Kort og godt: Du er lidt af en amatør
De to 50-årsjubilarer fra Ikast Bridgeklub, Anne Marie Aaes-Jørgensen og Lotte Linneberg, var med på spøgen og forsøgte at lære journalisten/fru Therese Madsen at spille det komplicerede kortspil
Bridge er ikke bare noget, man lige lærer ... Fra venstre Jeanet Normann, journalist Laila Kempel, Anne Marie Aaes-Jørgensen og med ryggen til Lotte Linneberg. Foto: Henrik Ole Jensen
Laila Kempel
Journalist
IKAST Stråhatten var fundet frem for ligesom at sætte scenen. Der skulle spilles bridge - som de gør det i den populære tv-serie om Badehotellet.
På tv er det primært fru Olga Fjeldsø, der er bannerfører for at holde spillet kørende.
Hun har skiftende medspillere, men fru Alice Frigh hører til den faste stab, mens de øvrige pladser skifter lidt. Søsteren, frøken Lydia Vetterstrøm, overtager pladsen efter den første fru Weyse, mens Helene Aurland må svigte kortspillet, da hun har taget lille Severin med på sommerferie.
Det får fru Therese Madsen til at byde ind som den nødvendige fjerde spiller, selvom hun aldrig har slået sig løs i det famøse kortspil, som man med Fru Fjeldsøs skarpe tunge: »Altså ikke bare lige lærer«.
Jeg er søsteren, lød det hurtigt fra den lokale udgave af fru Vetterstrøm, Anne Marie Aaes-Jørgensen, der har været med til at stifte Ikast Bridgeklub, der netop har fejret 50-årsjubilæum. Foto: Henrik Ole Jensen
Det lokale badehotel
Og med et par lokale 50-årsjubilarer i baghånden i den lige så jubilerende Ikast Bridgeklub måtte Fru Fjeldsøs berømte kommentar jo komme an på en prøve.
Så på klubbens faste spilledag, torsdag aften i aktivcentret på Norgesgade, mødte Therese Madsen - alias undertegnede journalist - op til den første lektion i bridge.
Og indrømmet, som tv-seriens fru Madsen med en naiv forhåbning om, at så svært kan det vel ikke være. Jeg spillede da masser af firemands-whist tilbage i folkeskolens frikvarterer.
Men så nemt slipper man ikke lige omkring de 52 kort
- Bridge er jo en sportsgren - og det kræver træning, lød det indledningsvis fra Anne Marie Aaes-Jørgensen, der ved spørgsmålet om, hvem af Badehotellets kort-dronninger hun er, prompte svarer: Jeg er »søsteren«
Straks flyver blikket så videre til den anden af dagens jubilarer, nemlig Lotte Linneberg, der sådan lidt under pres fra sin fiktive søster og bestyrelsesmedlem Janet Normann bliver udnævnt til fru Olga Fjeldsø.
Og hvis journalisten er fru Madsen, så må Janet Normann jo overtage rollen som den erfarne bridgespiller fru Frigh.
Lotte Linneberg er - som den ægte fru Fjeldsø - enke og har brugt bridgevennerne og spillet til at komme videre i livet. Kortspillet kræver koncentration og kan feje selv sorgfyldte tanker af bordet. Foto: Henrik Ole Jensen
Skal man tro fru Fjeldsø, så er bridge ikke sådan at spøge med. Man skal tage det alvorligt, hvis man som »en fremmed« lukkes ind i en kvartet.
I alt fald kræver det oplæring og undervisning inden man skal gøre sig forhåbninger om at kunne spille med - eller ret beset blive taget alvorligt som en reel med- og modspiller.
Alle fire spillere i bridge har 13 kort på hånden, men de kan til gengæld spilles på usandsynligt mange måder. Ingen spil er nemlig magen til hinanden. Foto: Henrik Ole Jensen
12 point for udspil
Man skal i første omgang kunne tælle 12 point i kortene på hånden. De skal samles ind via fire point til esset, tre til kongen, to til dronningen og et enkelt til knægten. Ellers kan man overhovedet ikke få lov til byde ind og gøre sig forhåbninger om at få »kontrakten« - altså være den, der får udspillet, og dermed har sat rammerne for spillet, der typisk varer syv minutter.
Har du ikke gode kort - altså underforstået minimum 12 point - så må du tage til takke med at løfte det grønne »pass-kort« fra boksen med et sæt meldekort, der er placeret i alle fire verdenshjørner ved bordet og i sig selv kræver et studie at forstå.
Alternativt - hvis du altså har trænet - så må du følge trop med den faste makker, som altid er placeret lige overfor dig, og tyde de kodeord, der sendes via det meldekort, der bliver lagt på bordet, og så kombinere den melding med de kort, du selv har på hånden.
Der kommunikeres nemlig i koder. Men de er ikke spor hemmelige. Alle bridgespillere kender dem og forstår dem. Kortspillet er - modsat hasard - ikke et spil med hemmeligheder og penge. Men et helt åbent spil, hvor alle kan være med. Hvis de kender reglerne, vel at mærke.
Makkeren til spilleren med »kontrakten« skal eksempelvis lægge alle sine 13 kort ned på bordet og lade kontrakt-indehaveren spille kortene - sammen med sine egne.
- Du er jo en amatør, lyder det skarpt med stort smil på læben, da debutanten skal instrueres i at lægge sit første meldekort på spillebordet. Det er ikke helt ligegyldigt, hvordan det vender. Foto: Henrik Ole Jensen
Det ypperste er æren
- Vi spiller kun om det ypperste - og det er æren, siger dagens frk. Vetterstrøm, Anne Marie Aaes-Jørgensen.
Hun er vokset op i et hjem, hvor der altid blev spillet kort. Og det var såkaldte stille spil, hvor det ikke var mønter, men sedler, der blev lagt på bordet, som indsats.
Det var derfor naturligt for hende at lade kortspil blive en stor fritidsinteresse, da chancen bød sig.
Lotte Linneberg er omvendt vokset op med forældre, der altid spillede bridge.
- Jeg var vant til at se, at der blev spillet kort. Jeg troede op til mit første klubmøde, at det ikke var så svært. Men jeg blev klogere. Jeg husker, jeg kom hjem og sagde til min mand: Det kræver nok alligevel noget og er sværere end jeg regnede med, siger dagens fru Fjeldsø, der siden har taget revanche og har fået bridge ind under huden.
- Jeg ved slet ikke, hvordan jeg ville være kommet videre, hvis jeg ikke havde haft bridge, da jeg blev alene, siger Lotte Linneberg og refererer til det sociale samvær, der dyrkes hen over spillebordene og i de indlagte pauser.
Giver kort flere gange om ugen
Mange medlemmer nøjes ikke med at spille i klubberne. De kan sagtens finde på at mødes privat til et spil eller to.
Selv spiller Lotte Linneberg mindst to gange om ugen i henholdsvis Ikast Damebridgeklub og Ikast Bridgeklub.
Hun var sammen med Anne Marie Aaes-Jørgensen og blandt andre Ikasts nu afdøde, tidligere borgmester Kjeld Broberg Lind med til at åbne spillet og etablere de to lokale bridgeklubber i Ikast. Dengang blev kortene give på nedrevne værtshus på Østergade, »Jakob Skomager«
Dameklubben havde jubilæum for et par år siden, og i år er det så den blandede klub for mænd og kvinder, der runder 50 år.
De har fejret sig selv ved at indbyde andre klubber til en stor jubilæumsturnering.
- Der er ikke to spil, der er ens, siger de to jubilerende bridgedamer, der har spillet hver eneste sæson gennem de sidste 50 år.
Selvom der kun er 52 kort fordelt på fire sæt hænder, så kan de spilles på utælleligt mange måder.
- Selvfølgelig bliver man klogere og får noget erfaring. Det handler ikke kun om at spille kort, men meget om at huske, hvilke kort der er gået, lyder det fra de to lokale bridgesøstre - som begge fylder 90 år næste gang, de har fødselsdag.
- Vi vil jo gerne have flere og yngre medlemmer, men man forpligter sig. Kan man ikke deltage eller bliver syg, så skal man skaffe en afløser, siger de to jubilerende bridgespillere, der som tv-seriens fru Fjeldsø jo nødig vil gå glip af et godt spil kort.
36 medlemmer i klubben
Ikast Bridgeklub har 36 medlemmer, som jo kan deles med fire og skabe de otte spilleborde, der i baggrunden af Badehotels-scenen begynder at stille op og gøre klar til aftenens spil.
Dagens kort ankommer i en kuffert og tages nænsomt frem og lægges på de otte spilleborde. Kortene er blevet maskinblandet på forhånd og lagt i en plastikboks, så det er let for de fire spillere at tage præcis de 13 kort, der skal spilles, afhængig af hvor ved spillebordet man sidder.
Der er fire plastikholdere til hvert bord, for der spilles fire spil, inden spillerne efter en nøje fastlagt plan cirkulerer rundt ved spillebordene og får forskellige modstandere.
Det nøjagtige sæt kort skal altså spilles flere gange, og de enkelte spillere kan efterfølgende se, hvem der har formået at spille dem på bedste måde i forhold til meldinger og udspil.
Og skulle denne artikels Therese Madsen gøre sig forhåbninger om at gøre tv-seriens navnesøster kunsten efter, så gik det på ingen måde sådan.
Fru Vetterstrøm var ikke sen til - med et dejligt smittende smil på læben - at konkludere: »Du er jo en amatør ...«
Men i det mindste behøver de to lokale bridgesøstre så ikke gå at ærgre sig over, at en naiv og godtroende amatør formåede at vinde over spillere med over 50 års erfaring.
Og deres erfaringer bliver svære at konkurrere med. De er slet ikke i tvivl:
»Vi spiller, indtil vi dør.«
Fru Frigh - alias bestyrelsesmedlem Jeanet Normann - kan ikke forklare forskellen på bridge og andre kortspil: - Jeg kender ikke andre kortspil end bridge ... Foto: Henrik Ole Jensen
VM I HERNING:
Oplev og spil med til VM bridge i Herning Kongrescenter. Der er sideturneringer for breddespillere fra den 20. til den 28. august. Se mere på https://www.vmbridge2025.dk/
Turneringer indenfor Distrikt Vestjylland.
Både par og holdturneringer.
Du kan se distriktets turneringsplan her
Få mail om turneringer mm. fra andre klubber.
Klubben får fra tid til anden informationer med turneringstilbud, undervisning etc. Dette sendes videre til de medlemmer, der står på listen. Du kan komme på (eller af) listen ved at sende en mail til Henrik Hven
|
