Appel 99-AU-11

Denne appel er sidst opdateret af JBC 2000-02-27 22:20

Appelblanketten

Damehold, 1. division, 2000-01-30.
Spil 24 
V/-
sp E D B 7 6
hj E B
ru 7 4
kl 9 8 4 2
sp 10 8 5
hj K 8
ru K B 9
kl E K B 6 5
sp 2
hj D 10 9 7 3 2
ru 10 8 6
kl D 10 7
  sp K 9 4 3
hj 6 5 4
ru E D 5 3 2
kl 3
Meldinger
S V N Ø
   1NT 2ru* 4hj
pas 4sp pas 5hj
pas pas pas
Resultat
10 stik NS: +50

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger og begrundelse for afgørelse

2ru blev alerteret; det er  multiforsvar og viser god 5-farve eller 6-farve i en af mojorfarverne. [2ru-meldingen er fastlagt under sagsbehandlingen i AK - ikke med I TL's oprindelige redegørelse for sagen.]4hj blev alerteret.  S spurgte og fik at vide at 4hj var overføring.  Efter at 4sp var meldt, forklarede sagde Øst til Vest at man ikke spiller med overføring i den situation.  Derved blev TL tilkaldt.  TL påpegede at alerten af 4hj var et lovbrud, og at Østs bemærkning også var et lovbrud.  TL orienterede nu Øst og Vest om deres forpligtelser til ikke at benytte makkers ubeføjede oplysning.  Dertil svarede Vest, mens alle hørte på det, at hun ikke havde mere at melde.  Øst meldte nu 5hj og Vest pas.  TL bad spillerme spille spillet færdigt g vendte tilbage efter spillet.

ØV's systemkort udviser følgende slemkonventioner:  Gerber efter NT, Blackwood-Morrow, Cue Bids (1. kontrol).  TL interviewede Vest om slemmetoderne og følte sig overbevist om at ØV i praksis meget sjældent eller aldrig bruger cue bids.

TL dømte nu at Østs 5hj ikke har noget logisk alternativ i den givne situation.  Det er ikke logisk at opfatte 4sp som naturligt, når makker har åbnet 1NT og man selv har en 6-farve.  Lige meget hvilken anden betydning 4sp kunne tænkes at have, er 5hj ifølge TL's bedømmelse den eneste logiske melding.

TL dømte tillige at Vests pas til 5hj var uden logisk alternativ.  TL's skøn er at ØV's metoder i praksis er sådan at 5hj altid vil være at opfatte som naturlig.

Således dømte TL at scoren skulle stå ved magt, og TL belærte ØV om den korrekte opførsel i forbindelse med alerter og rettelser af forklaringer, og lignende.

NS ønskede at appellere, bl.a. med den begrundelse at de var skadet i modspillet fordi S ikke havde mulighed for at melde 4sp naturligt, hvorved N ikke fik samme optælling af S's kort som hun ellers ville have haft.


Tidligere instanser

Appellen kom til verden samtidig med at over 100 mennesker ventede på at lave præmieoverrækkelse.  TL opgav derfor at samle en MAK, og bestemte at sagen skulle behandles direkte af DBF's appelkomite.  Da det ene hold smatidig skulle tiltræde en længere hjemrejse, besluttede TL at partsindlæggene i sagen skulle håndteres via elektronisk post.  Dette er endnu ikke sket, så beskrivelsen af kendsgerningerne ovenfor må tages med det forbehold at parterne ikke har godkendt dem.

Afgørelse

Scoren justeres til S 4sp 10 stik = 420 for NS's vedkommende og Ø 5hjD 8 stik = 500 for ØV's vedkommende. Depositum returneres.

Begrundelse

Appeludvalget har efter de to parters samt turneringslederens senere fremsendte kommentarer anset det for en kendsgerning, at N meldte 2ru i første melderunde og dermed viste mindst en god 5-farve eller en 6-farve i major.

Appeludvalget anser det ligeledes som en fastslået kendsgerning, at V alerterede Ø's 4hj og forklarede meldingen som overføring til sp. ØV har ikke sandsynliggjort, at denne forklaring er i overensstemmelse med ØV's aftalte system, og forklaringen betragtes derfor som værende forkert.

Med bemyndigelse i §40C justeres scoren derfor efter retningslinierne i §12C2 til det for NS mest fordelagtige resultat, som rimeligvis kunne opnås, hvis uregelmæssigheden ikke havde fundet sted, og til det for ØV mest ufordelagtige resultat, som på nogen måde var sandsynligt.

Appeludvalget vurderer, at det mest fordelagtige resultat, som NS rimeligvis kunne opnå uden den forkerte forklaring var, at S meldte 4sp, hvortil alle passede, og at S vandt 10 stik i den kontrakt.

For ØV's vedkommende vurderer Appeludvalget, at det mest ufordelagtige resultat, som på nogen måde var sandsynligt var, at S i det aktuelle meldeforløb doblede 5hj, spillede kl ud og fik 2 trumfninger med indgang på N's to majoresser, hvilket tilsammen med ruE ville resultere i tre doblede beter.

Underskrevet

Flemming Bøgh-Sørensen, fungerende formand for
Appelkomiteen, 2000-02-23