BRIDGE 95 Faaborg.
Regler for turneringsafvikling
I klubben spilles efter følgende regler og love:
De internationale love for turneringsbridge
DBF turnerings-reglement som beskrevet på dennes hjemmeside
DBF’s regler om mesterpoints
Disse klubregler
Turneringsleder:
Alle turneringer tilrettelægges og ledes af den af bestyrelsen valgte turneringsleder.
Turneringslederen skal tilkaldes så snart opmærksomheden er henledt på en uregelmæssighed. Ingen spiller bør foretage sig noget, før turneringslederen har rettet uregelmæssigheden, som vil blive bedømt i overensstemmelse med de internationale bridgelove.
Enhver afgørelses kan appelleres, såfremt begge spillere i et par eller kaptajnen for et hold er enige heri. Appellen skal fremsættes senest kl. 12.00 næste dag. Ved uenighed indgives appellen gennem turneringslederen til appelkomiteen (bestyrelsen) der så vidt muligt afgør sagen ved alm. flertal. Ved uenighed sendes appellen til DBF.
Systemer: Der spilles med lagte kort og der anvendes bridgemate. Det indskærpes at Alert skal bruges ved alle kunstige meldinger, jvf. bridgelovene.
Systemkort er ikke obligatorisk, men anbefales anvendt.
Substitutter:
Det påhviler ethvert medlem, der er forhindret i at møde på en spilleaften, selv at fremskaffe en substitut, og turneringslederen skal underrettes om ændringen samme aften.
Score i par turneringer:
Såfremt der kun er substitut for en spiller i parret, foretages der ingen justering.
Hvis der er 2 substitutter eller et par ikke kan spille, udebliver, sygdom, manglede substitut(ter) el.a, - tildeles parret 40 % af normalscoren.
Der justeres ikke i scoren for de par der møder substitutter eller sidder over.
17. september 2020
TB
|