G
Ny meddelelse pr 14. august 2014
Velkommen til Bridgesæson 2014 -15
Kære Bridgespillere
Velkommen til en ny bridgesæson.
Mandagsklubben med spillested i Kulturtorvets multisal starter d.6. oktober
Tirsdagsklubben med spillested i Multihuset i Arrild starter d. 2. september kl. 19
Onsdagsklubben med spillested i Æ'træfpunkt starter d. 3. september kl.19
Man medbringer selv kaffe og hjemmebag.
På de respektive klubbers undersider kan du læse mere om turneringer mv.
Substitutliste, vedtægter for klubben, regler for turneringsafvikling samt
nyheder m.v. findes på klubbens hjemmeside www.bridge.dk/4485
Kontingentet kan betales
via netbank (Hreg,kontonr.) 2452, 8893 688 162
eller kontant til kassereren Lone Heiredal en spilleaften.
Betalingen bedes foretaget inden 1. oktober. Husk af skrive navn(e) i bemærkningsfeltet ved netbanksbetaling.
Kontingentsatserne er:
Spiller man kun mandag er beløbet 450 kr.
Spiller man kun tirsdag er beløbet 450 kr.
Spiller man kun onsdag er beløbet 650 kr.
Spiller man mandag og tirsdag er beløbet 550 kr
Spiller man mandag og onsdag er beløbet 750 kr.
Spiller man tirsdag og onsdag er beløbet 750 kr.
Spiller man alle tre dage er beløbet 800 kr.
Klubmedlemmer
er medlemmer som er primærmedlem i en anden klub,
men som også spiller hos os , skal betale 230 kr mindre.
Har du behov for undervisning så kontakt Anny.
Hvis du kan se at der er forkerte mailadresser eller telefonnumre i listen
- så giv venligst besked til en fra bestyrelsen
På bestyrelsens vegne
Søren-Peter Andersen
formand
Referat fra Generalforsamling
Generalforsamling 9. april 2014 i ”Æ træfpunkt”
Valg af dirigent og referent: Andreas Andresen og Ida Carstensen blev valgt.
Bestyrelsens beretning:
Søren-Peter fortalte, at vi p.t. er 66 medlemmer. – Han rettede en tak til substitutterne og takkede både Sydbank og Nordea for deres sponsorater, der havde gjort det muligt at købe Bridgemates, som sparer turneringslederne for meget arbejde. Også spillerne har taget godt imod dem.
Den ny sæson starter med en kvalifikationsturnering som sædvanlig, skønt en del har udtrykt utilfredshed med den. Bestyrelsen bibeholder den, da det er den eneste gang, alle møder alle, og det kan desuden være svært at placere helt nye medlemmer i den rigtige række. Erik Meier mente, resultatet af en kval.turnering altid ville ende med den kendte placering, men Rita Fogh udtrykte,at mange spillere kunne lære noget ved at spille med hinanden.
Bestyrelsen er åben for debat.
Sammenlægningen med Arrild blev gennemgået. Det betyder en spilleaften mere om ugen, nemlig tirsdag.
SP takkede Bonde og Jørgen for god styring af diverse turneringer.
Beretningen blev godkendt.
Aflæggelse af revideret regnskab
Lone fremlagde regnskabet, der blev godkendt.
Indkomne forslag
Forslag om udvidelse af bestyrelsen fra 5 til 7 medlemmer for at få en repræsentant fra Arrild med blev godkendt.
Forslag om et spillested mere - Arrild.
Godkendt
Fastlæggelse af kontingent og godkendelse af budget efter sammenlægningen.
Lone forklarede de nye kontingentsatser. Anny mente ikke, husleje til Arrild var nødvendig, da hun tjener den ind ved Åbent Hus arrangementer. Vi mener dog, det er bedst at være på den sikre side økonomisk.
Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
Formand Søren-Peter blev genvalgt, ligeledes Bonde, Anny og Jørgen L. blev nyvalgt og Hans K.J. blev nyvalgt som suppleant for 1 år.
Revisor Grethe blev genvalgt og som suppleant genvalg af Birgitte.
Eventuelt
Gerda foreslog, at vi igen får sat ur til. Bestyrelsen tager det op og vil være opmærksom på det. Ellen pointerede, at det slet ikke behøver at være det sidste bord, der er langsomme. Andre kan sinke spillet inden.
Anny udtrykte, at hun egentlig var ked af den sammenlægning, men nok kunne se, det var godt på længere sigt. Anny var glad, fordi Toftlund Bridgeklub ville tage imod hende's klub.
Andreas fik bifald for sin ledelse af mødet, og SP takkede ham og Bonde for deres insats i "sponsorudvalget".
Vi sluttede med en sang.
Nogle hyggelige timer med lækker mad og Bridge med trukket makker afsluttede aftenen.
ht
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

|