Etik

RETNINGSLINIER --- TURNERINGER


  1. Disse punkter skal overholdes, så alle spillere får en god oplevelse af turneringen.
  2. Man skal blive på sin plads, indtil uret ringer, eller hvis man får at vide, at der kan skiftes.
  3. Det gælder i alle runder - ikke mindst før pausen - men især før sidste rundeslut.
  4. Oprydning begynder først, når uret ringer sidste gang.
  5. Når uret ringer, kan man slå borde sammen, sætte stole på plads, samle mapper, meldebokse og plancher sammen.
  6. Det er urimeligt, at ikke alle har ro til at blive færdige, fordi nogen har meget travlt med at komme ud af døren.
  7.  Alle opfordres til at hjælpe til, så vi kan slutte på en for alle spillere tilfredsstillende facon.

ETIK og etikette - Spilførers kort fra bordet - Utilstrækkelig melding - STOP og ALERT

Etik og etikette

1. Pligt:

Du har pligt til

at se efter, om du sidder rigtigt,
at se efter, om du spiller de rigtige kort, såfremt du sidder Nord-Syd (eller er fastsiddende Øst-Vest),
at tælle dine kort.

2. Opførsel:

Du bør hilse på dine modstandere, når du kommer til et bord, samt sige tak for spillet, når du forlader bordet.

3. Pokeransigt:

Lad være med at vise eller kommentere, at en melding, et udspil eller et tilspil ikke passer dig.

4. Oplysninger fra modparten:

Spørg modparten om meldinger, du ikke forstår, men undlad at spørge, hvis du ikke har brug for svaret. 
Du har lov at spørge,

når du skal melde,
når der er spillet fordækt ud, 
når du skal spille ud eller til et stik.

5. Oplysninger til modparten:

Modstanderne har ret til at fa forklaret en melding, hvis de ønsker det. Forklaringen skal være fyldestgørende.


6. Oplysninger til makker:

Undgå så vidt muligt tøven I meldinger. Hvis du har tøvet og derefter passer, begrænser du makkers meldemuligheder.

7. Tøven I meldingerne:

At benytte sig af makkers tøven, bl.a. ved at melde på makkers kort fremfor egne kort, er brud på etikken. 

8. Konventioner:

Aftaler makkerparret imellem, der afviger fra systemet og de normalt anvendte konventioner, skal oplyses til modstanderne.

9. Meld ens:

Ikke: en klør - een klør - jeg melder klør. 
Ved brug af meldebokse skal du bestemme dig for, hvad du vil melde, inden du berører meldeboksen.

10. Under meldeforløbet:

Lad være med at pakke kortene sammen, før meldeforløbet er slut, og dermed markere over for makker, at »Nu skal vi ikke højere«.

11. Under spillet:

Du må ikke tage et kort frem, før det er din tur til at lægge til. 
Når du skal spille ud eller til, så bestem dig, inden du trækker i et kort.


12. Tøven i spillet:

Tøven uden grund i tilspil er groft brud på etikken (singleton, lutter små kort i farven m.v.).

13. Den blinde:

Den blinde må ikke

røre bordets kort, før han bliver bedt om det, 
ved minespil eller håndbevægelse prøve at vejlede makker,
kommentere spillet eller spørge om meldeforløb, endsige gøre opmærksom på, at en farve er rejst. 
se regnskabet under spillet.

14. Den blindes ret:

Den blinde har ret (ikke pligt) til

at afværge etablering af kulørsvigt når det gælder spilfører,
at søge at forhindre udspil fra forkert hånd.

15. Turneringsleder:

Kald på turneringslederen, hvis der opstår uregelmæssigheder ved bridgebordet - han er der for det samme.


Spilførers ønsker om kort fra bordet

Ønsket kort fra bordet:

A. Korrekt anmodning:

Spilfører bør angive farve og rang på ønsket kort fra bordet.

B. Ved ufuldstændig anmodning:

1.

Der anmodes om et ”stort” kort. Den ”blinde” må ikke spørge og skal lægge højeste kort til.

2.

Spilfører giver besked om at vinde stikket. Det lavest mulige kort lægges til.

3.

Spilfører giver besked om et ”lille” kort. Det mindste kort lægges til.

4.

Hvis spilfører kun angiver farve og ikke rang lægges det mindste kort til.


5.

Skal bordet spille ud og kortets rang angives fortsættes om muligt  i samme farve.

6.

I andre tilfælde, hvor kortets rang angives lægges et kort af den angivne rang til. Ved flere kort af samme rang skal spilfører anføre hvilket kort, der ønskes.

Her må den ”blinde” altså spørge. 

7.

Hvis der anmodes om et kort, der ikke findes på bordet, kan spilfører angive et hvilket som helst lovligt kort.

8.

Hvis spilfører angiver et ud- eller tilspil f.eks. ved at sige ”det er ligegyldigt” KAN en af modspillerne bestemme, hvad der skal spilles fra bordet.


Utilstrækkelig melding

Utilstrækkelig melding:

Eksempel: 1hj 1 ru:

MTV= modstander til venstre bestemmer, om meldingen accepteres eller ej.

Hvis meldingen ikke accepteres:

Skal den rettes på en af følgende måder:

1.

Samme benævnelse på laveste niveau (dog må meldingen IKKE være kunstig)

Ingen begrænsning på makker.

2.

Melding med samme eller mere præcis betydning også D/RD

Ingen begrænsning på makker.

3.

En hvilken som helst melding, men ikke D/RD.

Makker skal passe resten af meldeforløbet.

4.

Det vil være lovligt at ændre til en UT-melding, men

Makker skal passe resten af meldeforløbet.


STOP og ALERT

Stop og alert

I meldekassen findes to skilte, som kræver lidt nærmere præsentation, stopskiltet og alertskiltet.

Stopskiltet bruges næsten altid korrekt af den, der melder, men der er sjældent nogen, der retter sig efter det!

Det skal man imidlertid.

Mange tror, at det er et signal til makker: Vågn op, sløve karl, jeg springmelder!!! Men det er det

ikke. Det er et krav til modstanderen der skal melde om at han skal holde en lille pause (ca 10 sekunder). Skiltet skal ligge på bordet i de ca 10 sekunder, og først når det fjernes må næste spiller

melde, uanset om han har noget at tænke over eller ej. Hvis han ikke holder denne pause, kan han blive dømt for at give ubeføjede oplysninger til sin makker. Et eksempel:

N Ø S V

1 2 3! ?

Situation 1: Vest sidder med 5 gode ruder og fire pæne hjerter og 11 point. Han får nu med springet til 3 et problem: skal han melde 3ut, 4 eller skal han passe eller doble?

Situation 2: Vest har en jævn hånd med 5 point og kun én oplagt melding: Pas.

Hvis han i første tilfælde holder en lang pause inden han træffer sit valg, og i det andet klasker passkiltet i bordet med det samme, er det klart at Øst får en ubeføjet oplysning. Derfor skal han altid holde en lille pause inden han melder. Der gælder nemlig en hovedregel i bridge:

Oplysninger mellem makkere må kun udveksles ved meldinger, udspil og tilspil.

Oplysninger meddelt ved pauser, hosteanfald, løftede øjenbryn, sved på panden og lignende er såkaldte ubeføjede oplysninger.

Alertskiltet

bruges ved alle kunstige meldinger. Alert er engelsk for Giv agt! og det er

en påmindelse til modstanderne (ikke til makker!) om at parret har en særlig aftale om betydningen af en melding. Ved meldeforløbet 1ut 2, 2 skal sansåbner alerte, når han ser meldingen 2, hvis parret bruger overføringsmeldinger, og 2-melderen skal alerte sansmelders 2

(2 viser jo ikke hjerter og 2 viser ikke nødvendigvis spar). Alle kunstige meldinger op til og med 3ut skal alertes). Det er makker til den, der afgiver den kunstige melding, der skal alerte, og det er også ham der skal forklare betydningen af den kunstige melding hvis modstanderne spørger.

Her er hovedreglerne om alert: En melding skal alertes hvis den ved makkeraftale har en konventionel betydning eller en betydning der kan tænkes at virke overraskende på modstanderne. At en melding er konventionel vil sige at parret har aftalt, at den betyder noget andet end ønsket om at spille i den meldte farve eller sans eller at vise længde (tre kort eller flere) i farven.

Doblinger skal aldrig alertes

Eksempelvis skal meldingen 2ut alertes i sekvensen 1 2ut, hvis 2ut betyder hjerterfit og 13+ point (fx Bekkasin eller Steens 2ut), mens den ikke skal alertes i sekvensen 1ut 2ut, fordi den der angiver ønsket om at spille 2 eller 3 ut., og en sansåbning skal alertes, hvis parret har en aftale om at meldingen også kan være pointvisende med skæv fordeling dvs kan indeholde en renonce.

1 skal også alertes med mindre parret har en aftale om at der er mindst 3 kort i farven

BridgeCentral, 10. maj 2025