Bridge og Silkeborg Bridgehus

1. Lidt bridgehistorie

Bridge er oprindelig en videreudvikling af kortspillet whist.

Allerede i midten af 1800-tallet blev der - som noget nyt dengang - arrangeret egentlige turneringer med whist-spillet.

Kreative hjerner fik dog hurtigt ideer til at udvikle spillet, og i de næste ca. 75 år opstod der nye variationer med navne som eksempelvis bridgewhist og auktionsbridge - med stigende antal arrangerede turneringer i primært de engelsktalende lande.

Det vides ikke, hvordan selve navnet bridge opstod.

Det endelige gennembrud i bridgespillets udvikling - og det egentlige grundlag for bridge, som vi kender det i dag - blev skabt på et krydstogt i 1925, hvor den amerikanske rigmand Harold S.

Vanderbilt brugte sørejsen til at strukturere spillet med nogle nye ideer - vistnok inspireret af en kvindelig medpassager.

Ændringerne omfattede primært indførelse af zonebegrebet og en bonusordning for udgange og slem. Vanderbilts ændringer blev vel modtaget og ret hurtigt implementeret i spillene i USA og England - og blev en vigtig brik i spillets videre kolossale udvikling og udbredelse.

I dag spilles der bridge i alverdens lande - stort set efter samme principper. Og der spilles om mesterskaber på mange niveauer. Lokalt, nationalt som internationalt om eksempelvis både olympiske- og verdensmesterskaber.

Især privat har spillet fået kolossal udbredelse. Ikke mindst efter edb-alderens indtog.

I dag kan man således spille på nettet alle døgnets 24 timer med makkere og modstandere fra alverdens lande fra alle kontinenter.

Som kuriosum har spillet dog en overgang været forbudt i de kommunistiske Sovjetunionen og Kina med begrundelsen, at det var kapitalistisk, dekadent og revisionistisk. Men, det er fortid. I dag spiller russere og ikke mindst kinesere bridge som alle andre.

2. Bridge i Danmark

I Danmark var man hurtig til at tage de nye 1925-tanker til sig, og allerede i 1927 arrangeredes De “Københavnske Foreningers Bridgeturneringer” efter de nye principper.

Der skulle dog gå 12 år, før man i 1939 stiftede Danmarks Bridgeforbund - primært for at arrangere spil om danske mesterskaber og udtage spillere til internationale turneringer.

Og vi skal helt frem til 1962, før der blev arrangeret holdturneringer på landsplan.

Herefter er udviklingen dog gået hurtigere, og forbundet arrangerer i dag en bred vifte af turneringer nationalt og internationalt, og servicerer landets klubber på alle tænkelige måder - især med den elektroniske bridgecentral som det bærende element i administration og turneringsafvikling.

3. Bridge i Silkeborg

I Silkeborg fik man også hurtigt øje på bridge spillets kvaliteter, og allerede i 1930 blev den første bridgeklub stiftet under navnet Silkeborg Bridgeklub.

Spillet blev i første omgang et spil for de få. Rettere sagt det bedre borgerskab, som kunne erhverve og læse lærebøgerne, og som havde tid og råd, da spillet i klubregi typisk foregik på et hotel.

Så det var advokaten, bankdirektøren, fabrikanten m.v. som fornøjede sig med spillet i disse år.. Og da disse personer dengang var næsten udelukkende mænd, blev bridgespillet derfor primært til “de velhavende og dannede mænds klub” - og havde følgelig også et vist statuspræg over sig.

Samfundsudviklingen efter 2.verdenskrig betød imidlertid, at flere fik tid, råd og lyst til flere fritidsaktiviteter - herunder også bridge.

Almindelige borgere ville også spille bridge - også i Silkeborg.

Og som modvægt mod “de fine” i byens Silkeborg Bridgeklub, blev der i 1956 stiftet åen ny klub med navnet Bridgeklubben af 1956 - forkortet til BK56.

Selvom spillet både var for kvinder og mænd, så var det dog fortsat det mandlige køn, som dominerede.

Det førte til, at der i 1963 blev oprettet en bridgeklub kun for damer, Silkeborg damebridgeklub af 1963.

Alle byens 3 klubber havde dog det fælles problem, at de manglede et mere velegnet spillelokale, end hvad hotellerne kunne tilbyde.

Hotellerne havde heller ikke altid plads.

Spilledagene kunne derfor være varierende, og den fremherskende turneringsform var derfor én-dags turneringer.

Og alt blev lavet i hånden. Skifteplaner, noteringer, udregninger og resultatlister.

Det var tidskrævende, men stillede også store krav til turneringslederens indsigt og regnekunst.

Turneringslederen tog som regel materialet med hjem. Og resultaterne blev så bekendtgjort ved en senere lejlighed.

På et tidspunkt lykkedes det for klubberne at lave en fast aftale med hotellet La Strada, så dette hotel blev i en årrække det primære spillested for de 3 klubber.

Det var en forbedring, men ikke ideelt - og fortsat for dyrt, så ønsket om billigere og mere private lokaler voksede.

I januar 1975 lykkedes det så at leje private lokaler i Vestergade 33.

Det satte yderligere skub i udviklingen, og samme år blev der stiftet endnu en dameklub, BK75. Og alle 4 klubber kunne nu på skift anvende spillestedet i Vestergade.

Det var et meget stort skridt mod det egentlige klubliv, og tingene fungerede fint for klubberne i de næste 10 år.

I 1985 blev ejendommen imidlertid solgt til Midtjyllands Avis, som varslede forhøjelse af huslejen til kr. 2.000 pr. måned, ligesom udgifterne til varme var steget til 20.000 om året.

Det havde klubberne ikke råd til.

Ikke mindst dameklubben af 1963 havde en dårlig økonomi på grund af for få medlemmer, og man vedtog bl.a. nødtvungen, at også mænd kunne blive medlemmer af klubben.

En vedtagelse, som også BK75 senere fulgte.

Heldigvis blev der i 1985 mulighed for at leje sig ind på 1.sal i den kommunalt ejede teaterbygning på torvet.

Det var meget velegnede lokaler med stort spillelokale med højt til loftet - og stor køkkenafdeling, som blev flittigt brugt til socialt samvær ved siden af bridgen.

Det lå dog i kortene, at lejemålet kun havde en begrænset varighed.

Bestyrelserne i Silkeborg Bridgeklub og i BK56 blev derfor allerede på det tidspunkt enige om, at det på sigt nok ville være en fordel at få egne lokaler.

Det krævede dog kapital, da man måtte forudse, at lokalerne måske skulle købes og ombygges - eller der skulle betale en væsentlig markedsleje.

De 2 klubbers bestyrelser vedtog derfor at etablere en opsparing til formålet ved at forhøje det årlige kontingent til 1000 kr.

Samtidig blev bridge undervisningen intensiveret med henblik på at få nye medlemmer.

Bridgeundervisningen for 20-30 år siden var dog noget helt andet, end vi kender det i dag, hvor der undervises i gennemarbejdede systemer, bøger med omfattende beskrivelser, prøveeksempler samt visuel fremstilling på overhead og lignende.

Man kunne godt nok rekvirere en undervisningsbog hos forbundet, men det gjorde man ikke i Silkeborg.

Her lagde underviseren et par spil, som eleverne spillede under vejledning af underviseren, som gik rundt og forklarede om både meldeforløb, konventioner, spilføring, regnskab m.v..

En langsommelig - men dengang ikke ualmindelig - undervisningsform , som betød, at det varede længe, før nye spillere fik lært så meget, at de ansås for at være modne til at blive medlemmer i en almindelig klub.

Der var således klubber, som først optog elever efter 5 års undervisning og træning.!

I Silkeborg var der ikke noget krav om, hvor mange år, man skulle lære, før man kunne melde sig ind i en klub.

Til gengæld så arrangerede man sig på den måde, at ny-lærte spillere blev samlet i en intern “klub” for sig, med egen spilleaften - og med medlemsskab i henholdsvis Silkeborg Bridgeklub og BK56.

De 2 “dameklubber”, som også havde hjemme i Teatersalen havde ingen andel i undervisningen.

I midten af 90'erne blev undervisningen mere struktureret, idet underviseren nu brugte en lille bog, “Dansk Bridge Standard" - udgivet af forbundet - og som man bl.a. kunne erhverve på tankstationer.

I en årrække lavede underviseren også eget undervisningsmateriale.

De 4 klubber i Teatersalen var dog ikke ene om at tilbyde bridge spil i Silkeborg.

Både boldklubben SIF og golfklubben i Resenbro etablerede bridgeklubber som en aktivitet, men uden medlemsskab af bridgeforbundet. Disse aktiviteter er siden nedlagt.

I 1999 kom så varslingen fra kommunen om, at lokalerne skulle bruges til andet formål.

Kommunen kunne ikke tilbyde lokaler, som klubberne kunne have for sig selv.

En anvendelse af kommunale lokaler indebar alle, at man skulle transportere al spillemateriel og sætte det op hver gang der skulle spilles.

En lidet attraktiv løsning, når man nu var blevet vant til at have “egne” lokaler, hvor indretningen stod fast.

De 2 hovedklubber havde på det tidspunkt opsparet nok til en rimelig udbetaling, og man gik i gang med at finde lokaler, man kunne købe.

Byens ejendomsmæglere blev aktiveret, og der kom straks flere velegnede steder i byens periferi.

Men klubberne havde mange ældre medlemmerne med bopæl i den indre by, og for ikke at miste for mange af disse, blev det besluttet, at lokalerne skulle findes her.

Det gjorde opgaven noget vanskeligere.

Adskillige steder blev besigtiget, men de indebar alle en alt for besværlig og økonomisk uholdbar ombygning. Så de måtte alle kasseres, og efter flere måneders søgen stod man på bar bund.

Men, når nøden er størst, så er hjælpen nærmest. Her i form af, at et af medlemmerne tilfældigvis hørte, at handelsskolen havde opsagt sit lejemål af lokalerne på 1.sal i Tværgade 21. Lokalerne her bestod af en række mindre kontorlokaler, og forudsatte ligeledes en større ombygning.

En opmåling og projektering viste dog, at der kunne etableres egnede lokaler til 20 borde samt de nødvendige udenoms faciliteter.

En beregning viste også, at ombygningen kunne gennemføres indenfor de økonomiske rammer, da en væsentlig del af materialerne kunne genbruges, ligesom størstedelen af arbejdet kunne udføres af egne medlemmer.

Lokalerne blev herefter købt for 1.5 mil. kr, hvor Silkeborg Bridgeklub og BK56 kom med hver 20.000 i udbetaling.

Både nedrivning og opbygning af den nye indretning blev herefter organiseret og gennemført af klubbernes medlemmer i sommerpausen, således at man undgik afbræk i bridgesæsonen.

Flot arbejde af medlemmerne og de 2 bestyrelser, hvilket gav Silkeborg nogle af de bedste bridgelokaler i landet.

4. Silkeborg Bridgehus I/S

1. salen i Tværgade 21 er en ejerlejlighed købt af Silkeborg Bridgehus I/S, som i 2000 blev stiftet til formålet af Silkeborg Bridgeklub og BK56.

I/S´ets formål er “at skabe gode fysiske rammer om bridgespillet i Silkeborg kommune med respekt af de i interessentskabet værende klubber og disse klubbers vedtægter og formål samt tillige varetagelse af undervisning af unge og ældre til fremme af bridgespillet i Silkeborg kommune”.

Udover erhvervelse af den faste ejendom, kan interessentskabet erhverve, låne og leje driftsmidler og inventar, som er et naturligt supplement til opfyldelse af formålet.

Ved stiftelsen blev de 2 dameklubber inviteret til at indtræde i I/S´et uden indskud, men i øvrigt på lige fod med de 2 stamklubber.

Det betyder bl.a., at de nu 4 klubber fremstår som ejere med 1/4 hver af ejerlejligheden.

Der blev i forbindelse med oprettelsen af I/S´et overvejet en centerkonstruktion - et Silkeborg Bridgecenter med underafdelinger. Denne konstruktion indebar, at de enkelte klubber skulle nedlægges, hvilket der ikke var stemning for, ligesom konstruktionen ville være en hindring, hvis andre bridgeklubber ønskede at blive medlem af fællesskabet.

Driften finansieres ved at klubberne betaler husleje i forhold til det antal medlemmer, de hver har, medens evt. driftsoverskud henholdsvis underskud bliver tilskrevet/afskrevet ligeligt til de forskellige klubber.

Systemet med at spillere fra undervisningsholdet blev samlet særskilt på egen spilleaften fortsatte i nogen år, men i 2006 blev dette hold stiftet som en selvstændig klub under navnet Spar Es.

Spar Es indtrådte samtidig i Silkeborg Bridgehus I/S uden indskud, men på lige fod med de øvrige 4 klubber, således at der fra 2006 er 5 klubber, som ejer 1/5 hver i Silkeborg Bridgehuset.

Klubberne hæfter i øvrigt solidarisk for evt. gæld.

En vigtig del af formålet i Silkeborg Bridgehus I/S´ er at skabe gode rammer for bridgespillet i Silkeborg som en vedvarende funktion. Og der således ikke må trækkes penge ud af I/S´et, hvis dette kan true I/S´ets eksistens.

Derfor er det bestemt, at man ved evt. udmeldelse af I/S-fællesskabet kun har krav på at få udbetalt den indskudte henholdsvis optjente/tilskrevne kapital. Man er således ikke berettiget til nogen andel af evt. værdi- eller inflationsstigning.

Selskabet ledes af en bestyrelse, som består af klubbernes formænd samt af en formand og kasserer, som begge vælges af de 5 formænd for ét år ad gangen.

Husets bestyrelse skal afholde mindst 2 årlige bestyrelsesmøder, som ledes af formanden.

De 5 formænd har 1 stemme hver uanset klubbens og/eller andelskapitalens størrelse. I tilfælde af stemmelighed, er formandens stemme afgørende.

Silkeborg Bridgehus I/S er populært sagt et serviceorgan for de i huset værende klubber. Silkeborg Bridgehus har således ingen direkte relation til Danmarks bridgeforbund.

Husets bridgerelaterede tiltag, som f.eks. undervisning kan derfor kun gennemføres gennem en af husets klubber, som på den måde skal lægger navn til aktiviteten.

Omvendt er de enkelte klubber eneansvarlige for alle aktiviteter i relation til Danmarks Bridgeforbunds vedtægter og regler. Her er det alene klubbernes medlemmer, som bestemmer bl.a. via deres generalforsamlinger.

I dag spilles bridge mange steder i Silkeborg - privat som i diverse pensionist-foreninger. Her er det sociale aspekt i højsædet. Men turneringsbridge, undervisning og mulighed for at deltage i nationale mesterskaber - det varetages alene af klubberne i Silkeborg Bridgehus.

Maj 2022, Wladimir


BridgeCentral, 16. juli 2025