| Kald og afvisning |
|
Kald og Afvisning:
Et af de meste benyttede signaler i modspillet er kald og afvisning (omvendt kald).
- Man kalder ved at lægge et lille kort.
- Man afviser ved at lægge et stort kort.
Hvis makker spiller et lille kort (inviterer), skal du spille det højest (nødvendige) kort
du har i farven. F.eks hvis makker spiller et lille kort og du har DB63, spilles bonden.
Kald og afvisning bruges i 2 situationer:
- På makkers honnørudspil.
- Ved første afkast, når man ikke kan bekende kulør (rennonce i farven).
Hvis makker har spillet et honnørkort ud: Kald hvis makker skal fortsætte i farven (inviterer),
kald ikke automatisk – måske er det bedre at få makker til at skifte farve, selvom man evt.
har honnører i makkers udspillede farve.
- Kald med et lille kort, hvis makker skal fortsætte i farven.
- Afvis med det højeste kort du kan undvære, hvis du vil have makker til at
skifte farve.
Udspil af et es (lover kongen):
- Kald hvis du har damen
- Kald hvis du har en doubleton (mulighed for en aftrumfning)
- Afvis med triple eller flere, uden damen.
Udspil af en konge (lover damen):
- Kald hvis du har bonden eller esset
|
|
|