ETIK VED BRIDGEBORDET
Ved bridgebordet gælder det som i livet, at man kommer længst med almindelig god
opførelse.
Hils på de nye modstandere når du kommer hen til bordet. Tal ordenligt til både
modstandere og makker.
Det er ikke rart at være vidne til et makkerpar som hakker på hinanden.
Undlad nedsættende bemærkninger om modstandernes spil eller resultat.
Sig tak for spillet når bordet forlades.
FØR SPILLET.
Vent med at åbne kortmappen til alle er ved bordet.
Alle har pligt til at:
se efter, om du sidder ved det rigtige bord, og er placeret rigtigt ved
bordet.
se efter, om du spiller de rigtige kort.
tælle dine kort, med bagsiden op, når du tager en hånd ud af
mappen.
Opførsel og attituder under meldeforløb og spilleperiode.
Lad være med at vise eller kommentere om en melding, et udspil eller et tilspil passer
dig eller ikke passer dig.
Hvis din makker kommer til at "skære ansigt" SKAL du omhyggeligt undlade at drage
konklusioner ud af dette.
Undlad kommentarer som, "Uha det er svært det her", eller "Ja. jeg ved ikke rigtigt
hvad jeg skal makker, men jeg prøver."
Det er uetisk at snakke om sine kort under melderunden og spillet.
Efter spillet bør man også være forsigtig med at tale for meget om kort,
melding og resultat, da de øvrige som sidder lige omkring, også skal spille kortene.
UNDER MELDEFORLØBET.
Hold hænderne fra meldekassen til det er din tur. Hvis du griber forkert, må det
rettes.
Hvis du tænker forkert og egenlig hellere ville have meldt noget andet end du gjorde,
må det ikke rettes.
Du må ikke "fumle" i meldekassen og tage først den en, så den anden melding frem.
Dette for at sikre at din makker ikke kan drage nytte af dine forskellige "meldinger".
Hvis din makker har "fumlet", skal du være ekstra omhyggelig med ikke at drage nytte
af dette i dine meldinger.
Brug af stopkortet.
Stopkortet skal bruges ved alle springmeldinger, både ved åbning, svar og
indmelding.
Et stopkort kræver en kort pause i meldeforløbet og næste spiller må ikke melde før
stopkortet er fjernet.
Brug af alertkortet.
Alert skal bruges ved alle kunstige meldinger, altså når meldingen betyder noget
andet end det den naturligt viser.
Både bank i bordet og alertkortet er tilladt.
I første melderunde skal en kunstig melding alertes uanset hvilket trin der meldes på.
Ellers alertes der til og med 3NT.
Selv i de indlysende situationer, som f.eks. efter en sansåbning,
hvor makker melder en overførsel og/eller der svares på en overførsel skal der
alertes.
Man kan lige så godt gøre det til en god vane, at alertere korrekt i stedet for
at undlade det fordi de fleste godt ved hvad en overførsel betyder.
Åbner man med ned til 2 kort i klør skal denne melding alerteres.
Det er vigtigt at huske, at hvis makker glemmer at alertere eller forklare forkert, så må
du ikke sige noget.
Gør du makker opmærksom på fejlen er det en ubeføjet oplysning og så skal
turneringslederen tilkaldes.
Dog skal du hvis du bliver spilfører eller bliver den blinde, inden udspillet,
gøre opmærksom på makkers fejl og afgive den korrekte forklaring.
Bliver du modspiller må du intet sige før efter spillet, hvor du skal oplyse om evt.
manglende alert eller forkert forklaring.
Oplysninger fra modparten.
Du må spørge modparten om betydningen af meldinger du ikke forstår, men undlad
at spørge, hvis du kun vil melde pas.
Vent ellers til du evt. skal spille ud.
Spørg aldrig ledende, som f.eks. "Er det en naturlig klør melding" (underforståpet til
makker, jeg har en god klørfarve).
Du har kun lov til at spørge,
når du skal melde
når din makker har spillet fordækt ud, men inden korteter vendt
når du skal spille ud eller spille til et stik.
Oplysninger til modparten.
Modstanderne har ret til at få forklaret betydningen af en melding, hvis de ønsker det.
Forklaringen skal være fyldestgørende.
Svaret gives af makkeren til den spiller, der afgav meldingen. Svaret skal indeholde
en fuldstændig redegørelse for de aftaler,
makkerparet har om meldingen, dette omfatter også underforståede aftaler,
som man har ud fra sit almindelige kendskab til makker og erfaringer fra
makkerskabet.
Derimod skal man ikke fortælle, hvordan man vælger at fortolke en melding, som
man ingen aftaler har om.
Kan man ikke huske hvad meldingen betyder, eller har man ingen aftale herom, så
sig "jeg ved det ikke" eller "det har jeg glemt"
Det er bedre end at forsøge sig med gætteri.
Tøven i meldingerne.
Undgå så vidt muligt tøven i meldingerne. Har du tøvet, kan det begrænse makkers
meldemuligheder.
At benytte sig af makkers tøven, bl.a. ved at melde på makkers kort, er det brud på
etikken og på lovene.
Har din makker tænkt længe og derefter meldt pas, kan du blive straffet hvis du selv
melder videre
medmindre dine kort er åbenlyst gode nok til at melde videre på egen hånd.
Din makker kan altså blive tvunget til at passe, hvis du har tøvet for længe.
Meld ensartet og i samme tempo.
Meldekortene placeres ensartet på bordet uden særligt eftertryk på en melding.
Gælder også STOP, PAS og DOBLER-skiltene.
Hvis du med stor fart og meget eftertryk lægger et PAS-skilt i bordet fortæller du jo
alle at du absolut ingenting har.
Det kan ikke alene din makker, men også modstanderne have gavn af senere.
Du må ikke begynde at samle meldekortene sammen, før meldeforløbets sidste
pas er afgivet,og der er spillet ud til første stik.
UNDER SPILLET.
Udspil skal altid ske med fordækt kort. Vent på makkers nik eller værs`go inden du
vender kortet.
Du må ikke tage et kort frem, før det er din tur til at spille til.
Når du skal spille ud eller til, så bestem dig, inden du trækker et kort på din hånd.
Tøven i spillet.
Tøven uden grund i tilspillet er groft brud på etiketten (f.eks. ved singelton, lutter små
kort i farven mv).
Hvis du tøver i tilspil, skal du altså have en god grund til det.
Undgå så vidt muligt at tøve ved i god tid at planlægge hvad du vil spille til, hvis det er
muligt,
husk din tøven sender også signaler til dine modstandere, som de kan bruge.
At tøve når du ikke har grund til det er strengt ulovligt, selv om det ikke sker med
forsæt, kan en sådan tøven straffes,
fordi den kan vildlede modstanderne på en uetisk måde, .Bridge er i høj grad et
"fair play" spil
Når åbningsudspillet er vendt, og den blindes kort er lagt ned, bør spilfører altid tage
en pause til planlægning af spillet,
inden der spilles til fra bordet. Denne pause giver også modspillerne tid til at
planlægge modspillet.
Hvis spilfører ikke tager denne pause, er det helt korrekt, hvis den næste spiller tager
en pause til at planlægge modspillet.
Her betragtes en mindre pause ikke som tøven.
DEN BLINDE.
DEN BLINDE SPILLER BORDETS KORT EFTER SPILFØRERENS ANVISNIGER
Husk at bordet ikke må gøre andet end det der bliver bedt om. Ikke lave fakter eller
tegn til spilfører.
Ikke spørge ledende "Vil du virkelig have den makker". Det er alene spilkførers
ansvar hvordan bordets kort spilles.
Hvis spilfører ikke nævner både farve og rang på det kort han ønsker, men blot siger
en farve skal det mindste kort lægges til.
Beder spilfører om en stor, lægges det største kort til, og bedes der om en lille,
lægges det mindste kort til. .
"Stik" betyder brug det kort der er nødvendigt for at stikke.
DEN BLINDE MÅ IKKE:
Røre bordets kort, før han bliver bedt om det.
Ved minespil eller håndbevægelse prøve at vejlede
spilfører,
Kommentere spillet eller spørge om meldeforløbet.
Endsige gøre opmærksom på, at en farve er rejst.
Han må ikke forlade sin plads for at se spilfører spille
eller se dennes kort, eller se regnskabet under spillet.
Tilkalde turneringlederen under spillet.
DEN BLINDE HAR RET (men ikke pligt) til:
At afværge etablering af kulørsvigt, når det gælder
spilfører ("ikke flere rudere makker?)
Det er et lovligt spørgsmål.
At søge at forhindre spilførers udspil fra forkert hånd ("Du
er på bordet"). Er en lovlig kommentar.
Efter spillet at gøre opmærksom på enhver
uregelmæssighed, der er forekommet under spillet.
Spillet kort.
Et kort er spillet når det er taget fra din hånd og evt. kan ses. Det gælder også
spilfører.
Det er en udbredt misforståelse, at spilfører må vise alle sine kort, og at han derfor
godt skifte mening,
og må spille et andet kort end han først havde fremme. Det er ikke korrekt.
Når spilfører beder om et kort fra bordet er det ligeledes spillet.
Det kan evt. ændres hvis det sker i samme åndedrag og det var en talefejl,
men det kan ikke ændres, fordi spilfører opdager at det var bedre at tage et andet
kort.
Hvis du taber et kort på bordet med forsiden synlig, bliver det til strafkort, og skal
derfor spilles ved første lovlige lejlighed.
Er det dig til at spille ud, skal du derfor spille det tabte kort nu.
Hvem må spørge om tilspillet kort.
Når en spiller ikke bekender farve, er det ikke alle ved bordet der må spørge om han
ikke har flere i farven.
Spilfører må spørge alle og alle må spørge spilfører.
Den blinde må ikke spørge modspillerne og modspillerne må ikke spørge hinanden.
Makker har vendt sit kort forkert.
Hvis makker har vendt sit kort forkert (som om et tabt stik var vundet eller omvendt),
må du ikke gøre opmærksom på det før spillet er forbi.
Spilfører må dog godt gøre den blinde eller en modspiller opmærksom på et forkert
vendt kort,
men han har absolut ingen pligt til det.
Må jeg se sidste stik?
Så længe du ikke har vendt dit eget kort må du bede om at de andre viser deres. Når
alle kort er vendt, må de ikke åbnes igen.
Du må kikke dit eget, men så længe der ikke er spillet ud til næste stik.
Kræve resten af stikkene.
Når du lægger ned for resten af stikkene så forklar straks hvordan du vil spille
kortene.
Venter du til modstanderne gør opmærksom på, at de måske kan tage et stik hvis
kortene spilles på en bestemt måde,
er det for sent.
EFTER SPILLET.
Alle fire spillere bør være enige om hvordan stikkene er fordelt inden de pakkes
sammen og resultatet skrives ind.
Det bedst er at vente til Øst har godkendt resultatet.
I tvivltilfælde må man gennemgå stikkene i den rækkefølge de er spillet,
men hvis de først er foldet sammen og blandet, er det for sent.
Tilkald turneringslederen om nødvendigt.
Tilkald tuneringsleder.
Ved uregelmæssigheder under meldeforløbet eller spillet så kald straks på
turneringsleder.
Undgå selv at komme i diskussion om hvad der er rigtigt og forkert.
Det er langt lettere for TL at træffe en afgørelse hvis I ikke har flyttet rundt på kortene,
eller man har hidset sig op inden TL kommer til bordet.
Du må altid tilkalde turneringslederen hvis du er i tvivl om noget er foregået korrekt.
Det er ikke flovt eller forkert at bede turneringslederen om at kigge på en situation.
Husk dog at den blinde ikke må gøre opmærksom på fejl eller tikalde turneringsleder
under spillet, men først bagefter.
|