TL-kursus i Milano af Jens Brix Christiansen En artikel fra FTL-nyt nummer 5, august 1996.

Sammen med Jens Ulrik Fougt, der har bidraget med råd og bemærkninger til dette referat, deltog jeg i European Bridge Leagues (EBL's) kursus for turneringsledere (internationalt niveau) i Milano i uge 3.  De ydre rammer var tilrettelagt udmærket af det italienske bridgeforbund (FIGB).  Selve kurset var tilrettelagt af et udvalg af EBL's fremmeste turneringsledere:
 

Det overordnede indtryk af kurset var at det var fremragende tilrettelagt og omhyggeligt udført.  Heldigvis tog deltagerne det også behørigt alvorligt, og de havde som helhed forberedt sig grundigt.
 

Form og indhold af kurset

Der var 49 deltagere fra 27 lande.  Vi fik blev alle bedømt og fik et diplom med en karakter efter en skala A+ (givet til 3 kursister), A(9), B+(16), B(13), C+(4), C(4), dumpet(0).  Ideen er at A+ og A er kvalificeret til EBL-turneringer; B+ og B til seniorjobs på forbundsplan; C+ og C til forbundsplan.  DBF's udsendte kursister blev evalueret til hhv. A+ (JBC) og B+ (JUF).

Bedømmelsen var baseret på følgende:

1. En skriftlig standpunktsprøve (multivalg) med 20 spørgsmål - 80 minutter.  Afholdt straks søndag formiddag.  Flest spørgsmål af typen du tilkaldes, og situationen er ... , hvad nu, men også spørgsmål om tildeling af KP ved delt justeret score og et enkelt i turneringstilrettelæggelse:  28 par spiller i 3 sektioner, ikke barometer, skitser turneringsplanen.

 
2. Praktikspil, som vi kender dem fra vores egne turneringslederkurser, men ofte så der ikke er nogen helt oplagt rigtig løsning.  TL's opførsel bedømmes på punkterne "korrekt procedure ved bordet", "fastlæggelse af kendsgerningerne", "kendskab til lovene (hurtigt på rette spor, korrekt anvendelse)", "herredømme over situationen, fremtræden, opførsel", "kendskab til engelsk".

 
3. Afsluttende skriftlig eksamen, 135 minutter, 19 spørgsmål, ligesom standpunktsprøven, men flere skønssituationer, og væsentligt vanskeligere i det hele taget.

Kurset er kolossalt givtigt, forudsat at man er god til engelsk og har gode forkundskaber i turneringsledelse.  Man lærer ikke at håndtere udspil fra gal hånd, at rette simple kulørsvigt, eller at justere scoren efter en oplagt tøvesituation -- det skal man kunne i forvejen.

Jeg havde været på to TL-kurser før:  DBF's begynderkursus og DBF's berømte FTL-weekendkursus i 1989.  Nu har jeg mere end fordoblet den tid, jeg har tilbragt på sådanne kurser, og det er nok ikke for meget sagt at jeg også har mere end fordoblet udbyttet.
 

Undervisning, teoretiske prøver

1. Jesper og jeg udarbejder en skriftlig prøve, især baseret på standpunktsprøven fra Milano.

 
2. Samtlige (øvrige) FTL'er underkastes prøven, så vi får en fornemmelse for hvor svære opgaverne er for vores rutinerede FTL'er.  Herved kan vi nok fastlægge et rimeligt niveau, som vi kan kræve af nye FTL'er.

 
3. Fremover bruges prøven til at kontrollere baggrunden hos nye kandidater til FTL-listen.

 

Gældende småændringer til 1987-lovene

Fodnote til §12C2:  "En appelkomité har ret til at fastlægge en korrigeret score anderledes af hensyn til retfærdigheden."

Tilføjelse til §40D:  "Selv når der ikke er tale om en konvention, har zone-organisationerne derudover ret til at udforme regler for makkerforståelse, der tillader parret at tage initiativer på ét-trækket med en hånd, hvis styrke er en konge eller mere under gennemsnitsstyrke.  Zone-organisationerne kan delegere ansvaret for sådanne regler."

Ny §63A4 (foreligger som rettelsesblad til 1987-loven på dansk): Opmærksomheden ulovligt henledt på en kulørsvigt.  En kulørsvigt etableres, når bestemmelserne i §61B overtrædes.
 

Diverse om lovfortolkning

• Strafpoint iht. §90.  I visse turneringer, måske især amerikanske, men også fx VM i Beijing i fjor, kan man se en stigende tendens til at spillere der afgiver to forskellige forklaringer på hver sin side af skærmen næsten automatisk trækker en §90-straf på 3 imp eller ½ KP.  Man kan også se denne praksis brugt når der ikke bruges skærme, men det bliver fastlagt at der har været afgivet en forkert forklaring uden at nogen er blevet skadet (og selvfølgelig uden at der på nogen måde kan være tale om et forsøg på bevidst vildledning).

 Max Bavin, EBL's chefturneringsleder, understreger at denne praksis ikke er EBL's politik, og han beder EBL's TL'er om ikke at idømme sådanne §90-straffe medmindre den arrangerende organisation eksplicit har nedfældet det som praksis i betingelserne for turneringen.

BL's holdning er derfor at virke mod denne tendens.  Da vi i sæsonen 1995-96, under påvirkning af bl.a. praksis fra Beijing, har set eksempler på at FTL'er har idømt sådanne straffe, er det sikkert aktuelt at formulere eller tydeliggøre DBF's holdning, enten i form af en lovfortolkende udtalelse fra AK eller i turneringsreglementet, som henhører under TUK.  Debatindlæg søges vist!
 

• Kaplans 75%-regel.  Hvornår har en spiller et logisk alternativ i §16's forstand, og hvornår er der ikke rigtig noget logisk alternativ, således at en spiller der har ubeføjede oplysninger fra makker der antyder at det han gør faktisk er det rigtige, også skal have lov til at gøre det?  Mange appelsager drejer sig om denne type vurdering, ikke bare i Danmark, men også ved europæiske turneringer.

Kaplans 75%-regel, som er en meget benyttet rettesnor, er udlagt i Commentary on the Laws of Duplicate Contract Bridge af Grattan Endicott og Bent Keith Hansen, således at et logisk alternativ er en handling som 3 ud af 10 spillere på det relevante niveau i samme situation faktisk ville foretage.  Det følger heraf uden videre, at hvis flere end 7 af 10 spillere på samme niveau ville foretage en given handling, så skal den ikke forbydes, bare fordi der foreligger ubeføjede oplysninger.

Man bemærker at der er nogen svingning mellem 70% og 75% her.  Jeg indskyder lige et citat fra selveste Kaplan der viser at tallene 70% eller 75% er tilføjede fortolkninger.  Citatet har jeg selv oversat, men jeg gengiver enkelte oprindelige engelske gloser i parentes af hensyn til feinschmeckerne blandt læserne.  Situationen drejer som om Nord, der fortsætter i 4 spar i et konkurrerende meldeforløb, efter at makker har tøvet oven på 4 hjerter fra modstanderne:
 

Når et overvældende flertal af spillere af Nords styrke (North's peers) med Nords hånd og makkeraftaler ville beslutte at melde 4 spar, så er der ikke noget alternativ -- også selv om nogle få (a scattered few) faktisk ville passe eller doble.  Men hvis derimod et væsentligt mindretal (a substantial minority) ville vælge at passe eller doble, så er der et logisk alternativ - selv om over halvdelen ville melde 4 spar.  Spørgsmålet er ikke om det er logisk for Nord at melde 4 spar, men om det også ville have været logisk for ham at gøre noget andet.
 
Signalet fra EBL's kursus om hvordan man skal udlægge "overvældende flertal" og "væsentligt mindretal" er at grænsen er på vej opad, og måske snarere er 80% end 75% (og slet ikke 70%).  Kursets lærere (som omfatter de relevante toneangivende autoriteter i EBL) tager derimod afstand fra følgende formulering, som for tiden nyder fremme i Nordamerika (i ACBL's regi).  Igen min oversættelse:
 
Et logisk alternativ er en melding, som i det mindste et væsentligt mindretal (a substantial minority) af tilsvarende spillere ville overveje alvorligt (would seriously consider) ud fra alle tilgængelige beføjede oplysninger.
 
Forskellen i de to formuleringer ligger ikke i hvor stor en flok der skal til før alternativet er logisk.  Den nederste formulering kræver kun at det "væsentlige mindretal" overvejer muligheden alvorligt før de forkaster den, mens den øverste formulering kræver at det "væsentlige mindretal" ligefrem bestemmer sig for handlingen.

EBL's anbefaling til os turneringsledere er altså:
 

1. Vi skal skønne over, hvad spillere af den relevante spillestyrke faktisk ville gøre i denne situation, ikke hvad de tænker over før de vælger deres handling.
2. Vi skal mene at et overvældende flertal af spillere ville foretage en given handling, hvis vi vil tillade den i lyset af ubeføjede oplysninger der antyder at netop den handling er rigtig.  Hvis vi støtter os til tal i den sammenhæng, er mindst 4 af 5 en god tommelfingerregel.
 
• Det er ikke i automatisk strafbart at melde efter makkers tøven.  Ved Junior-VM i Århus i 1993 afgjorde appelkomiteen en tøvesag, hvor Nord havde meldt videre oven på Syds tøven, hvorefter TL havde tildelt justeret score, idet han skønnede at denne tøven havde antydet at det var godt at melde videre og at pas var et logisk alternativ.  AK fandt hverken at pausen antydede at det var rigtigt at melde videre eller at pas var noget logisk alternativ, og lod derfor scoren stå ved magt.  Det understreges at scoren ikke står ved magt fordi den faktisk er et godt resultat for ØV på den givne hånd.  Men så tildelte den Nord 1 imp som straf iht. §90 for at melde videre oven på makkers tøven, og belærte desuden Syd om at man, når man har tøvet, ikke bør passe og derved udsætte makker for et etisk pres.

Bill Pencharz, som i 14 år har været formand for EBL's appelkomité, en ære der nu er overgået til Jens Auken, gjorde et stort nummer ud af at tage afstand fra denne appelafgørelse.  Hans formuleringer går i retning af følgende:
 

1. Hvis scoren står ved magt har NS ikke begået nogen uregelmæssighed, endsige nogen overtrædelse af lovene.  De kan således ikke på nogen måde skulle idømmes nogen straf.
2. Ved at træffe sådanne afgørelser har WBF's appelkomité skabt en præcedens, der har afgørende skadelig indflydelse på spillets natur.  Man har faktisk straffet Nord-Syd alene for at tænke sig om i den givne situation.  Man udsender dermed det signal, at det er urigtigt for bridgespillere at tænke sig om.

Ved VM i Beijing så man flere tilfælde at §90-straffe til spillere der skabte en TL-sag ved at tøve, uden at der derved skete andet end at den tøvendes makker fik adgang til ubeføjede oplysninger: den tøvendes makker blev ikke dømt for at udnytte den ubeføjede oplysning (§73F), endsige for at have skadet modparten derved (§16A2).
 
• Split-score når de ikke-fejlende spiller elendigt.  Mange sager om ubeføjede oplysninger (eller forkert forklaring) handler om at den ikke-fejlende side efter den fejlendes mening har "spillet på to heste".  Debatten om dette emne på kurset er opsummeret nedenfor:
1. Det er muligt at fortabe retten til justeret score for en uregelmæssighed, hvis TL (eller AK) skønner at det dårlige resultat ikke skyldes uregelmæssigheden, men derimod skyldes den ikke-fejlende sides egne handlinger, også selv om de sker efter uregelmæssigheden.  Der skal dog mere end sædvanlige fejltagelser til:  NS kommer i 6 spar efter en tøvesituation.  Åbningsudspilleren har hjerter KD i én sidefarve og ruder es i en anden sidefarve.  Hvis man trækker ruder es i åbningsudspillet og det viser sig at hjerter K som udspil havde sat kontrakten, er der basis for at dømme at ØV ikke er skadet, idet deres dårlige resultat ikke er en følge af uregelmæssigheden, men derimod en følge af deres elendige åbningsudspil.  Det er denne situation der tænkes på når man taler om at spille på to heste:  hvis ruder E er rigtigt, har jeg et godt spil; men hvis hjerter K er rigtigt får jeg justeret score alligevel.
2. TL skal være tilbageholdende med at dømme på denne måde; praksis er at der skal særdeles dårlige beslutninger til før man fratager en side deres justerede score.
3. Når man trods alt bruger "2 heste"-beslutningen, er praksis at man alligevel justerer scoren for en side der har udnyttet ubeføjede oplysninger.
4. Hjemmelen til at justere scoren selv om den fejlende side ikke er skadet (ud fra en argumentation om 2 heste) er ikke udtrykkeligt nævnt i lovene, idet §40C, §16A, og §73F kun nævner muligheden for at justere scoren når modstanderne har lidt skade.  Man må derfor forankre en sådan scorejustering i §90A (brud på korrekt fremgangsmåde); men det er EBL's politik at bruge en split-score i sådanne tilfælde.
5. Det er lidt spidsfindigt, men hvis en fejlende side i deres argumentation på en appel alene bruger, at de synes at den ikke-fejlende side har "spillet på to heste", eller lignende, kan det være på sin plads at sige, at den fejlende side ikke appellerer deres egne justerede score, men alene modstandernes.  En AK der gør sådan skal dog nok være overbevist om at en udtalelse om "2 heste" er sådan ment.
6. Og så understregede debatten lige, for god ordens skyld, at man altså som ikke fejlende side både har pligt til at spille videre i situationer, hvor der måske foreligger en uregelmæssighed, og har ret til bagefter at blive holdt skadesløs hvis man er skadet af uregelmæssigheden.  Selv om det kunne virke som om man beder TL om at spille spillet for sig igen, mister man først retten til at blive holdt skadesløs når man begår eklatante brølere som man burde være for god en spiller til at begå.
 
• N 1ut, Ø 1kl.  Må den rettes til 2kl?  Problemet (for den erfarne TL, der kan sin §27B1a) er om 1kl var ment naturligt.  Den gode procedure er at tage Ø væk fra bordet og spørge hvorfor han meldte 1kl.  Her er svaret måske "jeg så ikke han havde åbnet; vi spiller Acol", og i givet fald må 1kl rettes til 2kl, idet det er beføjet for alle spillere at Ø har en åbningsmelding 1kl, ikke en Landy 2kl, der viser majorfarverne; hvis ØV herved opnår et meldeforløb der forvrænger spillet, ender det alligevel med justeret score iht. §27B1b.  Svaret kunne også være "jeg ville melde 2kl ind til majorfarverne", og så skal man gøre kort proces og bruge §27B2 (V passer i resten af meldeforløbet).  Hvis Ø's hånd ikke passer til hvad han siger, så får han ikke lov til at bruge §27B1.

Vi prøvede også denne her:  N 2ut, S 2hj.  Diskret oplyser S at han mente krav med hjerterfarve, der vises med 3hj, men han tænkte ikke over at der skal meldes på 3-trækket oven på 2ut.  §27B1 kan anvendes, og det er beføjet for alle at 3hj har sin rigtige betydning.  Bemærk at betingelserne for at ændre iht. §25A ikke er til stede, da 2hj ikke var uagtsomt afgivet (fx. et fejlgreb for 3hj).
 

• Inkonsistens i §37.  (Denne her er for ægte krakilere).  Hvis en spiller der er dømt til at passe resten af meldeforløbet alligevel gør noget andet end at passe (fx melder 7ut, der kommer til at gå for 2300), skal meldingen annulleres.  Hvis den næste spiller kalder på TL og spørger, om han må acceptere den melding, skal TL sige "nix" iht. §37.  Hvis den næste spiller ikke kalder, men bare dobler, skal TL lade 7UT D spille iht §35B.  Ligesom i §25 er der her et eksempel på at den korrekt optrædende spiller har færre rettigheder end den uvidende spiller såvel som den uetiske lovkyndige spiller.

 
• Melding der tages tilbage er beføjet for makker.  Det gælder også udspil og tilspil.  Se på §28B:  Den melding en modstander afgav uden for tur er en beføjet oplysning fordi han er forpligtet til at tage den tilbage, og denne forpligtelse er en straf iht. definitionerne foran i lovene, hvorfor §16C2 kommer på tale.  Det havde jeg aldrig dømt før jeg var på dette kursus.  Og nu hvor jeg har lært det, ser det ud til at jeg skal "aflære" det igen i 1997, hvor §16C2 ændres, så sådanne oplysninger bliver ubeføjede.

 
• Frasortering af kedelige hænder.  Der kan komme meget underholdende turneringer ud af det, men det er ikke turneringsbridge.  Det lader til at visse verdensdækkende turneringer alligevel fungerer efter det princip.  Det betragter EBL's lovfolk som problematisk.

 
• Den blinde spørger en modspiller "ikke flere".  Hvis der er svigtet kulør, dømmes som om spilleren selv havde opdaget det (ret kulørsvigten, strafkort); ingen grund til at straffe den blinde for sin forkerte optræden.  Hvis der ikke er svigtet kulør, tildeles den blinde en §90-straf; på højt plan behøves ingen advarsel eller belæring først.

 
• Modspiller spørger spilfører "ikke flere".  Men det viser sig at det var den anden modspiller der havde svigtet kulør!  Dømmes som om modspilleren havde spurgt sin makker direkte.

 
• Må man spørge om noget man tror makker ikke forstår?  Nej (§73A1, §73B1), men det er ikke nogen særlig alvorlig forseelse.  Med "stillede spørgsmål" har det her været hensigten at påpege at det er ubeføjet om makker har eller ikke har brug for at få en given melding forklaret.

 
• S accepterer scoren for et umuligt stik.  V afgiver "resten", men S kan ikke få alle stikkene på nogen måde.  Alligevel accepterer S.  Det er en overtrædelse af §72A2.  Med tiden opdager TL det (fx fordi ØV ved en analyse efter spillet opdager den).  TL bruger selvfølgelig §71A1 eller §71B, afhængig af hvornår han tilkaldes; men skal Syd straffes for overtrædelsen af §72A2?  EBL's stil er at "straffe" med en advarsel, ikke at give strafpoint.

 
• Anden kulørsvigt straffri.  Husk at §64C gælder, også når §64B2 har været i brug.  (Ja, du slipper nok ikke for at slå op i lovene mens du læser dette.)

 
• Spærreåbner har kun ét kort i spærrefarven.  S åbner 3hj, alle passer.  V trækker hj E og spiller endnu en hj, hvortil S ikke bekender.  V har jo nok lugtet, at S har svigtet kulør.  Kan V miste retten til at få kulørsvigten straffet (iht. §11), hvis han bare lader som ingenting?  Nej.  V er ikke forpligtet til at studse over det.  Han mister heller ikke nogen rettigheder ved at tie stille når S senere spiller en hjerter.

 
• 2ru (multi) burde "forbydes".  EBL og WBF opererer med en klassifikation af konventioner der kaldes "brown sticker" (brun etikette) [Stort set svarende til det der i Danmark nu er navngivet "Åbent forsvar"-konventioner.  JD].  Det afspejler at sådanne konventioner skal behandles særligt på systemkortene, og at man ikke må spille med dem i visse turneringer, herunder især parturneringer.  Multi 2 ruder opfylder alle sædvanlige betingelser for at være en sådan konvention.  Den eneste grund til at den alligevel kan benyttes frit, er den mangeårige tradition den har bag sig.  Hvis den blev opfundet i morgen, ville den være "forbudt" - dvs belagt med samme restriktioner som vi i Danmark har over for Blakset 2sp.

 
• Åbner en 12-14 ut med 11 HP.  En rutineret spiller åbner en 12-14 ut med 11 HP; modstanderne får spillet, og spilfører får sidenhen et dårligt resultat, fordi han tæller hænderne forkert op.  Justeret score iht §40C?

Argumentet mod justeret score plejer at være,

1. at "alle" ved at man kan åbne en 12-14 ut på en god 11 HP-hånd, eller somme tider
2. at "det har han aldrig gjort før".

Argumenterne for at justere scoren er,

1. at nogen har mere fleksible grænser end andre, og forpligtelsen må være at de der faktisk åbner på 11 nu og da skal skrive (11)12-14, snarere end at de der aldrig gør det skal skrive (eksakt)12-14
2. Har han aldrig nogen sinde overhovedet gjort det før (i skeptisk tonefald)?

EBL anbefaler TL at justere scoren i sådanne tilfælde.  Hvis man skal have lukket munden på den fejlende side, kan man overlade det til dem at prøve at overbevise AK med disse argumenter.
 

• TR 2.10.11.b er ulovlig!  En regel der udtaler sig om en åbningsmelding som viser den farve der benævnes i meldingen er ikke sanktioneret i §40D.  En sådan melding er ikke en konvention iht. lovenes definition.  Det betyder at det danske turneringsreglements afsnit 2.10.11.b, anden understreg (slå det op!) faktisk ikke er lovligt.  Det stammer godt nok fra EBL's tilsvarende regler, men nu hvor EBL har opdaget at reglen er ulovlig har de sløjfet den igen.  Det burde DBF nok også gøre, og TUK er velkommen til at betragte dette som et forslag [De nye systemregler for sæsonen 1996-1997 løser det problem - de er efter TUK's opfattelse lovlige.  JD].

Tilsvarende uheldig er formuleringen i TR 2.10.1 og 3.8.1: "... kan forbyde anvendelse af systemer ..., der måtte opfattes som uforenelige med ... bridgens idé."  §40D tillader nemlig kun at man laver regler om konventioner og om åbningsmeldinger på ét-trækket på svage hænder (med en grænse for "svag" der ligger i nærheden af 7HP), men ikke at man laver begrænsninger for de naturlige meldinger i systemerne der ikke er dækket af §40D.  Det hele kan reddes med en tilføjelse af "inden for rammerne af lovenes §40D".

• Neubergs formel.  Ved en duplikeringsfejl i en DBF-parturnering hvor halvdelen af feltet spiller et sæt kort og resten et andet sæt kort, bliver toppen og bunden kun halvt så høj som i andre spil.  I EBL-turneringer (og vist også i Holland) anser man dette for en uretfærdighed, hvorfor man ganger resultaterne op så top og bund kommer tættere på hvad de ellers ville have været.  Dette bruges ikke i Danmark, så jeg skal ikke komme ind på detaljerne her.  EBL-TL'er må forstå teknikken, så de kan lave rigtige justerede scorer.  Hvis vi i DBF følger med strømmen og overgår til denne teknik på et tidspunkt, er opgaven dels at sørge for at DBF's programmel får formlen indarbejdet, dels at sikre at vores TL'er forstår hvad der sker.

Forventede ændringer i lovene i 1997

• Den arrangerende organisation vil blive pålagt at definere hvad den forstår ved en sektion i hver enkelt turnering.  Det har fx betydning for efterjustering af "60%".  DBF's turneringsreglement vil skulle tilpasse sig dette krav.

 
• I §12 er der for tiden en fodnote (som ikke fremgår af den danske udgave af 1987-lovene) hvor appelkomiteer bemyndiges til af retfærdighedshensyn at fravige den bogstavelige fremgangsmåde i §12C2 når der tildeles justeret score.  I 1997-udgaven er det tanken at Zone-organisationerne (fx EBL) også skal kunne give TL denne bemyndigelse, og det er Ton Kooijmans indstilling at EBL skal give TL denne bemyndigelse.

 
• §15C tænkes ændret, så TL uden videre kan annullere spillet.

 
• §16C2 tænkes ændret, så oplysninger der stammer fra den fejlende sides egne tilbagetagne meldinger, ud- og tilspil nu bliver ubeføjede oplysninger.

 
• §17D tænkes ændret, så TL ikke annullerer spillet før han selv skønner at det er nødvendigt.

 
• I §25 foreslås en tilføjelse, så §27B har prioritet over §25 ved ændringer af utilstrækkelige meldinger.  I 1987-lovene er denne prioritering ikke tydelig.  ACBL (amerikanerne) har derfor tilføjet en fodnote, der nu ser ud til at blive ophøjet til lov.

 
• I §26A forekommer ordet "senere" to gange.  Det virker urimeligt, og det er da også tanken at fjerne ordet "senere" i 1997-udgaven.  Ideen er at der fremover ikke skal være udspilsstraf i en farve der er vist i en tilbagetagen melding, hvis farven allerede var vist tidligere i meldeforløbet.

 
• I §27 vil man løse et problem som samvittighedsfulde TL'er har med 1987-lovene:  Fremover skal man kun kunne ændre sin utilstrækkelige melding til den laveste lovlige i samme benævnelse hvis både den oprindelige og den ændrede melding helt klart ikke er konventionelle.

 
• I §40 vil man bearbejde fodnoten, så den gældende praksis (på alle planer) med at lade det nedskrevne forsvar mod højkunstige systemer være tilgængeligt for alle fire spillere kommer i overensstemmelse med lovene.

 
• I §45D vil man tillade spilfører at tage et tilspillet kort fra egen hånd tilbage dersom modstanderen foran ændrer sit tilspil.

 
• I §47E2a vil man gøre det klart at et åbningsudspil der er vendt eller foretaget åbent ikke kan tages tilbage når den blinde er lagt op.

 
• I §70E kan man forvente at fodnoten indarbejdes i teksten.  Det bliver noget i retning af "TL må ikke tillade spilleren at følge ..., medmindre en sådan spilleplan ville være fornuftsstridig."   For den drevne TL ser det ud til at praksis fortsætter som hidtil.

 
• Et nyt afsnit i §72B (foran de eksisterende), som generaliserer §23A, kommer nok til at lyde således:  "TL skal tildele justeret score for enhver uregelmæssighed, som ifølge hans skøn kunne være begået for at opnå et bedre resultat på et spil."

 
• §79B tillader for tiden ikke at scoren forhøjes medmindre ... .  (Bemærk, at det er en oversættelsesfejl, når der i den danske udgave står "ændres".)  Efter 1997 er det tanken at bemyndige at scoren også kan forhøjes, men ikke at den skal forhøjes.

 
• §83B ændres, så TL også selv kan appellere sin afgørelse.  Denne ret fritager ikke TL fra forpligtelsen til at afsige en dom.

Fiduser ved brug af skærme

• Sørg altid for at have mærket verdenshjørnerne op på skærmene med passende skilte, så bliver det lettere at håndtere mekanikken rigtigt.  Syd og Vest på den side af skærmen, som klappen åbner mod.

 
• Forskellig forklaring på de to sider af skærmen er en hyppig komplikation.  Det hjælper hvis man sørger for at de sedler der bruges til forklaringerne ikke bliver smidt ud med det samme.

 
• Udspil fra gal hånd der opdages når skærmen åbnes håndteres i store træk således:
1. Ét udspil, fordækt.  Tages bare tilbage.  Hvis spilfører har lagt sin hånd op som blind, tager han den op igen og håber det ikke bliver dyrt for ham.
2. Ét udspil, åbnet.  Dømmes som sædvanligt udspil fra gal hånd.
3. To udspil, den rigtige hånd fordækt, den gale hånd åbent.  Det fordækte tages tilbage; det åbne dømmes som sædvanligt udspil uden for tur.
4. To udspil, åbne.  Dømmes som samtidigt åbningsudspil fra begge hænder (hvordan er det nu?).
 
• Mekaniske handlinger, som at åbne lemmen eller at skubbe bakken over til den anden side, må ikke betragtes som bridgemæssige handlinger.  For eksempel accepterer Vest ikke Syds åbningsudspil uden for tur, selv om han åbner lemmen.  Og hvis Nord skubber Østs utilstrækkelige melding over på den anden side, er meldingen ikke dermed accepteret af NS:  Der er kun sket det at den nu ikke længere bare kan rettes uden yderligere komplikationer, så TL må nu alligevel have bogen frem og gennemgå ritualerne i §27, selv om denne § normalt ikke skal slides i en turnering med skærme.

FTL-begrebet i andre lande

I Italien har man en meget formel kvalifikation af turneringsledere i forskellige grader, baseret på kurser og prøver.

I England har man undervisning af turneringsledere på forbundsplan, men man har ikke noget særlig aktiv holdning til deltagelse i EBL-kurset.

I Belgien har man to forbund (et på hvert sprog).  Her viste det sig at det flamske forbund (i øvrigt ligesom det hollandske) holder forkursus for de turneringsledere der skal på EBL-kursus, hvorunder de bliver stillet over for opgaver og praktikspil fra tidligere EBL-kurser.