Gamle vedtægter se her
Sæby Bridgeklub
Stiftet den 23. august 1954.
Love revideret den 28.11.1994 og 24.10.2007.
§ 1.
Foreningens navn er Sæby Bridgeklub.
§ 2.
Foreningens formål er at samle bridge-interesserede blandt andet til regelmæssige spilleaftener.
§ 3.
Indmeldelse i klubben er økonomisk bindende for hele sæsonen.
§ 4.
Klubben er tilsluttet Danmarks Bridgeforbund.
§ 5.
Klubben ledes af en bestyrelse på fem medlemmer. Bestyrelsen vælger selv sin formand, Næstformand, kasserer og sekretær. Afgørelser på generalforsamling og i bestyrelse sker med simpel majoritet, idet formandens stemme er afgørende ved lige stemmer.
Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen, skiftevis 2 og 3 bestyrelsesmedlemmer på valg..
Der er 2 suppleanter, der også vælges for 2 år ad gangen, altså 1 suppleant på valg.
§ 6.
Bestyrelsen udpeger en turneringsleder, der tilrettelægger og leder turneringerne.
Bestyrelsen kan nedsætte underudvalg til særlige arrangementer.
Bestyrelsen har besluttes at starte en veterangruppe, kaldet VETERANER. Veteraner er en del af Sæby Bridgeklub og eksisterer med de samme vedtægter og kontingenter. Hensigten er at spille en eftermiddag om ugen, i lighed med klubbens spilleaftener. Under forudsætning af en tilslutning på minimum 20 spillere, starter veteraner med spil torsdag eftermiddag i september 2007. Deltagerne skal være mindst 50 år og have et godt grundkendskab til bridge- og turneringsspil.
Veteraner ledes af et udvalg bestående af: Et bestyrelsesmedlem, en turneringsleder og et medlem af veterangruppen.
§ 7.
Regnskabsåret går fra 1. september til 31. august.
§ 8.
Generalforsamlingen er øverste myndighed. Den indkaldes af bestyrelsen i september/oktober med 2 ugers varsel. Bestyrelsen eller mindst 10 medlemmer kan begære indkaldt til ekstraordinær generalforsamling.
Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal indeholde:
- Valg af dirigent.
- Formandens beretning.
- Turneringslederens beretning.
- Regnskabsaflæggelse.
- Valg af bestyrelse (2 eller 3, samt 1 suppleant).
- Valg af revisor og revisorsuppleant.
- Fastsættelse af kontingent.
- Indkomne forslag.
- Eventuelt.
§ 9.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt være formanden/bestyrelsen i hænde 1 uge for generalforsamlingen.
§ 10.
Lovændring kræver 2/3 flertal blandt klubbens medlemmer. Er disse betingelser ikke til stede, kan lovændring først ske på en ekstraordinær generalforsamling med 2/3 flertal, uanset antallet af mødte medlemmer.
§ 11.
Klubben kan opløses, hvis 5/6 af de tilstedeværende medlemmer stemmer derfor på 2 generalforsamlinger, der afholdes med 3 ugers mellemrum.
§ 12.
Opløses klubben vil eventuel formue overgå for eksempel til ældrecentret i Sæby og/eller eventuelt Danmarks Bridgeforbund
|