Appel 16-AU-7

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite


Appellen er fra 3. division vest, 2017-01-15.
Turneringens gennemsnitshandicap (afrundet): 11.

Spil 35 
S/ØV
med
skærm
sp E 7 3
hj 8 5 4 2
ru E B
kl E D 6 3
sp K B T 9 8 5 2
hj 7 3
ru K 5
kl K T
sp D 6
hj E D B 9
ru D T 9 7 6 4 2
kl -
  sp 4
hj K T 6
ru 8 3
kl B 9 8 7 5 4 2
Meldinger
V N Ø S



3c
3s
3ut
4d
pas
4s
5c
5s1
pas
pas
pas



1:  Ingen alert. Renonce i c.

Resultat
11 stik, ØV 650

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

5 minutter før weekendens sidste rundes afslutning henvendte begge sider sig til mig og bad mig kigge på spil 35.

5s blev ikke alertet, men ØV var efter spillet enige om at den viser renonce i modpartens farve (c); pas viser singleton og dbl viser mindst to kort i farven.

Nord anførte at han ikke ville have spillet cE ud med den rigtige forklaring, men at han ville have trukket sE og fortsat i s.

Turneringslederens afgørelse

Justeret score:

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Kendelsen består af to elementer. Fastlæggelse af lovbruddets art samt en bridgemæssig vurdering af mulige udfald uden lovbrud.

Når ØV har en aftale (makkerskabsforståelse), hvor 5s-meldingen viser renonce i modpartens farve (c), skal denne melding alertes, når man spiller med skærme. Reglen om ikke at alerte meldinger over tre-trækket gælder kun for spil uden skærme.

Den manglende alert udgør misinformation (MI) til NS, og min vurdering er at denne MI kan have haft indflydelse på Nords valg af åbningsudspil.
Og så skal jeg som TL vurdere om NS er blevet skadet af uregelmæssigheden.

For at kunne fastslå om NS er skadet, må TL fastlægge, hvad der kunne være sket med korrekt information til Nord (nemlig en alert fra Øst).
Til hjælp ved den vurdering er det kutyme at adspørge en række andre spillere, hvad de ville have gjort uden MI, altså med oplysning om, at Øst i ØV's system havde vist renonce i c.

Jeg har adspurgt 6 andre divisionsspillere. Og af disse valgte 4 - til min overraskelse, indrømmet - at spille cE ud. Én valgte et hjerterudspil, mens én ville trække lod mellem minoresserne.

Valget af cE blev især begrundet med, at det var farefrit (makker har naturligvis cK) og ikke giver noget væk. Der er ikke noget der kræver aktivt udspil.

Ud fra disse svar kombineret med 'panelets' supplerende kommentarer vurderer jeg, at Nord (med korrekt info) ville spille cE ud et sted mellem 2/3 og 3/4 af gangene (~70 %).
Og da vi plejer at flytte vægten lidt til fordel for ikke fejlende side, vælger jeg at fastlægge vægten for udspil af cE til 60 %.

Konsekvensen bliver altså, at kontrakten 5s dømmes til at vinde 60 % og gå ned 40 %.

Efter udspil af cE kan Nord stadig sætte kontrakten ved at skifte til h når han er inde på sE. Efter min vurdering er det en fejl – men ikke en alvorlig fejl (jf. § 12C1b) – at spille dE i stedet for h på det tidspunkt. Det kommer derfor ikke på tale at reducere NS's kompensation på grund af skade de har påført sig selv.

Turneringslederens afgørelse er appelleret af ØV.


Ingen tidligere appelinstanser

Afgørelsen fremkom to dage efter spilledagen.


Afgørelse

Appellen tages til følge.
Resultatet ved bordet står ved magt: V 5s 11, ØV 650.
Depositum returneres.
Appelkomiteens afgørelse er enstemmig.

Begrundelse

På grundlag af ØV's oplysninger om deres system har Appelkomiteen fastlagt som kendsgerning at ØV ikke har en aftale om at 5s viser renonce i c i det konkrete meldeforløb. Den aftale træder først i kraft når Øst har støttet i s.

Når ØV således ikke har denne aftale, kræves der ingen alert af 5s. ØV har dermed ikke begået noget lovbrud, og der er derfor ikke basis for at justere scoren.

Partsindlæg

Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen, bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af sagen.

nr. modtaget materiale dato pr. fra
1 Appelbegrundelse 2017-01-19 e-mail ØV
2 Reaktion på 1 2017-01-20 e-mail NS
3 Partsindlæg 2017-01-22 e-mail ØV