Vedtægter for Ruder 7
$1 Klubbens hjemsted
Klubbens navn er Bridgeklubben ruder 7
Hjemsted Odense
$2 Klubbens formål
Klubbens formål er at samle bridgespillere med nogen erfaring til regelmæssige
spilledage for gennem træning, undervisning og turneringsspil at dygtiggøre med-
lemmerne.
§3 Tilhørsforhold
Klubben er medlem af Danmarks Bridgeforbund og dermed distrikt Fyn. Herigennem
er forbundets og distriktets vedtægter gældende for klubben og dens medlemmer.
§4 Bestyrelse
Bestyrelsen er overfor generalforsamlingen ansvarlig for klubbens samlede virksomhed og økonomi.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer. Desuden vælges 2 suppleanter.Bestyrelsesmedlemmer vælges
for 2 år ad gangen således der er 2 eller 3 medlemmer på valg hvert år. Bestyrelsen konstituerer sig selv
med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne
er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Ved vakance kan den tilbageværende bestyrelse udpege en eller flere
stedfortrædere, som fungerer indtil næste generalforsamling.
Generalforsamlingen vælger hvert år 1 revisor eller1 revisorsuppleant,
begge for 2 år.Valget af revisor og revisorsuppleant sker forskudt af hinanden.
Bestyrelsen fastsætter selv sin egen forretningsorden.
§5 Regnskabsår
Klubbens regnskasbsår er 1. april - 31. marts. Klubbens regnskab revideres af de valgte
revisorer.
§6 Generalforsamling
Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling
afholdes hvert år på klubbens sidste spilledag i sæsonen.
Dagsordenen skal indeholde følgende:
1. Valg af dirigent og referent
2. Beretning
3. Regnskab og budget
4. Behandling af indkomne forslag
5. Valg af formand
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af revisor og revisorsuppleant
8. Eventuelt
Generalforsamlingen skal indkaldes senest 3 uger før afholdelse.
Dette sker ved opslag i klubben.
Forslag, der ønskes behandlet skal indsendes skriftligt til formanden senest 14 dage
før generalforsamlingens afholdelse.
Den ordinære generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte
medlemmer, og alle punkter på dagsordenen afgøres ved simpel stemmeflerhed.
Undtaget herfra er forslag til vedtægtsændringer, som kun kan vedtages med 2/3´s
majoritet af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, såfremt bestyrelsen finder det påkrævet,
eller senest 1 måned efter at mindst 2/5 af klubbens medlemmer skriftligt har fremsat
ønske herom. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske med mindst 14
dages varsel med angivelse af dagsorden og eventuelle forslag.
§7 Valg
Valg og beslutninger træffes ved simpel stemmeflertal. Alle personvalg skal ske skriftligt.
§8 Kontingent
Generalforsamlingen fastsætter det årlige kontingent. Kontingentet opkræves i september.
Ved indmeldelse i klubben betales det af betyrelsen fastsatte indskud.
§9 Medlemsskab
Bestyrelsen godkender optagelse i klubben. Indmeldelse er økonomisk bindende
for hele sæsonen - dog kan bestyrelsen tillade udmeldelse efter ½ sæson,
når omstændighederne taler for det.
Medlemskab af klubben overføres automatisk fra en sæson til den næste, medmindre
bestyrelsen har modtaget skriftlig udmeldelse senest 1. juli.
Et medlem, der i en periode ikke ønsker at deltage aktivt i klubbens turneringer, kan
fortsætte som passivt medlem af klubben. Der betales et nedsat kontingent for passivt
medlemskab.
§10 Medlemmernes pligter og rettigheder
Samtlige bestemmelser for medlemmernes pligter og rettigheder samt ordensregler er
angivet i "Klubregler for Bridgeklubben ruder 7"
Passivt medlemskab giver ret til deltagelse i klubbens generalforsamling og festlige
arangementer.
§11 Opløsning af kluben
Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun ske på en særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er
beslutningsdygtig kræves, at mindst 2/3 af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede.
For at forslaget kan vedtages, kræves at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådant flertal på en
ekstraordinær generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning
kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset de fremmødtes antal.
Den opløsende generalforsamling træffer med simpel stemmeflerhed beslutning om klubbens aktiviteters anvendelse, idet de søges anvendt til gavn for bridge i Odense eller andet almennyttigt formål.
§12 Tegning og hæftelse
Foreningen tegnes af formanden. Lånoptagelse og oprettelse af bankkonti kræver både formand og kasserers
underskrift.
Der påhviler ikke klubbens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelse, der påhviler klubben.
Således vedtaget på generalforsamlingen den 24. april 2009..
|