|
4. Maj 2026
REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING 29. APRIL 2026
DAGSORDEN I HENHOLD TIL LOVENE:
- Valg af dirigent. Jonna Hesselhøj blev valgt.
- Bestyrelsens beretning v/Lisbeth Aulkjær. Beretningen blev godkendt (er vedhæftet).
- Godkendelse af det reviderede regnskab. Kirsten Filtenborg redegjorde for det tidligere fremsendte regnskab, og det blev godkendt.
- Godkendelse af budget samt fastsættelse af kontingent.
Bestyrelsen foreslår en stigning på 50 kr./år i kontingent Kr. 1480 (primær) og Kr. 1220 (sekundær) .
Kirsten redegjorde for budgettet, og både budget og forslag om kontingentstigning blev godkendt .
- Indkomne forslag. Der var ingen forslag.
- Valg af formand. Lisbeth Aulkjær blev genvalgt.
- Valg af kasserer. Kirsten Filtenborg blev genvalgt.
- Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer. Bodil Markvard Andersen, Karen Krebs og Kirsten Wilhjelm blev genvalgt.
- Valg af 2 suppleanter. Lise Jørgensen og Jonna Hesselhøj blev genvalgt.
- Valg af revisor og revisorsuppleant. Birgit Poulsen blev genvalgt som revisor og Hanne Thayssen blev genvalgt som suppleant.
- Eventuelt
Turneringsledere i den kommende sæson bliver Tove Pedersen og Anni Kjærås . Vi sluttede af med en debat omkring vores faldende medlemstal. Der var forslag om, at vi skulle have billigere kontingent (droppe kaffeordning og selv blande kort) eller skulle vi mere sælge vores klub som en luksusklub, eller skulle vi blive helt vilde og invitere mænd med som medlem i klubben. Da der jo ikke kunne besluttes noget under eventuelt, blev vi enige om at se tiden an og evt. afholde en ekstraordinær generalforsamling i Jan./Febr. 2027 og tage problemerne op der.
- Efter generalforsamlingen fik vi smørrebrød og senere kaffe og kage.
- Efter frokosten spillede vi en bridgeturnering og sluttede af med præmieuddeling
Med venlig hilsen
Lisbeth Aulkjær
|