"Randers Bridgeklub 2020" blev oprettet i 2020 som en sammenlægning af Randers Bridgeklub af 1933 og Kissers Bridgeklub, stiftet i 1997.
I 2024 er klubben Randers Bridgeklub af 1985 optaget som ny underklub.
Spillested: Fritidscentret, Vestergade 15, 8900 Randers.
Klubben har p.t. 135 medlemmer.
Sæsonen starter med faste spilledage fra 1. september og løber frem til påske året efter. Der afholdes juleafslutning i starten af december og afslutning samt generalforsamling primo/medio april.
Der er i den seneste sæson blevet spillet på mandage om eftermiddagen kl 13.00 og om aftenen kl. 19.00-22:30, onsdage kl. 12:30 og torsdage kl. 13.00 og kl. 19.00-22:30.
Antallet af hold og rækker i sæson 2025/26 vil afhænge af tilmeldingerne til de forskellige hold. Klubbens medlemmer og nye spillere opfordres til at tage kontakt hurtigst muligt for at afklare, hvordan man skal spille i næste sæson. Antallet af borde justeres efter til- og framelding af makkerpar inden sæsonstart.
Klubben tilbyder undervisning til nybegyndere og letøvede bridgespillere.
Undervisningen for nybegynder løber over en hel sæson med start primo september, og foregår på mandage kl. 18:00-21:30.
Undervisning for letøvede forventes at starte primo oktober.
Kontingent med Randers Bridgeklub 2020 som primærklub - sæson 2025/26
Kr 700,- for medlemsskab og spilleret på et hold / en gang om ugen.
Medlemmer, der spiller på flere hold betaler ekstra 400 kr. for hvert hold udover det første.
Spilles der på 2 hold er kontingentet kr. 1100.
Spilles der på 3 hold er kontingentet kr. 1500.
Kontingent anden klub som primærklub - sæson 2025/26
Spilles der en gang om ugen er kontingentet kr. 500
Spilles der på 2 hold er kontingentet kr. 900.
Spilles der på 3 hold er kontingentet kr. 1300.
Kontingent skal indbetales til Sparekassen Kronjylland på konto 9335 3150020149
Indbetales senest 15. september - husk angivelse af fulde navn.
|