Appel 19-AU-2

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite


Appellen er fra DM Åbent Par, 2019-07-14.
Turneringens gennemsnitshandicap (afrundet): 7.

Spil 30 
Ø/-
uden
skærm
sp 4 2
hj E D T
ru E 3
kl E B T 7 5 4
sp K
hj K B 9 6 2
ru K T 8 7 5 2
kl D
sp 8 7 6 5 3
hj 4 3
ru D 9 6
kl K 8 6
  sp E D B T 9
hj 8 7 5
ru B 4
kl 9 3 2
Meldinger
V N Ø S


pas
2s1
4d2
dbl
pas
pas
pas




1: under en åbningshånd, 5+ spar, 4+ i ukendt minor
2: ruder og hjerter

Resultat
7 stik, NS 500


Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

NS har aftalt at Syds 2s lover mindst 5 spar og mindst 4 i en ukendt minor, men Syd har ikke nogen 4-farve i minor. Undervejs i spillet er Vest overbevist om at Syds minorfarve er c, og han kniber derfor efter dB i Nord, hvorved Syd får stik for dB.

Turneringslederens afgørelse

Resultatet ved bordet står ved magt.

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Jeg har udspurgt NS og fastlagt at efter NS's aftale åbnes en svag enfarvet hånd med 5-6-farve i major med 2d (multi). Syd har i den konkrete situation valgt en forkert melding. Det er ikke noget lovbrud (§ 75C).

Hvis NS ikke havde haft en aftale om hvordan man åbner en svag enfarvet hånd med 5-farve i major, havde det været nødvendigt at overveje om Syds åbning bar vidnesbyrd om en implicit makkeraftale hvor en hånd som Syds aktulle hånd åbnes 2s trods manglende 4-farve i minor. En sådan implicit aftale ville være en åbent forsvar-aftale (§ 102A3), som er forbudt i DBf's parturneringer (§ 101B), og en scorejustering efter § 40B4 og § X40A2 ville derfor kunne være kommet på tale.

Turneringslederens afgørelse er appelleret af ØV.


Tidligere appelinstanser

Turneringslederafgørelsen forelå i sidste sektion. En mundtlig appelkomite ville derfor først kunne behandle sagen efter afslutningen af spillet, med en udsættelse af præmieoverrækkelsen til følge. Afgørelsen kan kun indirekte få betydning for præmier og bronzemedaljen. Chefturneringslederen besluttede derfor at sende sagen direkte til skriftlig behandling i DBf's Appelkomite.


Afgørelse

Appellen tages ikke til følge.
Bordets resultat står ved magt.
Depositum returneres.
Appelkomiteens afgørelse er enstemmig.

Begrundelse

Appelkomiteen har supplerende fastlagt følgende spilforløb:


1: N s4 - 3 - E - K
2: S sT - d5 - 2 - 5
3: V cD - E - 6 - 9
4: N cT - K - 2 - h2
5: Ø h3 - 8 - B - D
6: N cB - 8 - 3 - d7
7: V hK - E - 4 - 7
8: N c7 - s6 - h5 - d8
9: V h6 - hT - d9 - dB
10: S sB - dT - dE - s7

Det er en kendsgerning at Syd åbnede 2s, hvilket lover s + en minor og 0-10 HP, hvor den melding som beskriver hånden ifølge systemet, er 2d, hvilket lover mindst 5 s og 0-10 HP.

Ifølge § 102A3 er der tale om en åbent forsvar-aftale, hvis en 2-farvet melding på 2-trinnet, som kan afgives med mindre end 10 point, kan afgives med 3 kort (eller færre) i en af de farver som vises. Jf. § 101B er åbent forsvar-aftaler ikke tilladt i parturneringer.

Det vil derfor være ulovligt, hvis NS enten eksplicit eller implicit har en aftale der gør, at den aktuelle hånd kan åbnes 2s, selvom der kun er 3 kort i minorfarven, og hvis dette har skadet ØV, skal scoren justeres. (§ 40B4 og § X40A2).

Med udgangspunkt i den systembeskrivelse der er modtaget fra NS, foreligger der ikke nogen eksplicit aftale om, at Syds hånd kan åbnes 2s. Med baggrund i dels den forklaring der givet til turneringslederen, dels de supplerende forklaringer der givet til appelkomiteen, finder appelkomiteen belæg for, at der i den aktuelle sag heller ikke er en implicit aftale om at hånden kan åbnes 2s. I stedet er der afgivet en forkert melding, dvs. Syd har aktuelt meldt uden for det aftalte system (§ 75C jf. § 21B1b).

Når fejlen ligger i valget af melding, skal resultat stå ved magt uanset om der er sket skade (§ 75C).

Appelkomiteen har ikke indikationer af, at ØV i øvrigt skulle være udsat for misinformation (ej § 21B), hvorfor bordets resultat står ved magt.

Appelkomiteen bemærker i øvrigt

Med udgangspunkt i det spilforløb, som er forelagt appelkomiteen, mener appelkomiteen ikke at 2s-meldingen har skadet ØV i forbindelse med spilforløbet, da spilfører efter stik 8 har mulighed for at se, at Syds hånd ikke passer til meldingen. Med det forbehold at appelkomiteen ikke har taget stilling til mulig skade i forbindelse med meldeforløbet, havde bordets resultatet derfor fået lov til at stå ved magt pga. manglende sammenhæng med skaden, såfremt det var blevet afgjort, at NS havde brugt en ulovlig aftale (ej § 40B4, § X40A2).

Partsindlæg

Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen, bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af sagen.

nr. modtaget materiale dato pr. fra
1  Partsindlæg  2019-08-18 e-mail ØV
2  Rettelse til (1)  2019-08-18 e-mail ØV
3  Partsindlælg  2019-08-19 e-mail NS
4  Supplement til (3)  2019-08-19 e-mail NS