(Nyt afsnit)



MI -Love

Love for Morud Idrætsforening



§ 1


Stk. 1

Foreningens navn er Morud Idrætsforening (M.I.).

Dens hjemsted er Vigerslev sogn i Nordfyns kommune.


Stk. 2

Foreningen er tilsluttet Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), og de enkelte afdelinger inden for foreningen - bortset fra Bridge Afdeling - kan tilslutte sig de respektive afdelinger inden for Danmarks Idræts-Forbund (DIF).

Bridge Afdeling kan tilslutte sig Danmarks Bridgeforbund (DBF).



§ 2

Formål


Foreningens formål er at virke for udøvelse af al idræt i Vigerslev sogn.



§ 3

Medlemskab


Stk. 1

Som aktiv medlem kan optages enhver, som ønsker at deltage aktivt i foreningens arbejde.

Som bidragydende (passiv medlem) kan optages enhver, som ytrer ønske herom og er villig til at indordne sig under foreningens love.


Stk. 2

Hovedbestyrelsen har ret til at udelukke ethvert medlem, der ikke overholder foreningens love eller som udviser dårlig opførsel.



§ 4

Foreningens ledelse


Stk. 1

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Den vælger formand, næstformand, sekretær og kasserer.

Disse 4 udgør forretningsudvalget (F.U.), der varetager foreningens daglige ledelse.


Stk. 2

Generalforsamlingen vælger endvidere to kritiske revisorer og en revisorsuppleant.

Stk. 3

Hovedbestyrelsen består af F.U. og formændene for de enkelte afdelinger.

F.U.s formand er født formand for hovedbestyrelsen.


Stk. 4

De 4 F.U.-medlemmer  vælges for en periode af to år, således at formanden og sekretæren afgår ulige år,  næstformand og kasserer de lige år.

Revisorer og revisorsuppleant vælges hvert år.


Stk. 5

Formanden eller et flertal af hovedbestyrelsens medlemmer kan kræve bestyrelsesmøde afholdt, når de finder anledning hertil.

Afstemninger i hovedbestyrelsen afgøres ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

En afdelingsformand skal ved forfald sende en stedfortræder.



§ 5

Økonomi


Stk. 1

Regnskabsåret følger kalenderåret fra og med år 2015, mens regnskabsåret 2014 er perioden1/4 -31/12. Regnskabet er opdelt i et antal afdelingsregnskaber og et fællesregnskab.


Stk. 2

Til at forpligte afdelingsregnskabet kræves underskrift af afdelingsformand- og kasserer.

Afdelingsregnskabet kan kun indgå økonomiske forpligtelser, som er større end den til enhver tid værende disponible formue i afdelingen, såfremt disse forlods er godkendt af hovedbestyrelsen.

Endvidere skal alle større engagementer forelægges F.U. og godkendes af dette, selvom det muligvis ligger inden for afdelingens økonomiske muligheder.


Stk. 3

Til at forpligte hovedregnskabet kræves underskrift af det samlede F.U., som dog bør forelægge større økonomiske spørgsmål for hovedbestyrelsen før det påtager sig forpligtelser.


Stk. 4

Hovedbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt de af de enkelte afdelinger afholdte udgifter skal afholdes over hovedregnskab eller afdelingsregnskab, ligesom hovedbestyrelsen skal træffe afgørelse om dækning af de enkelte afdelingers underskud.

Hovedbestyrelsen kan desuden i tilfælde af at hovedkassens omsætningsformue er mindre end den af hovedbestyrelsen til enhver tid fastsatte størrelse, træffe afgørelse om afdelingernes tilskud til hovedkassen.



§ 6



Stk. 1

Det påhviler hovedkassereren at føre foreningens fællesregnskab og det påhviler afdelingskassererne at føre afdelingsregnskaberne.

Fællesregnskabet er en akkumulering af samtlige afdelingers regnskaber og udviser foreningens fællesformue.



§ 7


Stk. 1

Afdelingerne ledes af en bestyrelse, der vælges på afdelingernes ordinære årlige generalforsamling.


Stk. 2

Formanden vælges af generalforsamlingen, hvorefter bestyrelsen konstituerer sig selv.

Formanden og kassereren skal være mindst 18 år.

Afdelingsbestyrelsen består af:

1. Formand

2. Kasserer

3. Sekretær

4. Bestyrelsesmedlemmer i et antal tilpasset afdelingens størrelse.

På afdelingernes generalforsamlinger vælges endvidere revisorer og diverse suppleanter.

Et bestyrelsesmedlems funktionstid er 2 år.

Revisorer og suppleanter vælges hvert år.



§ 8


Stk. 1

Sekretærerne fører en forhandlingsprotokol over samtlige møder og generalforsamlingerne.

Protokollerne underskrives af de respektive formænd.

Al korrespondance med offentlige myndigheder føres i samråd med F.U.



§ 9

Hovedgeneralforsamling



Stk. 1

Såvel ordinær som ekstraordinær generalforsamling skal være indvarslet 10 dage før ved meddelelse i lokalt medie.


Stk. 2

Evt. forslag skal skriftligt være formanden i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen.


Stk. 3

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig ved rettidig indvarsling, uanset fremmødt medlemstal.


Stk. 4

Stemmeret har ethvert såvel passivt som aktivt medlem over 15 år.


Stk. 5

Alle valg afgøres ved almindeligt stemmeflertal. Formanden vælges ved absolut stemmeflertal.

Ved lovændringer kræves 2/3 stemmeflertal af de fremmødte.


Stk. 6

Alle valg foregår ved skriftlig afstemning, såfremt en kræver det.


Stk. 7

Alle stemmeberettigede over 18 år er valgbare til bestyrelsen.


Stk. 8

Hovedgeneralforsamlingen afholdes inden udgangen af marts måned..


Stk. 9

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, såfremt formanden, et flertal af hovedbestyrelsen eller 10% af de aktive medlemmer kræver det.


Stk. 10

Dagsorden for hovedgeneralforsamlingen:

1. Valg af dirigent.

  1. Valg af 2 stemmetællere.

3. Formandens beretning.

4. Regnskab ved kassereren.

5. Afdelingernes beretning (skal ikke godkendes).

6. Indkomne forslag.

7. Valg ifølge lovene.

8. Eventuelt.

§ 10

Afdelingsgeneralforsamlinger


Stk. 1

Såvel ordinær som ekstraordinær generalforsamling skal være indvarslet 10 dage før ved meddelelse i lokalt medie..


Stk. 2

Evt. forslag skal skriftligt være formanden i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen.


Stk. 3

Generalforsamlingerne er beslutningsdygtig ved rettidig indvarsling, uanset fremmødt medlemstal.


Stk. 4

Stemmeret har ethvert såvel passivt som aktivt medlem over 15 år.


Stk. 5

Alle valg afgøres ved almindeligt stemmeflertal.


Stk. 6

Alle valg foregår ved skriftlig afstemning, såfremt en kræver det.


Stk. 7

Alle stemmeberettigede over 15 år er valgbare til bestyrelserne.



Stk. 8

Afdelingsgeneralforsamlinger afholdes inden udgangen af februar måned..

Generalforsamlingsreferater tilsendes F.U.


Stk. 9

Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes, såfremt formanden, et flertal af hovedbestyrelsen eller 10% af afdelingens aktive medlemmer kræver det.


Stk. 10

Afdelingernes bestyrelse fastsætter det årlige kontingent.


Stk. 11

Dagsorden for afdelingernes ordinære generalforsamling:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af 2 stemmetællere.

3. Formandens beretning.

4. Regnskab ved kassereren.

5. Indkomne forslag.

6. Valg ifølge lovene.

  1. Eventuelt.

§ 11

Opløsning af foreningen


Stk. 1

Foreningen kan kun opløses, såfremt 2/3 af samtlige stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor.


Stk. 2

Generalforsamlingen tager bestemmelse om anvendelse af foreningens midler og ejendele, der i alle tilfælde skal anvendes til idræts- og ungdomsformål i Vigerslev sogn.



§12


Disse love træder i kraft den 25/5 1981.

Således vedtaget på generalforsamling 25/5 1981.









BridgeCentral, 4. december 2014