Spil 23  S/alle E 8 5 10 4 D 8 3 2 K D 9 5 10 9 3 D 5 K B 7 B 10 7 4 3  K B 7 K B 8 7 E 9 5 4 E 6   D 6 4 2 E 9 6 3 2 10 6 8 2

Meldinger S V N Ø     pas pas pas 1NT1 dbl2 rd3 pas 24 pas 25 pas6 pas dbl7 pas pas pas

Turneringslederens afgørelse

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger og begrundelse for afgørelse

Spillet: Ikke oplyst.

Efter spillet:  Nord tilkalder TU-leder og gør indsigelser mod Øst's afsluttende dobling (7).  Nord mener, at denne melding er baseret på Vest's erkendte tænkepause (6).

TU-leder afsiger dom og oplyser NS om muligheden for appel, hvilket blev benyttet inden ½ time efter halvlegsafslutning.

Begrundelse for afgørelse: Øst's hånd har styrke nok til at styrkedoble, selv uden tænkepause hos Vest.

Tidligere appelinstanser

Afgørelse

Appeludvalget finder

• at der foreligger en ubeføjet oplysning om at Vest ikke har en værdiløs hånd.
• at det ikke ud fra de beføjede oplysninger, herunder Syds ønske om at spille 2 frem for 1nt doblet, kan udelukkes at Vest har en svagere hånd end det faktisk er tilfældet.
• at når Øst dobling er aftalt som en styrkedobling, så ville et ikke forsvindende mindretal af spillere i Østs sted i den situation faktisk vælge at passe 2 ud.
• at pas til 2 derved er et logisk alternativ til doblingen.
• at Øst under disse omstændigheder ikke lovligt kan doble 2, jf. § 73C, §16A og lovkommissionens udtalelser om "Ubeføjede oplysninger fra makker".
• at scoren således skal justeres, jf. §12C2.

Appeludvalget bemærker i øvrigt

• at Nord har en jævn hånd med 11 hp uden nogen påfaldende træk der begrunder en opvurdering.  Det er derfor under omstændighederne bemærkelsesværdigt at NS oplyser at de spiller med at åbningen 1nt viser 12-14 hp.  Det kan være en tilfældig afvigelse fra aftalen, men noget tyder på at NS bør notere deres interval for åbningen 1nt på systemkortet som (11)12-14 eller 11-14.  Appeludvalget ønsker at NS nøje overvejer at ændre deres systemkort.
• at hvis Øst-Vest havde spillet med at doblingen af 2 er en strafdobling, der eksplicit viser ønske om at spille mod 2, så ville afgørelsen af om pas er et logisk alternativ have været et grænsetilfælde.  Nu hvor der er tale om en styrkedobling, er det mere oplagt at pas er et logisk alternativ.

Lovkommissionen bemærker

• at der er gået en måneds tid fra appelafgørelsen i kredsen forelå, til afgørelsen blev appelleret til DBF's appelkomite.  Det viser sig imidlertid at denne forsinkelse delvis skyldes at et brev ikke er nået frem.  Under disse omstændigheder har lovkommissionen skønnet at det ikke er rimeligt at afvise appellen som forældet. (Det er denne delafgørelse der ikke er enstemmig)
• at den tid der faktisk er gået inden NS besluttede at appellere videre er for lang til at den kan accepteres i almindelighed; kun på grund af de særlige omstændigheder accepteres den her.
• at der i anledning af denne sag kan ses et generelt behov for mere udtrykkelige frister for denne type appeller. Appelkomiteen vil sørge for at reglerne bliver forbedret på dette punkt.
• at det er beklageligt under omstændighederne at ØV ikke har kunnet regne med at resultatet af deres kamp var endeligt.  Hensynet til den ikke-appellerende part gør netop at det ikke er rimeligt med lange frister for videre appel.  I denne sag skal Lovkommissionen derfor beklage over for ØV at de har fået grund til at føle sig dårligt behandlet.