Foregående side: Lektion 9 Næste side: Litteratur og materialer

Bridge - er det mon dig?

Du er nået til vejs ende med lynkursuset. Har du fået blod på tanden? Har du fået øjnene op for spillets overrumplende muligheder? Mest spændende er turnering...

Turneringsbridge: Det fascinerende ved at spille turnering er, at alle i turneringen kæmper på samme vilkår. Man kan sagtens klare sig godt med dårlige kort - for alle borde støder i løbet af turneringen på de samme kortfordelinger!

Du vil indse, at held og uheld er af meget ringe betydning, når alle borde i en turnering spiller på samme vilkår: I løbet af en aften har alle nordspillere haft samme antal esser, konger osv.

I turneringsbridge benyttes kortmapper med plads til hver af de fire hænder. Hver spiller tager sine 13 kort fra mappen. Efterhånden som han spiller dem, lægger han dem foran sig. Peger kortet mod ham selv, har hans side af bordet fået stikket og vice versa.


Bridgeundervisning

En AIM-undersøgelse påpeger, at vi har over 200.000 bridgespillere i Danmark! Men alligevel ønsker ikke mindre end 600.000 at stifte bekendtskab med denne ædle hjernesport. Derfor er der da også over 300 registrerede bridgelærere landet over.

Den største fornøjelse ved bridge får du ved at gå på kursus, hvor du udover den nødvendige teori får en masse spilletræning. Du kan henvende dig til nærmeste bridgeklub (spørg evt. kommunen), som kan anvise en underviser eller hjælpe dig i gang.

Kan du ikke selv finde frem til en bridgeunderviser, så ring til en af kontaktpersonerne nedenfor. De 11 folk i landets forskellige egne har fingeren på pulsen i netop deres område.

Du kan låne eller købe en begynderbog om bridge. Mest moderne er "Bridgevejen", som også anbefales af Danmarks Bridgeforbund. Se litteratur/materialer.

Eller send en A5-kuvert, frankeret med 5,50 kr til DBF, Asminderødgade 53, 3480 Fredensborg, med bestilling af hæftet: "Bridge - er det noget for dig?"

Forresten er du altid velkommen som tilskuer til bridgeturneringer.

Held og lykke med bridgen fremover!


Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til Danmarks Bridgeforbund.

Kontaktpersoner

DistriktKontaktpersonTlf.
København:Mikkel Nøhr 3583 1985
Anders Sigsgaard 3964 4008
Nordsjælland:  Pia Knak Jacobsen 4970 1597
Østsjælland:Winnie Andersen5665 7885
Vestsjælland:Anne-Grete Andersen 5783 4754
Storstrøm:Dorthe Foersom 5470 6116
Bornholm:Merethe Koefoed5697 7267
Nordjylland:Herman Hansen9823 3018
Østjylland:H. K. Sørensen8618 7086
Vestjylland:Else Tams8660 3360
Sydjylland:Knud-Erik Lindegaard  7442 3981
Fyn:Knud Just6614 4550


Foregående side: Lektion 9 Næste side: Litteratur og materialer