Vedtægter for Middelfart Bridgeklub



MIDDELFART BRIDGEKLUB


§ 1. Navn og hjemsted.

1. Klubbens navn er Middelfart Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Middelfart kommune.

2. Klubben er stiftet den 13. september 1949.


§ 2. Formål.

1. Klubbens formål er at samle bridgeinteresserede til regelmæssige spilleaftener for gennem

træning, undervisning og turneringsspil at dygtiggøre medlemmerne og fremme kendskabet til

og interessen for bridge.


§ 3. Tilhørsforhold

1. Klubben er medlem af Danmarks Bridgeforbund og dermed distrikt Fyn og er som sådan

underlagt såvel forbundets som distriktets vedtægter og reglementer.

2. Klubben er tilsluttet forbundets Mesterpointordning efter de gældende regler.


§ 4. Medlemskab.

1. Som aktivt medlem kan optages enhver, der er godkendt af bestyrelsen.

2. Medlemmerne er forpligtet til at overholde klubbens vedtægter og regler og i øvrigt at leve op til

klubbens formålsbestemmelse.

3. Medlemmernes pligter og rettigheder er beskrevet i Klubregler for Middelfart

Bridgeklub.

4. Endelig afslag på medlemskab af klubben skal efter anmodning af den, der ønsker

medlemskab, forelægges generalforsamlingen.

5. Bestyrelsen kan optage passive medlemmer.

6. Passive medlemmer har ikke adgang til at deltage i den primære aktivitet.

7. Passive medlemmer har ikke stemmeret, men er valgbare til bestyrelsen.

8. Indmeldelse skal ske skriftligt til bestyrelsen og er bindende for hele sæsonen, dog kan

bestyrelsen tillade udmeldelse efter 1/2 sæson, når omstændighederne taler for det.

9. For medlemmer under 18 år skal indmeldelsen underskrives af forældre eller værge.

10. Tilmelding til ny sæson foregår på foreningens hjemmeside inden den 1. august, og er først

gældende når det kommende års kontingent er betalt som aconto.

11. Udmeldelse af et medlem sker automatisk, hvis der ikke tilmeldes til den kommende sæson.

12. I forbindelse med udmeldelsen skal medlemmets eventuelle økonomiske mellemværender

med klubben afvikles.


§ 5. Kontingent

1. Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen. Indbetalingsterminer og opkrævningsform

fastsættes af bestyrelsen.

2. Juniorer under uddannelse betaler halvt kontingent.

3. Er et medlem på trods af påmindelse fortsat i restance kan medlemmet slettes af

medlemslisten, uden at dette forelægges generalforsamlingen


§ 6. Udelukkelse og eksklusion.

1. Et medlem kan udelukkes midlertidigt eller permanent (eksklusion), såfremt vedkommende

handler til skade for klubben, eller såfremt vedkommende ikke opfylder sine

medlemsforpligtelser.

2. I sager om udelukkelse har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin

afgørelse.

3. I sager om eksklusion har medlemmet desuden krav på, at sagen endelig afgøres på

førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordenen som særligt punkt.

4. En generalforsamlings beslutning om eksklusion kræver samme majoritet som ved ændring af

klubbens vedtægter.

5. En eksklusion skal indberettes til Danmarks Bridgeforbund. Der henvises i øvrigt til forbundets

vedtægter §§ 13 & 14.


§ 7. Ordinær generalforsamling

1. Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed i alle anliggender.

2. Ordinær generalforsamling afholdes på klubbens sidste spilleaften.

3. Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted ved opslag med tre ugers varsel.

4. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt

til bestyrelsen senest to uger inden generalforsamlingens afholdelse. Indkomne forslag og det

reviderede regnskab kan rekvireres hos bestyrelsen og fremlægges for medlemmerne senest

en uge før generalforsamlingen.

5. Adgang til generalforsamlingen har alle klubbens medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte

indbyde. Stemmeret har alle klubbens aktive medlemmer der ikke er kontingentrestance.

6. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

7. En rettidigt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal, se

dog §§ 15 & 16.


§ 8. Dagsorden

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:

1) Valg af dirigent og referent

2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år.

3) Godkendelse af det reviderede regnskab

4) Fastsættelse af kontingent

5) Indkomne forslag

6) Valg af bestyrelse

7) Valg af suppleanter

8) Valg af revisor og revisorsuppleant

9) Evt. valg til distriktets generalforsamling

10) Eventuelt


§ 9. Generalforsamlingens ledelse.

1) Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af generalforsamlingen, og som ikke er

medlem af bestyrelsen.

2) Beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Dog kræver vedtægtsændringer og beslutning om

klubbens opløsning kvalificeret flertal, jf. §§ 15 og 16.

3) Afstemninger skal foretages skriftligt, såfremt fem medlemmer forlanger det og altid ved valg

mellem flere kandidater.

4) Der udfærdiges et referat over generalforsamlingens beslutninger. Referatet godkendes og

underskrives af dirigenten. Skal være tilgængelig for klubbens medlemmer ved ny sæsons

begyndelse.


§ 10. Ekstraordinær generalforsamling.

1. Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen. Ekstraordinær

generalforsamling skal indkaldes, når mindst en femtedel af klubbens stemmeberettigede

medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom med angivelse af det emne,

som ønskes behandlet.

2. Generalforsamlingen skal afholdes senest fire uger efter begæringens modtagelse. For så vidt

angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemninger m.m. gælder de samme

bestemmelser som for den ordinære generalforsamling.


§ 11. Bestyrelsen.

1. Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold.

2. Bestyrelsen består af mindst 5 medlemmer, der konstituerer sig selv, en formand, en kasserer,

en sekretær og mindst 2 bestyrelsesmedlemmer og vælges for 2 år ad gangen på den ordinære

generalforsamling. Formanden og 1 bestyrelsesmedlem vælges i lige år, mens kassereren,

sekretæren og 1 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år.

3. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg (spilleudvalg og turneringskomite) til varetagelse af løbende

eller enkeltstående opgaver.

4. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst

halvdelen af dens medlemmer, herunder formanden eller næstformanden, er til stede. Der føres

en protokol over bestyrelsens forhandlinger.

5. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter klubben i henhold til vedtægterne.

6. Valgbare til bestyrelsen er alle medlemmer, der er fyldt 15 år.

7. Bestyrelsen udarbejder klubregler der skal godkendes på generalforsamlingen


§ 12. Regnskab

1. Klubbens regnskabsår er 1. april – 31. marts. Regnskabet forelægges den ordinære

generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorens påtegning og

underskrift. Regnskabet fremlægges for klubbens medlemmer senest en uge inden den

ordinære generalforsamling.


§ 13. Revision

1. På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen en revisor og en

revisorsuppleant.

2. Revisoren skal hvert år gennemgå regnskabet og påse, at beholdningerne er til stede.


§ 14. Tegning og hæftelse

1. Klubben tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner over kr. 5.000,- eller ved

lånoptagning kræves dog underskrift af formand og kasserer i forening. Køb, salg eller

pantsætning af fast ejendom skal godkendes af generalforsamlingen.

2. Der påhviler ikke klubbens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, som

påhviler klubben.


§ 15. Vedtægtsændringer

1. Ændringer af vedtægterne kan ske på en generalforsamling, når mindst to tredjedele af de

afgivne stemmer er for forslaget.


§ 16. Opløsning

1. Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun ske på en særligt indkaldt ekstraordinær

generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst to tredjedele af

klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede.

2. For at forslaget kan vedtages, kræves, at mindst tre fjerdedele af de afgivne stemmer er for

forslaget. Opnås et sådan flertal på en ekstraordinær generalforsamling der ikke er

beslutningsdygtig, indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning kan

træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset de fremmødtes antal.

3. Eventuel formue, herunder fast ejendom og løsøre, skal tilgå Danmarks Bridgeforbund eller en

anden almennyttig dansk forening.


Vedtaget på generalforsamlingen d. 30.04.2019.

Vedtaget på generalforsamlingen den 29. 04 2025



(Nyt afsnit)


BridgeCentral, 22. maj 2025