Appel 00-AU-4

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite



Appellen er fra DBF's pokalturnering, 2000-11-04.
 
Spil 41 
N/ØV
sp 2
hj K 10 8
ru D B
kl K 10 9 8 5 3 2
sp D 10 9
hj E D 9 6 4
ru 10 7 6 2
kl 6
sp 8 7 5 4
hj B 7 2
ru E 9 8 4 3
kl B
  sp E K B 6 3
hj 5 3
ru K 5
kl E D 7 4
Meldinger
S V N Ø
    3kl pas
3sp pas 3NT pas
4kl* pas 4hj pas
5kl pas pas pas
Resultat
11 stik NS: +400

Spillernes sagsfremstilling(ØV)

Før syd meldte 4kl holdt han en pause på 15-20 sekunder. Dermed har Nord fået en ubeføjet oplysning, og bør derfor melde pas. I lukket rum gik meldeforløbet på nøjagtig samme måde, bortset fra at Nord meldte pas. Endelig blev 3NT ikke alerteret selv om den fra Nord var ment som benægtende sparstøtte, hvilket ogås er en ubeføjet oplysning til Nord.

Kommentarer fra NS

- NS er ikke enig i, at der var en pause på 15-20 sekunder. Meldingen kom ikke øjeblikkeligt, men vores vurdering er, at det tog S ca. 10 sekunder at melde 4kl, hvilket ikke (for os) er en bemærkelsesværdig pause. Det er i øvrigt nyt for os, at der skulle være tale om en pause. Ved bordet blev dette ikke sagt tydeligt, og vi var derfor af den opfattelse, at ØV's indsigelse gik på den manglende alert af 3NT. Vi er enige i, at 3NT ikke blev alertet - det blev den i øvrigt heller ikke ved det andet bord!
- S vidste ikke, hvad 3NT betød. Det var selvfølgelig grunden til, at 4kl-meldingen ikke kom øjeblikkeligt. Det betyder også, at vi åbenbart er ude over, hvad vi har konkrete systemaftaler om, og derfor må klare os med "generel bridgeviden".
- S mente ikke 4kl som krav, men det mente N, at det måtte være. Efter N's opfattelse er det krav (mild sleminvit) at tage 3NT ud i 4 i minor. Man tager simpelthen ikke en udoblet udgang ud i en delkontrakt for at spille dér!  Den opfattelse gav sig også udslag i, at N afgav et cuebid i 4hj.
- Det forekommer ikke klart, hvilken ubeføjet oplysning, N skulle være i besiddelse af, og derfor heller ikke, hvad den så skulle antyde. Til gengæld er det helt klart, at pas aldrig kan være et logisk alternativ til at melde videre oven på noget, der af N opfattes som en kravmelding.
- Der er endnu en grund til, at pas ikke kan være et logisk alternativ. Det er, at vi spiller spærremeldinger efter 1-2-4-reglen. Alene ude viser 3kl derfor 8 tabere. Men der er rent faktisk kun 7 tabere, og hånden er langt bedre, end hvad der er normalt i den zonestilling.
- Den manglende alert af 3NT giver naturligvis den ubeføjede oplysning til N, at S ikke har opfattet meldingen på samme måde, som den er ment. Men hvordan i alverden skulle det dog have indflydelse på, om 4kl er krav eller ikke?
- Lad os antage, at der er en mærkbar pause inden S's 4kl. Kan en sådan pause ikke lige så godt være afledt af, at S er bange for, at 4kl vil blive opfattet som krav, og at det derfor er umuligt at stoppe meldeforløbet i tide. Hvis det er en mulig grund, så antyder den ubeføjede oplysning faktisk, at N gør bedst i at passe. Og som meldeforløbet viste, så havde S da også god grund til at frygte, at N ville opfatte meldingen som krav. Det betyder ikke, at jeg påstår, at det er den eneste mulige betydning af en eventuel mærkbar pause, men jeg mener bare ikke, at en sådan ubeføjet oplysning entydigt peger i en bestemt retning.

For at opsummere: Der er ikke tale om ubeføjede oplysninger, der entydigt peger i en bestemt retning. Der er derfor ingen restriktioner på N's meldinger. Subsidiært, skulle det blive vurderet, at N var i besiddelse af ubeføjede oplysninger, så er pas ikke et logisk alternativ til at melde videre.

Replik fra ØV

Lige så naturligt at 3 NT benægter sparstøtte, lige så naturligt er det
at 4 klør er bange for et
rødt hold, og er ønske om at spille, sådan spiller de fleste
divisionsspillere, så med mindre det
kan dokumenteres at 4 klør er krav, er pas en oplagt mulighed. Selvfølgelig
er det pausen vi er på jagt efter,
idet jeg mener at denne har frataget dig muligheden for at melde videre.

Turneringslederens afgørelse

I vurderingen af sagen er indgået følgende:

1: Sagsbeskrivelse fremlagt på appelformuler, modtaget via email fra ØV
2: Kommentarer hertil fremsendt pr. email fra NS den 6/11 kl. 15:52
3: Kommentarer hertil fremsendt pr. email fra NS den 7/11 kl. 13:59
4: Kommentarer hertil fremsendt pr. email fra ØV den 6/11 kl. 16:06
5: Kommentarer hertil fremsendt pr. email fra ØV den 7/11 kl. 17:50

Jeg har diskuteret sagen med co-turneringsleder.

Jeg ville gerne have haft lejlighed til at udspørge spillerne umiddelbart efter
spillet og vil derfor gerne understrege at også i pokalturneringen tilkalder
man en turneringsleder når behovet opstår..

Jeg har fastlagt følgende facts:

- 3 NT skal ikke alerteres medmindre den for eksempel viser præcis 1 spar. -
Der har været en pause før syd melder 4 klør - Der er uenighed om aftalen om
betydningen af 4 klør.  Nord mener den er krav, syd mener den er ukrav.

Det leder til følgende afgørelse:

Nord har fra pausen den ubeføjede oplysning at S overvejer at melde andet end
pas.  Pas er imidlertid ikke et logisk alternativ til en kravmelding og det, at
N melder 4 hjerter, demonstrerer at N opfatter 4 klør som krav.

Nord har således ikke udnyttet den ubeføjede oplysning ulovligt og det opnåede
resultat står derfor ved magt.

Denne afgørelse kan appelleres til DBF's appelkomité ved at returnere denne
email med tilføjelsen "jeg appellerer" og jeg vil herefter sende denne
afgørelse og de 5 sagsagter videre til AK.

Meddelelse om evt. appel skal gives til mig senest den 15/11 kl. 20
 

Tidligere appelinstanser

Ingen

Afgørelse

Appellen tages til følge.  Scoren justeres til N 4kl 11 stik, NS +150. Depositum returneres.

Appeludvalget finder

Appeludvalgets afgørelse er ikke enstemmig.