Klub regler for Hedensted Bridge klub
§1 Formål
Formålet med disse regler er:
-at sikre god tone og orden mellem spillerne under afvikling af turneringer arrangeret af klubben,
-at hjælpe spillerne til at forstå de turneringsansvarliges dispositioner,
-at hjælpe de turnerings ansvarlige med at disponere rigtigt og ensartet ved afviklingen af turneringer.
§2 Spilletid
2.1 Spilledag.
Klubbens spilledag er tirsdag. Der startes på alle spilledage kl. 18.30 og afsluttes ca. kl. 22.30 med mindre andet er meddelt.
2.2 Sæson.
Sæsonen starter første tirsdag i september måned og slutter sidste tirsdag i april måned.
Ved sæson start fremlægger klubbens bestyrelse en plan over sæsonens turneringer, hvoraf det fremgår hvilke dage, der spilles.
Generelt spilles der ikke på helligdage, og i skolernes juleferie. På tirsdage i skolernes efterårs- vinter- og påskeferier spilles der åbent-hus turnering for medlemmerne.
§3 Turneringsafvikling
I klubbens turneringer gælder følgende regler og love i den angivne prioritets rækkefølge: Nærværende klubregler, forbundets turneringsreglement i det nedenfor angivne omfang og "De internationale love for turnerings bridge".
Holdturneringer: Fra Klub håndbogens stk. 6.2 (Turneringsreglement, holdturneringer) gælder følgende regler:
stk. 6.2.2 Holdenes placering
stk. 6.2.3 Ordensregler (punkt 1-4)
stk. 6.2.4 Forkert kortfordeling i en mappe
stk. 6.2.5 Regnskabet
stk. 6.2.6 Bestemmelse af vindere og indbyrdes placering.
Parturneringer: Fra Klub håndbogens stk. 6.3 (Turneringsreglement, parturneringer) gælder følgende regler:
stk. 6.3.0 Generelt
stk. 6.3.1 Regnskabet
§4 Systemer
4.1 Tilladte systemer
Det i forbundets turneringsreglement stk. 6.2.10.1 og 6.3.8.1 anførte er gældende i henholdsvis holdturneringer og parturneringer i klubbens rækker.
4.2 Systemkort
Systemkort er obligatorisk ved alle turneringer, og det skal uopfordret fremlægges på bordet til brug for modspillerne ved starten af en runde eller en kamp.
§5 Turneringsafvikling
5.1 Turneringsledelse
Bestyrelsen har ansvaret for tilrettelæggelse og afvikling af klubbens turneringer. Bestyrelsen udpeger turneringsleder(e).
5.2 Turnerings komite
Bestyrelsen fungerer som klubbens lov- og regel fortolkende udvalg, den fungerer efter retningslinierne i Klub håndbogen 6.8.1 Fortolkning af love og regler.
Bestyrelsen træffer afgørelse i de tilfælde, hvor en turneringsleder afgørelse appelleres af spillere. Turneringslederen kan ikke deltage i en ny vurdering af sin egen afgørelse. Der betales ikke depositum for at indbringe en afgørelse for bestyrelsen.
En appel indgives gennem turneringslederen; denne skal orienteres om, at der indgives appel inden de implicerede forlader spille lokalet og senest 1?2 time efter spillets afslutning. Bestyrelsen skal orienteres af begge parter (om fornødent skriftligt), inden den træffer sin afgørelse.
Bestyrelsens afgørelse kan appelleres videre til distriktets lov- og regel fortolkende udvalg. Her betales der depositum, og kendsgerningerne fastlægges på DBF´s appel formular.
5.3 Etik og etikette
God etikette, før, under og efter spillet forventes af medlemmerne. Enhver spiller bør ved sin optræden tilstræbe, at alle får den størst mulige glæde ved turneringsbridge og ved klublivet i øvrigt. Det kan nævnes, at det er uetisk at irettesætte eller belære såvel makker som modspillere under og efter spillet. Det samme gælder tegn eller mishagsytringer, der tilkendegiver tilfredshed eller utilfredshed med en melding, et udspil eller et spillet kort.
5.4 Uregelmæssigheder
Turneringslederen skal tilkaldes, så snart opmærksomheden er henledt på en uregelmæssighed. Tilkaldelsen af turneringslederen skal ske stilfærdigt, idet det er en naturlig del af turneringens korrekte afvikling. Der må ikke meldes eller spilles videre, før turneringslederen har truffet en afgørelse.
Uregelmæssigheder under meldinger og spil må ikke afgøres af spillerne selv. Turneringslederen skal altid tilkaldes, så uregelmæssigheder kan blive rettet ensartet og i overensstemmelse med regler og love.
5.5 Tids overskridelser
I klubbens parturneringer er der afsat 7 minutter pr. spil samt 1 minut til runde skift. Der gives signal 5 minutter før runde skift og ved runde skift. I tilfælde af, at spillet ved et bord ikke er afsluttet ved signalet for runde skift, er der tids overskridelse for begge par ved bordet. Ved et pars første tids overskridelse gives parret en advarsel, ved efterfølgende tids overskridelser i samme turnering tildeles parret strafpoint. I en normal parturnering er der fradrag på 2 point pr. runde, ved andre udregnings metoder fastsættes antallet af strafpoint ved turneringens start.
I klubbens holdturneringer er der afsat 7 minutter pr. spil, ved overskridelse af tiden for en halvleg med mere end 5 minutter fradrages der 1 kp for begge hold. Ved mindre end 16 spil i en halvleg eller ved specielle udregnings metoder fastsættes regler for tids overskridelse ved turneringens start.
Når turneringslederen tilkaldes ved en uregelmæssighed, kan der gives ekstra tid til dette bord, ligesom turneringslederen selv skal have lejlighed til at afslutte runden?halvlegen på normale vilkår.
§6 Substitutter
6.1 Fremskaffelse af substitut(ter)
Det påhviler ethvert aktivt medlem, der er forhindret i at møde på en spille aften, selv at skaffe substitut. I de tilfælde, hvor det viser sig umuligt, vil klubbens substitutleder være behjælpelig.
Ved anmodning om hjælp med at skaffe en substitut, er klubbens substitutleder frit stillet og kan indsætte en hvilken som helst substitut, respektivt kan der ændres i turnerings formen, eller der kan aflyses.
Afbud og anmodning om hjælp med at skaffe substitut skal meddeles substitut lederen så tidligt som muligt og i princip ikke senere end dagen før, der skal spilles.
Substitutlederen skal senest ved pausen skriftligt underrettes om substitut, dette sker på den fremlagte substitutliste.
6.2 Forpligtelse over for substitut(ter)
Når et medlem sender substitut betales den normale servering for denne i pausen.
§7 Justering af score ved substituering
7.1 Parturnering
Der foretages ingen justeret score, uanset om der er substitut for én eller to spillere.
7.2 Hold turneringer
Der justeres ikke i resultatet, uanset om der er én substitut, et helt par eller begge par på et hold er substitueret.
7.3 Enkeltmandsturnering
Der foretages ingen justeret score selvom spilleren er substitueret.
7.4 Udeblivelse
Såfremt et par udebliver uden afbud, tilkendes parret i en parturnering 0 point (minimum score). Dette gælder også, hvis et par ikke kan stille op på grund af den ene spillers udeblivelse. I en hold turnering tildeles et hold 0 kp, hvis holdet ikke kan stille op på grund af en eller flere spilleres udeblivelse.
Bestyrelses kan desuden idømme den pågældende en disciplinær straf. I tilfælde af force majeure justeres scoren.
I en parturnering udregnes regnskabet ud fra det normale antal par i rækken. I runden mod det udeblevne par tildeles et par 60% score (decimaler afrundes opad) eller gennemsnittet af parrets score i spilledagens øvrige runder, hvis dette gennemsnit er over 60%.
I en hold turnering vinder modstander holdet uden kamp, antallet af kp fastsættes efter turneringen ud fra det højeste af nedenstående alternativer:
a.18 kp,
b. gennemsnittet af, hvad der i turneringen er scoret mod det udeblevne hold,
c. gennemsnittet af, hvad holdet selv scorer i turneringens øvrige kampe
I en minihold turnering vinder modstander holdet uden kamp, antallet af kp fastsættes efter turneringen ud fra det højeste af nedenstående alternativer:
a. 60% af max,
b. gennemsnittet af, hvad der i turneringen er scoret mod det udeblevne hold,
c. gennemsnittet af, hvad holdet selv scorer i turneringens øvrige kampe
§8 Mesterpoint
Fordelingen af en aftens mesterpoint sker på grundlag af den opnåede score inden justering, der forudsættes (som tidligere anført) skriftelig besked, når der benyttes substitut(ter) med navn på den?disse.
§9 Opløsning af ligestilling
Hvis 2 eller flere par står lige i en parturnering, er stillingen før den sidste spille omgangs begyndelse afgørende. Hvis der også er ligestilling her, ophæves ligestillingen ved lodtrækning. Når reglerne i stk. 7.1 anvendes ved justering af scoren for de implicerede par, benyttes disse regler inden afgørelsen af ligestillingen.
Hvis 2 eller flere spillere står lige i en enkeltmandsturnering, er stillingen før sidste spille omgang tilsvarende afgørende.
Hvis 2 eller flere hold står lige i en hold turnering ophæves ligestillingen efter forbundets turnerings reglement (stk. 6.2.3.6 i Klub håndbogen).
§10 Præmier
Ingen spiller er berettiget til præmie, medmindre han selv har spillet over halvdelen af turneringens runder.
§11 Almindelige ordensregler
11.1 Generelt
Det påhviler medlemmerne at behandle klubbens materiel skånsomt. Specielt bør det undgås at bøje fanerne på kortene i melde kasserne, tilsvarende bør det undgås at bøje kortene unødigt.
Service, flasker og inventar anbringes efter brugen på de anviste steder. Efter aftenens spil påhviler det spillerne at rydde op ved det bord, hvor de sluttede spillet og i øvrigt hjælpe med oprydningen i henhold til bestyrelsens anvisninger.
11.2 Rygning
Rygning indendørs på spillestedet er ikke tilladt.
§12 Medlems orientering
Medlemmerne vil ved opslag i klubben blive underrettet om ændringer i spilletider, kampe mod andre klubber m.m. Der vil tilsvarende blive orienteret om distriktets og forbundets turneringer og om tilmelding til disse. Det forventes til gengæld, at medlemmerne ad denne selv holder sig orienteret.
Ved sæson start udleveres der en oversigt med navne, adresser, telefonnumre og funktion for bestyrelsen og klubbens "tjenestemænd".
Alle bestyrelsens medlemmer er indstillet på at være til disposition for medlemmerne med råd og vejledning, der kan være med til at fremme interessen for bridge.
Disse klub regler er forelagt på generalforsamlingen den 30. april 2002
|