Bestyrelsen

                                 Bestyrelsen

Formand

Karin Korup Jungdal

kk@koldingbridgecenter.dk

51930063

Kasserer

Kaj Melgaard

km@koldingbridgecenter.dk

22256058

Bestyrelsesmedlem

Else Kragh Sørensen

eks@koldingbridgecenter.dk

23468413

Bestyrelsesmedlem

 Inger Gai

ig@koldingbridgecenter.dk

29111819

Bestyrelsesmedlem

Bengt Burkal

bb@koldingbridgecenter.dk

60194100

Sekretær

Hanne Borup

hb@koldingbridgecenter.dk

30741920

E-mail Kolding Bridge Center kontakt@koldingbridgecenter.dk

Bankkonto: Sydbank 7040   182 6816  (Kontingent)
7040   182 6808 (Kolding Open)
7040   182 6790 (Undervisning)

7040   161 9955 (Andet)




Udvalg

Udvalg

Her finder du en oversigt over alle udvalg i Kolding Bridge Center:

PR samt sponsorudvalg

PR Kurt Holm kh@koldingbridgecenter.dk (tovholder), Sponsor Bengt Burkal bb@koldingbridgecenter.dk (tovholder).

Undervisningsudvalg og skolebridge

Karin Korup Jungdal, kk@koldingbridgecenter.dk (tovholder)

Turneringsudvalg
Else Kragh Sørensen, eks@koldingbridgecenter.dk (tovholder) Harry Nanninga.

Drop in

Else Kragh Sørensen, eks@koldingbridgecenter.dk,  (tovholder)

Hjemmeside

Kurt Holm, webmaster@koldingbridgecenter.dk

Presseansvarlig

Pr Kurt Holm kh@koldingbridgecenter.dk resultater & plakater m.m. Anna Ravn, ar@koldingbridgecenter.dk 

Sydbank Kolding Open

Kurt Holm, kh@koldingbridgecenter.dk (tovholder) Inger Gai Eigil Holdt Hanne Borup

Materialeindkøb

Inger Gai, ig@koldingbridgecenter.dk +Karin Korup Jungdal

Lokaler

Bengt Burkal bb@koldingbridgecenter.dk (tovholder) Karin Korup Jungdal

Nyhedsbrev

Karin Korup




Referat af generalforsamling 2021

Referat fra generalforsamling i KBC lørdag 12-06-2021 kl.10.00

Ad.1 Valg af dirigent.

Bestyrelsen foreslog Peter Hermansen, som herefter blev valgt. Dirigenten

deklarerede at generalforsamlingen skulle være afholdt i februar måned, men

på grund af corona blev den udsat. Herefter fastslog dirigenten at indkaldelsen

til generalforsamlingen var overholdt ifm. vedtægterne.

Dirigenten foreslog at punkt 5 kom før punkt 4. Godkendt.

Dirigenten gennemgik afstemningsreglerne, hvorefter stemmetællerne blev valgt, Tove Andersen og Tove Sørensen.

Der var 41 medlemmer til stede, samt 8 fuldmagter, i alt 49 stemmeberettiget.

 

Ad.2 Bestyrelsens beretning.

Formand Karin Korup Jungdal fremlagde bestyrelsens beretning, den vil senere

kunne læses på KBCs hjemmeside. Der var spørgsmål til hjertestarteren,

herefter blev beretningen godkendt.

 

Ad.3 Godkendelse af det reviderede regnskab.

Kasserer Kaj Meldgaard gennemgik årsregnskabet for 2020. Resultat før

ombygning af Niels Bohrs Vej 3 er kr. 57.583, -.

Egenkapital kr. 558.634, pr. 31.12.2020.

Spurgt til huslejen på Niels Bohrs Vej = kr. 200.000,

Spurgt til hvad medlemmernes kontingent på kr. 1.100, De kr. 350, går til

Danmarks Bridgeforbund og kredsbladet, så er der udgifter til lokaler, rengøring, kaffe o.a. der får KBC til at fungere.

Pr. 31.12.2020, var der i alt 239 medlemmer. Dags dato er der 185 medl.

Regnskabet blev godkendt.

 

Ad.5 Stig Jørgensen fremlagde Ingrid Hedevangs indkomne forslag om kontingent-

nedsættelse på kr. 500,-.

Der var en livlig debat inden forslaget kom til afstemning.

Ja til forslaget stemte 8 Nej til forslaget stemte 38

Herefter blev forslaget forkastet.

 

Ad.4 Fremlæggelse af budget.

Kaj Meldgaard gennemgik budget for 2021, forventet overskud kr. 10.000,

Kontingent for det kommende år uforandret.

Kontingent for 2021-2022: 1.Klub 2.Klub 3.Klub 4.Klub

Primære medlemmer: kr. 1.100 kr. 1.650 kr. 2.200. kr. 2.475

Klub medlemmer: kr. 850 kr. 1.400 kr. 1.950 kr. 2.225

Studerende og juniorer ½ pris. Passivt medlemskab kr. 350.

Budgettet for år 2021 godkendes.


Ad.6 Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år

Genvalgt blev kasserer Kaj Meldgaard og medlem Hanne Borup, Kurt Holm

ønskede ikke genvalg, men takkede ja til at passe hjemmesiden.

Ad.7 Valg af bilagskontrollant vælges for 2 år

Søren Kragh Sørensen modtager genvalg.

Ad.8 Eventuelt

Formanden takkede Kurt Holm for det store arrangement han har lagt i KBC, både med planlægning af mange forskellige tiltag som har gjort KBC kendt i hele landet, sponsoraftaler, vedligeholdelse af KBCs hjemmeside og ikke

mindst ledelsen af sidste års renovering af Niels Bohrs Vej 3.

Udnævnelse: Nyt æresmedlem i KBC blev tidligere formand Peter Hermansen.

Overdragelse: ”Damebridgeklubben af 1935” er opløst, de har derfor foræret KBC deres meget gammel dirigentklokke som blev fundet på Falster. Yderligere info kan læses på opslagstavlen ved indgangen til KBC. Tusind tak for den, vi skal nok passe godt på den.

Alle mails til medlemmerne vil fremover indgå på KBCs hjemmeside.

 

Herefter takkede formanden dirigent Peter Hermansen for god ro og orden på

generalforsamlingen.

Generalforsamlingen sluttede kl. 11.30.



Referat af generalforsamling 2020

Bestyrelsens beretning 2020.

I februar sidste år da den ny bestyrelse trådte til efter generalforsamlingen, vidste vi at vi stod foran et spændende år. Ombygningen af Niels Bohrs Vej 3 var gået i gang og det var med glad forventning til at fuldføre det store projekt og få flyttet fra Ndr. Ring Vej at bestyrelsen trak i arbejdstøjet.

Vi vidste der var rigtig meget som skulle gøres før vi var i mål, men ingen kunne ane at der i marts skete noget som forandrede ikke blot vores projekt og bridgespil, men hele verden.

Corona virussen var over os og forandrede alt. Alle planer skulle revideres. Bridgecenteret lukkede ned for al aktivitet for første gang og vi kastede os over at spille bridge på nettet.

I nedlukningsperioden blev der organiseret skifteholdsarbejde blandt dem der byggede om på Niels Bohrs Vej og samtidig aftog tidspresset for at nå det hele, for vi kunne jo ikke åbne de nye lokaler som først planlagt.

Jeg har tidligere takket alle de frivillige som på forskellig vis bidrog til at vi fik bygget om her og flyttet, men det kan ikke siges for mange gange, så endnu engang tak til alle der hjalp med at få det til at lykkes.

Også igen en særlig tak til Kurt Holm uden hvem det ikke havde været muligt.

Da det blev sommer, kunne vi begynde at spille drop in om end med begrænsning på deltagerantal og en masse håndsprit.

I september startede en ny bridgesæson helt som den plejer men nu i nye, flotte lokaler. Vi holdt indvielses reception hvor bl.a. Koldings borgmester kom forbi og holdt tale.

Begejstringen var stor da cirka 50 begyndere meldte sig på kursus og alle spilleafdelinger kom godt i gang.

Desværre blev glæden meget kort for 3 uger inde i sæsonen blev bestyrelsen bekendt med det første tilfælde hvor et medlem var smittet med coronavirus, og vi derfor igen måtte lukke centeret ned.

Hen over de næste uger nåede i alt 19 medlemmer og kursister at blive smittet. Nogle mærkede ikke så meget mens andre blev voldsomt syge og måtte indlægges.

Det påvirkede os alle meget og bestyrelsen gjorde sit bedste for hele tiden at informere alle medlemmer grundigt om den aktuelle situation.

Netop som vores udbrud var ovre og vi troede at centeret kunne åbne igen om end med restriktioner, ja så lukkede hele Danmark ned endnu engang.

Vi måtte igen undvære vores bridge, alle de planlagte aktiviteter og vores hyggelige juleafslutninger i alle afdelinger.

Bridge på BBO blev forsat eneste mulighed og desværre var der ikke så meget tilslutning til det. Givetvis fordi det bare slet ikke er det samme som at mødes ved bordene i klubben.

Når vi gør status over 2020 så kan det vist meget kort opsummeres til nye lokaler og corona.

Bestyrelsen har holdt mange møder og rigtig mange arbejdsdage og selvom ombygning og corona har fyldt det meste har vi også arbejdet med enkelte andre ting.

Anskaffelse af en hjertestarter blev drøftet på det årlige møde med afdelingsledelserne. Siden hen har vi undersøgt hvor i området der befinder sig en hjertestarter og da der hænger en hos genboen, Wictic Kirkebjerg A/S, Niels Bohrs Vej 8, har bestyrelsen besluttet at vi ikke selv køber en.

Til slut vil jeg gerne takke hele bestyrelsen for det store engagement og arbejde I hver især bidrager med samt for godt samarbejde.

Tak til Irene Johannsen og Anne Kok for at lægge kort til os.

Tak til Torben Frimer og Anne Kok for at undervise alle vore kursister.

Tak til Knud Erik Hansen for at servicere alt vores IT så bridgemates m.m. hele tiden virker.

Tak til Niels Jørgen Korsholm for at styre vores medlemskartotek og udsende mails til medlemmerne.

Tak til Peter Hermansen for at være ølkusk så der altid er drikkevarer i køleskabet.

 

Der har det seneste år været flere dødsfald.

Vi har sagt farvel til:

Aage Kok

Hans Strunge

Kirsten Michaelsen

Egon Kirkegaard

Margit Raaschou

Else Berthelsen

Nina Asmussen

Da vi ikke har kunnet mindes de afdøde i de respektive afdelinger, vil jeg bede forsamlingen om at rejse sig og holde et minuts stilhed.

Æret være deres minde.




Vedtægter for KBC

Vedtægter for Kolding Bridge Center

Vedtægter for Kolding Bridge Center

§ 1

Navn og hjemsted

Klubbens navn er Kolding Bridge Center, og dens hjemsted er Kolding Kommune.

Klubben er stiftet den 15. december 2012.

§ 2

Formål

Klubbens formål er at fremme kendskabet til og interessen for bridge på alle niveauer.

§ 3

Tilhørsforhold

Klubben er medlem af Danmarks Bridgeforbund og det dertil hørende distrikt og er som sådan underlagt såvel Forbundets som Distriktets vedtægter og reglementer.

Klubben er tilsluttet forbundets mesterpointordning efter de gældende regler. De enkelte afdelinger kan individuelt fravælge denne ordning.

Medlemsbladet Dansk Bridge modtages i klubabonnement.

§ 4

Medlemskab

Medlemskab af klubben er åbent med de begrænsninger de pladsmæssige rammer måtte lægge på antallet af medlemmer.

Der kan optages passive medlemmer.

Indmeldelse er bindende for hele sæsonen.

Medlemmernes almindelige pligter og rettigheder samt ordensregler er angivet i Klubregler for Kolding Bridge Center, se også § 13.

Klubben opretter spilleafdelinger efter behov.

Spilleafdelingerne fastlægger egne retningslinjer, men skal respektere klubbens vedtægter og love.

Æresmedlemmer udpeges af den samlede bestyrelse.

§ 5

Kontingent

Størrelsen af klubkontingent, spillebetaling samt betalingsterminer herfor fastsættes af bestyrelsen og godkendes på generalforsamlingen.

De enkelte afdelinger fastsætter deres eget budget.

Medlemskab af klubben er økonomisk bindende for hele den løbende sæson, medmindre andet er aftalt.

Juniorer under uddannelse betaler halvt kontingent og spillebetaling.

§ 6

Udelukkelse og eksklusion

Et medlem kan udelukkes midlertidigt eller permanent (eksklusion), såfremt vedkommende handler til skade for klubben, eller såfremt vedkommende ikke opfylder sine medlemsforpligtigelser. Medlemmet har krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse om udelukkelse.

I sager om eksklusion har medlemmet desuden krav på, at sagen endeligt afgøres på førstkommende generalforsamling, og at den sættes på dagsordnen som særligt punkt.

En generalforsamlingsbeslutning om eksklusion kræver samme majoritet som ændring af klubbens vedtægter.

En eksklusion skal indberettes til Danmarks Bridgeforbund. Der henvises i øvrigt til forbundets vedtægter §§ 13 og 14.

§ 7

Ordinær generalforsamling

Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af februar måned.

Indkaldelse med angivelse af dagsorden sker med tre ugers varsel gennem opslag i klublokalerne, bekendtgørelse på klubbens hjemmeside eller ved skriftlig meddelelse til samtlige medlemmer.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt skriftligt til formanden eller et bestyrelsesmedlem senest to uger inden generalforsamlingens afholdelse.

Enhver generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer. Alle punkter på dagsordenen afgøres ved simpelt stemmeflertal. Dog kræver vedtægtsændringer og beslutning om klubbens opløsning kvalificeret flertal, jf. §§ 14 og 15.

På generalforsamlingen kan der kun træffes bindende beslutninger i sager, der er opført på dagsordnen.

Enhver afstemning skal foregå skriftligt, såfremt blot ét medlem kræver det. Afstemning kan ske ved fuldmagt dog kun 1 pr. medlem. I forbindelse med personvalg mellem flere kandidater er der altid skriftlig afstemning.

Adgang til generalforsamlingen har alle klubbens medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde.

Stemmeret har alle klubbens aktive medlemmer, der ikke er i kontingentrestance.

Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af generalforsamlingen.

Der udfærdiges et referat over generalforsamlingens beslutninger. Referatet godkendes og underskrives af dirigenten.

§ 8

Dagsorden for den ordinære generalforsamling

Dagsordnen skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent og referent.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Godkendelse af det reviderede regnskab.

4. Fremlæggelse af budget samt godkendelse af kontingent.

5. Indkomne forslag

6. Valg af medlemmer til bestyrelsen i henhold til § 10

7. Valg suppleanert til bestyrelsen i henhold til § 10.

8. Valg af 1 bilagskontrollant i ulige

9. Valg af 1 bilagssuppleant i lige år.

10. Eventuelt.

§ 9

Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af et flertal af bestyrelsen, eller når mindst 1/5 af klubbens stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom med angivelse af det emne, som ønskes behandlet.

Generalforsamlingen skal afholdes senest 4 uger efter, at begæringen er modtaget. For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemninger m.m. gælder de samme bestemmelser som for den ordinære generalforsamling, jf. § 7.

§ 10

Bestyrelsen

Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold.

Bestyrelsen består af 5 7  medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling.

Formand,  2 -(3) bestyrelsesmedlem(mer)  samt 1 suppleant vælges for 2 år i lige år.

Kasserer og 1 (2) bestyrelsesmedlem(mer) vælges i ulige år ligeledes for 2 år.

Ved varigt forfald indkaldes suppleanter i den rækkefølge, de er valgt.

Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.

Bestyrelsen kan ansætte en person til varetagelse af opgaver i spillelokalerne. Jobbet er ulønnet, men kan honoreres ifølge gældende offentlige regler for ulønnet, frivilligt arbejde.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst ½ af dens medlemmer, herunder formanden eller næstformanden, er til stede.

Der føres referat over bestyrelsens forhandlinger.

De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter klubben i henhold til vedtægterne.

Bestyrelsen afholder mindst 4 årlige møder.

2 bestyrelsesmedlemmer kan når som helst indkalde til ekstraordinært møde med begrundet dagsorden.

Bestyrelsen udpeger delegerede til distriktsmøder.

§ 11

Regnskab og revision

Klubbens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december. Det godkendte årsregnskab offentliggøres senest d. 1. marts.

§ 12

Tegning og hæftelse

Ved køb, optagelse af lån, salg eller pantsætning af fast ejendom, leje af spillelokaler eller andre betydende forhold tegnes klubben af formanden sammen med 4 andre bestyrelsesmedlemmer.

Ingen medlemmer hæfter økonomisk ud over klubbens formue.

§ 13

Klubregler

Medlemmernes almindelige pligter og rettigheder samt ordensregler er angivet i ”Klubregler for Kolding Bridge Center”. Klubreglerne udarbejdes af bestyrelsen, herunder regler for opdeling i afdelinger. Supplerende forpligtigelser fastlægges af de enkelte afdelinger.

§ 14

Vedtægtsændringer

Ændringer af vedtægterne kan ske på en generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.

§ 15

Klubbens opløsning

Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun ske på en særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst 2/3 af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede.

For at forslaget kan vedtages, kræves det, at mindst ¾ af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådant flertal ikke på en ekstraordinær generalforsamling, indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med stemmeflerhed uanset de fremmødtes antal.

En eventuel formue skal deles ligeligt mellem de afdelinger, der fortsætter i DBF regi.

Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, tilgår formuen Danmarks Bridgeforbund.

Disse vedtægter træder i kraft den 15. december 2012.

Vedtaget på den stiftende generalforsamling den. 15. december 2012, med ændringer vedtaget på ordinær generalforsamling den 21. februar 2015.


Kolding Bridgecenters historie

Historien bag Kolding Bridge Center.

Bridgeklubben Kolding Bridge Center (KBC) blev stiftet på en generalforsamling i Bramdrupdamhallerne lørdag d. 15. dec. 2012 som en sammenlægning af klubberne: Koldinghus, BK45 og Spar 2. Disse klubber havde alle på en forudgående ekstraordinær generalforsamling sagt ja til en sammenlægning.

De 3 klubber havde i adskillige år spillet i OK`s lokaler, men man havde erkendt, at disse faciliteter ikke var tilstrækkelige til de fremtidige aktiviteter, som kræves i et moderne bridgecenter.

Bridgeklubberne kunne se adskillige fordele ved at få egne spillelokaler:

* Fleksible spilletidspunkter: Formiddag, eftermiddag, aften samt lørdag/søndag

* Mulighed for fortæring efter eget valg medbragt, indkøbt eller slet intet

* Bridgeundervisning på attraktive tidspunkter

* Gøre bridge til et af Koldings mange fyrtårne

* Kapacitet til at afholde ”Drop-in” turneringer samt distriktsturneringer under Danmarks Bridgeforbund på samme måde som Aabenraa, Haderslev, Esbjerg, Ribe m.fl.

* Være mødested for alle medlemmer.

* Større chancer for at kunne tiltrække børn og unge mennesker.

Der blev valgt en bestyrelse bestående af: Peter Hermansen (formand), Jens Tim Christensen, John Ohmeyer, N.J. Korsholm (kasserer) og Allan Christensen.

Borgmester Jørn Pedersen holder indvielsestale.

Den ny bridgeklub lejede pr. 1. marts 2013 252 m2 på 1. sal i HK`s bygning på Ndr. Ringvej 51, 1.

Her var lyse og venlige lokaler, der kun krævede lidt ombygning for at blive særdeles velegnede til formålet.

Adskillige bridgespillere trak i arbejdstøjet og gik i gang med de nødvendige lokaleændringer.

Med støtte fra Sydbank blev der installeret handicaplift til klubbens gangbesværede medlemmer.

De nye lokaler blev taget i brug onsdag d. 1. maj 2013, hvor sommerens ”Drop-in” turneringer startede.

Lokalerne blev officielt indviet d. 4. maj af Koldings borgmester Jørn Pedersen efterfulgt af en turnering udelukkende for medlemmer af Kolding Bridge Center.

Den nye bridgeklub fik nu muligheder for nye aktiviteter, som

* Undervisning

* Søndagsbridge

* Distriktsarrangementer/turneringer

Medlemstallet steg betydeligt, og i sæsonen 2014/15 var KBC distrikt Sydjyllands næststørste bridgeklub.

Borgmester Jørn Pedersen overrækker gave til KBC´s formand Peter Hermansen

Den store medlemsfremgang og udvidelse af spilledage samt undervisnings muligheder gav pladsmangel, idet de hidtil lejede lokaler ikke mere var tilstrækkelig til at imødekomme medlemmernes ønsker. Bridgeklubben indgik derfor aftale med HK om at leje yderligere et lokale i samme bygning pr. 1. jan. 2015.

Klubben kunne nu også tilbyde folkeskoler, privatskoler, efterskoler og gymnasier mulighed for skolebridge, en aktivitet som vil være helt i ånd med den nye skolelov.

Hertil kommer, at man gerne vil arrangere juniorbridgecamp, som er en bridge weekend for juniorer i alderen 10 24 år.




Klub / Afd. regler

Klub / Afd. regler

Klubregler for Kolding Bridge Center

1. Benyttelse.

Kolding Bridge Center må benyttes af alle medlemmer af foreningen, deres gæster samt deltagere i bridge turneringer/kurser, som afholdes i klubbens lokaler.

Turneringsbridge spilles altid i henhold til Danmarks Bridgeforbunds love.

Kolding Bridge Center har kun lejet en del af bygningen Ndr. Ringvej 51, og kun denne del må benyttes af medlemmer og gæster. Hovedindgangen fra gården er fælles for alle 3 lejere. Indgangsdøren i det nordvestlige hjørne har stolelift.

2. Etik og etikette.

God etikette før, under og efter spillet forventes af medlemmerne. Enhver spiller bør ved sin optræden tilstræbe, at alle får den størst mulige glæde ved turneringsbridge og ved klublivet i øvrigt. Det er uetisk at irettesætte eller belære såvel makker som modspiller under og efter spillet. Det samme gælder tegn og mishagsytringer, der tilkendegiver tilfredshed eller utilfredshed med en melding, et udspil eller et spillet kort. Det er god etikette at hilse på modspillerne, når man mødes ved spillebordet og efter runden at sige: ”Tak for spillet”.

3. Spilleafdelinger.

Det overlades til de enkelte spilleafdelinger at organisere deres turneringer.

Hvis flere afdelinger spiller på samme tidspunkt, kan koordinering af pauser og brug af køkkenet være nødvendigt, og gennemgang af spillelokalet i mindre omfang må accepteres.

Spilleafdelingerne skal sørge for oprydning både i spillelokaler og køkken, således at lokalerne fremstår som modtaget.

4. Rygeforbud.

Der må ikke ryges indenfor i bygningen, og rygning henvises til plads udenfor ved de opstillede kummer.

Henstilling til rygere: Hold venligst yderdøren ved indgangen i det nordvestlige hjørne lukket både under og efter rygning, så træk og røglugt i PC-rum og spillelokale kan undgås.

5. Brug af Kolding Bridge Centers lokaler.

Disposition af lokaler foretages af bestyrelsen for Kolding Bridge Center for en sæson af gangen.

Klubbens lokaler kan af medlemmer bruges i frie perioder. Pris og betingelser kan ses på opslagstavle/hjemmeside.

6. Rengøring.

Kolding Bridge Center har ansvaret for at der bliver foretaget rengøring af lokalerne i hver uge, men afdelingernes brugere af lokalerne er ansvarlige for at de afleveres i samme stand som de blev modtaget i. Borde og stole stilles på plads, og alt ryddes væk, når man er færdig med at spille. Eventuelt spild tørres op så godt som muligt. Støvsuger mm. findes i rengøringsrum ved toiletter og i skab i undervisningslokalet.

7. Køkken.

Køkkenet skal afleveres i samme stand, som det blev modtaget i. Alt stilles på plads i skabe, termokander tømmes og borde tørres af. Opvaskemaskinen skal køre men ikke nødvendigvis være tømt.

8. Parkering

Se venligst særligt link herom på hjemmesiden. Parkeres der omkring Kolding Bridge Center, skal der tages hensyn til beboerne i området. Færdselsreglerne skal overholdes.

Kolding den 18. august 2015.

Bestyrelsen



Udlån af lokaler

Private aktiviteter

Lån af KBCs lokaler til private arrangementer.

Som medlem er du velkommen til at låne KBC til fejring af mærkedage/fester.

Det koster 25 kr. pr. deltager.

Skal der spilles bridge er der afregning for lagte kort og bronzepoint.

 

Booking kan kun ske ved benyttelse af nedenstående formular eller ved at kontakte Karin Korup Jungdal, mail: kk@koldingbridgecenter.dk, tlf. 5193 0063.

Nøgle udleveres af Karin der også sender dig en mail omkring det praktiske, og gerne svarer på spørgsmål.

Bridge aktivitet

Udenfor de normale spilletider kan KBC´s medllemmer benytte bridgecenterets lokaler til:

§ Bridgesnak

§ Bridgetræning/spil

§ Diverse holdturneringer under Distriktet/Danmarks bridgeforbund.

Det koster 10 kr. pr. person, inkl. Kaffe/the.

Lagte kort og bronzepoint afregnes.

Booking kan kun ske ved benyttelse af nedenstående formular eller ved at kontakte Karin Korup Jungdal, mail: kk@koldingbridgecenter.dk, tlf. 5193 0063.

Nøgle udleveres af Karin der også sender dig en mail omkring det praktiske, og gerne svarer på spørgsmål.



Bankkonti KBC

Bankkonti KBC

Du kan benytte flg. bankkonti:

 

Bankkonto:

Sydbank

7040   182 6816  (Kontingent)
7040   182 6808 (Kolding Open)
7040   182 6790 (Undervisning)
7040   161 9955 (Andet)


BridgeCentral, 28. august 2021