Appel 13-LK-2

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite

Appellen er fra DBf's pokalturnering, 2013-12-15.

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Jeg blev kontaktet af hjemmeholdets kaptajn mandag aften kl. 18.30 vedr. pokalkamp spillet om søndagen dvs. dagen før. Kampen var sluttet uafgjort 96-96, og der var herefter tvivl om hvordan kampen skulle afgøres.

Jeg har modtaget mail med kampsedler fra hjemmeholdet og har efterfølgende indhentet oplysninger fra de to kaptajner vedr. forløbet.

De to kaptajner er enige om følgende punkter:

Der er uenighed mellem de to kaptajner om følgende punkter:

Endvidere hævder hjemmeholdets kaptajn, at han kontaktede udeholdets kaptajn via SMS søndag aften. Dette er ikke bekræftet af udeholdets kaptajn, men han anfører at mobiltelefonen er slukket 99 % af tiden. Hvis der var blevet ringet til fastnettelefon og evt. lagt besked på telefonsvarer, hvis der ikke blev svaret, ville udeholdets kaptajn næsten med sikkerhed have opdaget det.

De af hjemmeholdet fremlagte kampsedler for kampen giver slutresultatet 96-96. En optælling af totalpoint giver resultatet 11.850-11.610 til hjemmeholdet.

Jeg har pr. mail fremsendt kopi af kampsedler til udeholdets kaptajn med ønske om bekræftelse på kampsedlernes gyldighed. En sådan bekræftelse er ikke modtaget, men kampsedlerne er omvendt ikke blevet anfægtet. Jeg fastlægger derfor som kendsgerning, at de modtagne kampsedler viser kampens resultat.

Udeholdets kaptajn har på forespørgsel oplyst, at resultatet er blevet indberettet søndag aften.

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Hjemmeholdet er ansvarligt for adgang til reglerne (Bridgelovene samt øvrige relevante reglementer) enten fysisk eller elektronisk (§ 334B4) og man kunne således have fundet ud, at i tilfælde af ligestilling i IMP skal kampen i første omgang afgøres ved optælling af totalpoint og dernæst ved at spille 4 ekstra spil (§ 222B). Dette ville have ført til en sejr på hjemmeholdet på totalpoint.

Turneringsledertilkald kan enten løses ved at spillerne selv afgør sager i enighed eller ved at kontakte en udpeget turneringsleder telefonisk (§ 334A). Hvis man i enighed er nået frem til en afgørelse, kan denne appelleres til turneringslederen (§ 310D1b). Der har været enighed om at afgøre kampen ved lodtrækning, hvilket altså kan appelleres inden for fristen.

Beklageligvis er den afgørelse spillerene blev enige om forkert, men det ændrer ikke på det faktum, at der i forhold til § 310D1b er tale om en afgørelse, som spillerne skal rette sig efter, indtil en appel til turneringslederen fører til et andet resultat. Det vindende hold har ansvaret for at indlevere resultatet af kampen senest 18 timer efter kampen (§ 334B1). Herefter gælder 3 forskellige frister i forhold til appel til turneringslederen:

  1. Fristen for tilkald af turneringsleder udløber når resultatet indberettes (§ 334C1 og § 310D2c).
  2. Fristen for rettelse af fejl i scoren udløber 18 timer efter resultatet er indberettet (§ 334D1). Denne frist er dog 1 uge, såfremt både turneringsleder og turneringsarrangør finder det hævet over enhver tvivl, at der er sket en sådan fejl (§ 334D2 og § X79B2)
  3. Fristen for appel af en turneringsleders afgørelse er 18 timer efter at resultatet er indberettet (§ 334C2)

Da resultatet er indberettet søndag aften, og henvendelse til turneringslederen sker mandag kl. 18.30, er det afgørende i sagen derfor, hvilken appelfrist der gælder i den aktuelle sag, idet den eneste frist, som er overholdt i forbindelse med tilkaldet, er fristen på 1 uge under pkt. 2.

Da der er truffet en afgørelse af turneringslederen (læs: spillerne), kommer fristen under 1) ikke på tale. Jeg finder, at denne sag primært drejer sig om en appel af turneringslederens (læs: spillernes) afgørelse snarere end en fejl i eller indføring i scoren. Dermed er det fristen under 3) som er gældende og appelfristen udløb således 18 timer efter resultatets indberetning dvs. mandag før kl. 18.00.

Appelfristen var dermed overskredet da hjemmeholdets kaptajn henvendte sig til turneringslederen. Dette gælder også, selvom hjemmeholdets kaptajn søndag aften har forsøgt at kontakte udeholdets kaptajn.

Turneringslederens afgørelse

Turneringslederens (læs: spillernes) afgørelse vedr. kampens afgørelse var forkert.
Appellen er indgivet efter fristens udløb.
Det indberettede resultat for kampen står derfor ved magt.

Denne afgørelse kan appelleres til DBfs Appelkomite ved henvendelse til turneringslederen. Fristen for appel er 48 timer fra modtagelse af denne afgørelse.
Depositum i forbindelse med appel er kr. 200

Turneringslederens afgørelse er appelleret af hjemmeholdet.


Tidligere appelinstanser

I DBf's Pokalturnering er DBf's Appelkomite den eneste appelinstans.


Afgørelse

Appellen tages til følge.
Hjemmeholdet har vundet kampen.
Hjemmeholdet har kvalificeret sig til 3. runde.
Depositum returneres.
Lovkommissionens afgørelse er enstemmig.
 

Begrundelse

Lovkommissionen anser det for en fastlagt kendsgerning at kampens resultat i imp er uafgjort 96-96, og at det totale antal spilpoint opnået i kampen er 11.850-11.610 til hjemmeholdets fordel.

Ifølge § 222B1 vil dette resultat medføre at hjemmeholdet har vundet kampen. Det påhviler nu det vindende hold at indberette resultatet senest 18 timer efter at kampen er forbi (§ 334B1). Dette er ikke sket. Da holdene havde aftalt at lade udeholdet vinde ved lodtrækning, har udeholdet i stedet indberettet resultatet 97-96 til udeholdets fordel.

Kampen blev spillet søndag, og udeholdets indberetning fandt sted søndag aften. Hjemmeholdet henvendte sig til DBf's sekretariat om sagen mandag formiddag.

Lovkommissionen mener at der her er tale om en fejl i udregning og indføring af scoren fra kampen. Fristen for at rette den slags fejl er 18 timer efter at resultatet er indberettet (§ 334D1). Denne frist er overholdt i forbindelse med hjemmeholdets henvendelse til DBf's sekretariat. Resultatet skal derfor rettes, hvorved hjemmeholdet har vundet kampen.

Da det stadig er muligt at lade hjemmeholdet spille i 3. runde, er det ikke aktuelt at bruge § X79C. Hjemmeholdet har kvalificeret sig til 3. runde.

Partsindlæg

Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen, bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af sagen.

Modtaget materiale Dato pr. fra
1. Partsindlæg 2013-12-17 e-mail Hjemmeholdet
2. Partsindlæg 2013-12-18 e-mail Udeholdet