldinger

For at man uden straf kan rette et utilstrækkeligt bud til laveste tilstrækkelige bud i samme benævnelse kræves der i fremtiden ikke bare at den utilstrækkelige melding er naturlig, men også at det man retter den til er naturligt (§27B1a).
 

Ændring af melding

Der står i den nye §25A præcis hvor længe man må ændre et fejlgreb: nemlig så længe makker ikke har meldt.  Den bestemmelse erstatter vores gamle regel i turneringsreglementet (indtil næste hånd har meldt i normalt tempo), som nu er rettet til at være i overensstemmelse med §25A.  Hvis man retter et fejlgreb efter at MTV [lovene indfører nu forkortelserne MTV og MTH for "modstanderen til venstre" og "modstanderen til højre"] har meldt, kan MTV selvfølgelig tage sin melding tilbage uden straf; MTV's første melding er i så fald ubeføjede oplysninger for den "fejlende" side (den side der greb galt) (§16C).

I §25B er der indført en meget underlig regel om at man godt må ombestemme sig og ændre sin melding så længe næste hånd ikke har meldt.  Men selvom dette nu er helt lovligt (og altså skal tillades af TL hvis en spiller kalder og siger "jeg har ombestemt mig, må jeg ændre min melding?"), så straffes man som om det var et lovbrud, og §27B bruger ord som "uregelmæssighed" og "den fejlende" om det.  Straffen er også underlig: man kan nu højst score middel minus på spillet [lovene definerer nu betegnelserne "middel minus" og "middel plus" om 40%/-3 IMP og 60%/+3 IMP].  De uskyldige modstandere får den opnåede score (hvis nogen er ude af træning med at beregne delte scorer i holdkampe så er det sikkert en god idé at træne lidt nu!).

Det giver anledning til nogle interessante situationer: hvis jeg fx melder en 4sp som jeg godt ved er lidt tvivlsom, og næste hånd nu begynder at tænke sig om, og jeg vurderer at det eneste han kan have at tænke over er en dobling baseret på at det sidder dårligt, så er det bare om at få rettet min 4sp til 3sp i en fart inden han når at melde - så koster det sikkert kun 3 IMP, hvor jeg ellers måske risikerede at gå 800.  Jeg kan ikke finde noget sted i lovene hvor der står at den slags på nogen måde er ulovligt.  §25B var rædselsfuld i 1987-lovene og det er den stadig - men på en ny måde.

Der er tilføjet en fodnote til §25B som siger at §27 skal anvendes i stedet for §25B hvis den første melding var et utilstrækkeligt bud.  Det betyder i praksis at hvis en spiller melder utilstrækkeligt og selv retter meldingen, har næste hånd efter de nye love ikke ret til at acceptere rettelsen (men man har stadig ret til at acceptere det utilstrækkelige bud).
 

Ny §12C3

Den famøse fodnote til §12C (ikke trykt i den danske lovbog) som tillader appelkomiteer at ændre en korrigeret score af retfærdighedshensyn er nu blevet til et nyt egentligt afsnit, §12C3.  Det er stadig kun appelkomiteer der må gøre sådan, og vi har derfor stadig det problem at spillereglerne er principielt forskellige for turneringsledere og appelkomiteer.
 

§47E er gjort mere rimelig

Den gamle §47E tillod at man kunne tage et spillet kort tilbage hvis man havde fået forkert forklaring af en modstander, uanset om forklaringen gjorde nogen forskel for ens valg af spil eller ej.  Det er nu ændret så man kun må tage kortet tilbage hvis det blev spillet "som følge af" den forkerte forklaring.  Den nye §47E tillader heller ikke at man tager åbningsudspillet tilbage hvis den blindes kort er blevet vist, så i den situation må man i stedet om nødvendigt justere scoren efter spillet.
 

Sektionsbegrebet er ændret

1987-lovene havde en definition af hvad en sektion var.  Denne definition var ikke rigtig konsistent med de love der refererede til den.  Nu ændres det, så det er den arrangerende organisation der definerer hvad en sektion er.  Der er stadig lidt rod i de regler der bruger sektionsbegrebet, men det er ikke slemt (se nærmere i beskrivelsen af det nye turneringsreglement nedenfor).
 

Ændret formulering i §16A

De gamle love siger at man ikke må vælge et logisk alternativ "der med rimelighed kunne anses for antydet af de uvedkommende oplysninger"; de nye siger "der påviseligt kunne anses for antydet af de uvedkommende oplysninger".

På engelsk stod der "one that could reasonably have been suggested over another", og i de nye love er "reasonably" erstattet af "demonstrably".

Det er ikke helt klart hvad forskellen er, og jeg tror den er lille, men ændringens retning er klar: lovmagerne har ment at der blev justeret i situationer hvor det ikke var klart nok at den valgte handling blev antydet af de ubeføjede oplysninger, og har derfor strammet kravene til at justere.
 

§11A2 er fjernet

1987-lovenes §11A2 var et misfoster som (alt for) generelt sagde at en uregelmæssighed ikke kunne straffes hvis den anden side havde meldt eller spillet efter uregelmæssigheden.  Den blev da også rutinemæssigt ignoreret.  Nu forsvinder den.  §11A1, som behandler det samme emne på en helt fornuftig måde, findes stadig.
 

Et par tilfælde hvor almindelig praksis er blevet lovlig

Den nye §18F tillader fx meldekasser (den er godt nok anbragt forkert, så det tilsyneladende kun er bud og ikke pas/dobler/redobler der må afgives med meldekasser, men vi ved vist godt hvad de mener).

Den nye §40E2 har en fodnote der tillader den arrangerende organisation at lade spillere have forsvar mod usædvanlige metoder liggende fremme - ganske som vi har gjort med højkunstige systemer i årevis.
 

§23B er fjernet

§23B ("Pas hvor makker skulle melde") er væk, men §23A ("Tvungen pas skader ikke-fejlende side") er der stadig, selvom den egentlig ikke siger noget som ikke klares af den generelle §72B1.
 

Et åbent udspil gælder selvom der også er et fordækt

Et åbent udspil uden for tur behandles som sådant selvom der også er et fordækt udspil i tur (§54).
 

Kulørsvigt i stik 12

§62D2 tillod spilfører at vælge hvilket kort en modspiller skulle spille, hvilket sommetider gav spilfører en urimelig fordel; det er nu erstattet af brug af reglerne for ubeføjede oplysninger.
 

Ordet "vildledende" fjernet fra §73F2

Den nye §73F2 taler ikke om "vildledende" handlinger, men i stedet om handlinger som "ikke har nogen påviselig bridgemæssig grund".  Det bør gøre det nemmere at bruge §73F2 uden at spilleren føler sig beskyldt for at optræde uetisk.
 

Turneringslederen må selv henvise sager til en appelkomite

Den nye §81C9 giver TL ret til at "henvise en sag til den behørige komite".  Det betyder ikke at TL kan slippe for at give en afgørelse selv; TL skal dømme, men kan derefter selv sende sagen til appelkomite.   Det er ikke helt klart hvornår man skal gøre det i praksis.

DBF's appelkomite har drøftet emnet og mener ikke at formålet med tilføjelsen er at TL skal henvise en sag til AK for at beskytte en deltager der ikke selv synes det er umagen værd at appellere.  Her synes AK at den eksisterende praksis med at TL påpeger retten til at appellere er tilstrækkelig.

Bortset fra det synspunkt kan vi endnu ikke give klare retningslinier for i hvilke typer situationer man skal bruge den nye ret.  Hvis du kommer i en situation hvor du finder det fornuftigt, så henvis til AK.  Når vi så senere har nogle erfaringer med det, så kommer der nok nogle retningslinier.
 

ØV er også ansvarlige

§7D i 1987-lovene sagde at nord er ansvarlig for at der opretholdes korrekte spillebetingelser ved bordet.  Derfor har vi i en del situationer kun straffet NS.

I 1997 står der "Enhver deltager, der er placeret ved et bord gennem en hel sektion, er hovedansvarlig for, at der opretholdes korrekte spillebetingelser ved bordet."

Det betyder at alle er ansvarlige, men at fastsiddere er mest ansvarlige.  I holdkampe definerer vi en sektion som en halvleg, hvilket vil sige at alle "sidder fast" og derfor er lige ansvarlige.
 

Appel- og rettelsesfrist kan nu være forskellige

I de nye love definerer §92 en tidsfrist for appel, som ikke længere nødvendigvis skal være den samme som §79C's tidsfrist for rettelser.  Men underligt nok er den frist inden for hvilken TL skal berigtige fejl og uregelmæssigheder stadig §79C-fristen (§81C6).

I vores forbundsturneringer er begge frister fortsat ½ time (samt tolerance for aflevering af appeller og TL-tilkald også i slutningen af en spise- eller sovepause som er længere end ½ time).
 

Appendikser til lovene (?)

De nye love har vistnok to appendikser: et med regler for meldekasser, og et med regler for skærme.  Når jeg skriver "vistnok" er det fordi vi har set de appendikser i et lovudkast som vi fik en uofficiel kopi af, men de var ikke med i det eksemplar vi senere fik officielt fra EBL.  Dette eksemplar manglede dog også andre ting (forord og "Lovenes formål") som vi ved er en del af lovene.  Appendikserne er ikke med i den danske oversættelse.

Under alle omstændigheder er appendikserne kun anbefalinger fra WBF, ikke lov.  De ligner vores eksisterende regler en del.  Vi har ikke ændret meldekasse- og skærmregler i anledning af disse appendikser - det vil vi måske gøre senere hvis vi får et officielt eksemplar og hvis vi finder det væsentligt at have helt samme regler som man bruger internationalt.

Senest ændret 1997-12-22 (konverteret 2000-04-29).