Appel 99-AU-9

Appelblanketten

Turneringlederens afgørelse: det ved bordet opnåede resultat står ved magt (§73F1)

(1 kl åbning er udenfor systemet). 2 ru viser 7-9 og primær klør-støtte. 2 hj alerteres forsinket - i følge Vest helt sikkert før afgivelse af 3 klør melding, hvilket støttes af Øst, Nord-Syd er mere usikre, men mener at alerten først blev afgivet umiddelbart efter 3kl meldingen. Turneringlederen tilkaldes ikke på dette tidspunkt, spillerne er senere oplyst om, at dette ville have været korrekt fremgangsmåde. Meldeforløbet fortsætter - Pas, 3 NT - hvorefter Syd tilkalder turneringlederen i forbindelse med den forsinkede alert. Der afsiges dom at meldeforløbet skal fortsætte (§21B1). 2 hj viser en positiv hånd og er semi-naturlig, holdvisende. 3 kl viser 'ikke sparhold'. Turneringslederen tilkaldes 15 min. efter halvlegen (lørdag aften) og sagen bedømmes tidligst praktisk muligt (alle parter tilstede), hvilket er ca. 15 minutter efter 2. halvlegs afslutning søndag middag. Efter fastlæggelse af kendsgerninger - specielt at Nords dobling er alerteret og beder om ruder-udspil - frafalder ØV turneringsleder tilkaldelsen. Der afsiges således ingen dom i denne omgang! Kort tid efter anmoder ØV igen om bedømmelse af sagen, hvilket imødekommes (§92B + turneringsreglemet 6.2.9.5). Dette er en særskilt turneringsleder afgørelse, der er denne appel uvedkommende. NS er særskilt oplyst om retten til appel i denne sammenhæng. Sagen behandles i 3. kamps pause. ØV fremfører påstand om at Nords dobling af 3 NT kan være baseret på ubeføjede oplysninger opnået gennem Syds store interesse for meldingerne - specielt 2 hj - hvilket skulle have antydet mulig melding. ØV findes at være ansvarlig for enhver forvirring opstået p.g.a. den forsinkede alert af 2 hj. Nord findes ikke at have modtaget ubeføjede oplysninger gennem Syds (forsinkede) tilkaldelse af turneringsleder og efterfølgende spørgsmål om betydningen af 2 hj.

Administrativt

Appellen er fra 1. division, 1999-12-05

Tidligere instanser

Sagen er ikke behandlet i MAK, da den ikke-appellerende side ikke mente at have mulighed for at være tilstede efter sidste halvleg.

Afgørelse

Appellen afvises. Turneringslederens afgørelse står ved magt.

Depositum returneres.

Appelkomiteen finder:

• at det må anses for korrekt procedure at lade DBF's appelkomite være første appelinstans når det ikke var praktisk muligt for den ikke-appellerende part at være til stede ved en behandling i en mundtlig appelkomite.
• at den ret sene tilkaldelse af turneringslederen i forbindelse med den aktuelle sag i nogen grad svækker ØV's argumentation for at Nords dobling er et lovbrud.
• at Syds måde at spørge til 2 på ikke påviseligt antyder noget særligt om Syds hånd, men at det i lige så høj grad kan tillægges de særlige omstændigheder omkring alerteringen
• at Nord derfor ikke er begrænset i sit valg af melding oven på 3nt (§16A).

Appelkomiteen påpeger:

• at §75D1 pålægger Vest straks at kalde på turneringslederen når han bliver opmærksom på at han har afgivet en forkert forklaring, herunder glemt en alert.

• at alle spillerne har pligt til at kalde på turneringslederen når en af dem har henledt opmærksomheden på en uregelmæssighed (§9B1a)

I denne situation ville hele appelsagen sandsynligvis kunne være undgået hvis begge parter havde sørget for at turneringslederen kom til stede i forbindelse med at Vest afgav sin forsinkede alert. TL ville så have spurgt Syd om han ville have meldt anderledes hvis alerten havde været rettidig - idet det stadig var muligt for Syd at ændre sin melding iht. §21B - og ØV ville derefter sandsynligvis ikke have fundet anledning til at kalde på turneringslederen efter rundens afslutning.