LKU-22 Bordet fanger Fortolkning af § 45C og § 41A
DBf's Lovkommission - Udtalelse nr. 22 - 2. udgave  - marts 2020

Indhold

• 1. Indledning
• 2. Generelle regler
• 3. Et kort fra en modspillers hånd
• 3.1 Nogle hyppige situationer
• 4. Et kort fra spilførers hånd
• 4.1 Hvad ligger der i næsten?
• 4.2 Nogle hyppige situationer
• 5. Et kort fra bordet
• 5.1 Nogle hyppige situationer
• 6. Det fordækte åbningsudspil

1. Indledning

Når et kort bliver spillet ud eller bliver spillet til et løbende stik, opstår der et tidspunkt hvor kortet anses for spillet, og hvor det derfor ikke længere er muligt at fortryde udspillet eller tilspillet. Populært sagt siger man at bordet fanger. I bridgelovene er dette behandlet i § 45C. Desuden er det fordækte åbningsudspil nævnt i § 41A.

Denne udtalelse fra Lovkommissionen har til formål at hjælpe med den detaljerede fortolkning af hvornår bordet fanger.

I alle eksempler i denne udtalelse er Syd spilfører.

Når der er tvivl om hvordan spilleren har bevæget det kort der måske eller måske ikke er spillet, kan turneringslederen bede spilleren bruge et passkilt til at vise sine bevægelser og spørge de andre spillere ved bordet om de er enige i fremstillingen.

2. Generelle regler

Når en modspiller spiller et kort, og når spilfører spiller et kort fra sin egen hånd, er den normale fremgangsmåde at spilleren tager kortet fra hånden og lægger det på bordet foran sig (§ 45A). Når kortet så først ligger på bordet, fanger bordet. Det betyder at det nu er for sent at fortryde at kortet blev spillet, også selv om spilleren egentlig havde tænkt sig at spille et andet kort.

Bordet fanger også i de meget usædvanlige situationer hvor spilleren fx siger, "jeg spiller spar otte", også selv om spilleren slet ikke er begyndt at tage kortet fra sin hånd.

3. Et kort fra en modspillers hånd

Bordet fanger først og fremmest når modspilleren har taget et kort fra sin hånd og lagt det på bordet foran sig med billedsiden opad. Bordet fanger også selv om modspilleren stadig rører ved kortet.

§ 45C1 fortæller at bordet som regel fanger noget tidligere end når kortet ligger på bordet

Bordet fanger altså så snart modspillerens makker har mulighed for at se det kort der er tale om, hvilket som regel er noget før kortet bliver lagt på bordet.

3.1 Nogle hyppige situationer

1. Vest tager et kort fra sin hånd og holder det foran sig. Syd kan se at det drejer sig om D. Vest sætter kortet tilbage på sin hånd og spiller nu 8. Syd kalder på turneringslederen. Turneringslederen afgør om Øst har haft mulighed for at se billedsiden af D.
• Hvis Øst havde mulighed for at se at det var D, fanger bordet, D er spillet, og 8 er et stort strafkort.
• Hvis Øst ikke havde mulighed for at se D, er 8 spillet. Syd må ikke nævne at det drejer sig om D. Hvis Syd alligevel nævner D, bliver dette en beføjet oplysning for Øst; men turneringslederen bør forsøge at forhindre at Syd nævner kortet.
2. Vest vil gerne spille D og tager dette kort fra sin hånd. Uheldigvis taber Vest i den anledning 6 fra sin hånd, og den lander på bordet med billedsiden opad før Øst har haft mulighed for at se billedsiden af D. 6 er ikke spillet, men det er et vist kort fra en modspiller, så det bliver til et lille strafkort (dog et stort strafkort hvis Vest har et strafkort i forvejen) (§ 50B). Trods det lille strafkort har Vest stadig mulighed for at spille D.
3. Vest vil gerne spille D og tager dette kort fra sin hånd. Uheldigvis taber Vest i den anledning T fra sin hånd, og den lander på bordet med billedsiden opad før Øst har haft mulighed for at se billedsiden af D. T er ikke spillet, men det er et vist kort fra en modspiller, så det bliver til et stort strafkort (§ 50B, en tier er en honnør i lovsammenhæng). Da Vest nu er forpligtet til at spille sit store strafkort ud (§ 50D1a), får Vest ikke mulighed for at vælge at spille D. Hvis Vest alligevel forsøger at spille D og Øst får mulighed for at se det, bliver D også et stort strafkort, og det vil nu være Syd der vælger hvilket af de to kort der skal spilles (§ 52B1a).
   
4. Vest vil gerne spille D og tager dette kort fra sin hånd og lægger det foran sig på bordet. Uheldigvis følger 8 med, og begge korts billedside bliver synlige på bordet. Vest vælger nu hvilket kort der skal spilles, og det andet kort bliver derefter til et strafkort (§ 58B2). Hvis D spilles, bliver 8 et lille strafkort; men hvis 8 spilles bliver D et stort strafkort.

4. Et kort fra spilførers hånd

Bordet fanger først og fremmest når Syd har taget et kort fra sin hånd og lagt det på bordet foran sig med billedsiden opad. Bordet fanger også selv om Syd stadig rører ved kortet.

§ 45C2 fortæller at bordet ofte fanger noget tidligere end når kortet ligger på bordet.

Bordet fanger altså også når Syd holder kortet med billedsiden opad så det samtidig berører bordet, også selv om Syd ikke har lagt kortet på bordet. Kortet behøver end ikke berøre bordet; det er nok at Syd holder det med billedsiden opad så det næsten berører bordet. Bordet fanger desuden når spilfører holder kortet på en måde der antyder at det er spillet, fx foran sig med billedsiden vendt ud mod de andre spillere.

4.1 Hvad ligger der i næsten?

Det vigtige element i udtrykket næsten berører bordet er at det ikke er relevant at undersøge om kortet faktisk har rørt ved bordet eller ej. Bordet fanger når det holdes i nærheden af bordet. Turneringslederen kan bruge en tommelfingerregel for hvor tæt man skal være på bordet for at næsten berører er opfyldt: 10 cm eller en håndsbredde fra bordet.

Læg dog mærke til at selv hvis spilfører holder kortet stille med billedsiden opad 20 cm over bordet, så vil bordet fange på grund af reglen i § 45C2b (kortet holdes på en måde der antyder at det er spillet). Det er derfor svært at forestille sig en situation hvor det er relevant ligefrem at måle hvor tæt kortet var på bordet.

4.2 Nogle hyppige situationer

1. Syd tager 2 fra sin hånd og holder det foran sig med billedsiden vendt mod sig selv. Derefter tager Syd kortet tilbage på sin hånd. Bordet fanger ikke.
2. Syd tager 2 fra sin hånd og holder det foran sig med billedsiden vendt mod sig selv. Vest har set at det er 2, Øst har ikke set kortets billedside. Derefter tager Syd kortet tilbage på sin hånd. Bordet fanger ikke. Det er en beføjet oplysning for Vest at Syd har 2 på hånden og overvejede at spille det kort. Vest må ikke nævne at der var tale om 2. Hvis Vest alligevel nævner det, er denne oplysning ubeføjet for Øst; turneringslederen bør forsøge at forhindre at Vest nævner kortet.
3. Syd taber uagtsomt K på bordet, så det lander med billedsiden opad. Bordet fanger ikke. Syd tager kortet op på hånden igen (§ 48A). Det er en beføjet oplysning for modspillerne at Syd har K.
4. Syd beslutter at spille B, tager kortet fra sin hånd, fører det ned mod bordet så det rører ved bordet, men fortryder valget af B og fører kortet tilbage til sin hånd. Hvis Syd har holdt B stille mens det berørte (eller næsten berørte) bordet, fanger bordet, men hvis Syd fører kortet tilbage til sin hånd i en sammenhængende bevægelse uden at det mærkbart har været holdt stille, fanger bordet ikke¹. Hvis en modspiller (eller begge modspillere) har set B, er det en beføjet oplysning for den der har set den, at Syd har B.

5. Et kort fra bordet

Den normale fremgangsmåde er at Syd nævner et kort fra bordet, hvorefter den blinde tager det nævnte kort og lægger det på bordet som spillet. Bordet fanger så snart spilfører har nævnt kortet (§ 45C4a).

Hvis spilfører selv spiller bordets kort (§ 45C3), fanger bordet så snart Syd forsætligt rører ved det kort som Syd har valgt at spille. Hvis Syd flytter andre kort for at nå frem til det relevante kort, fanger bordet ikke ved at Syd rører ved de andre kort. Hvis Syd rører nogle af bordets kort med henblik på at bringe kortene i orden, fanger bordet ikke.

Hvis Syd kommer til at nævne et andet kort end det Syd havde i tankerne, fanger bordet ikke, og kortet kan tages tilbage indtil Syd har spillet næste kort fra sin hånd eller bordet (§ 45C4b):

Denne særlige bestemmelse kan kun bruges i meget sjældne tilfælde. Når Syd ønsker at andet kort end det Syd faktisk har nævnt, vil der næsten altid være tale om at Syd først har truffet et valg og siden fortrudt det, eller at Syd i det hele taget har været ukoncentreret.

5.1 Nogle hyppige situationer

1. Bordet har ED, og Syd har besluttet at knibe efter K. Syd spiller 3, Vest lægger K, og Syd beder om D. Samtidig ser Syd at Vest har spillet kongen og beder i stedet om E. Bordet fanger for D, for Syd havde faktisk tænkt sig at spille dette kort. Syd var bare uopmærksom og fulgte ikke med i Vests tilspil.
2. Spar er trumf, og Syd agter at trumfe en klør på bordet, som har 86. Syd spiller 7. Vest trumfer med 7, og Syd beder om "en spar". Syd ser nu Vests kort og siger "8, naturligvis". Bordet fanger for 6, som er underforstået når Syd bare siger "en spar" (§ 46B2). Syds fejl skyldes manglende koncentration; Syd havde ikke lagt mærke til Vests tilspil.
3. Spar er trumf, og Syd agter at trumfe en klør på bordet, som har 86. Syd spiller 7. Vest trumfer med 7, og Syd beder om "en spar". Nord spørger Syd "hvilken spar?". Syd ser  Vests 7 og siger "8, naturligvis". Bordet fanger for 6, som er underforstået når Syd bare siger "en spar" (§ 46B2). Syds fejl skyldes manglende koncentration. Nords spørgsmål er en overtrædelse af reglerne (§ 45F), idet Nord indirekte foreslår Syd at spille 8. Turneringslederen bør påtale Nords lovbrud.
4. Syd er på bordet, klør er trumf, og Syd vil gerne trumfe en ruder hjemme på hånden. Syd siger "klør otte – sludder, ruder otte". Ordene "klør otte" er en fortalelse som skyldes at Syd tænkte på den efterfølgende trumfning. Selv hvis 8 faktisk ligger på bordet, fanger bordet ikke for "klør otte" – 8 er spillet (§ 45C4b).
5. Vest spiller 8 ud i åbningsudspillet mod en sanskontrakt. Nord lægger bordet ned og Syd lægger spilleplan. Både 9 og K ligger på bordet. Syd siger nu "nieren – vrøvl kongen". Det er ikke let at afgøre om Syds første angivelse er en fortalelse, eller om Syd har fortrudt sit tilspil. Turneringslederen vil her lade tvivlen komme den ikke-fejlende side til gode (§ 84D) og dømme at bordet fanger for 9.
6. På bordet ligger B, 86, 43, 43. Spilfører skal spille ud fra bordet. Spilfører siger "jeg vil gerne have hjerter ..." med et tonefald der afslører at sætningen ikke er slut. Spilfører fortsætter med "nej, spar bonde!". Fordi spilfører ikke var færdig med at nævne hvilken hjerter der skulle spilles, fanger bordet ikke. B er spillet.
7. På bordet ligger B, 86, 43, 43. Spilfører skal spille ud fra bordet. Spilfører siger "jeg vil gerne have hjerter." med et tonefald der afslører at sætningen er slut. Spilfører fortsætter med "nej, spar bonde!". Fordi spilfører var færdig med at nævne sit kort, fanger bordet, og den mindste hjerter (6) er spillet.
8. På bordet ligger B, 6, 43, 43. Spilfører skal spille ud fra bordet. Spilfører siger "jeg vil gerne have hjerter ..." med et tonefald der afslører at sætningen ikke er slut. Spilfører fortsætter med "nej, spar bonde!". Fordi spilfører ikke var færdig med at nævne 6, fanger bordet ikke. B er spillet, også selv om der kun ligger én hjerter på bordet.
9. På bordet ligger B, 6, 43, 43. Spilfører skal spille ud fra bordet. Spilfører siger "jeg vil gerne have hjerter." med et tonefald der afslører at sætningen er slut. Spilfører fortsætter med "nej, spar bonde!". Fordi spilfører var færdig med nævne at sit kort, fanger bordet. 6 er spillet.
10. Åbningsudspillet er 4. På bordet ligger EB2 DT86, E432, BT. Spilfører siger "bonden". Den blinde lægger B, som MTH stikker med K. Spilfører spiller 7. Den blinde spørger "ikke flere spar?". Spilfører svarer "jo, men der er spillet ud". Det er klart at spilfører havde til hensigt at spille B, ikke B, så bordet fanger ikke for B (se parentesen i indledningen til § 46B; det er indiskutabelt at spilfører havde til hensigt at spille B). Da spilfører ikke har angivet B, anvendes § 45D1 (kortet skal tages tilbage, fordi fejlen er opdaget inden begge sider har spillet til det næste stik), og spilfører vælger hvilken spar der skal spilles til stikket. Spilførers tilspil af 7 er en kulørsvigt, som skal rettes (§ 62B2), også selv om MTH ikke ændrer sit tilspil. Det er beføjet for modspillet og ubeføjet for spilfører at MTH ville spille K til stikket hvis spilfører havde spillet B (§ 16C).
11. Åbningsudspillet mod 3ut er 4. På bordet ligger 432, 32, K, EKDB432. K vinder første stik. Spilfører beder om E, hvor begge modspillere bekender, mens spilfører ikke bekender. Spilfører siger derefter "klør". Den blinde spørger "hvilken klør". Spilfører svarer "kongen, naturligvis". Det er klart at spilfører havde til hensigt at spille en stor , så bordet fanger ikke for en lille (se parentesen i indledningen til § 46B; det er indiskutabelt at spilfører havde til hensigt at spille en stor ). Den blindes spørgsmål er en overtrædelse af § 43A1c, og turneringslederen bør irettesætte den blinde, men det ændrer ikke ved at der er spillet en stor fra bordet.
12. 
    

    	K 6 5 D 8 5 - -
    B K 9 3 8 7 -		8 T 2 4 B 5
    	T 3 E B 6 - 8

    Syd er spilfører i en sparkontrakt. Syd har netop trumfet en klør på bordet, trumfet en ruder på hånden og spillet en spar til bordets es. Syd siger nu "spar". Den blinde spiller 5, Øst bekender med 8, og spilfører opdager misforståelsen og siger: "Jeg mente spar konge". Det er indiskutabelt at spilfører havde til hensigt at spille K (parentesen i indledningen til § 46B). K er spillet, og situationen berigtiges i henhold til § 46D1: De to spillede kort tages tilbage, K spilles fra bordet, Øst spiller 8 på ny, og det er beføjet for modspillerne men ubeføjet for spilfører at Øst også ville have spillet 8 til 5
    

6. Det fordækte åbningsudspil

§ 41A bestemmer at åbningsudspillet skal foretages fordækt, og at det derefter sædvanligvis ikke kan tages tilbage. Når Vest har foretaget sit fordækte åbningsudspil, kan Vest altså ikke længere fortryde det og tage det tilbage. Bridgelovene fortæller imidlertid ikke nærmere om hvornår bordet fanger. Lovkommissionens fortolkning af hvornår bordet fanger for et fordækt åbningsudspil, er som følger:

Bordet fanger når den spiller der skal spille ud, først tager et kort fra sin hånd og derefter lægger det med billedsiden nedad på bordet eller holder det stille med billedsiden nedad på en måde så det berører eller næsten berører bordet.

Hvis kortet undervejs holdes på en måde som gør det muligt for åbningsudspillerens makker at se billedsiden, fanger bordet naturligvis også. Åbningsudspillet anses så for at være sket med et åbent kort, og åbningsudspillerens makker mister sine rettigheder i afklaringsperioden (§ 41B).