Vedtægter

Bridge 2000

Billund

Medlem af Danmarks Bridgeforbund


Vedtægter

§1     Navn og hjemsted

       1. Klubbens navn er ”Bridge 2000, Billund”. Dens hjemsted er Billund.


§2     Formål

       1. Klubbens formål er at samle bridgespillere til hyggelige spilleaftener. 


§3     Danmarks Bridgeforbund

       1. Klubben er medlem af Danmarks Bridgeforbund (DBF).

 

§4     Bestyrelse

       1. Klubben ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Disse vælges for 2 år ad gangen,  2 i lige år, 3 i ulige år.

       2. Der vælges hvert år en suppleant for 1 år.

       3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

 

§5     Generalforsamling

       1. Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed.

       2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts/april måned.

       3. Tidspunkt for generalforsamling fremgår af sæsonprogram.

       4. Dagsorden skal indeholde følgende:

               1.  Valg af dirigent. Stemmetællere. Referent.

               2.  Formandens beretning.

               3.  Aflæggelse af årsregnskab.

               4.  Indkomne forslag.

               5.  Valg af 2-3 bestyrelsesmedlemmer.

               6.  Valg af 1 suppleant til bestyrelsen.

               7.  Valg af revisor og 1 revisorsuppleant.

               8.  Eventuelt.


       5.   Forslag, som ønskes behandlet, skal sendes til formanden senest 14 dage før  generalforsamlingens afholdelse.

       6.   Indkomne forslag fremlægges sidste spilleaften før generalforsamlingen.  Den ordinære generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af  fremmødte medlemmer, og alle punkter på dagsorden afgøres ved simpel stemmeflerhed.

       7.   Ændringer af vedtægter samt opløsning af klubben, kræver dog 2/3 af de fremmødte medlemmers stemmer. Såfremt et forslag om klubbens opløsning opnår tilslutning fra 2/3 af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer, men ikke tilslutning fra 2/3 af samtlige medlemmer, indkaldes med mindst 7 dages varsel til ekstraordinær generalforsamling med klubbens opløsning som eneste punkt. For at klubben kan opløses skal flertallet af de fremmødte på den ekstraordinære generalforsamling stemme for forslaget.

 

       8. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, såfremt bestyrelsen finder det påkrævet, eller inden en måned efter at mindst 1/3 af klubbens medlemmer skriftlig har fremsendt ønske herom.

       9. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske med mindst 14 dages varsel. 


§6     Kontingent

       1. Klubkontingent og evt. spilleafgift fastsættes af bestyrelsen.

 

§7     Medlemskab

       1. Alle der støtter klubbens formål, kan optages i klubben.  

       2. Indmeldelse i klubben er bindende for hele sæsonen, som starter første onsdag i september.

       3. Kontingent opkræves første spilleaften.


§8     Tegningsregler og hæftelser

       1. Klubbens adresse er den siddende formands privatadresse.

       2. Klubben tegnes af dens formand.

       3. Klubbens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de af klubben indgåede forpligtelser, for hvilke alene klubben hæfter med dens formue.


§9     Opløsning

       1. I tilfælde af klubbens opløsning, hvilket kun kan vedtages af en generalforsamling (se § 5), overgår en eventuel formue til en anden bridgeklub i Billund Kommune,  alternativt til Danmarks Bridgeforbund.


Vedtaget på generalforsamlingen d. 30. marts 2016 



Bestyrelsen pr. 14.4.2016  


Hans Hostrup                 Helga Olesen  

Lena D. Hostrup        Hans Kjærgaard Jespersen  

Stinne Kristensen 

BridgeCentral, 10. april 2025