Indkaldelse

Billund Bridgeklub 

GENERALFORSAMLING i Billund Bridgeklub

Torsdag den 26. marts 2026 kl. 18.00 afholdt klubben Generalforsamling på Lindegården i Billund


Til stede var klubbens Formand, John Littau, Næstformand, Erik Bohnsen, Kasserer Jane Steiner, Sekretær Eva Rafn, samt majoriteten af klubbens medlemmer. Til stede var også klubbens revisor Kurt Petersen.



Formanden bød velkommen til den ordinære generalforsamling, hvorefter man gik over til dagsordenen.



Dagsorden

  1. Valg af referent
  2. Valg af dirigent
  3. Godkendelse af dagsorden
  4. Formandens beretning
    1. Forslag fra Bestyrelsen: Klubbens medlemmer skal aktivt bidrage til løsning af klubbens praktiske opgaver før og efter turneringer. Medlemmer vil indgå i en turnusordning. Medlemmer kan ”bytte vagt/opgaver indbyrdes”. Der vil blive taget hensyn til medlemmer, som ikke har mulighed for at bidrage.
  5. Kassererens beretning
  6. Bestyrelsens arbejde det kommende år
  7. Indkomne forslag der var ikke indkommet forslag
  8. Valg til Bestyrelsen på valg var Jane Steiner og John Littau, som ikke modtog genvalg. Mette Hansen havde trukket sig før Generalforsamlingen.
  9. Valg af revisor og revisorsuppleant
  10. Evt.



Referat


  1. Valg af referent

Klubbens sekretær, Eva Rafn blev valgt.


  1. Valg af dirigent

       Til dirigent valgtes Jørgen Bruhn, som takkede for valget.


  1. Godkendelse af dagsorden

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen jævnfør vedtægternes §9, stk. 1 var lovligt varslet. Der var ingen indvendinger til dagsordenen. Dirigenten gav herefter ordet til Formanden.


  1. Formandens beretning

John Littaus beretning er vedlagt som bilag. Der var ikke spørgsmål til beretningen, som blev godkendt med applaus.


4.1        Forslag fra Bestyrelsen: Klubbens medlemmer skal aktivt bidrage til løsning af klubbens praktiske opgaver før og efter turneringer. Medlemmer vil indgå i en turnusordning. Medlemmer kan ”bytte vagt/opgaver indbyrdes”. Der vil blive taget hensyn til medlemmer, som ikke har mulighed for at bidrage.


Eva Rafn uddybede, hvad forslaget i praksis betyder.  Alle spillere vil indgå i en turnusordning før hver turnering:

  • 4 spillere møder ind kl. 18.30 og alle får 2-3 vagter a ca. 20 min for hele sæsonen


Opgaven består i opstilling til turnering for egen række incl. rækkens “kaffespot”

Oprydning efter turnering max 5-10 min. Ved 20-24 spillere

Rækken hjælpes med oprydning/rengøring i eget område - klar næste dags arrangement.

Bestyrelsen udarbejder plan for opgaverne. Bestyrelsen er til stede ved opstilling og oprydning.

Et medlem spurgte til udfordringer med støj/uro for spillere, som er sent færdige med spillet. Eva opfordrer til, at vi alle bliver bedre til at holde øje med tiden/uret, så vi ikke bliver forsinket i forhold til planen. Viser der sig større problemer, vil Bestyrelsen forsøge at finde fornuftige løsninger.

Der blev stemt om forslaget med håndsoprækning. Forslaget blev vedtaget med et stort flertal.



  1. Kassererens beretning

På vegne af kasserer Jane Steiner gennemgik Formanden det reviderede regnskab for perioden og konstaterede, at klubben fortsat har en sund økonomi på trods af, at flere udgifter til Danmarks Bridgeforbund er steget en del det seneste år. Kassebeholdningen og egenkapitalen er ligeledes meget tilfredsstillende. Vi er således godt rustet til at møde evt. økonomiske udfordringer.

Grundet en påpasselig styring af økonomien udviser årets resultat et plus på 6.009 kr. 

  • Indtægtssiden viser en samlet indtægt fra kontingenter, arrangementer m.v. på kr. 48.004,00. En forholdsvis stor stigning, som er begrundet i lidt færre medlemmer, et reduceret kontingent og en manko på betaling til lokaler på Lindegården i regnskabsåret 2025.
  • Udgiftssiden viser en samlet udgiftssum på kr. 42.014,48. De væsentligste poster har været:
    • Præmier                                  6.368,00
    • Generalforsamling (2025)          3.564,00
    • Bordafgift, DBF                  4.177,00
    • Klubsølv, DBF                        520,00
    • Kontingent, DBF                13.855,00
    • Brugerbetaling Lindegården          7.946,00
    • Stævner, arrangementer                  1.847,56
    • Kontorartikler, tryksager                     222,85
    • Porto og gebyrer                     500,00
    • Annoncer, reklamer                  1.089,00
    • Mødeudgifter                  1.367,00

                                               

Formandens bemærkninger til regnskabet

  • Årets samlede resultat udviser et overskud på 6.009,01 kr. som skyldes en påpasselig økonomisk styring af klubbens variable udgifter i sæsonen.  Formanden bemærkede, at der er hensat et passende beløb til Generalforsamlingen 2027.


Spørgsmål og Kommentarer til regnskabet

  • Et medlem spurgte, hvad ”bordafgiften” til DBF dækker over. Betegnelsen er en erstatning af de tidligere Bronzepoint.
  • Et medlem undrede sig over den store stigning i Brugerafgiften til Lindegården. Formanden uddybede, at stigningen skyldes, at vi i denne sæson har spillet på Lindegården hele perioden, hvor vi i foregående sæson hovedsageligt spillede i Billund Centret.
  • Et medlem spurgte, hvorfor kontingentindtægten var steget så meget. Stigningen er - som anført under Formandens beretning - begrundet i et reduceret kontingent i foregående sæson.
  • Et medlem spurgte, om det er nødvendigt med så stor en egenkapital. Formanden forklarede, at det er særdeles relevant. Klubben skal være rustet til evt. uforudsete udgifter som f.eks. indkøb af nye, kostbare Bridgemates, Kortblandemaskine m.v. 
  • Et medlem opfordrede Bestyrelsen til at prioritere gratis undervisning af Klubmedlemmer, idet det må anses for en vigtig opgave at medlemmer kan dygtiggøre sig.


Der var ikke yderligere bemærkninger til regnskabet som blev godkendt.


  1. Bestyrelsens arbejde det kommende år

Idet Formanden har valgt at trække sig, havde han ingen kommentarer til dette punkt. Klubben vil  også den kommende sæson tilbyde undervisning til begyndere og Søren Vinther vil stå for undervisningen.

 


  1. Indkomne forslag der var ikke indkommet forslag


  1. Valg til Bestyrelsen

På valg var Jane Steiner og John Littau, som ikke ønsker genvalgg. Næstformand, Erik Bohnsen søger en ny makker til sæsonen og fortsætter således i bestyrelsen.

Dirigenten spurgte Sekretæren, om nogen medlemmer har meldt sig frivilligt. Eva Rafn oplyste, at Lars Smidt har takket ja til rollen som Turneringsansvarlig og Per Randers er parat til at påtage sig opgaven som Klubbens Kasserer. Lars og Per blev valgt ind i Bestyrelsen med applaus.


Medlemmerne og Bestyrelsen takkede de afgående Bestyrelsesmedlemmer, Jane Steiner og John Littau for deres indsats.


Formanden takkede bestyrelsen for et godt samarbejde og herefter takkede formanden af med applaus.



  1. Valg af revisor og revisorsuppleant

Revisor, Kurt Petersen og revisorsuppleant Svend Kamp genvalgt


  1. Evt.  Der var ingen punkter under Evt.

       


Dirigenten afsluttede Generalforsamlingen 2026 med at takke Bestyrelsen for deres indsats i årets løb. Medlemmerne blev ligeledes takket for god ro og orden.



Generalforsamlingen blev afsluttet med applaus.



Jørgen Bruhn, Dirigent




27.3.2026/ER


-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



Bestyrelsens Årsberetning 2025/26

Kære medlemmer

Velkommen til åres generalforsamling og tak fordi I er mødt op. I dag vil jeg gerne give jer et indblik i året, der er gået et år med både udfordringer, udvikling og vigtige resultater.

Bestyrelsens arbejde

Bestyrelsen holdt sit første møde den 9. april 2025, hvor vi konstituerede os og lagde rammerne for sæsonen 25/26. Et centralt punkt var budgettet, som skulle tage højde for underskuddet fra sæsonen 2024/25. Det lykkedes men vi må også være ærlige at sige, at vi ikke havde forudset den momssag, der senere ramte hele bridgesporten.

Heldigvis endte sagen godt. Gennem et stort arbejde fra Dansk Bridgeforbund og Deloitte blev Bridge - som en del af den danske kulturarv - fritaget for moms. Det er en vigtig anerkendelse af vores spil og vores fællesskab. For Billund Bridgeklub betyder det, at sagen nu er lukket og vi kan se fremad med ro i maven.

Vi kunne måske have opnået fritagelse gennem vores Folkeoplysningsaftale med Billund Kommune men vigtigst af alt er, at vi nu står et godt sted.

Synlighed i lokalsamfundet

I årets løb deltog vi i et arrangement i Billund Centret arrangeret af Billund Rotary International. Her havde vi mulighed for at præsentere bridge for tilflyttere og vise, at Billund ikke kun er LEGO og Lufthavn men også et sted med stærke fællesskaber og gode fritidstilbud.

Det er vigtigt, at vi er synlige. Bridge er et spil, der fortjener at blive opdaget af flere.

Rekruttering og begynderkursus

Vi har igen tilbudt et begynderkursus. Der blev annonceret i Billund Online, hvor vores banner fik hele 14.592 klik og 22 personer gik ind og læste mere om bridge og vores tilbud. Det er flotte tal og det viser, at interessen er der. Desværre var det ikke nok til at starte et hold i denne omgang. Rekruttering er en langsigtet indsats, og vi fortsætter arbejdet.

Spillested og turneringer

I år har vi spillet på Lindegården. For bestyrelsen har det gjort det lidt lettere at håndtere opstilling, kaffe og de praktiske rammer. Vi ved godt, at det ikke er en perfekt løsning men det har fungeret, og vi arbejder løbende på at skabe de bedst mulige forhold.

Turneringsplanlægningen har også været udfordret af antallet af par. Vi har gjort vores bedste for at undgå oversiddere og selv om det ikke altid har være let, har vi fået sæsonen til at hænge sammen.

Tak til jer alle for fleksibilitet og godt humør undervejs.

En opfordring til fællesskab og deltagelse

Her til slut vil jeg gerne komme med en opfordring. Bridge er sjovest, når vi er mange og når vi blander os på tværs af niveauer. Derfor håber jeg, at endnu flere vil deltage i

  • Drop-in- spilleaftener rundt i området
  • Turneringer rundt om i landet
  • Og ikke mindst Bridgefestivallen i Svendborg i uge 28

Det er oplevelser, der både styrker spillet, fællesskabet og glæden ved at være en del af en Bridgeklub.

Tak

Tak til Bestyrelsen for jeres store arbejde. Tak til alle frivillige for jeres indsats. Og tak til jer medlemmer uden jer var der ingen klub.

Lad os se frem mod endnu et år med gode kort, gode grin og gode oplevelser.

Tak for ordet.




27.03.2026/JL


----------------------------------------------------------------------------------------------

                                       Torsdag den 19. marts 2026  



Billund Bridgeklubs ordinære



GENERALFORSAMLING


Afholdes torsdag den 26. marts kl.  18.00 på Lindegården, Billund


Dagsorden

  1. Valg af referent
  2. Valg af dirigent
  3. Godkendelse af dagsorden
  4. Formandens beretning
    1. Forslag fra Bestyrelsen bilag vedhæftet
  5. Kassererens beretning
  6. Bestyrelsens arbejde det kommende år
  7. Indkomne forslag
  8. Valg til Bestyrelsen
    1. På valg er Jane Steiner og John Littau, som ikke modtager genvalg. Mette Hansen har trukket sig i valgperioden.  Der skal derfor vælges tre nye medlemmer til Bestyrelsen.
  9. Valg af revisor og revisorsuppleant
  10. Evt.


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Bilag til dagsordenens punkt 4: Bestyrelsens forslag til vedtægtsændring


Paragraf 3.3.

  • Klubbens medlemmer skal aktivt bidrage til løsning af klubbens praktiske opgaver før og efter turneringer. Medlemmer vil indgå i en turnusordning. Medlemmer kan "bytte vagt/opgaver" indbyrdes. Der vil blive taget hensyn til medlemmer, som ikke har mulighed for at bidrage.  


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Billund Bridgeklub 

­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­


                                                                                       Torsdag den 5. marts 2026  



Billund Bridgeklub indkalder herved til ordinær



GENERALFORSAMLING


                     Torsdag den 26. marts kl.  18.00 på Lindegården, Billund


Dagsorden

  1. Valg af referent
  2. Valg af dirigent
  3. Godkendelse af dagsorden
  4. Formandens beretning
  5. Kassererens beretning
  6. Bestyrelsens arbejde det kommende år
  7. Indkomne forslag
  8. Valg til Bestyrelsen
    1. På valg er Jane Steiner og John Littau, som ikke modtager genvalg. Mette Hansen har trukket sig i valgperioden.  Der skal derfor vælges tre nye medlemmer til Bestyrelsen.
  9. Valg af revisor og revisorsuppleant
  10. Evt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal jf. vedtægternes pkt. 3 være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.







-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

GENERALFORSAMLING i Billund Bridgeklub

Torsdag den 27. marts 2025 kl. 18.30 afholdt klubben Generalforsamling på Lindegården i Billund


Til stede var klubbens Formand, Søren Vinther, Næstformand, John Littau, Kasserer Jane Steiner, Bestyrelsesmedlem, Terese Larsen, Sekretær Eva Rafn, samt majoriteten af klubbens medlemmer. Til stede var også klubbens revisor Kurt Petersen, samt revisorsuppleant, Svend Kamp.



Formanden bød velkommen til den ordinære generalforsamling, hvorefter man gik over til dagsordenen.



Dagsorden

  1. Valg af referent
  2. Valg af dirigent
  3. Godkendelse af dagsorden
  4. Formandens beretning
  5. Kassererens beretning
  6. Bestyrelsens arbejde det kommende år
  7. Indkomne forslag

7.1 Lise Jensen stiller forslag om, at Billund Bridgeklub i lighed med en række andre klubber forlænger sæsonen fra primo september til ultimo april

7.2 Flere medlemmer stiller forslag om, at klubben flytter spillelokale til Lindegården

  1. Valg til Bestyrelsen på valg er Søren Vinther og Eva Rafn. Søren modtager ikke genvalg
  2. Valg af revisor og revisorsuppleant
  3. Evt.



Referat


  1. Valg af referent

Klubbens sekretær, Eva Rafn blev valgt.


  1. Valg af dirigent

       Til dirigent valgtes Jørgen Bruhn, som takkede for valget.


  1. Godkendelse af dagsorden

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen jævnfør vedtægternes §9, stk. 1 var lovligt varslet. Der var ingen indvendinger til dagsordenen. Dirigenten gav herefter ordet til Formanden.


  1. Formandens beretning

Søren Vinthers beretning er vedlagt som bilag. Der var ikke spørgsmål til beretningen, som blev godkendt med applaus.


  1. Kassererens beretning

På vegne af kasserer Jane Steiner gennemgik Formanden det reviderede regnskab for perioden og konstaterede, at

  • Klubben fortsat har en sund økonomi og en fin kassebeholdning.
  • Indtægtssiden viser en samlet indtægt fra kontingenter, julefrokost m.v. på kr. 37.460,00. Et forholdsvis stort fald, som skyldes et reduceret kontingent, færre medlemmer og en manko på betaling til lokaler på Lindegården. Bestyrelsen havde valgt at dække lokaleudgiften (som er inkl. fri kaffe), den måned, vi skulle spille der. Flytningen til Billund Centret trak ud i flere måneder, så udgiften blev noget højere. Bestyrelsen valgte derfor at opkræve ekstra 200 kr., som langt de fleste medlemmer har betalt. Tilbage i det regnestykke er et underskud på 1.232 kr.
  • Udgiftssiden viser en samlet udgiftssum på kr. 46.547,72. De væsentligste poster har her været:
          • Kontingent DBF        kr. 11.695.00
          • Bordafgift DBF        kr.   1.749,50
          • Klubsølv, DBF        kr.      240,00
          • Kursus medlemmer     kr.   1.000,00
          • Kursus begyndere        kr.    2.550,00
          • Annonce        kr.    1.778,50
          • Præmier        kr.    4.300,00
          • Lokaleleje, inkl. kaffe  kr.    1.232,00
          • Arrangementer        kr.    5.276,00
          • Møder        kr.    1.130,98
          • Matr.        kr.        250,00


Formandens bemærkninger til regnskabet

  • Årets samlede resultat udviser et underskud på 8.969 kr., som skyldes kontingentnedsættelsen og betaling til Lindegården længere end beregnet. På trods af årets negative resultat har klubben dog fortsat en tilfredsstillende økonomi.


Spørgsmål og Kommentarer til regnskabet

  • Claus Madsen bemærkede, at et underskud af den størrelse ikke er tilfredsstillende
  • Lise Jensen spurgte, hvorfor man skal betale for kaffe, når man ikke drikker kaffe/te. Forklaringen er, at det ikke kun er kaffen, man betaler for på Lindegården. Alle brugere skal betale 6 kr. pr. deltager uanset arrangementets formål og varighed. Beløbet går til en lang række driftsomkostninger som rengøring, varme, vand, el., forbrugsmatr. som servietter, toiletpapir, kaffe, te, sukker, mælk, opvaskemiddel etc. etc. Altså en slags lokaleleje, hvor fri kaffe/te så er inkluderet.
  • Carsten Frølich bemærkede, at det er OK med et underskud et enkelt år, når økonomien generelt set er fornuftig.
  • Bjarne Krab Mortensen havde svært ved at forstå, at underskuddet kunne blive så stort, men som tidligere nævnt er det pga. kontingentnedsættelsen og øgede udgifter til lokaler.


Der var ikke yderligere bemærkninger til regnskabet som blev godkendt.

Sidste: Den anførte udgift til ”Rullevogn” på kr. 1.403,69 forventes refunderet af Billund Kommune. Dermed bliver det negative årsresultat reelt DKK 7.566,04


  1. Bestyrelsens arbejde det kommende år

Idet Formanden har valgt at trække sig, havde han ingen kommentarer til dette punkt. Dog håber han, at den nye bestyrelse også de kommende år vil tilbyde undervisning til begyndere, som er nødvendig for at tiltrække nye medlemmer. Søren Vinther tilbyder også at stå for undervisningen.

 


  1. Indkomne forslag

7.1        Spillesæson

Lise Jensen foreslår, at klubben udvider sæsonen til og med april måned. Forslaget fik en del kommentarer med på vejen. En afstemning ved håndsoprækning viste, at kun 12 medlemmer stemte for forslaget, som dermed ikke fandt opbakning.


7.2  Spillelokale

Flere medlemmer har stillet forslag om at flytte spillelokale til Lindegården. Formanden oplyste, at bestyrelsen har haft de samme overvejelser - primært begrundet i en række udfordringer med serviceniveauet i det nye Billund Center. Forslaget om at flytte til Lindegården fandt bred opbakning og blev vedtaget. Flere medlemmer tilbød i den forbindelse hjælp med kaffebrygning og opstilling på Lindegården.


  1. Valg til Bestyrelsen

På valg var Eva Rafn og Søren Vinther. Søren ønsker efter 14 år i bestyrelsen at trække sig og give stafetten videre til nye kræfter. Eva blev genvalgt. Dirigenten spurgte forsamlingen om nogen meldte sig frivilligt. Det gjorde Erik Bohnsen, som blev valgt med applaus.

Sidste! Dagen efter Generalforsamlingen valgte Terese Larsen at trække sig, da hun ikke længere kan bidrage på grund af sygdom. Bestyrelsen har derfor valgt at supplere sig selv og Mette Hansen indtræder derfor som nyt medlem.


Medlemmerne og bestyrelsen takkede formanden for hans mangeårige indsats og overrakte en lille erkendtlighed. Formanden takkede bestyrelsen for et godt samarbejde og herefter takkede formanden af med applaus.



  1. Valg af revisor og revisorsuppleant

Revisor, Kurt Petersen og revisorsuppleant Svend Kamp genvalgt


  1. Evt. 


10.1 Kaffebetaling

Henrik Skallebæk m.fl. undrede sig over, at man skal betale for kaffen også selv om man ikke drikker kaffe eller te. Det blev her pointeret, at der egentlig er tale om en afgift, som alle brugere af Lindegården betaler. Se uddybende forklaring under Spørgsmål og Kommentarer til Regnskabet.

10.2  Tidspunkt for turneringsstart

Rolf Lentfer foreslog Bestyrelsen at overveje at starte klubbens turneringsaftener kl. 18.30. De fleste spillere er ældre mennesker, så der kunne være god mening i at starte lidt tidligere. Der var generelt opbakning til forslaget. Bestyrelsen undersøger med brugerrådet på Lindegården, om det vil være muligt at starte kl. 18.30.          





Dirigenten afsluttede Generalforsamlingen 2025 med at takke Bestyrelsen for deres indsats i årets løb. Medlemmerne blev ligeledes takket for god ro og orden.



Generalforsamlingen blev afsluttet med applaus.



Jørgen Bruhn, Dirigent


Bilag Formandens Beretning


Beretning for Billund Bridgeklub – Generalforsamling den 27.03.2025


Ja så er der gået endnu et bridgeår – og vi er vendt tilbage til Billund Centret, hvor klubben har haft sin vante gang i ca. 50 år. Det har været temmelig udfordrende, at flytte tilbage til Billund Centret. Cafeen, er blevet flot renoveret, men desværre har kvaliteten af det håndværksmæssige ikke levet op til udseendet, så problemer med udluftning, gør at den stadig ikke er åben. Vi fik med stort besvær og især på grund af Evas ihærdighed lavet en aftale om kaffelevering. Dette har dog efterfølgende heller ikke været problemfrit. I starten ville hcafeen ikke levere kopper, så var der kopper alligevel og pludselig dukkede der en regning op for betaling af kopper. Eva har haft en masse besvær med dette, men hun har klaret det på flotteste vis.


Klubben har i øjeblikket 55 medlemmer, heraf 9 kursister. Det er desværre lidt færre aktive spillere, end vi kunne ønske. Vi håbede lige til det sidste, at vi kunne komme op på 3 4-bords rækker, men alle vore forsøg på at skaffe det 24. par mislykkedes. Det har også gjort det mere besværligt, at planlægge turneringerne i år. Vi vurderede, at det var bedst primært at spille i 3 rækker, for at niveauforskellene ikke blev for store. Det kan der selvfølgelig være andre holdninger til, hvilket der også har været.


Der er hvert år en flok fra Billund Bridgeklub, der deltager i Bridgefestivallen i Svendborg i uge 28 – sådan var det også sidste år. Vi kom ikke hjem med medaljer, men der var dog enkelte gode placeringer.


Jeg vil gerne sige tak til de klubmedlemmer, der hjælper med til at få klubben til at fungere. Det er kortblanderne Per Randers, der blander for Bridge 2000 og Ole Steiner, der blander for os. Og endelig Lars Smidt, som står for oprettelse af turneringerne i Bridgecentralen og normalt også for opstart og afslutning af systemet sammen med Torben Andersen.


Vi har i år haft et undervisningshold og heldigvis havde jeg fået Berit Ketelsen til at stå for undervisningen sammen med mig. En stor tak til dig Berit, for dit engagement i undervisningen. Også tak til de hjælpere, som har hjulpet os i løbet af året, så vi har kunnet spille ved flest mulige borde til undervisningen.


Klubbens økonomi er fin. Vi har en fornuftig kassebeholdning, der gør, at vi har mulighed for at købe og vedligeholde vores udstyr samt gøre det billigt at deltage i undervisning i klubben. Tror også det sidste er nødvendigt, hvis vi skal sikre en fortsat tilgang af nye medlemmer. Det er selvfølgelig op til den nye bestyrelse, om vi skal tilbyde undervisning til næste år, men tror det er meget vigtigt, hvis vi skal kunne fastholde et tilfredsstillende medlemstal


Et af punkterne på generalforsamlingen er fremtidigt spillested. Vi havde selv i bestyrelsen besluttet, at det skulle være et punkt på generalforsamlingen, idet de udfordringer, der har været med kaffelevering m.m. gør, at de fordele, som vi tidligere havde i Billund Centret er forsvundet. Samtidig er der ændret i Lindegården, så det vil være muligt at få mere plads fremover, så der ikke længere er pladsproblemer her. I de seneste par år har bestyrelsens medlemmer trukket et stort læs med hensyn til opsætning af borde m.m.. Det kunne jo være, at det var opgaver, som medlemmerne fremover blev draget ind i, men det er op til den nye bestyrelse.


28.3.2025/ER


-------------------------------------------------------------------------------------

Der indkaldes herved til Billund Bridgeklubs ordinære


GENERALFORSAMLING


Torsdag den 27. marts kl.  18.30 på Lindegården, Billund

Dagsorden

  1. Valg af referent
  2. Valg af dirigent
  3. Godkendelse af dagsorden
  4. Formandens beretning
  5. Kassererens beretning
  6. Bestyrelsens arbejde det kommende år
  7. Indkomne forslag
  8. Valg til Bestyrelsen
    1. På valg er Søren Vinther og Eva Rafn. Søren modtager ikke genvalg
  9. Valg af revisor og revisorsuppleant
  10. Evt.


Opslaget er ligeledes at finde i klubbens lokaler.

 -------------------------------------------------------------------------------------

Referat


­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­1.

Valg af referent

Klubbens sekretær, Eva Rafn blev valgt.


2.

Valg af dirigent

Til dirigent valgtes Jørgen Bruhn, som takkede for valget.


3.

Godkendelse af dagsorden

Dirigenten gennemgik dagsordenen og konstaterede, at generalforsamlingen jævnfør vedtægternes §9, stk. 1 var lovligt varslet og gav herefter ordet til Formanden.


Der var ingen indvendinger til dagsordenen, som også var lovligt varslet og i overensstemmelse med vedtægterne.


Dirigenten forudså, at der senere kunne blive behov for stemmetællere og foreslog, Lars Veldhuis og Hans Læssøe, som blev valgt med applaus.


Dirigenten gjorde i den forbindelse opmærksom på, at kun medlemmer af klubben kan stemme ved evt. afstemninger.


Dirigenten gav herefter ordet til formanden.



4.

Formandens beretning

Vedlagt som bilag. Beretningen blev godkendt med applaus.


5.

Kassererens beretning

På vegne af klubbens kasserer gennemgik Formanden det reviderede regnskab for perioden og konstaterede, at

  • Indtægtssiden viser en samlet indtægt fra kontingenter, inkl. Kaffe m.v.  på kr. 56.749,00.
  • Udgiftssiden viser en samlet udgiftssum på kr. 49.027,01. De væsentligste poster har været:
          • Præmier        kr.   6.420,00
          • Generalforsamling* kr. 10.608,25  
          • Bordafgifter, DBF        kr.   2.286,50
          • Klubsølv, DBF        kr.      560,00
          • Kontingenter, DBF        kr. 14.400,00
          • Kaffe, Lindegården   kr.   8.208,00
          • Stævner, arr. o.lign. kr.   5.276,00


Formandens bemærkninger til regnskabet

    • *Ca. 5.000 kr. vedrører udgifter til Generalforsamlingen 2023, som desværre ikke var blevet bogført i sidste års regnskab.
    • Overskuddet på 7.721,99 er reelt noget højere på grund af forskydningen af betalingen for generalforsamlingen 2023 til dette års regnskab. 
    • Den relativt store forskel i kontingenter sammenlignet med tidligere år, skyldes kaffebetaling til Lindegården.


Formanden bemærkede afslutningsvis, at klubbens likvide beholdninger er på 52.675,79 kr. og vi har dermed fortsat en tilfredsstillende økonomi.


Spørgsmål og Kommentarer til regnskabet

    • Lars Veldhuis stillede spørgsmål ved den meget høje udgift til årets Generalforsamling. Formanden forklarede, at beløbet er misvisende. I forbindelse med at klubben gik over til et nyt regnskabsprogram, kom udgiften til Generalforsamlingen 2023 desværre ikke med i sidste års regnskab. Beløbet vedrører dermed to generalforsamlinger. Lars Veldhuis og Hans Læssøe kommenterede, at der i så fald bør være en note i regnskabet med forklaring. Formanden tog bemærkningen til efterretning.
    • Lars Smidt bemærkede, at udgifterne til Bestyrelsesmøder var rimeligt lave og opfordrede bestyrelsen til at bestille f.eks. smørrebrød til møderne. Forslaget fik opbakning blandt forsamlingen.


Der var ikke yderligere bemærkninger til regnskabet, som blev godkendt med applaus.


6.

Bestyrelsens arbejde det kommende år

Lokaler

Bestyrelsen håber og forventer at vende tilbage til et nyrenoveret Billund Center. Vi har netop på et møde orienteret om klubbens behov og ønsker. Da vi ikke har overblik over, hvordan det nye center kommer til at fungere omkring bl.a. forplejning, garderobe, depotrum etc., forventer formanden en del opgaver i forbindelse med opstarten til næste sæson.


Undervisning

Formanden fortalte, at klubben i næste sæson tilbyder et kursus ”Undervisning for Begyndere” og opfordrede klubbens medlemmer til at sprede budskabet og hjælpe med at reklamere for kurset. Informationer om kurset er på hjemmesiden og kursusindbydelse er lagt frem i klubben.


Formanden bemærkede, at han med de mange ” Indkomne forslag” fra medlemmerne forventer, at der bliver nok for bestyrelsen at tage fat på i den kommende sæson.


Tove Nørgaard opfordrede bestyrelsen til at gøre som nogle golfklubber og arrangere ”Bridge og Tapas Events”. Formanden takkede Tove for den gode ide, som lyder interessant.


7.





Indkomne forslag


Dirigenten opremsede kort de indkomne forslag fra medlemmerne.


7.1. Klubregler

Lise Jensen har spurgt, hvorfor Klubben ikke har ”Klubregler”. Formanden forklarede, at vi aldrig har haft Klubregler på Hjemmesiden, måske har der for længe siden ”været noget på papir”. 


Bestyrelsen bakker op om ideen. Får styr på tingene og udarbejder Klubregler. Medlemmer opfordres til at komme med input til bestyrelsen.


7.2 Turneringslederrollen

Lars Smidt ønsker rollen fordelt på flere medlemmer, så han en del spilleaftener kan koncentrere sig 100 pct. om at spille bridge uden forstyrrelser.


Bestyrelsen bakker op om ønsket og opfordrer medlemmer

  • som allerede virker som turneringsleder til at gennemføre en TL- uddannelse
  • der har et basiskursus til at få deres uddannelse opdateret
  • som kunne tænke sig at blive turneringsleder til at tage uddannelsen


Se relevante kurser i linket til herunder:

https://www2.bridge.dk/Uddannelse.aspx?ID=22769


7.3 Systemkort

Dirigenten læste DBFs regler for brug af Systemkort op for forsamlingen og gav herefter ordet til Lise Jensen, som foreslog, at klubben udarbejder regler for brug af Systemkort jf. DBFs regler, som vi bør overholde. Evt. en god ide med et kursus omkring Systemkort.


7.4 Kaffepausen

Inger Brørup Petersen videregav et ønske fra C-rækken om at flytte kaffepausen til efter 4. runde. Vil bevirke mindre støj og det vil samtidigt være rart at der er færre spil efter pausen.


7.5 Reduceret score for substitutter

Lise Jensen opfordrer på baggrund af et par uheldige afgørelser omkring reduceret score, Bestyrelsen til at udarbejde regler, som er letforståelige, retfærdige og lette at håndtere.


7.6 Kurser i Bridge-etik

Lise Jensen oplever, at en del medlemmer ikke har konkret og præcis viden om reglerne omkring brugen af for eks. Stop og Alert.


Bestyrelsen tager alle de indkomne forslag og ønsker under Eventuel med under udarbejdelse af Klubregler.



8.

Valg til Bestyrelsen

På valg var Jane Steiner, Terese Larsen og Margit Hansen. Jane og Terese modtager genvalg. Margit modtager ikke genvalg. Bestyrelsen foreslog John Littau. Der var ikke andre kandidater og John blev valgt med applaus.


9.

Valg af revisor og revisorsuppleant

Revisor, Kurt Petersen blev genvalgt. Som revisorsuppleant blev Svend Kamp genvalgt


10.


Evt. 

10.1 Holdturnering med faste makkere. Turneringen fik en del negative kommentarer fra flere medlemmer, som gav udtryk for, at det var en decideret dårlig turnering, som tilmed var svær at gennemskue. Turneringsleder, Lars Smidt fortalte, at turneringen var et forsøg på at prøve noget nyt. Men da den ikke var en succes, vil den nok ikke blive gentaget.


10.2 Tidspunkt for turneringsstart. Rolf Lentfer foreslog Bestyrelsen at overveje at starte klubbens turneringsaftener kl. 18.30. De fleste spillere er ældre mennesker, så der kunne være god mening i at starte lidt tidligere.  


Flere var positive over for forslaget. Også Formanden bemærkede, at det er et godt forslag. Vi går i dialog med Billund Centret om mulighederne.


10.3 Brugen af Stop og Alert m.v. Tage Kondrup opfordrede Bestyrelsen til at overveje differentierede regler omkring f.eks. brugen af Stop og Alert m.v. for rækkerne.



Dirigenten afsluttede Generalforsamlingen 2024 med at takke Bestyrelsen for deres indsats i årets løb.

Medlemmerne blev ligeledes takket for god ro og orden.



Generalforsamlingen blev afsluttet med applaus.



Jørgen Bruhn, Dirigent



24.3.2024/ER


Bilag til Generalforsamling


Beretning for Billund Bridgeklub – Generalforsamling den 22.03.2024

Bridge er spillenes konge – og kongernes spil (står der på bridgeforbundets hjemmeside) og der

fortsættes med at det både er en hyggeaktivitet såvel som konkurrencesport på højt plan. For mig

vægter det højt at vi i klubben er garant for både hygge og konkurrence. Det ene vægter ikke højere end

det andet for mig.

Der er nu gået endnu et bridgeår – og denne gang på Lindegården. Vi havde vores betænkeligheder med

pladsen, men synes at det er gået ok. Vi glæder os dog til at vende tilbage til Billund Centret.

Klubben har i øjeblikket 55 medlemmer, hvilket jeg synes er meget tilfredsstillende. Det er stort set

uændret bortset fra at vi havde nogle kursusmedlemmer sidste vinter.

Der er hvert år en flok fra Billund Bridgeklub, der deltager i Bridgefestivallen i Svendborg i uge 28 – sådan

var det også sidste år. Vi kom ikke hjem med medaljer, men det er altid en positiv oplevelse at være med

til. Jeg kan kun opfordre medlemmerne til at give sig selv den oplevelse.

Jeg vil gerne sige tak til de klubmedlemmer, der hjælper med til at få klubben til at fungere. Der er jo en

del praktiske opgaver, der skal løses. Særligt nu hvor vi spiller på Lindegården og selv skal stille borde og

stole op. Det er primært bestyrelsen, der har holdt for. Så en stor tak til dem samt Ole og Carsten, som

også har givet en nap med ved opstilling samt kaffebrygning.

Jeg kunne sidste år sige, at Billund Centret stod overfor en renovering. Renoveringen forventedes at være

færdig i foråret 2024. Det blev de så ikke, men vi er lovet, at det er færdig umiddelbart efter

sommerferien. Vi har været til møde med Billund Centret og fik en rundvisning, hvor vi fik fortalt lidt om

hvordan det hele skulle se ud, når renoveringen var færdig. De skulle efter planen være færdig primo

august, og da vi først starter til september tror vi på det. Men vi mangler en endelig bekræftelse fra

Billund Centret, ligesom tidsplanen også skal holde, hvis vi skal være retur fra september.

Klubbens økonomi er fin. Vi har en fornuftig kassebeholdning, der gør, at vi har mulighed for at købe og

vedligeholde vores udstyr samt gøre det billigt at deltage i undervisning i klubben. Tror også det sidste er

nødvendigt, hvis vi skal sikre en fortsat tilgang af nye medlemmer. Mange klubber har problemer med at

fastholde medlemstallet. Det er derfor afgørende, at vi tilbyder undervisning ca. hvert 2. år. Som jeg

tidligere har nævnt har jeg tilbudt at tage undervisningen næste år. Vi håber meget, at der bliver et hold

og håber at I vil gøre jeres til at mulige kursusdeltagere får kendskab til muligheden.

Klubben kan ikke fungere uden en bestyrelse og frivillige hjælpere. Det har været nemt at være formand,

når man har en så god bestyrelse, som jeg har haft i denne sæson. De ekstra opgaver, der har været er

blevet klaret uden nogen form for problemer. Derfor en STOR tak til bestyrelsen for et rigtigt godt

samarbejde. Endvidere vil jeg gerne sige en stor tak til kortblanderne for deres indsats i den forløbne

sæson. Håber de er klar til en sæson mere. Også en stor tak til Lars Smidt og Torben for at stå for det IT

mæssige.Det er en vigtig post og vi er glade for at I tager den. Det gør det betydeligt lettere at sidde i

bestyrelsen.

Det var ordene fra mig i denne omgang. Tak for ordet.


Billund Bridgeklub 

­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­_______________________________________________________________________________________________

Billund Bridgeklubs ordinære


GENERALFORSAMLING


Torsdag den 21. marts kl.  18.30 på Lindegården, Billund


Dagsorden

  1. Valg af referent
  2. Valg af dirigent
  3. Godkendelse af dagsorden
  4. Formandens beretning
  5. Kassererens beretning
  6. Bestyrelsens arbejde det kommende år
  7. Indkomne forslag se vedhæftede bilag
    1. Klubregler
    2. Turneringslederrollen
    3. Systemkort
    4. Kaffepausen
    5. Reduceret score for substitutter
    6. Kurser i Bridge-etik
  8. Valg til Bestyrelsen
    1. På valg er Jane Steiner, Terese Larsen og Margit Hansen. Jane og Terese modtager genvalg. Margit modtager ikke genvalg.
  9. Valg af revisor og revisorsuppleant
  10. Evt.

 





Bilag: Indkomne forslag fra medlemmerne


Indkomne forslag 

7.1.

7.2

Der er ingen klubregler hvorfor

Turneringslederrollen ved turneringer ønskes fordelt på flere

Lise Jensen

Lars Smidt

7.3.

Systemkort

Jeg vil gerne have med på generalforsamling, at der indføres krav om at alle medlemmer har gyldigt systemkort med hver gang. Og det skal ligge frivilligt fremme på bordet. Bilag fra DBF


Lise Jensen

7.4

Kaffepausen

C- rækken er træt af kaffe efter runde 3, vil gerne have det efter fjerde runde - det vil også give mere ro

Inger B. Pedersen

7.5

Justeret score for substitutter

Hvis en spiller stiller med substitut, og vedkommende har et handicap, der er 10 eller derover mindre, sker der justering af parrets score til den score de i gennemsnit har opnået i de øvrige runder af turneringen. Hvis den opnåede score er mindre end den, justeres der ikke.

Begrundelsen er selvfølgelig det rod der er opstået, ved at den tidligere vedtagne regel ikke længere eksisterer.

Samtidig har sagen der opstod heraf, vist at den tidligere regel havde nogle lidt dumme konsekvenser. Et par stillede med 2 substitutter, der havde højere handicap end dem selv. De ville skulle have været justeret, men reglen er jo lavet for at man ikke kommer rendende med alt for stærke substitutter. Omvendt har jeg i denne sæson oplevet at en handicap ca. 30 stillede med substitut med handicap ca. 12, Her skete ingen justering, da den anden del af parret var den ordinære spiller, selvom skævvridningen reelt var større.

Lise Jensen

7.6

Ønske om Kursus/ info omkring ETIK og brug af STOP og ALERT skilte

Lise Jensen





       





Danmarks Bridgeforund

Regler for brug af Systemkort ved turneringer i klubber organiseret under DBF: 


§ 111. Brug af systemkort
 
A.
Fremlæggelse af systemkort
 
 
1.
Ved hver rundes begyndelse skal hvert par uopfordret fremlægge to ens, læselige og korrekt udfyldte officielle systemkort til modstandernes orientering i hele runden. Dette gælder også, hvis parret på forhånd har fremsendt systemkortet til modstanderne eller til turneringsarrangøren i overensstemmelse med turneringens propositioner.
 
 
2.
Systemkortet er normalt tilstrækkelig systembeskrivelse.
 
 
3.
Ved rundens start bør alle fire spillere sikre sig, at der ikke ligger uvedkommende systemkort ved bordet, fx et systemkort, som et andet par har glemt. Hvis der alligevel ligger uvedkommende systemkort på bordet, og en spiller herved bliver misinformeret, regnes

BridgeCentral, 1. juni 2026