Klubregler for
Strandhuse Bridgeklub
§ 1
Vi spiller hver tirsdag og torsdag kl.18:30 - 22:00. Nærmere informationer findes på hjemmesidens Datoplan.
Medlemmerne anmodes om at møde i god tid så man kan hjælpe med bordopstilling.
§ 2
Sæsonen starter i september og slutter i marts/april.
§ 3
Et medlem, som ikke selv kan møde en eller flere spilleaftener. må som hovedregel selv skaffe en substitut. Telefonnumre på substituter, kan findes på klubbens hjemmeside. Viser det sig umuligt selv at skaffe en substitut, er turneringslederen derefter frit stillet og kan indsætte hvilken som helst substitut eller aflyse kampen, respektive ændre en parturnering. Husk at give turneringslederen besked så tidligt som muligt.
§ 4
Medlemskab af klubben er som angivet bindende for hele sæsonen (8 mdr.). Eventuel udmeldelse må meddeles bestyrelsen senest en måned før sæsonafslutning. Jvf. i øvrigt vedtægterne §9.
§ 5
De internationale love for turneringsbridge er gældende i klubbens turneringer. Er et par afløst af 2 substitutter, kan der højst opnås middelscore.
§ 6
Medlemmerne bedes behandle alt bridgemateriel, kort, kortmapper, meldekasser, borde o. a., som var det deres eget. Undgå at bøje kort samt at anbringe kortmapper på gulvet. Medlemmerne anmodes om efter aftenens sidste spil at hjælpe med at stille borde, stole, meldekasser etc. på plads.
§ 7
Medlemmerne bør før, under og efter spillet vise god etikette. Uregelmæssigheder under meldinger og spil må ikke afgøres af spillerne selv, men turneringslederen skal altid tilkaldes for at rette uregelmæssigheder i overensstemmelse med bestemmelserne i lovene. Tastefejl i Bridgemate, der opdages efter spilleaftenens afslutning, kan rettes inden for 24 timer ved at begge par i kampen via mail til turneringslederen bekræfter, at spil nr. xx rettes til....
|